Frederikssund Kommunes logo

Klima, natur og energis møde den 10. maj 2022

Mødelokale F 1, byrådssalen kl. 08.00

Referat
Fold alle punkter [ud] [ind]

Beslutning

Godkendt.

Resume

I nærværende sag gives en prognose på det forventede forbrug i 2022 sammenholdt med det korrigerede budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger.

Indstilling

Direktøren for Teknik, Erhverv og IT indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Der gives en tillægsbevilling på 0,5 mio. kr. svarende til et merforbrug på anlægsudgifterne i 2022. Merforbruget finansieres af et tilsvarende mindreforbrug i 2023.
  2. Budgetopfølgningen i øvrigt tages til efterretning, herunder at Økonomiudvalget og Byrådet på møder henholdsvis 18. maj og 2. juni tager de beslutninger, som er nødvendige, for at sikre balance i kommunens økonomi.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Som udgangspunkt viser budgetopfølgningen pr. 31. marts for kommunen som helhed et forventet merforbrug i størrelsesorden 20 mio. kr. i forhold til serviceudgifter, der primært kan henføres til ældreområdet. Dertil kommer usikkerhed i forhold til, om stigende serviceudgifter til energi på 15-20 mio. kr. og udgifter til Ukraine-indsatsen kompenseres som led i økonomiaftalen for 2023. Endelig viser opfølgningen et merforbrug på ca. 28 mio. kr. i forhold til bruttoanlægsudgifter. På møder henholdsvis 18. maj og 2. juni vil Økonomiudvalget og Byrådet tage de bevillingsmæssige beslutninger, som er nødvendige, for at sikre balance i kommunens økonomi.

Drift

Budgetopfølgningen på Klima, natur og energi giver ikke anledning til en ændring i det forventede forbrug.

Af vedlagte bilag 1. Drift - budgetopfølgning (KNE) udspecificeres budgetopfølgningen nærmere.

Anlæg

Bruttoanlægsudgifter

På bruttoanlægsudgifterne forventes der et merforbrug på 0,5 mio. kr. i 2022. Merforbruget finansieres via en ændret periodisering på bruttoanlægsudgifterne fra 2023 til 2022.

Merforbruget kan konkret henføres til følgende:

  • Merforbrug på 0,5 mio. kr. vedrørende Kystbeskyttelse af Frederikssund Midtby og Fjordlandet. Hele merforbruget finansieres af et tilsvarende mindreforbrug i 2023.

Merforbruget skyldes, at ekspropriationsprocessen vedrørende hhv. Hyllingeriis og Kulhuse, som er forudsætning for gennemførelse af projektet, er dyrere end først budgetlagt.

Af vedlagte bilag 2. Anlæg - budgetopfølgning (KNE) udspecificeres de enkelte anlæg under Klima, natur og energi nærmere.

Inddragelse

Inddragelse af eksterne parter er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Drift

Budgetopfølgningen giver ikke anledning til en ændring i det forventede forbrug, hvormed der ingen bevillingsmæssige konsekvenser er.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet merforbrug på 0,5 mio. kr. vedrørende bruttoanlægsudgifterne, som finansieres via et tilsvarende mindreforbrug i 2023.

Resume

Byrådet har på sit møde den 2. marts besluttet, at samtlige udvalg på deres maj møder, skal forelægges en status på administrationens arbejde med forslag til budgetinitiativer, til brug for arbejdet med budget 2023 - 2026.

Indstilling

Direktøren for Teknik, Erhverv og IT indstiller til Klima, natur og energi, at:

  1. Foreløbige temaer, der arbejdes med i budgetprocessen 2023-2026, tages til efterretning.
  2. Drøfte evt. forslag til yderligere temaer i arbejdet med budgetprocessen for 2023-2026.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Taget til efterretning.

Indstillingspunkt 2: Drøftet.

Sagsfremstilling

I forbindelse med Byrådets behandling af rammerne for arbejdet med budget 2023-2026 – den 2. marts 2022, blev det besluttet at:

  • Administrationen udarbejder forslag til budgetinitiativer, med henblik på at sikre et tilstrækkeligt grundlag for omprioriteringer og fortsat konsolidering af kommunens økonomi.
  • Budgetinitiativerne vil udover forslag til effektiviseringer samt egentlige reduktioner af kommunens serviceudgifter, også kunne indeholde andre udgiftsposter, herunder bruttoanlægsudgifter, overførsler m.v.

Status på arbejdet med budgetinitiativer:

Som en del af den vedtagne politiske tidsplan for budgetarbejdet, skal samtlige fagudvalg på deres maj møder, forelægges en status på administrationens arbejde med budgetinitiativer.

Til brug for dette, er en status på samtlige temaer for de respektive udvalg vedlagt som arbejdspapir, i den politiske budgetmappe (fagudvalg maj måned).

Bilaget vil blive opdateret med eventuelle politiske ønsker, og vil derefter indgå i Byrådets første temamøde om Budget 2023 – 2026 den 2. juni, mens de konkrete beskrivelser vil blive udarbejdet, så de kan indgå i budgetmappen til Byrådets temamøde II om budget 2023-2026 den 22. juni.

Fortsat politisk proces:

Der afholdes tre temamøder om budget 2023-2026 for det samlede Byråd henholdsvis den 2. juni, 22. juni samt 24. august.

  • I fortsættelse af Byrådets første temamøde om budget 2023-2026 den 2. juni afholdes de indledende politiske drøftelser i juni måned.
  • Økonomiudvalget behandler budgetforslag 2023-2026 den 24. august til Byrådets efterfølgende første behandling den 31. august.
  • De politiske forhandlinger om budget 2023-2026 planlægges i weekenden den 16.-18. september.
  • Partiernes eventuelle ændringsforslag til budgettets 2. behandling, skal fremsendes senest tirsdag den 20. september kl. 12.00.

Herudover foretager Økonomiudvalget 2. behandling af budgettet for så vidt angår eventuelle tekniske ændringsforslag den 5. oktober. Byrådet 2. behandler - og vedtager - budgettet onsdag den 12. oktober.

Inddragelse

I de vedtagne rammer for budgetlægningen, har byrådet den 2. marts besluttet, at høringsperioden om budget 2023-2026 ligger fra fredag den 26. august til fredag den 9. september.

I den forbindelse gøres 1. behandlingsforslaget og samtlige budgetinitiativer tilgængelige på kommunens hjemmeside. De indkomne høringssvar bliver løbende offentliggjort på kommunens hjemmeside.

Derudover er der planlagt en inddragelse af Hoved-MED udvalget.

Endelig har Økonomiudvalget den 19. april besluttet følgende yderligere borgerinddragelse:

  1. Der iværksættes en digital borgerinddragelse med det formål at skabe øget gennemsigtighed i budgetarbejdet, og give borgere m.fl. mulighed for at indsende konkrete forslag og ideer til budgettet.
  2. De enkelte fagudvalg inviterer i relevant omfang brugerbestyrelser, råd og nævn til en dialog om mulige temaer i budgetarbejdet, herunder omstillingsbidrag samt tiltag, der kan styrke kvalitet og bæredygtighed indenfor området.
  3. Der gennemføres to borgermøder omkring arbejdet med budget 2022, som begge vil blive afholdt fysisk, men med mulighed for digital deltagelse:Borgermøde 1 – Afholdes i foråret 2022, omhandlende de overordnede rammer for budgetlægningenBorgermøde 2 – Afholdes i forbindelse med at budgetforslaget udsendes i høring

Økonomi

Der udarbejdes et katalog indeholdende budgetinitiativer, med henblik på at sikre et tilstrækkeligt grundlag for omprioriteringer og fortsat konsolidering af kommunens økonomi.

 Kataloget vil indgå i de videre politiske drøftelser frem imod Byrådets budgetvedtagelse den 12. oktober.

Resume

I denne sag orienteres om status på implementering af aftalen om budget 2022-2025.

Indstilling

Center for Økonomi fremsender status pr. 31/3-22 på implementering af aftalen om budget 2022-2025 til orientering for Klima, natur og energi.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Nærværende sagsfremstilling er status pr. 31/3-22 på implementering af aftalen om budget 2022-2025 i forhold til såvel aftaleteksten som de vedtagne politiske initiativer.

Af vedhæftede bilag 1 fremgår en status på implementeringen af initiativerne i aftaleteksten, mens bilag 2 giver en oversigt over status på implementeringen af de vedtagne politiske initiativer.

Bilag 2 indeholder en opfølgning på 77 politiske vedtagne initiativer i forbindelse med budget 2022-2025, hvoraf 38 er implementeret (grøn) på nuværende tidspunkt. Der er 19 initiativer som er delvis implementeret (gul) og 20 initiativer, som har status endnu ikke implementeret (rød). Den fortsatte proces hen i mod en implementering er beskrevet under kolonnen "Statustekst - 31. marts", hvor det bl.a. fremgår hvorvidt der afventes politisk stillingtagen, nærmere faglig analyse eller andre processuelle udeståender.

Specifikt i forhold til Klima, natur og energi indeholder bilag 2 seks initiativer, hvoraf to er implementeret og fire er endnu ikke implementeret.

Der vil blive foretaget tilsvarende opfølgning på budgetaftalen, der forelægges på fagudvalgene på september-, og november-møderne.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.   

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle afledte bevillingsmæssige konsekvenser behandles i sagen om budgetopfølgning pr. 31. marts 2022, der behandles på samme møde, eller indgår i arbejdet med budget 2023-2026.

Resume

Med denne sag skal udvalget drøfte ønsker til design af biodiversitetspuljen 2022 som grundlag for, at administrationen kan udarbejde forslag til formål og støttekriterier for biodiversitetspuljen 2022 til beslutning i Byrådet.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab fremsender sagen til drøftelse i til Klima, natur og energi.

Beslutning

Drøftet.

Udvalget besluttede at behandle punktet som en beslutningssag.

Udvalget oversender sagen til beslutning i Økonomiudvalget og Byrådet med følgende anbefaling:

Udvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet, at:

  • Kriterierne fra 2021 fastholdes i 2022, dog således at der ikke igangsættes projekter hvortil der ikke er offentlig adgang.
  • Der i 2022 nedsættes et bedømmelsesudvalg med to repræsentanter fra udvalget og to repræsentanter fra Grønt Forum, som træffer beslutning om tildelingen i 2022.
  • Udpegning af repræsentanter fra udvalget sker på næste møde i Klima, natur og energi.

Forslaget blev bragt til afstemning.

For stemte: Søren Andreasen Weimann (B), Ole Frimann Hansen (F), Poul Erik Skov Christensen (A), Hans Andersen (V), John Schmidt Andersen (V) og Jørgen Bech (V).

Imod stemte: Ingen.

Undlod at stemme: Jesper Wittenburg (A).

Anbefalingen tiltrådt.

Sagsfremstilling

Biodiversitetspuljen er en del af Frederikssund Kommunes aktiviteter i konkurrencen om at blive "Danmarks vildeste kommune".

Formålet med biodiversitetspuljen 2021 var "at støtte projekter, der skaber mest mulig biodiversitet i Frederikssund Kommune samt engagerer kommunens borgere, foreninger, lodsejere, institutioner, virksomheder og lokalsamfund i en fælles indsats for at skabe og bevare levesteder og forbedre fødegrundlaget for insekter, fugle og smådyr både i byen og på landet. " Rammerne for biodiversitetspuljen 2021 fremgår af Frederikssund Kommunes hjemmeside :https://www.frederikssund.dk/Borger/Natur-og-trafik/Natur/biodiversitetspulje-2021 og er gengivet i bilag 1 (formål, kriterier for adgang til puljen og tildelingskriterier) og bilag 2 (pointsystemet til vurdering af tildelingskriterier).

