Frederikssund Kommunes logo

Klima, natur og energis møde den 05. april 2022

Mødelokale F 1, byrådssalen kl. 09.30

Referat
Fold alle punkter [ud] [ind]

Beslutning

Godkendt.

Resume

I februar 2022 er behandlet en sag (pkt. 15): "Beslutning om kystsikring af Frederikssund Bymidte - borgerinddragelse i designfasen". Sagen omfattede 8 indstillingspunkter, hvoraf et blev udskudt til efterfølgende behandling i Klima, natur og energi. Det udskudte indstillingspunkt lyder: Kystbeskyttelsen anlægges på land og som en permanent sikring til kote 2,25, idet midlertidige foranstaltninger dog kan accepteres enkelte steder. Indstillingen fastholdes, idet det præciseres, at koten er en minimumskote. Baggrunden for indstillingen er uddybet i nedenstående sagsfremstilling.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller til Klima, natur og energi, at:

  1. Kystbeskyttelsen af Frederikssund Bymidte anlægges på land og som en permanent sikring til en minimumskote 2,25, idet midlertidige foranstaltninger dog kan accepteres enkelte steder.

Historik

Klima, naur og energi, 8. marts 2022:

Udsat. Udvalget ønsker, at sagen afdækkes nærmere. Udvalget ønsker, at det afdækkes, hvad en sikring på 2,5 vil medføre og hvilke budgetkonsekvenser, det vil have. Anbefalingerne fra FNs klimarapport ønskes videre afdækket nærmere.

Fraværende:

Hans Andersen (V) og Ole Frimann Hansen (F).

Beslutning

Godkendt, idet der udarbejdes et estimat i projekteringen på omkostningerne, hvis anlægget skal forberedes til en forhøjelse på 25 cm.

Sagsfremstilling

I 2021 er der gennemført en teknisk forundersøgelse (vedlagt som bilag), som anviser, hvordan 5 delområder i Frederikssund, syd for Kronprins Frederiks Bro, kan beskyttes mod oversvømmelse. Frederikssund Bymidte, som omfatter rapportens delområde 3 og 4 (kort som viser delområderne er vedlagt), anbefales i den gennemførte forundersøgelse beskyttet mod en 100 årshændelse i 2070. I rapporten beregnes den deraf følgende nødvendige sikringshøjde til kote 2,25 i områder, der ikke er bølgeudsatte og 2,5 meter i områder der er bølgeudsatte. Af kortet på rapportens side 29 kan ses, hvilke strækninger, der ikke er bølgeudsatte (vist med grøn signatur) og hvilke strækninger der er bølgeudsatte under storm (vist med blå signatur).Citat fra rapportens sammenfatning s. 8: "Sikringsniveauet på 2,25 DVR90 svarer til en 100 års hændelse i 2070 i de dele af projektområdet, der ikke er påvirkede af bølger. De dele af strækningen, der vender ud mod Roskilde Fjord er eksponeret for bølger og her bør sikringsniveauet være 2,50 DVR90." DVR90 betyder Dansk Vertikal Reference 1990 og er den gældende officielle standard for koteangivelser i Danmark.

Det skal bemærkes, at rapporten kun har forholdt sig til mulighederne for at sikre bymidten til 2,25. Såfremt der besluttes en højere sikringshøjde end kote 2,25 for bymidten, og dermed også en tilsvarende højere kote end 2,5 for de bølgeudsatte strækninger, bør sikringen af de 5 delområder analyseres igen. Administrationen har ikke grundlag for at sige, at rapportens forslag til løsninger for bymidten vil være de rigtige, hvis sikringshøjden generelt øges til f.eks. kote 2,5.

Kystsikringen anbefales anlagt på land, således at den ikke kommer i konflikt med hensyn til Natura2000-områder. Når kystbeskyttelse berører Natura2000-områder udløses omfattende beskyttelses- og dokumentationskrav, som vil forsinke etableringen af kystsikringen.