Administrationen foreslår at udvalgets drøftelse tager udgangspunkt i nedenstående spørgsmål:

  • Er formålet fokuseret tilstrækkeligt på biodiversitet?
  • Er ansøgerfeltet det rigtige? Eller skal der flere/ færre/ ændringer i listen? Skal fx virksomheder og kommunale institutioner stadig være med?
  • Bør kriterier for adgang til puljen og tildelingskriterierne fokuseres skarpere i forhold til formålet med biodiversitetspuljen? God tilskudsforvaltning foreskriver, at designet af en støtteordning skal sikre, at støtten bedst muligt og mest effektivt understøtter formålet. Kriterierne skal derfor være den flaskehals, der gør at ansøgningerne kan vurderes og prioriteres objektivt og ensartet, og samtidig give mest mulig effekt for pengene.
    • Skal fx biodiversitet vægtes højere i tildelingskriterierne? I 2021 vægtedes kriterierne ens, hvor de tre ud af 10 kriterier havde fokus på biodiversitet.
    • Skal puljen alene støtte projekter med fysiske ændringer på konkrete arealer eller også til formidlingsprojekter, der kun en indirekte værdi for biodiversiteten.
    • Skal der andre vilkår til for at få støtte? Fx at der afholdes mindst et formidlingsarrangement, som er annonceret offentligt.
    • Får vi nok værdi for omkostningerne i det enkelte projekt? I 2021 har administrationen vurderet, at det ansøgte støttebeløb i nogen ansøgninger ikke harmonerer med effekten af de ansøgte aktiviteter.
    • Skal formidling, innovative idéer m.m. helt ud af tildelingskriterierne?
    • Skal den nedre grænse for at kunne få støtte sænkes fra 10.000 kr. til 5.000 kr.? Dette forventes at åbne for flere og mindre projekter, der er mere overskuelige for en bredere gruppe af borgere. Men betyder større administrativt ressourcetræk.
  • Skal der sikres politisk deltagelse i vurderingsproceduren? Fx ved at nedsætte et bedømmelsesudvalg med repræsentanter fra Klima, natur og energi og fra Grønt Forum.

Retlig ramme for biodiversitetspuljen:

Den overordnede retlige ramme for meddelelse af tilsagn om støtte er EU's statsstøtteregler og kommunalfuldmagtsreglerne.

Administrationen vurderer, at kriterierne for biodiversitetspuljen 2021 og alle støttede projekter i 2021 ligger indenfor rammerne af kommunalfuldmagtsreglerne og statsstøttereglerne, og at projekterne derfor er lovligt støttet. Alle støttede projekter kan bidrage med nye levesteder for planter og dyr, der kan spredes udenfor matriklen og dermed kommer andre borgere i kommunen til gode, selv om projektet etableres fx på en privat eller kommunal matrikel. Administrationen vurderer, at natur og biodiversitet er et anerkendelsesværdigt kommunalt støtteformål, og at støtte, også til projekter på private ejendomme uden offentlig adgang, kan medvirke til at øge den samlede biodiversitet i og til gavn for hele kommunen.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant på nuværende tidspunkt.

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser.

Resume

Udvalget skal med denne sag beslutte, hvilke tiltag der skal igangsættes for puljen til støttepunkter for friluftsliv.

Indstilling

Centerchefen for Ejendomme og IT indstiller til Klima, natur og energi, at:

  1. Der igangsættes renovering og opgradering af legepladsen i Sillebro Ådal
  2. Der igangsættes renovering og opgradering af de to fitnesspladser i Sillebro Ådal
  3. Der igangsættes forebyggende vedligeholdelse af shelters, bålplads mv. i Sillebro Ådal
  4. Der igangsættes etablering af toilet på Vesterstrand
  5. Der igangsættes etablering af bålhytte i skoleskoven i Slangerup
  6. Der indkøbes og opsættes bænke langs fjordstien for evt. overskydende beløb.

Beslutning

Indstillingen blev bragt til afstemning.

For stemte: Søren Andreasen Weimann (B), Ole Frimann Hansen (F), Hans Andersen (V), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Bech (V) og Jesper Wittenburg (A)

Imod stemte: Ingen.

Undlod at stemme: Poul Erik Skov Christensen (A)

Tiltrådt.

Sagsfremstilling

Klima, natur og energi anbefalede på mødet d. 8. marts frigivelse af midler til støttepunkter for friluftsliv. I nærværende sag præsenteres udvalget for en liste over tiltag, der kan gennemføres i løbet af år 2022. Administrationen kommer tillige med en anbefaling af, hvilke tiltag der vurderes at være optimale.

Oversigt over tiltag

Bilag 1 viser en oversigt over de tiltag, som den samlede organisation inden for hver deres faglige område, vurderer harmonerer med de politiske målsætninger. Oversigten er delt op i temaer og der er for hvert tema angivet forslag til placering, etableringspris og afledt driftsomkostning.

Det væsentligt, at udvalget er opmærksom på, at alle anlæg afføder en løbende driftsudgift. Denne vil normalt ikke kunne holdes inden for at den allerede tildelte driftsbudget og vil derfor skulle indarbejdes i forbindelse med budget 2023. På baggrund af udvalgets beslutning udarbejdes driftsudvidelsesforslag, som bringes med i budgetprocessen.

Grundet den korte tid mellem udvalgets møder har dette ikke været muligt at gennemføre en borgerinddragelse. Da puljen forventes at være flerårig, jf. budgetaftalen for 2021 gennemføres en digital borgerinddragelse samt inddragelse af havnerådet i løbet af 2022, således at idéer herfra kan medtages i 2023.

Støttepunkters sammenhæng

Frederikssund kommunen har en fantastisk natur, der er både skove, strand og vand. Der er også en række forskellige rekreative stier og små havne, men der mangler en plan for at binde de mange spændende områder sammen. En strategi for, hvordan man ønsker friluftslivet udfolde sig vil tillige hjælpe udvalget med at prioritere mellem de mange forslag, der sandsynligvis vil komme, når borgerne inviteres til at komme med forslag.

Anbefalede tiltag

Der kan i alt igangsættes for ca. 780.000 kr. Administrationen anbefaler nedenstående tiltag. Anbefalingerne fra administrationen er et forslag til prioritering i de mange forslag der er indkommet. I prioriteringen er det vægtet at forslaget enten tidligere har været behandlet politisk eller at flere afdelinger har peget på samme type tiltag. Desuden er det sikret at såvel økonomi som tid kan overholdes i forbindelse med udførslen af forslaget. Alle beløb er ca. beløb:

  • Renovering og udbygning af legeplads på Sillebro Ådal, 50.000 kr.
  • Renovering af 2 stk. aktivitetsplads v. Sillebro Ådal, 50.000 kr.
  • Renovering af 3 stk. Shelters Sillebro Ådal, 25.000 kr.
  • Toilet på Vesterstrand, 500.000 kr.
  • Bålhytte v. Skoleskoven i Slangerup 150.000 kr.

I alt 775.000 kr. Hvis der bliver penge i overskud anbefales det at indkøbe og opsætte bænke langs fjordstien.

Begrundelse

Legepladsen på Sillebro Ådal er en af de få legepladser i naturen ejet af kommunen. Legepladsen består af et klatrestativ og nogle balancestubbe. Både dele af klatrestativet og balancestubbe er rådne og skal udskiftes. Samtidig fremstår legepladsen slidt og lidt uinteressant. Det anbefales derfor at forny legepladsen med 2 vippefigurer i naturtræ. Se billeder bilag 2.

Lige ved legepladsen er der placeret 3 shelters. Alle shelters er udført i træ og træet virker sundt og tørt. Tagene er hele og lettere begroet. Der er lidt graffiti i shelterne og den nærvedliggende åbne bålplads trænger til en lettere forskønnelse. Beløbet på de 25.000 kr. vil gå til at gennemgå og udføre forbyggende vedligeholdelse på shelterne samt rydde op på pladsen, så den fremstår attraktiv.

Længere oppe af ådalen er der etableret to mindre fitnesspladser i naturtræ. Pladserne fremstår meget slidte. Flere af træredskaberne mangler plader og flere af redskaberne stå løse i jorden. Det anbefales, at erstatte løse redskaber med nye og tilføje nye elementer til pladserne, så de bliver attraktive for de besøgende til Ådalen. Samtidig anbefales det, at der byttes om på plancherne på for og bagside på den eksisterende skilt ved indgangen til Ådalen (fra Stationsenden) så de mange muligheder for ophold i Ådalen bliver tydeligere.

Vesterstrand er beliggende ved Jægerspris og har en strandlinje på ca. 680 m. Stranden har gennem længere tid savnet et toilet. Ved beslutning d. 3. februar sag 24 (tidl. Teknisk udvalg) besluttede man at genbruge og opsætte de eksisterende rakettoiletter fra hhv. Østby Havn og Møllekrogen. Det må imidlertid konstateres, at rakettoiletterne ikke kunne tåle transporten. Der mangler derfor fortsat toilet på Vester strand. Det anbefales at opsætte en toiletbygning på 6 m2 svarende til den bygning, der er opsat ved Østby Havn. Bygningen har et handicapvenligt toiletrum, der kan anvendes af alle. Da der er langt til nærmeste bygning og dermed også til vand, kloak og el, etableres bygningen med opsamlingstank for afløb og vandtank for håndvask og toiletskyl. Opsætningen vil kræve, at grundejer Frederik d. 7. Stiftelse, er indforstået hermed.

Naturstyrelsen har etableret en skoleskov tæt på Slangerup Skole afd. Lindegaard. Hensigten er at eleverne kommer til at lære om naturen mens de er ude i den. En bålhytte vil være det naturlige samlingspunkt for klasserne i skoletiden og vil kunne anvendes af alle andre besøgende i skoven. Opsætning af bålplads vil kræve Naturstyrelsens tilladelse.

Fjordstien løber på begge sider af Roskilde Fjord samt langs en del af Isefjorden. Det anbefales at indkøbe bænke for et evt. restbeløb, der sættes op på passende steder langs stien, således at man kan holde hvil undervejs på turen.

Den samlede årlige afledte drift for de anbefalede tiltag udgør 140.000 kr.

Inddragelse

Der vil i forbindelse med planlægningen af 2023 ske en digital inddragelse af borgere og en yderligere inddragelse af Havnerådet.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Til orientering er der i budget 2022 afsat 1,042 mio. kr. til støttepunkter til friluftsliv, som er frigivet.

Resume

Teknisk Udvalg har den 7. april 2021 besluttet, at administrationen skulle udarbejde en plan for opsætning af bænke på kommunale arealer. Sagen redegør for opsætning af bænke ud fra en prioritering af, hvor flest borgere får gavn af bænkene til hvil og rekreativt ophold. Udvalget anmodes om at godkende den prioriterede liste for opsætning af bænke på de kommunale arealer.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller til Klima, natur og energi, at:

  1. Prioriteringen for opsætning af bænke på kommunalt areal godkendes.
  2. Indkøb af 15 bænke til opsætning godkendes.
  3. Udvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at frigive 150.000 kr. via puljen Stier og skilte.

Beslutning

Indstillingspunkterne blev bragt til afstemning.

For stemte: Søren Andreasen Weimann (B), Ole Frimann Hansen (F), Hans Andersen (V), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Bech (V) og Jesper Wittenburg (A).

Imod stemte: Ingen.

Undlod at stemme: Poul Erik Skov Christensen (A)

Indstillingspunkt 1: Tiltrådt.

Indstillingspunkt 2: Tiltrådt.

Indstillingspunkt 3: Anbefales.

Sagsfremstilling

Teknisk Udvalg har den 7. april 2021 besluttet, at administrationen skal udarbejde en plan for opsætning af bænke på kommunale arealer. Administrationen har gennem årene vurderet, hvor bænke i kommunen skal placeres. Vurderingen er sket ud fra forskellige kriterier - bl.a. hvor mange mennesker, der samles for at tage ophold fx på Frederikssund Kulturhavn, torve, pladser og gågade, men også ud fra at gangbesværet og andre raske vandrere skal have mulighed for at raste og nyde udsigten. Design og kvalitet af bænkene vurderes ud fra den eksakte placering. En rundspørge ved borgerne har tilkendegivet, at de har valgt at bosætte sig i kommunen på grund af den flotte natur. Folkesundheden afhænger ligeledes af muligheden for at kunne bevæge sig ud i naturen. Det er blandt andet set i disse år med Covid-19, hvor stor gavn borgerne har af at kunne bruge naturen.

Vi har i kommunen ca. 800 borde/bænkesæt og 700 bænke. På det digitale kort på kommunens hjemmeside fremgår, hvor bænkene er opstillet. Webkort Frederikssund (Tryk på knappen Vej og Park, her kan man vælge bænke og/eller borde/bænkesæt.)

Administrationen anbefaler bænke opsat i nedenstående prioriteret rækkefølge ud fra kriteriet om, hvor der vil være størst brug af bænkene:

1. Havne, torve, pladser og gågade

2. Rekreative stier nær boligområder

3. Rekreative stier i landområder

4. Søer og andre naturområder

Borgere har gennem de seneste år anmodet om flere bænke opsat ved bl.a. Græse Ådal omkring Græse Bakkeby. Her vil administrationen anbefale opsætning af et par bænke. Finansiering af indkøb og vedligeholdelse forslås at ske via puljen Stier og skilte.

Inddragelse

Borgerhenvendelser er inddraget i planen for opsætning af bænkene.

Økonomi

Der er i budget 2022 afsat 0,7 mio. kr. til Pulje til stier og skilte. Af puljen søges der med nærværende sag frigivet 0,15 mio. kr. Eventuel afledt drift finansieres inden for eksisterende ramme via driftsbudgettet til stier og skilte.

Resume

Klima, natur og energi skal med denne sag godkende en ændring af deltagerkredsen i Grønt Forum samt Grønt Forums kommissorium (vedlagt). Kommissoriet er opdateret jf. den nye styrelsesvedtægt, så det fremgår, at Grønt Forum hører under Klima, natur og energi. Kommissoriet er ligeledes justeret, jf. seneste behandling i det tidligere Plan- og Miljøudvalg den 4. februar 2020, hvor udvalget besluttede, at administrationen bidrager med sekretærhjælp ved alle fire årlige møder i Grønt Forum. Evt. optag af nye organisationer i Grønt Forum har været drøftet på seneste møde i Grønt Forum.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller til Klima, natur og energi, at:

  1. Godkende Grønt Forums anbefaling om, at Frederikssund Grønne Nabofællesskaber optages som medlem af Grønt Forum, og at Naturstyrelsen inviteres til at deltage i Grønt Forums møder som observatør.
  2. Godkende kommissoriet for Grønt Forum som vedlagt.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 12. januar 2022, pkt. 4:

Udvalget ønsker, at det afdækkes nærmere, hvorvidt grønne nabofællesskaber, Naturstyrelsen, Fjordlandet, nationalparken og Stiftelsen med fordel også kan indgå. En øget deltagerkreds skal drøftes med det eksisterende Grønne Forum. Sagen genoptages på et efterfølgende udvalgsmøde.

Beslutning

Tiltrådt.

Sagsfremstilling

Formålet med Grønt Forum er at skabe en dialogplatform, hvor der samarbejdes om den lokale natur, miljø og bæredygtighed. Foreninger og organisationer kan informere og orientere hinanden og kommunen om igangsatte og planlagte aktiviteter. Samtidig har kommunen mulighed for at orientere og høre organisationerne om synspunkter i forhold til kommunens initiativer og aktiviteter samt drøfte fælles initiativer i forhold til information, kampagner og borgerinvolvering. Grønt Forum har i 2021 blandt andet været optaget af det udkast til naturstrategi, som Frederikssund Kommune har i offentlig høring frem til 10. januar 2022. Grønt Forum kan få en kommende rolle i forbindelse med udmøntning af naturstrategien, herunder især hvordan det gode samarbejde aktiveres med lodsejere, landsbylaug, frivillige organisationer m.fl.

Jævnfør kommissoriet afholder Grønt Forum fire møder årlig. Frederikssund Kommune lægger mødefaciliteter til Grønt Forums møder.

Der afholdes et årligt fællesmøde med Klima, natur og energi. Det vil typisk være i forbindelse med et udvalgsmøde.

Grønt Forum består inden en evt. udvidelse af:

Dansk Ornitologisk Forening, DOF, John Hansen (Formand)

Friluftsrådet, Brian Petersen (Næstformand)

Børne- og Ungdomsorganisationernes Landssamråd, BUS,

Dansk Cyklistforbund

Dansk Naturfredningsforening, DN

Dansk Vandrelaug

Frederikssund Erhvervs- og Turistcenter

Frederikssund Jægerråd

Frederikssund Klimaforening

Frederikssund Vandråd

Kulturrådet

Landbrug Øst

Grønt Forum havde ved seneste møde den 3. marts 2022 besøg af Frederikssund Grønne Nabofællesskaber og Naturstyrelsen, der begrundede deres ansøgning om deltagelse i Grønt Forum. På denne baggrund anbefaler Grønt Forum over for Klima, natur og energi, at Frederikssund Grønne Nabofællesskaber optages som medlem af Grønt Forum, og at Naturstyrelsen inviteres til at deltage i Grønt Forums møder som observatør.

Bent Mariager præsenterede Frederikssund Grønne Nabofællesskaber som stifter af platformen og fortalte, at platformen er for almindelige borgere, som vil gøre noget for klimaindsatsen. Den har eksisteret i to år og har 450 medlemmer i Frederikssund kommune. Man bliver medlem ved at melde sig ind på Facebook. Der er ikke kun ét formål, men klima og biodiversitet er store emner. Eksempler på emner kunne være Miyawaki skove eller grøn klimamad. Frederikssund Grønne Nabofællesskaber bidrager til, at nå klimamålene og holder en del arrangementer i Frederikssund Kommune, og vil gerne arbejde sammen med øvrige foreninger. Mange borgere vil gerne handle selv. Bent Mariager vurderer, at de kan byde ind med erfaringer med borgerdrevne projekter, og hvordan det forebygger modstand, hvis man inddrager borgere fra start.

Lise Møller præsenterede Naturstyrelsen Nordsjælland og fortalte om Naturstyrelsens bidrag til andre kommuners grønne råd. Naturstyrelsen Nordsjælland foreslår, at de deltager som observatør og kan informere om projekter og arrangementer og høre om Grønt Forum kan/vil bidrage til disse. Et eksempel fra Gribskov Kommune har Naturstyrelsen deltaget i temaudvalg fx om Grøn uge i Gribskov. Naturstyrelsen ser sig selv som informations- og sparringspartner. Af konkrete projekter kan nævnes Hørup folkeskov. En repræsentant fra Naturstyrelsen vil repræsentere både Naturstyrelsen Nordsjælland og Naturstyrelsen Midtsjælland.

Grønt Forum har ikke taget stilling til evt. optag af andre foreninger eller institutioner i Grønt Forum. Administrationen afleder af drøftelsen på mødet, at Grønt Forum generelt var skeptisk over for at udvide kredsen af deltagere for meget, da det vil besvære mødeafholdelse og handlekraften af Grønt Forum. Administrationen vurderer, at den foreslåede indstilling fint sikrer repræsentation fra relevante interessenter og fagligheder knyttet til Grønt Forums område og anbefaler på denne baggrund, at de øvrige foreslåede organisationer - Fjordlandet, nationalparken og Stiftelsen - ikke optages i Grønt Forum, men kan inviteres efter behov ud fra samme overvejelser som for Naturstyrelsen.

Inddragelse

Indstillingen er anbefalet af Grønt Forum.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Med denne sag skal udvalget beslutte sammensætning og kommissorium for Klimarådet.

Indstilling

Direktøren for Teknik, Erhverv og IT indstiller til Klima, natur og energi, at:

  1. Beslutte, om der skal ske ændringer i Klimarådets sammensætning
  2. Beslutte, at kommissoriet for Klimarådet opdateres i forhold til eventuelle ændringer i sammensætning, procedure for godkendelse af referat og konsekvensrette til Klima, natur og energi
  3. Udpege to repræsentanter fra udvalget til Klimarådet

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 12. januar 2022, pkt. 5:

Indstillingspunkt 1: Udsat.

Udvalget ønsker, at Klimarådet drøfter, hvorvidt der skal indgå flere repræsentanter såsom Grønne nabofællesskaber i rådet.

Udvalget ønsker drøftet på et gruppeformandsmøde, hvorvidt der skal udpeges politiske repræsentanter for øvrige fagudvalg.

Indstillingspunkt 2: Udsat.

Indstillingspunkt 3: Udvalget udpegede Jørgen Bech (V) og Søren Weimann (B).

Sagen genoptages på et efterfølgende udvalgsmøde.

Beslutning

Godkendt, såfremt der også er flertal i Klimarådet om procedure for referat.

Sagen oversendes til behandling i Plan og teknik med henblik på udpegning af en repræsentant fra dette udvalg.

Sagsfremstilling

Klima, natur og energi skal med denne sag udpege repræsentanter fra udvalget i Klimarådet samt træffe beslutning vedrørende Klimarådets sammensætning og kommissorium. Klimarådet i Frederikssund Kommune har meddelt, at Klimarådet ønsker at fortsætte i næste byrådsperiode.

Klimarådet har i byrådsperioden 2018-2021 fungeret som sparringspartner for administrationen i forhold til udarbejdelse af idékatalog for klimaindsatser samt givet input til klimahandleplan 2020-2024. Klimarådet ønsker fortsat at blive inddraget i kommunens klimaindsatser og særligt i forhold til den kommende DK2020-klimaplan.

Kommissorium for Klimarådet (vedlagt) bør justeres således, at "Teknisk Udvalg" konsekvensrettes til "Klima, natur og energi". Desuden er der ønske om en lidt smidigere proces omkring godkendelse af referat. Referatet skal jf. kommissoriet godkendes på næste møde. Proceduren ønskes ændret til, at referatet godkendes, såfremt der ikke er kommentarer inden en uge efter fremsendelse, hvorefter referatet lægges på kommunens hjemmeside.

I kommissoriet for Klimarådet står der, at Teknisk Udvalg for en 4 årig periode vælger hvilke organisationer, virksomheder og foreninger, der skal være repræsenteret i rådet. Klimarådets er sammensat af en bred ekspertise indenfor energi, produktion, landbrug, miljø/natur og erhverv. Klimarådsmøderne afholdes 4 gange årligt. Det seneste år har der været repræsentation fra følgende institutioner:

1 repræsentant fra RUC (mulighed for 2 repræsentanter fra uddannelses og forskningsinstitutioner)

1 repræsentant fra Nordsjællands Landboforening (mulighed for 2 repræsentanter fra landbrugsorganisationer)

3 repræsentanter fra Frederikssund Erhverv, Skibby Aktive og Jægerspris Netværk (mulighed for 4 repræsentanter fra erhvervslivet)

1 repræsentant fra Novafos (mulighed for 1)

2 repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening (mulighed for 2)

2 repræsentanter fra Frederikssund Klimaforening (mulighed for 2)

2 repræsentanter fra Teknisk Udvalg (mulighed for 2)

1 repræsentant fra Vestforbrænding (mulighed for 1)

1 repræsentant fra EON (mulighed for 2 repræsentanter fra energisektoren)

0 repræsentanter fra Frederikssund Vandråd (Vandrådet har manglet en formand, men ny formand fra Novafos er valgt)

1 repræsentant fra Jægerspris Kraftvarme (mulighed for 1 repræsentant fra de lokale fjernvarmeværker)

1 repræsentant fra Frederikssund Gymnasium (mulighed for 2 repræsentanter fra undervisnings-/skoleområdet)

Antallet af mødedeltagere ligger på omkring 12-15 deltager pr. gang. I kommissoriet er der lagt op til, at der kan være 22 medlemmer af Klimarådet.