Kystsikringen anbefales anlagt som en permanent beskyttelse, dog således at der kan være undtagelser. Permanent beskyttelse er sikrere end løsninger, som skal sættes op hver gang, der er varsel om højvande. Under stormen Malik i 2022 blev dele af Lemvig oversvømmet, fordi ikke alle portene i kystsikringen blev lukket. Permanent beskyttelse er generelt også billigere i drift, da de ikke kræver særlig betjening, øvelser mv. Der kan imidlertid være behov for at sikre adgang gennem kystsikringsforanstaltninger for at undgå at kystsikringen får for stærk en barrierevirkning.

Supplerende sagsfremstilling til Klima, Natur og Energis møde april 2022

Sikringen af Frederikssund bymidte må under alle omstændigheder betragtes som midlertidig frem mod 2070. På længere sigt må det forventes, at der skal skabes en regional kystsikringsløsning f.eks. ved Kronprins Frederiks Bro, Kulhuse-Sølager eller Hundested-Rørvig med sikringshøjde til kote 3 eller mere. Frederikssund søgte i de første år efter stormen Bodil at få opbakning til at gå direkte til en regional kystsikring til kote 3 ved Kronprins Frederiks Bro, men måtte erkende, at der ikke er etableret hensigtsmæssige juridiske rammer for at etablere regionale løsninger i Danmark endnu.

Roskilde Kommune, som de seneste år har anlagt en række kystsikringsprojekter, betragter tilsvarende deres løsninger som midlertidige løsninger i perioden frem til, at det vil blive nødvendigt med en regional løsning. Diget ved Jyllinge Nordmark er således dimensioneret til sikringskote 2,2 + bølgepåvirkning.

Administrationen kan ikke på det nuværende grundlag vurdere, hvilke budgetkonsekvenser det vil have at øge højden på sikringen til kote 2,5. Der foreligger et overslag på en rent teknisk løsning til kote 2,25 + bølgepåvirkning for delområde 1-5 på ca. 25 mio. kr. og heraf ca. 13 mio. kr. for delområde 3 og 4. En løsning, som ikke opleves som en barriere men tværtimod bidrager positivt til bylivet, må forventes at blive noget dyrere end 13 mio. kr., men beløbet kan først estimeres, når der foreligger et konkret projekt.

Hvis sikringskoten i bymidten, som ikke er bølgeudsat, hæves til kote 2,5, bør sikringskoten som nævnt hæves tilsvarende for de bølgeudsatte strækninger i Frederikssund. Såfremt det vælges at øge sikringskoten til 2,5 + bølgepåvirkning, bør der laves en ny teknisk forundersøgelse, som kan belyse, hvilke løsninger der da vil være nødvendige og hensigtsmæssige. Der er allerede betydelige udfordringer ved den tekniske forundersøgelses foreslåede sikringskote på 2,25 + bølgepåvirkning, herunder f.eks. ved Stenværksvej (er det muligt at lave en sikring, som ikke afskærer Sydkajen fra at blive betjent med redningskøretøjer under oversvømmelse?), ved Skyllebakke Havn (ved en øget sikringskote er det muligt, at kun en væsentligt dyrere sluseløsning eller en lukning af havnen med et dige vil kunne beskytte ejendommene) og ved Harevej (her er et snævert forløb mellem Natura 2000 området og ejendomme, hvor anlægsarbejder vil blive vanskelige. Den foreslåede kommunale sti ligger endvidere i kote 0,5 og vil jævnligt blive oversvømmet. Bør der vælges en alternativ løsning, hvor sti og kystsikring føres bag om de yderste huse på Harevej, hvorved sikring af disse huse opgives?). Det bemærkes endvidere, at den eksisterende sluse ved Sillebrocenteret kun sikrer til kote 2,25 og at øgede krav til højde på brinkerne langs åen kan øge behov for evt. at gå fra jorddige til betonkonstruktioner med fordyrelser og mere teknisk udseende til følge.