Klima, natur og energi skal udpege repræsentanter til Klimarådet.

Transportsektoren er ikke repræsenteret i Klimarådet. Transportsektoren bidrager med 36 % af den samlede CO2-udledning i Frederikssund. Administrationen vurderer, at der med fordel kunne udpeges en aktører inden for transportsektoren eksempelvis Movia, cyklistforbundet eller ladeoperatører. Administrationen har modtaget en henvendelse fra Bent Mariager fra Frederikssund Grønne Nabofællesskaber, som ønsker at blive repræsenteret i Klimarådet. Grønne Nabofællesskaber har til formål at skabe lokalt netværk for omstillingsinteresserede borgere. På den baggrund bedes Klima, natur og energi drøfte og beslutte hvorvidt, der skal ske ændringer i Klimarådets sammensætning.

Supplerende sagsfremstilling til møde i Klima, natur og energi den 10. maj 2022

På et møde i Klimarådet den 21. april 2022 blev Klimarådets sammensætning drøftet. Klimarådet anbefaler at:

  • kommissoriet rummer mulighed for deltagelse af en repræsentant fra en organisation, der arbejder med at skabe lokalt netværk for den grønne omstilling fx Grønne Nabofællesskaber
  • kommissoriet rummer mulighed for deltagelse af en repræsentant fra en organisation, der arbejder med omstilling af transportsektoren fx ladestanderoperatør, FDM, Dansk Elbils Alliance mv.
  • kommissoriet rummer mulighed for deltagelse af to studerende fra Campus.

Såfremt Klima, natur og energi beslutter ændringer til sammensætningen, vil Klimarådet afsøge mulighed for at finde en repræsentant fra transportsektoren og afsøge muligheder for, at de uudnyttede pladser til energisektoren og forskningsinstitutioner bliver udnyttet. Udkast til opdateret kommissorium for Klimarådet er bilagt sagen.

I forbindelse med behandling af sagen den 12. januar 2022 blev det besluttet at drøfte på et gruppeformandsmøde, hvorvidt der skal udpeges politiske repræsentanter for øvrige fagudvalg. På den baggrund skal udvalget skal gendrøfte den politiske repræsentation. Gruppeformændene anbefaler, at der ud over repræsentanter for Klima, natur og energi udpeges en repræsentant for Plan og teknik. Sagen anbefales derfor oversendt til Plan og teknik med henblik på yderligere udpegning i dette udvalg.

Inddragelse

Klimarådet er inddraget.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

I denne sag orienteres udvalget om de forskellige typer af tiltag administrationen arbejder med omkring ladestandere. Tiltagene behandles på udvalgets nærværende møde ved sagerne benævnt hhv. "Drøftelse af kommunens nye muligheder for at opstille ladestandere" og "Beslutning om frigivelse af anlægsmidler til skift hybrid/elbiler".

Indstilling

Centerchefen for Ejendomme og It samt Centerchefen for By og Landskab fremsender sagen til orientering for Klima, natur og energi.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Denne orientering har til formål at skabe et overblik over de tiltag, administrationen vil igangsætte omkring opsætning af ladestandere.

Der er i alt 3 uafhængige tiltag:

1) Opsætning for at overholde lovgivningen (opfyldelse af ladestander bekendtgørelsen)

2) Opsætning for at skabe tilstrækkelig infrastruktur til at opfylde målet fra klimahandlingsplanen om at kommunen som virksomhed i 2030 skal være fossilfri.

3) Ekstra ladestandere for at understøtte den grønne udvikling i kommunen (klimahandlingsplanen, kommunen som geografisk område.)

1) Opsætning for at overholde lovgivningen (opfyldelse af ladestander bekendtgørelsen)

Udvalget orienteres i sag "Drøftelse af kommunens nye muligheder for at opstille ladestrandere" om dette tiltag. Ladestander bekendtgørelsen er reelt en dansk implementering af EU direktiv 32018L0844. Direktivet foreskriver, at der både på eksisterende og kommende byggerier skal etableres mulighed for opladning af el-biler. I "Drøftelse af kommunens nye muligheder for at opstille ladestandere" orienteres tillige om den netop vedtagne lov (AFI), der delvis giver kommuner og regioner lov til at bidrage til opsætning af ladestandere, der kan anvendes af alle.

2) Opsætning for at skabe tilstrækkelig infrastruktur til at opfylde målet fra klimahandlingsplanen om at kommunen som virksomhed i 2030 skal være fossilfri

Byrådet har med vedtagelse af klimahandlingsplanen besluttet, at kommunen som virksomhed vil arbejde på at blive fossilfri i 2030. Som en del af denne beslutning skal der samtidig arbejdes på, at kommunens bilflåde, der pt. består af ca. 220 biler, skal overgå til el-drift. Første skridt er konvertering af biler på døgnplejens område. Senere på året vil administrationen fremlægge forslag til løbende udskiftning af bilerne efterhånden, som levetiden på de nuværende biler opbruges. I sammenhæng hermed er det vigtigt, at der skabes en god infrastruktur for opladning, således at selve opladningen ikke bliver en flaskehals for den grønne omstilling. Ladestanderne til den kommunale bilflåde vil ikke, med mindre det aktivt besluttes, blive stillet til rådighed for andre biler end kommunens egne. Det skyldes, at første prioriteten må være at sikre kommunens bildrift og der er derfor en forventning om, at standerne vil være i brug hele døgnet.

I sag "Beslutning om frigivelse af anlægsmidler til hybrid/elbiler" redegøres for behovet for frigivelse af midler til de første standere for kommunens bilflåde.

3) Ekstra ladestandere for at understøtte den grønne udvikling i kommunen (klimahandlingsplanen, kommunen som geografisk område)

Kommunen har med den nye vedtagne lovgivning (AFI) mulighed for at stille arealer til rådighed for eksterne ladeoperatører. I løbet af 2 kvartal vil administrationen fremsætte forslag til, hvor kommunen eventuelt kunne stille arealer til rådighed for supplerende ladestandere. Selve udbuddet på disse vil blive indarbejdet i det samlede udbud under ladestandere, der skal opsættes for at overholde lovgivningen (tiltag 1) se også sagen "Drøftelse af kommunens nye muligheder for at opstille ladestandere".

Inddragelse

Inddragelse er ikke fundet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Med denne sag orienteres Klima, natur og energi om ny lovgivning der giver mulighed for, at kommunerne kan medfinansiere opsætning af ladeinfrastruktur ved offentlige parkeringspladser. Sagen beskriver, Frederikssund Kommunes plan for opsætning efter de nye regler. Frederikssund Kommune skal etablere ladestandere ved 62 af kommunens bygninger inden 2025.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller til Klima, natur og energi, at:

  1. Udvalget tager orienteringen om den nye lovgivning til efterretning
  2. Drøfter om administrationen skal arbejde videre med yderligere end det ladestanderbekendtgørelsen siger.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Taget til efterretning.

Indstillingspunkt 2: Drøftet.

Sagsfremstilling

Kommunernes muligheder for at opstille ladestandere til brug for offentligheden har hidtil været begrænset af kommunalfuldmagtens regler om, at en kommune ikke må drive erhvervsvirksomhed medmindre anden lovgivning giver mulighed herfor. I forbindelse med revision af Lov om infrastruktur for alternative drivmidler er der nu skabt lovhjemmel til, at kommunalbestyrelsen inden for visse rammer kan yde betaling til operatøren af ladestandere. Rammerne er fastsat i en bekendtgørelse, som træder i kraft den 1. april 2022 og ophæves automatisk den 31. december 2024, med mindre andet bestemmes inden denne dato. De nye regler muliggør, at kommunerne kan medfinansiere opsætning af ladestandere ved offentlige parkeringspladser, såfremt at ladeoperatørerne ikke kan se et kommercielt marked for opstilling. Kommunerne må ikke selv drive ladestandere.

Som led i at fremme elektrificering af transportområdet trådte "ladestanderbekendtgørelsen" i kraft den 5. marts 2020. Ladestanderbekendtgørelsen fastsætter bestemmelser om forberedelse til og etablering af ladestandere i forbindelse med bygninger:

  • Bestående bygninger, der ikke er beboelsesbygninger, med mere end 20 parkeringspladser skal etablere ladestandere inden 31. december 2024.
  • Større ombygning af bygninger med mere end 10 parkeringspladser skal der etableres ladestandere
  • Nybyggeri med mere end 10 parkeringspladser skal der etableres ladestandere.

Frederikssund Kommune ejer 62 bygninger med mere end 20 parkeringspladser. Det betyder, at Frederikssund Kommune inden 2025 skal etablere ladestandere på 62 parkeringspladser ved kommunens bygninger jævnt fordelt i hele kommunen. Kort over placeringer fremgår af bilag. De nye regler muliggør, at disse ladestandere kan gøres offentlig tilgængelige.

På baggrund af den nye lovgivning skal administrationen iværksætte følgende:

Forår 2022: Detailprojektering af ladeinfrastruktur som følge af ladestanderbekendtgørelsen

Forår 2022: Løbende ansøgning om statslig støtte til opsætning i takt med, at støttepuljerne frigives

Forår: 2022: Dialog med tankstationer, erhvervsliv og detailhandel om planer for opstilling

Efterår 2022: Vurdering af behov for supplerende ladeinfrastruktur ved offentlige parkeringspladser

Efterår 2022: Dialog med ladeoperatører om opsætning af ladestandere uden medfinansiering

Vinter 2022: Udbud af ladeinfrastruktur uden kommunal medfinansiering

Vinter 2022: Udbud af ladeinfrastruktur med kommunal medfinansiering

2023-2024: Etablering af ladeinfrastruktur som følge af ladestanderbekendtgørelsen og eventuelt supplerende placeringer.

Frederikssund Kommune gennemførte en markedsdialog med ladeoperatørene i 2020. På daværende tidspunkt var der ikke et kommercielt marked for opsætning af ladeinfrastruktur i Frederikssund Kommune. Til sammenligning gennemførte Roskilde Kommune ligeledes en markedsdialog om opsætning af ladestandere, og her kunne ladeoperatørerne se et marked for at opstille ladestandere. Derfor er Roskilde Kommune i gang med at få opsat ladestandere. Såfremt der stadig ikke er et kommercielt marked for opsætning af ladestandere i Frederikssund Kommune, kan Frederikssund Kommune med de nye regler medfinansiere opsætning af ladestandere.Den 2. december 2020 fik Teknisk Udvalg forelagt sag nr. 161 "Strategi for ladestandere - indledende kortlægning". Sagen beskriver blandt andet resultatet af markedsdialogen med ladeoperatørene samt økonomisk overslag ved opsætning af ladeinfrastruktur.

Inddragelse

Dialog med ladeoperatører i 2020. I forbindelse med udarbejdelse af mobilitetsplanen inddrages lokale virksomheder blandt andet for at høre virksomhedernes planer for etablering af ladeinfrastruktur.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

I denne sag anmodes om frigivelse af midlerne for 2022 mio. kr. 1,384 til brug for etablering af første fase af elladestandere samt fremføring af tilstrækkelig kapacitet i forsyningsnettet.

Etableringen af ladestandere er en del af udmøntningen af klimahandlingsplanen, hvor kommunen bl.a. har som overordnet mål at have en CO2 fri drift på kommunens bilflåde i 2030.

Indstilling

Centerchefen for Ejendomme og IT indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at:

  1. Anlægsmidler afsat til udskiftning til elbiler i 2022 frigives. Udskiftningen er en del af de initiativer, der er sat i gang for, at kommunen som virksomhed bliver fossilfri
  2. Administrationen vælger billigste løsning hos leverandør 1, når de præcise udgifter til tilslutning er kendt.

Historik

Klima, natur og energi, 8. februar 2022:

Taget af dagsordenen.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Byrådet har i investeringsplanen (2022-2031) besluttet at afsætte i alt mio. kr. 4,114 til ladestandere i forbindelse med planlagt udskiftning af kommunens fossile biler til hybrid- og/ eller elbiler i døgnplejen.

I denne sag anmodes om frigivelse af midlerne for 2022 mio. kr. 1,384 til brug for etablering af første fase af elladestandere samt fremføring af tilstrækkelig kapacitet i forsyningsnettet.

Administrationen har i 2021 undersøgt behov og muligheder for konvertering af døgnplejens biler til el-biler. Døgnplejens biler er udvalgt som første område, fordi det er her, kommunen har det største kørselsbehov og dermed også mest rentabilitet ved udskiftning af bilerne, set såvel i et CO2 som økonomisk-perspektiv.

For at kunne udskifte til el-biler er der behov for ladestandere. I første omgang anbefaler administrationen, at der opstilles fem ladestandere a 22 kW med hver to udtag a 11 kW. Ladestanderne opstilles med to stk. ved omsorgscenter De Tre Ege i Jægerspris og tre stk. ved omsorgscenter Østergården i Frederikssund. Placeringen er fundet i dialog med døgnplejens personale.

Ladestanderne forsynes med en automatik, der sikrer, at når flere biler oplades samtidigt, sker dette smart. Det betyder, at de biler, der har størst behov, får el først samt at bilerne deles om den kapacitet, der er til rådighed.

Det kommende behov for ladestandere afhænger af antallet af el-biler. For nuværende anbefaler administrationen, at der først anskaffes el-biler efterhånden, som de nuværende benzin og dieselbiler står for udskiftning, da dette er den økonomisk mest rentable måde at foretage udskiftningen på. Kommunen har flere nyere biler, hvor det vil være forbundet med et stort økonomisk tab at skifte til en ny elbil, idet de ca. 2 år gamle biler ikke kan sælges til den værdi, kommunen har ved at benytte dem de 2-3 år ekstra, der går, før bilen er udskiftningsklar. Kommunen har dog også flere biler, der står til udskiftning inden for det kommende år. Bilerne er anskaffet på forskellige tidspunkter og det forventes, at omsætningen af konventionelle biler til el-biler vil være ca. 20 biler om året.

Lovgivning

På nuværende tidspunkt må kommunen alene opsætte standere til eget brug. Det betyder, at hverken private eller de ansatte i kommunen må benytte ladestanderne på kommunens egne matrikler, hvis det ikke er med henblik på kørsel til arbejdsformål.

Pr. 6. april 2022 er en ny lov trådt i kraft: Lov om infrastruktur for alternativ drivmidler til transport.

Lovens kapitel 3 beskriver, at alle ladestandere til brug for privatkørsel og øvrig kørsel der ikke er med kommunalt formål, skal opsættes på markedsvilkår. Kapitel 4 giver under visse omstændigheder mulighed for at kommunen kan yde tilskud til opsætning af ladestandere, hvis der ikke er tilstrækkelig markedsinteresse.

Lovteksten er vedlagt som bilag 1 og aftaleteksten bag denne som bilag 2.

Udskiftningsplan

Administrationen er i øjeblikket i gang med at udarbejde en udskiftningsplan for hele kommunens bilflåde. Denne forventes færdig i løbet af 2. kvartal 2022, hvorefter det kommende antal af ladestandere på andre kommunale ejendomme beregnes. Administrationen forventer, at der fremlægges sag herom i 3. kvartal 2022. Planen vil blive et vigtigt værktøj for den kommende planlægning af udskiftninger og etablering af ladestandere.

Kommende udbud af ladestandere

Der sker fortsat stor udvikling på elladestanderomådet, og der findes endnu ikke én teknisk standard. Derudover er der stor forskel på de forretningsmodeller, der er på området, herunder om selskaberne ejer, udlejer eller blot administrerer standerne. Etablering af de fem første ladestandere sker via tilbudsindhentning fra to relevante udbydere, som har løst lignede opgaver for andre kommuner inden for det sidste år (2021). Udbudsperioden er 5 år, og de bydende vælger selv designmodel. Tildeling af kontrakt sker efter økonomisk mest fordelagtige bud, jf. kommunens indkøbspolitik. Udbudsprisen forventes at ligge i omegnen af t.kr. 300.

Uden for udbud gennemføres af forsyningsselskabet

Kommunen skal selv afholde udgifterne til at sikre tilstrækkelig elkapacitet til de adresser, hvor der etableres ladestandere. Tilslutningsafgiften til Radius forventes at udgøre ca. mio. kr. 1,200 for de 5 stk. 22 kW ladestandere. Fremføring af kapacitet søges fremtidssikret ved, at kablerne lægges i en størrelse, der sikrer at kapaciteten senere kan øges. Radius har p.t. en leveringstid på ca. 3 måneder.

Bilag 1: Høringsudkast

Bilag 2: Aftaletekst

Supplerende sagsfremstilling til mødet i Klima, natur og energi d. 10.05.2022

Udvalget tog d. 8 februar 2022 denne sag af dagsordenen, idet udvalget ønskede at afvente en national lovgivning vedrørende ladestandere (AFI), som bl.a. afklarer, om kommuner og andre offentlige virksomheder må tilbyde borgere at benytte kommunalt opsatte ladestandere i forbindelse til kommunens egne ejendomme.

Loven er nu vedtaget og behandles på nærværende møde i flg. sag"Drøftelse af kommunens nye muligheder for at opstille ladestandere".

Ovenstående beslutning presser indkøbet af yderligere el-biler til kommunens bilflåde. I nærværende redegøres for de ladestanderløsninger, der er undersøgt på nuværende tidspunkt samt for de konsekvenser, en udsættelse af beslutning af frigivelse af midler til indkøb af ladestandere har for CO2 udledningen fra døgnplejens biler.

I sagen forklares også forskellen på den type ladestandere, der er nødvendig for døgnplejen og den type, man kan anvende, hvis man kun har få biler, der skal oplades.

Ladestandere:

Der findes overordnede tre typer ladestandere:

  • 3-6 KW: Husladestandere: disse ladestandere sættes op på en bygning og er beregnet til opladning af 1 bil over relativ lang tid. (ca. 8 timer) Standere lader langsomt og er tilsluttet bygningens el-forsyning. Flere el-selskaber har aftale med bilforhandlere om opsætning af disse, således at der kan opnås afgiftsfritagelse på el-prisen. Afgiftsfritagelsen udgjorde i 2021 ca. 89 øre pr. kwh. Prisen for opsætning af en husladestander er ca. 4-6.000 kr.
  • 11-22 KW: Disse standere er beregnet til opladning af flere biler af gangen og er intelligente, således at den strømkapacitet, der er til stede på et givent tidspunkt bruges optimalt i forhold til det behov, der er i de biler, der skal oplades. Bilerne lades hurtigt (ca. 4 timer for en fuld opladning) og prisen er varierer fra 15-35.000 kr. pr. stk.
  • 50-150 KW. Lynladere: Disse ladere er pt. placeret ved f.eks. motorveje. De kan oplade en bil til 80 % på ca. 20 min. Prisen varierer fra 150 t. kr. -500. t. kr. pr. stk.

I tilfældet med Østergården og De Tre Ege anbefales det begge steder at benytte 11-22 KW ladere, idet flere biler skal lade samtidig. Da der er tale om døgndrift på bilerne, er der kun et begrænset tidsrum, hvor der er mulighed for, at bilen kan blive ladet op.

For at kunne etablere ladestander ved Østergården er det samtidig nødvendigt at øge kapaciteten i el-forsyningen på Østergården. Det betyder konkret, at kommunen skal bede Radius om at lægge nye kabler og kommunen skal betale for dette. Tilslutningsafgiften forventes at udgøre ca. 200 t.kr. for Østergården. Hvis man løbende udbygger med flere ladestandere, kan der opstå yderligere behov for udbygning af el-nettet.

Forskellige pris løsninger for ladestandere:

Administrationen har haft kontakt til fire forskellige firmaer, der tilsammen tilbyder 10 forskellige løsninger opsætning på de to adresser (Østergårde og De 3 Ege).

Prisen for ladestandere svinger ikke ret meget fra firma til firma. Forskellen skal findes i prisstrukturen for forbruget af strøm. Her svinger løsningerne fra at ligne husstandsløsningen til at tilbyde en fast pris for strøm, service og administration. Alle standerne er forberedte for at offentligheden evt. senere kan få adgang til dem. Det kan blive aktuelt, hvis der lovmæssigt åbnes herfor.

Prissammensætningerne er illustreret på vedlagte bilag.

Billigste løsning på nuværende tidspunkt er en løsning, hvor el afregnes direkte med ladestanderleverandøren. Kommunen skal betale el og et abonnement, der dækker administrationen af løsningen. Kommunen derudover betaler selv for tilslutningsafgift.

Behov for udskiftning af biler og CO besparelse:.

Kommunen har pt. ca. 20 biler, der er udslidte og står for en udskiftning. Alle biler er velegnede til at blive udskiftet til el-biler. Forudsætningen for at kunne gøre dette, er at der sættes ladestandere på Østergården og De Tre Ege op, så bilerne kan lades op. Der er lang leveringstid på installation af ladestandere, hvorfor det vil være nødvendigt at bestille arbejdet til udførelse hurtigst muligt af hensyn til biludskiftningen. Såfremt der ikke træffes beslutning om etablering af ladestandere på de to adresser, påvirkes muligheden for at overgå til el-biler og der vil skulle købes konventionelle biler i stedet.

Hvis de 20 nuværende biler skiftes til el-biler i år, vil man opnå en CO2 besparelse på ca. 38,7 ton om året. Det skyldes, at benzinbiler ifølge nøgletal udleder 129 g CO2 pr. kørt km., mens el-biler ikke udleder CO2 under kørslen. Når først bilerne er anskaffet, har kommunen dem i mindst 4 år, før der sker en ny udskiftning. Konsekvensen ved ikke at etablere ladestandere og dermed ikke skifte de 20 biler til el-biler bliver derfor i alt mindst ca. 154,8 tons CO2, som udledes.

Kommende ladestandere:

Den anbefalede løsning er skalerbar og derfor fremtidssikker. Ladestanderområdet er i rivende udvikling, og det forventes bl.a., at SKI (Staten og Kommunernes Indkøbscentral) vil udbyde området.

Kommunen er ikke bundet til fremtidigt at benytte den anbefalede løsning og kan opsige samarbejdet efter 2 år, hvis dette ønskes.

Allerede etablerede ladestandere:

Flere centre er blevet opmærksomme på muligheden for at erhverve el-bil, når den eksisterende bil skal udskiftes. Det overvejes fra gang til gang hvilken billøsning, der er den bedste i de enkelte tilfælde. Som følge af udskiftning af enkelte biler til elbiler er der indtil videre planlagt opsat husladestandere fire steder. Der er i disse tilfælde tale om biler, som har en lang periode i døgnet, hvor de ikke er i brug.

Bilag: 3. Sammenligning mellem ladeoperatører.

Inddragelse

Døgnplejen er inddraget i forhold til både antal biler og placering af ladestandere.

Økonomi

Der er i budget 2022 afsat 1,384 mio. kr. til skift til el/hybrid-biler, som søges frigivet med nærværende sag.

Resume

Med denne sag orienteres udvalget om Frederikssund Kommunes arbejde med en Strategisk Varmeplan – som besluttet i budgetaftalen for 2022. Den Strategiske Varmeplan skal anvise en samlet plan for mulighederne af den mest grønne varme i hele kommunens opland. Derudover er den også en del af kommunens DK2020-plan, og skal understøtte kommunens mål om at være fossilfrie i 2030 som virksomhed, og at være CO2-neutrale i hele sit opland i 2045. Den Strategiske Varmeplan skal derfor pege på konkrete løsninger, der kan sænke CO2-udledningerne på varmeområdet. På indeværende møde vil Klima, natur og energi blive præsenteret for en status på arbejdet med planen, og hvad planen kommer til at indeholde.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab fremsender sagen til orientering for Klima, natur og energi.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune er i gang med at udarbejde en Strategisk Varmeplan, der skal understøtte kommunens mål om at være om at være fossilfrie i 2030 som virksomhed, og at være CO2-neutrale i hele sit opland i 2045. Gennemtænkt, fleksibel og grøn energi i kommunen er et fundament for, at kommunen kan reducere sine CO2-udledninger.

På Nationalt niveau udgør udledning af CO2 fra energi og varme ca. 66 %. I Frederikssund Kommune udgør energi og varme ca. 44 % af kommunens samlede CO2-udledning. Den Strategiske Varmeplan skal pege på konkrete løsninger, der kan sænke CO2-udledningerne på varmeområdet i kommunen. Da grøn strøm har stor betydning for grøn varme, vil den Strategiske Varmeplan også kigge på kommunens el-behov og el-kapacitet.

Der er umiddelbart mange muligheder for at minimere udledningerne fra varmeområdet i kommunen – herunder ses nogle eksempler:

  • Produktion af grøn energi fra vind og sol til blandt andet centrale og individuelle varmepumper
  • Større udnyttelse af geotermi, overskudsvarme og varmepumper
  • Udbygge med større varmelagere
  • konvertere brændselsenergi til biogas og ptx
  • Elektrificering:
    • Konvertering af opvarmning fra olie og gas til grøn fjernvarme
    • Energieffektiviseringer i virksomhedernes produktion (reduktion af forbruget)
  • Sektorkobling mellem forsyningsområderne for hhv. vand, el og varme
  • Fremme mulighederne for virksomhedssymbiose
  • Fremme energirenoveringer i bygninger
  • Understøtte muligheden for etablering af energifællesskaber

Et meget vigtigt element i den Strategiske Varmeplan er at inddrage varmeplaner fra alle kommunens forsyninger – her kan blandt andre nævnes Vestforbrændingens Varmeplan 2030 version 1, som muliggøre grøn fjernvarme til ca. 3.600 boliger inden 2030. Det forventes at Vestforbrændingens Varmeplan 2030 version 1 løbende vil blive redigeret til nyere versioner, med henblik på at udrulle fjernvarme til endnu flere borgere i Frederikssund Kommune.

Proces og status for udarbejdelse af den Strategiske Energi- og Varmeplan:

Dato

Aktivitet

Emne

Marts – juni

Udarbejdelse af Strategisk Energi- og Varmeplan

Proces med rådgiver (Viegand Maagøe)

April

Dialog med forsyningsselskaber om fremtidige planer for grøn energi

Inddragelse af relevante aktører

Maj

Udvalgsmøde i Klima, natur og energi

Orientering om Strategisk Energi- og Varmeplan

Sept.

Udvalgsmøde i Klima, natur og energi

Temadrøftelse af Strategisk Energi- og Varmeplan, og beslutning om mål og milepæle for CO2-reduktioner på energi og varmeområderne.

Okt.

Udvalgsmøde i Klima, natur og energi

Beslutning om udkast til Strategisk Energi- og Varmeplan til høring

Dec.

Udvalgsmøde i Klima, natur og energi + ØU + byråd

Vedtagelse af Strategisk Energi- og Varmeplan

Den Strategiske Varmeplan vil være en nødvendig del af det samlede arbejde for at imødekomme Regeringens udspil fra ”Danmark kan mere II” af den 19. april 2022.

”Danmark kan mere II” handler om tiltag til at gøre Danmark grønnere og sikre, gennem uafhængighed af russisk gas. Det vil blandt andet sige, en udrulning af fjernvarme til 30-50 % af boliger opvarmet på gas senest i 2028, en firedobling af samlet produktion fra solenergi og landvind frem mod 2030. Det er netop sådanne ting, som den Strategiske Varmeplan vil belyse mulighederne for i Frederikssund Kommune.

Inddragelse

Som nævnt inddrages primært alle forsyningsselskaber til en snak om deres fremtidige planer om grøn energi. Derudover har Frederikssund Kommune indgået et Klimapartnerskab sammen med Frederikssund Erhverv, Haldor Topsøe, CO-RO, Topsil og Liqtech Ceramics, med det formål at samtænke virksomhedernes energi- og klimastrategier med kommunens energi- og klimastrategi, og derved for at opnå den største grad af inddragelse af kommunens største CO2-udledere i den Strategiske Varmeplan. Derudover har Frederikssund kommune siden primo 2019 faciliteret sit eget Klimaråd, som har til formål at være et rådgivende organ, der giver inspiration til og kvalificerer Frederikssund Kommunes klimaindsats – herunder medvirke til drøftelse og fastsættelsen af kommunens klimamålsætning. Klimarådet består af ca. 24 repræsentanter fra hhv. forsyninger, erhvervsliv, foreninger og vidensinstitutioner.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Frederikssund Kommune deltager i Frederikssund Klimapartnerskab sammen med Frederikssund Erhverv, Haldor Topsøe, CO-RO, Topsil og Liqtech Ceramics med det formål at samtænke virksomhedernes energi- og klimastrategier med kommunens energi- og klimastrategi.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab fremsender sagen til orientering for Klima, natur og energi.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Som en del af kommunens Klimahandleplan 2020-2024 om ”Samarbejde med lokale virksomheder om omstilling af energisektoren”, indgik Frederikssund Erhverv og Frederikssund Kommune et Klimapartnerskab i primo 2021 sammen med Haldor Topsøe, CO-RO, Topsil og Liqtech Ceramics. Formålet med Klimapartnerskabet er at samtænke virksomhedernes energi- og klimastrategier med kommunens plan-, energi- og klimastrategi. Det er hensigten, at samarbejdet skal udvides til også at omfatte andre virksomheder i Frederikssund Kommune samt relevante forsyninger, således at flere virksomheder opnår en bæredygtig drift og produktion, og dermed også bidrager positivt til kommunens klimaregnskab.

Klimapartnerskabet har eksisteret i ca. et år. Indtil nu har Klimapartnerskabet hovedsageligt koncentreret sig om at skabe en grundlæggende konsensus om samtænkning af energi- og klimastrategier virksomhederne imellem og i samspil med kommunens plan-, energi- og klimastrategier.

Konkret har klimapartnerskabet, med hjælp fra rådgiver Viegand Maagøe, faciliteret en kortlægning af virksomhedernes behov for kapacitet i elnettet til at understøtte virksomhedernes produktionsudvidelser og tilflytning til kommunen. Desuden har man undersøgt, hvordan disse behov kan understøtte kommunens Strategiske Energi- og Varmeplan – blandt andet gennem virksomhedernes energieffektiviseringer, elektrificering, og deres bidrag med overskudsvarme til fjernvarmenettet, samt mulighederne for køling fra fjernvarmenettet.

Ved flere bilaterale møder med virksomhederne, har Frederikssund Erhverv, Kommunen og rådgiver Viegand Maagøe indsamlet data fra virksomhederne, og over to fællesmøder med Intelligent Energi (Green Power Denmark) og har Viegand Maagøe og Klimapartnerskabet fremført disse for netselskabet Radius. Dermed er en tværgående dialog mellem erhvervslivet, kommunen og netselskabet iværksat, med fokus på rettidig omhu i forhold til virksomhedernes behov i samspil med kommunens plan-, energi- og klimastrategier.

Fremadrettet skal Klimapartnerskabet også omhandle virksomhedernes individuelle og fælles muligheder for investeringer i vedvarende energi fx sol, vind, geotermi og andet. Desuden overvejes det, hvordan virksomhedernes individuelle grønne løsninger kan bidrage til den fælles energi- og klimastrategi.

Frederikssund Kommune har haft en igangsættende rolle for klimapartnerskabet. Fremadrettet har Frederikssund Erhverv ansvaret for at drive Klimapartnerskabet, og kommunen har en konsulenterende rolle, om blandt andet hvilke sager Klimapartnerskabet iværksætter.

Inddragelse

Der er kommunens klare vurdering, at klimapartnerskabet er meget vigtigt og givtigt for kommunen. Derudover lever Klimapartnerskabet op til CAPF-kravene for DK2020-planen om inddragelse af relevante aktører.

Klimarådet vil blive orienteret om klimapartnerskabet.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Byrådet behandlede den 2. marts 2022 en sag om klimabeskyttelse af Frederikssund Bymidte finansieret af Frederikssund Kommune. På mødet bad udvalget om en sag om de øvrige delområder, der er beskrevet i forprojektet. Med denne sag redegøres for disse øvrige delområder, herunder at det ifølge dansk lovgivning er grundejers eget ansvar at beskytte sig mod oversvømmelse.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab fremsender sagen til orientering for Klima, natur og energi.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Hans Andersen (V).

Sagsfremstilling

Kystbeskyttelsesprojekt i Frederikssund Bymidte

Frederikssund Kommune har som beskrevet i sagen om kystsikring af Frederikssund Bymidte, som blev behandlet af Byrådet 2. marts 2022 overtaget det tidligere digelags forpligtelse til at beskytte Frederikssund Bymidte (delområde 3 og 4) mod oversvømmelse og finansierer derfor denne del af kystbeskyttelsen af Frederikssund. I forbindelse med Byrådets beslutninger vedrørende delområde 3 og 4 anmodede Klima, natur og energi om en sag om de øvrige delområder 1, 2 og 5.

Delområde 1, 2 og 5

Delområde 1 og 2 omfatter boligområder i Frederikssund Nord. Beskyttelseshensynene er her svarende til beskyttelseshensynene en række andre steder i kommunen, hvor ejendomsejerne selv står for kystbeskyttelsen i overensstemmelse med grundprincippet i lovgivningen om grundejerfinansiering. Den tekniske forundersøgelse har taget udgangspunkt i en løsning, hvor et dige udnyttes til samtidig at skabe de dele af en stiforbindelse langs med fjorden, der mangler i dag. Såfremt borgerne i området ønsker en sådan løsning kan Frederikssund Kommune evt. være medfinansierende i denne løsning.

Delområde 5 omfatter boligområder syd for Sillebro Å og renseanlægget i Frederikssund. Novafos arbejder p.t. på en sammenlægning af en række rensningsanlæg til et nyt renseanlæg fælles for flere kommuner på en ny placering. På langt sigt vil der således ikke være behov for at beskytte dette anlæg. De øvrige beskyttelseshensyn i delområde 5 svarer også til beskyttelseshensynene en række andre steder i kommunen, hvor ejendomsejerne jf. lovgivningen selv skal stå for kystbeskyttelsen.

Prioritering af kommunale digeprojekter

Etablering af kystbeskyttelse i delområde 1, 2 og 5 kræver gennemførelse af en kapitel 1.a proces efter kystbeskyttelsesloven, hvor Frederikssund Kommune træffer beslutning om at fremme projekterne som kommunale fællesprojekter. Herefter faciliterer administrationen den videre projektering og realisering af projekterne. Administrationen driver aktuelt tre kommunale fællesprojekter ved Kulhuse, Hyllingeriis og Frederikssund Nord, og to andre projekter i Dalby Huse og ved Kignæs hallen afventer prioritering af ressourcer. Eventuel opstart af yderligere kommunale fællesprojekter for delområde 1, 2 og 5 vil derfor medføre behov for at nye ressourcer (anlæg + årsværk) eller omprioritering af de aktuelt afsatte ressourcer til kommunale digeprojekter.

Om Kommunale Fællesprojekter efter kystbeskyttelsesloven

Det er grundejernes eget ansvar at sikre sig imod oversvømmelse. Kystbeskyttelsens kapital 1. a giver dog en kommune hjemmel til at igangsætte et såkaldt kommunalt fællesprojekt. Kommunale fællesprojekter igangsættes i områder, hvor mange borgere ønsker kystbeskyttelse, men hvor borgerne ikke kan nå til enighed om projektets udformning og finansiering. Når et projekt igangsættes som et kommunalt fællesprojekt bliver kommunen projektejer. Kommunen udarbejder et detailprojekt for et område, og når kommunalbestyrelsen har givet tilladelse til projektet, anlægges kystbeskyttelsen. Grundejerne, der opnår beskyttelse, pålægges herefter at betale for den etablerede kystbeskyttelse.

Processen for kommunale fællesprojekter er uddybet i vedlagte procesdiagram.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant i den aktuelle sag.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Med denne sag orienteres Klima, natur og energi om, at Byrådet skal tage stilling til viljen til at gennemføre en indsats til grundvandsbeskyttelse inden for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og andre sårbare områder indenfor vandværkernes indvindingsoplande vha. påbud, hvis der ikke kan opnås frivillige aftaler på rimelige vilkår. Den principielle beslutningen er nødvendig af hensyn til administrationens videre arbejde med indsatsplan for grundvandsbeskyttelse og BNBO-opgaven og for at vandværkerne kan påbegynde opgaven med forhandling af frivillige aftaler. Denne principielle stillingtagen følges op af en senere sag, hvor der træffes konkret beslutning på hvert enkelt areal, hvor en indsats vurderes nødvendig. Plan og teknik besluttede den 4. maj 2022 at anbefale administrationens indstilling.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab fremsender sagen til orientering for Klima, natur og energi.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Hans Andersen (V).

Sagsfremstilling

Baggrund

I januar 2019 indgik den daværende regering med aftaleparterne en tillægsaftale til Pesticidstrategi 2017-21, som skal medvirke til at nedbringe risikoen for forurening af grundvandet fra erhvervsmæssig brug af pesticider inden for de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). I tillægsaftalens fase 1 skal kommunerne inden udgangen af 2022 gennemgå alle BNBO´er på arealer, hvor der anvendes pesticider til erhvervsmæssige formål og vurdere behovet for indsatser. I henhold til aftalen skal der så vidt muligt forsøges at indgå frivillige aftaler mellem vandværk og de berørte lodsejere inden for de arealer, hvor det vurderes at en indsats er nødvendig.

Hvis det ikke er muligt at forhandle aftaler på plads inden udgangen af 2022, fremgår det af tillægsaftalen, at det forventes, at lodsejere uden aftaler vil blive underlagt et generelt sprøjteforbud inden for BNBO (fase 2). Der vil blive indført en kompensationsordning for forbuddet. Dog kan EU´s støtteregler medføre, at nogle lodsejere ikke vil få så meget ud af kompensationsordningen. Det vil være i både vandværkernes og lodsejernes interesse at indgå frivillige aftaler i fase 1, da det giver mulighed for at lave fleksible og lokalt forankrede løsninger, som i højere grad kan tilgodese både hensynet til en hensigtsmæssig drift af en landbrugsejendom og behovet for beskyttelse af grundvandet.

Det er et lovkrav jf. vandforsyningslovens § 13, at kommunen udarbejder og vedtager indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse for områder, som staten har udpeget som indsatsområder. Staten har i 2020 og 2021 udpeget nye indsatsområder, hvor der skal udarbejdes indsatsplaner.

I 2022 udarbejder Frederikssund Kommune derfor indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for de 30 vandværker/kildepladser i kommunen, hvor der indvindes grundvand til almen vandforsyning. I indsatsplanen vurderes behovet for grundvandsbeskyttelse i hele vandværkets indvindingsopland, herunder inden for BNBO. På denne mådes opnås der en samlet vurdering og beskyttelse af hele vandværkets indvindingsopland, og evt. nødvendige indsatser aftales samtidig. Den politiske stillingtagen til viljen til forbud/påbud inden for BNBO og den øvrige del af vandværkernes indvindingsopland finder derfor sted samtidig. Det forventes dog først, at der foreligger et endeligt forslag til indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse ved udgangen af 2022, mens planen forventes endeligt vedtaget i 2023.

Tiltag til grundvandsbeskyttelse

Virkemidler

Målet er en arealanvendelse uden brug af pesticider eller andre stoffer, som udgør en fare for forurening af grundvandet. Dette kan bl.a. opnås vha. dyrkningsaftaler, naturprojekter, skovrejsning eller opkøb af jord, listen er dog ikke udtømmende. Der lægges vægt på at finde løsninger, som er hensigtsmæssige i forhold til lodsejeren og den øvrige drift af ejendommen.

Erstatning

Både ved frivillige aftaler og ved påbud/forbud rettet mod lovligt bestående forhold skal der gives fuld erstatning til den berørte lodsejer.

Ved forbud/påbud meddelt efter miljøbeskyttelseslovens § 24 betales erstatning af de brugere af vandet, som har fordel af forbuddet eller påbuddet og kan finansieres via vandtaksten.

Ved forbud/påbud meddelt efter miljøbeskyttelseslovens 26a betales erstatningen af kommunalbestyrelsen, eller, hvis kommunalbestyrelsen har givet samtykke hertil, helt eller delvist af den eller de vandforsyninger, der har fordel af beslutningen. Da BNBO og indvindingsoplande altid er fastsat omkring en eksisterende vandforsyningsboring vil der altid være en vandforsyning der har fordel af påbuddet og som følge deraf skal betale erstatningen.

Påbud/forbud

Såfremt det ikke er muligt at indgå frivillige aftaler, giver miljøbeskyttelseslovens § 24 og § 26a mulighed for at påbyde eller at nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af nuværende eller fremtidige anlæg til indvinding af drikkevand. Ved brug af § 24 begrænser restriktionerne sig ikke kun til erhvervsmæssig brug af pesticider, men kan bruges mod alle former for brug og oplagring af stoffer og kemikalier, der kan forurene grundvandet. § 26a kan kun bruges i forhold til pesticider og nitrat, og det er en forudsætning, at der er vedtaget en indsatplan for grundvandsbeskyttelse og at der inden er forsøgt at indgå frivillige aftaler. Det er et krav, at der er foretaget en konkret vurdering af behovet for tiltag for hvert enkelt område.

Påbud om tiltag til grundvandsbeskyttelse kan også rettes mod en vandforsyning. For de vandforsyninger som hører under vandsektorloven (HOFOR og Novafos) opstilles der årligt en økonomisk ramme hvor det reguleres hvad forsyningen må bruge penge til. Erstatninger til grundvandsbeskyttelse ligger typisk uden fro den økonomiske ramme og vil kræve et tillæg. For at få tillæg til den økonomiske ramme kan det være en forudsætning at kommunen har meddelt et påbud.

Beslutningskompetencen i forhold til miljøbeskyttelseslovens § 24 og 26a forventes efter vedtagelse af delegationsplan at ligge hos Byrådet. Der kan ikke laves en generel beslutning om påbud, da loven kræver, at der tages stilling for hvert enkelt område. Der er dog behov for en principiel beslutning om viljen til påbud af hensyn til administrations videre arbejde med indsatsplan for grundvandsbeskyttelse og BNBO-opgaven. Når risikovurderingen er afsluttet, vil de områder, der vurderes at være behov for vilje til påbud, blive lagt op til politisk stillingtagen. For de områder, hvor det ikke er muligt at indgå en frivillig aftale, vil hvert enkelt påbud skulle godkendes politisk.

Politisk stillingtagen til påbudsvilje er særlig vigtig i forhold til lodsejernes mulighed for skattefritagelse i forbindelse med erstatningen ved indgåelse af en frivillig aftale, idet muligheden for påbud kan være en forudsætning for indgåelse af den frivillige aftale.

Meddelelse og tilsyn med påbud er en ressourcekrævende opgave, og den er unødvendig, hvis der meddeles et generelt statsligt forbud inden for BNBO, hvilket der er lagt op til i tillægsaftalen til pesticidstrategien. Derfor anbefaler administrationen, at Frederikssund Kommune først bruger påbudsmuligheden efter 2022 i de sager, hvor det ikke er muligt at indgå en frivillig aftale, og kun hvis der ikke kommer et generelt statslig påbud. Dette vurderes at være i overensstemmelse med intentionen i tillægsaftale til pesticidstrategi 2017-2021 for så vidt angår at fremme frivillige aftaler om ophør af sprøjtning.

I den øvrige del af vandværkernes indvindingsopland har staten ikke tilkendegivet planer om et generelt sprøjteforbud svarende til fase 2 inden for BNBO. Det anbefales dog, at muligheden for påbud/forbud også først tages i brug her efter udgangen af 2022 i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at indgå en frivillig aftale, således at evt. påbud/forbud meddeles samtidig både inden for BNBO og i den øvrige del af indvindingsoplandet.

Procestrin for indgåelse af aftaler:

  1. Principiel beslutning om vilje til forbud/påbud.
  2. Risikovurdering af behov for tiltag til grundvandsbeskyttelse inden for BNBO og den øvrige del af indvindingsopland.
  3. Beslutning om vilje til at meddele påbud/forbud for konkrete arealer inden for hvert enkelt BNBO.
  4. Dialog mellem vandværk, lodsejer og kommune om indsats.
  5. Der tilbydes en frivillig aftale til lodsejer.
  6. Hvis det ikke er muligt at indgå en frivillig aftale, meddeles der påbud/forbud, såfremt staten ikke har lavet et generelt sprøjteforbud efter 2022.

Omfanget af behov for beskyttelse

Der findes i alt 87 boringer til almen vandforsyning. Status marts 2022 er, at der er påvist pesticidrester i 48 af disse boringer, i flere af boringerne er der påvist mere end ét stof. 18 ud af de i alt 30 vandværker/kildepladser har pesticidrester i drikkevandet, dog under den tilladte grænseværdi. Dette medfører, at der i øjeblikket er begrænset grundvandsressource til rådighed, som kan bruges til drikkevandsforsyning. Samtidig forsynes flere områder i kommunen af vandværker, som på grund af den geografiske beliggenhed ikke umiddelbart kan nødforsynes af andre vandværker, eller som på grund af deres størrelse, heller ikke vil have mulighed for at rense vandet for pesticider mm. Det vil i mange tilfælde være væsentligt mere omfangsrigt at skulle etablere anden forsyning eller yderligere rensning af vandet, end at beskytte grundvandet. Rensning af vandet er desuden i modstrid med den danske drikkevandsmodel, som er baseret på rent grundvand. Det er ikke inden for alle BNBO´er og andre sårbare områder, at der er erhvervsmæssigt brug af pesticider eller anden brug af stoffer, der kan true grundvandet.

En endelig opgørelse over arealer, hvor der er behov for grundvandsbeskyttende tiltag findes først, når risikovurderingen er afsluttet, hvilket den forventes at være omkring 1. juni. Det må forventes, at der vil være behov for tiltag i en række områder inden for vandværkernes indvindingsoplande, men ikke alle.

Inddragelse

Administrationen har løbende været i dialog med vandværker og Novafos om sagen. Der har senest den 21. marts 2022 været afholdt møde i Frederikssund Kommunes Vandråd, hvor processen blev drøftet med vandværkerne.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Som en del af Frederikssund Kommunes naturformidlingsindsats for børn og unge har Center for Børn og Skole indledt et samarbejde med Naturstyrelsen og Slangerup Skole med henblik på at etablere en såkaldt skoleskov på Naturstyrelsens grund tæt ved Slangerup Skoles afdeling Lindegård.

Med denne sag orienteres Skole, klub og SFO om samarbejdet.

Indstilling

Centerchefen for Børn og Skole fremsender sagen til orientering for Klima, natur og energi.

Historik

Beslutning fra Skole, klub og SFO, 6. april 2022, pkt. 37:

Taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Hans Andersen (V).

Sagsfremstilling

Etablering af skoleskov og bålhytte som en del af naturformidlingsindsatsen

Byrådet besluttede med budget 2021 at etablere en naturformidlingsindsats for børn og unge med det formål at sikre, at kommunens børn og unge støttes i at udvikle og styrke en naturfaglig dannelse samt det lokale naturkendskab hos børn og unge i Frederikssund Kommune.

En naturfaglig dannelse og evne til at møde verden med en undersøgende og udforskende tilgang, gør børn og unge i stand til at tilgå virkelige problemstillinger og forholde sig kritisk og kreativt til løsningen af disse - både i undervisningen og i livet generelt. Ydermere bidrager naturfagligheden til at øge børn og unges nysgerrighed på verden og giver åbenhed over for at undres samt skaberglæde, hvilket er egenskaber der gennem livet giver gode betingelser for læring og udvikling.

Som en del af naturformidlingsindsatsen, involverer og inddrager naturvejlederne fra Center for Børn og Skole løbende relevante samarbejdspartnere, som kan være med til styrke indsatsen. Det er også en del af aftalen om naturformidlingsindsatsen, at der løbende etableres støttepunkter og uderum som kan bidrage til at understøtte arbejdet med naturformidling og den naturfaglige dannelse hos børn og unge i kommunen, herunder udeskole og naturvejledning.

Derfor har Center for Børn og Skole indgået aftale med Naturstyrelsen om at etablere en skoleskov på Naturstyrelsens grund, der grænser op til Slangerup Skoles afdeling Lindegård. En skoleskov bidrager til at understøtte kommunens ambitiøse indsats i forhold til naturformidling for børn og unge. Skoleskoven og bålhytten er anvendelig i undervisningssammenhæng på tværs af alle årgange på Slangerup Skole, og da alle skolens undervisningsafdelinger ligger i umiddelbar nærhed af hinanden, vil skolens øvrige afdelinger også kunne anvende skoven og bålhytten i undervisning. Desuden vil både bålhytte og skoleskov være oplagte mål for aktiviteter i regi af SFO. Mere detaljeret beskrivelse af, hvad en skoleskov er samt en beskrivelse af pædagogiske og læringsmæssige perspektiver ved etablering af en skoleskov fremgår af bilag.

Center for Børn og Skole arbejder i den forbindelse, i samarbejde med Slangerup Skole, på at muliggøre at der opsættes en bålhytte i skoleskoven med det formål at øge undervisningspotentialerne i skoleskoven. Bålhytten indgår i en samlet prioritering og bliver et muligt støttepunkt i forbindelse med naturformidlingsindsatsen.

Afledte udgifter til vedligeholdelse af bålhytten og til at beskære frugttræerne i skoleskoven afholdes inden for budgettet afsat til ”oplevelsespunkter” under naturformidlingsindsatsen. Center for Børn og Skole går i den forbindelse i dialog med Vej og Park med henblik på at de drifter beskæringen af træerne, som estimeret beløber sig 40.000 kroner hvert 5. år.

Skovrejsningsprojektet

Naturstyrelsen opkøber, sammen med HOFOR, kontinuerligt arealer til skovrejsning med det formål at fremtidssikre grundvandet. I Frederikssund Kommune har Naturstyrelsen opkøbt en grund syd og vest for Slangerup Skole, som er under etablering som Hørup Skov. Hørup Skov er således et relativt nyt skovrejsningsområde og en ny skov, der endnu er under etablering. De første træer blev plantet i april 2007, og på sigt vil skoven blive ca. 430 ha.

Skoven etableres i et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Hovedstaden Forsynings Selskab (HOFOR), Slangerup Grundvandssamarbejde og Frederikssund Kommune.

Samarbejde om skoleskoven

I forbindelse med skovrejsning af Hørup Skov har Naturstyrelsen inddraget offentligheden via borgermøder. Herudover er Center for Børn og Skole blevet kontaktet for at afgive ønsker til skovområdet, og har i den forbindelse været i tæt dialog med Slangerup Skole. Både Frederikssund Kommunes borgere, Slangerup Skole og Center for Børn og Skole har udtrykt ønske om, at et område i skoven allokeres til skoleskov.

Center for Børn og Skole har sidenhen været i tæt dialog med Naturstyrelsen og Slangerup Skole om at lave et udkast til etablering af Skoleskov, som både kommer til at indeholde et område med frugttræer, klynger af forskellige træer til undervisningsbrug og et område til fysiske og kreative aktiviteter. Derudover vil der være et åbent areal, hvor Frederikssund Kommune kan etablere en bålhytte samt bålsted. Naturstyrelsen vil opsætte skilte ved bålhytten, som informerer brugere af området om, at Slangerup Skole har førsteret til brug af bålhytten, som herudover vil være offentlig tilgængelig.

Samtidig samarbejder Center for Børn og Skole med foreningen for Grønne Nabofællesskaber omkring etablering af en såkaldt Miyawakiskov ved området omkring bålhytten. En Miyawakiskov er en mikroskov med meget tæt beplantning. Den tætte beplantning gør, at skoven vokser meget hurtigt, samtidig med at den binder mere co2 end almindeligt skovbrug og øger biodiversiteten i området. Mikroskovene er et nyt koncept i Danmark, men er kendt fra både Frankrig, Holland og Belgien, hvor de bliver plantet med stor succes. Miyawakiskoven vil blive drevet af frivillige kræfter fra foreningen Grønne Nabofællesskaber og skal både gavne naturen via en øget biodiversitet i området og samtidig bruges i undervisningsøjemed i samspil med den etablerede skoleskov.

Naturformidlingsindsatsens naturvejledere vil over de kommende år tilbyder kurser i udeskole og naturvejledning til skoler og dagtilbud, så de kan benytte de kommende faciliteter optimalt.

Skovrejsningsarrangement

I forbindelse med at træerne i skoleskoven skal plantes har Naturstyrelsen i samarbejde med Center for Børn og Skole og Slangerup skole planlagt to arrangementer, hvor elever og lærere på Slangerup Skole er med til at plante træer. Disse finder sted henholdsvis den 4. og 5. april 2022.

I forbindelse med skovrejsningen i det øvrige skovområde i Hørup Skov og skoleskoven er offentligheden blevet inviteret til at deltage i plantningen af træer den 29. april 2022 kl. 14-15:30, herunder både børn og forældre fra Slangerup Skole.

En særlig invitation vil desuden blive sendt ud til Slangerup Skoles forældre og elever, og der vil i samarbejde med Slangerup Skole, Center for Børn og Skoles naturvejledere og Naturstyrelsen blive planlagt særlige aktiviteter for skolens elever.

På dagen vil der være mulighed for at gå ud og plante skoven sammen med Naturstyrelsen og naturvejledere fra naturformidlingsindsatsen. Derudover vil der være fællessang, løbende aktiviteter, såsom plantning af træer og naturstyrelsen trakterer med frugt og saft.

Borgmesteren vil holde en kort tale til arrangementet og udvalgsmedlemmerne fra Skole, klub og SFO og Klima, natur og energi er inviteret til arrangementet. Der fremsendes en invitation når den forelægger i endelig form.

Inddragelse

Der har været tæt samarbejde mellem Center for Børn og Skole, Slangerup Skole og Naturstyrelsen om etablering af skoleskoven.

Desuden er der samarbejde med frivillige foreninger.

Naturstyrelsen har som en del af deres skovrejsning sikret bred borgerinddragelse gennem borgermøder i Slangerup.

Økonomi

Der er med budget 2022 afsat 1,042 mio. kr. til Støttepunkter til friluftsliv. Midlerne er ikke frigivet.

Resume

Byrådet besluttede på møde den 30. marts 2022 at igangsætte en proces i forhold til at afdække og eventuelt iværksætte initiativer for at sikre tryghed og kriminalitetsforebyggelse i det offentlige rum.

På den baggrund bedes fagudvalgene drøfte, hvordan man hver især inden for eget område kan bidrage til kriminalpræventive- og tryghedsskabende initiativer i Frederikssund Kommune.

Indstilling

Direktøren for Opvækst, Uddannelse og Kultur indstiller til Klima, natur og energi, at:

  1. Udvalget drøfter, hvordan der indenfor udvalgets område kan bidrages til det kriminalpræventive arbejde.
  2. Udvalget drøfte, hvordan der indenfor udvalgets område kan bidrages til øget tryghed i det offentlige rum.

Historik

Beslutning fra Skole, klub og SFO, 4. maj 2022, pkt. 47:

Beslutning

Drøftet.

Fraværende: Hans Andersen (V).

Sagsfremstilling

På Byrådets møde den 30. marts 2022 blev det besluttet, at den videre proces for arbejdet med at udforske, belyse og drøfte viden og initiativer i forhold til kriminalitetsforebyggelse og tryghed, indebærer et borgermøde i foråret 2022 og at der på baggrund heraf iværksættes digital borgerinvolvering via platformen Citizen Lab. Citizen Lab er en platform til borgerinddragelse, med det formål at sikre borgerne mulighed for at bidrage til drøftelse og forslag til eventuelle indsatsområder fremadrettet.

Byrådet besluttede også, at processen forankres i Økonomiudvalget med inddragelse af alle fagudvalg med henblik på at sikre bidrag på tværs af udvalgenes ansvarsområder. Der samles op med temamøder i Byrådet og konkrete initiativer på tværs.

Alle fagudvalg bedes derfor, som input til den videre proces, drøfte hvordan man hver især inden for eget udvalgs område kan bidrage til kriminalpræventive- og tryghedsskabende initiativer i Frederikssund Kommune.

Erfaringerne fra borgermødet, Citizen Lab og drøftelserne i fagudvalgene vil herefter blive fremlagt for Økonomiudvalget og sidenhen Byrådet, med det formål at konkrete løsningsforslag drøftes og besluttes.

Inddragelse

Borgere i Frederikssund Kommune inviteres til et borgermøde den 25. april og efterfølgende til digital borgerinvolvering med det formål at sikre borgernes mulighed for at bidrage til drøftelse og forslag til eventuelle indsatsområder.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Hans Andersen (V).

Sagsfremstilling

  • Tilbagemelding om udviklingsforløbet med formand, næstformand og direktør som blev faciliteret af Komponent.

Beslutning

.