Kystdirektoratet og DMI opdaterer løbende beregninger over fremtidige vandstandsstigninger på en lang række geografiske lokaliteter i Danmark herunder i Roskilde Fjord. IPCC’s 6. rapport er ikke oversat til danske anbefalinger på nuværende tidspunkt. Den seneste klimascenarieberegning, som den tekniske forundersøgelse bygger på, er fra 2018. Der er meget betydelige usikkerheder i beregningerne på den øgede middelvandstand i fremtiden. Kystdirektoratets og DMI's scenarier, som er baseret på IPCC's 5. rapport, indeholder en usikkerhed på 0,5-0,6m på middelvandstanden og der er endnu større usikkerhed om udviklingen i ekstremhændelserne. Hvis havvandsstigningerne kommer hurtigere end forventet, kan det blive nødvendigt at fremrykke en regional løsning for Roskilde Fjord og evt. også Isefjord, så den etableres nogle år før 2070.

Rådgivere fra Niras, der har udarbejdet kortlægningsrapporten, deltager under punktet.

Inddragelse

Udformningen af kystsikringen afklares i en omfattende borgerinddragelsesproces, som er beskrevet i sagen fra februar 2022: "Beslutning om kystsikring af Frederikssund Bymidte - borgerinddragelse i designfasen".

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Der redegøres i nærværende sag for status, tidsplan og forventet ressourceforbrug for kommunale digeprojekter. Digeprojekterne ved Dalby Huse og Kignæs har siden 2018 ikke været prioriterede inden for budgetrammen. Der redegøres for, hvordan der kan opnås fremdrift i disse projekter. Udvalget skal beslutte, hvordan kommunale digeprojekter skal prioriteres fremover.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Administrationens anbefaling til prioritering af digeprojekter i 2022 godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Baggrund

Klima, natur og energi anmodede ved udvalgsmødet den 8. februar 2022 om en sag, der redegør for status, prioritering og proces for digeprojekter. Der skal i sagen endvidere redegøres for kommunikation med borgerne. Herefter træffer udvalget beslutning om videre proces for Dalby Huse og Kignæs.

Om Kommunale Fællesprojekter efter kystbeskyttelsesloven

Ifølge dansk lovgivning er det grundejeres eget ansvar at sikre sig imod oversvømmelse. Kystbeskyttelsens kapital 1. a giver dog en kommune hjemmel til at igangsætte et såkaldt kommunalt fællesprojekt. Kommunale fællesprojekter igangsættes i områder, hvor mange borgere ønsker kystbeskyttelse, men hvor borgerne ikke kan nå til enighed om projektets udformning og finansiering. Når et projekt igangsættes som et kommunalt fællesprojekt, bliver kommunen projektejer. Kommunen udarbejder et projekt for et område, og når kommunalbestyrelsen har givet tilladelse til projektet, anlægges kystbeskyttelsen. Grundejerne der opnår beskyttelse pålægges herefter at betale for den etablerede kystbeskyttelse.

Processen for kommunale fællesprojekter er uddybet i vedlagte procesdiagram.

Finansiering af kommunale fællesprojekter

En kommune kan vælge at give udlæg til projektering og anlæg af kommunale fællesprojekter. Når kystbeskyttelsen er anlagt, bliver alle grundejere, der opnår beskyttelse, parter i et digelag. Parterne i digelaget bliver pålagt at tilbagebetale udlæg for projektering samt anlæg og drift af kystbeskyttelsen. Størrelsen af de enkelte parters bidrag fastlægges i en bidragsfordelingsnøgle, der godkendes af kommunalbestyrelsen. Kommunen kan vælge at stille kommunegaranti for et lån, der optages af digelaget til at finansiere anlæg af kystbeskyttelsen, eksempelvis igennem Kommunekredit. Kommunalbestyrelsen i Frederikssund Kommune har endnu ikke besluttet, om den ønsker at stille kommunegaranti for digelagenes lån til anlæg af kystbeskyttelse. Finansiering af kommunale digeprojekter er uddybet i vedlagte notat udarbejdet af Niras i 2019. Hvis projekterne ikke bliver realiseret, vil kommunens udlæg til projektering ikke blive tilbagebetalt.

Nuværende prioritering af Kommunale fællesprojekter i Frederikssund Kommune

Flere områder i Frederikssund Kommune blev hårdt ramt af oversvømmelser under Bodilstormen i 2013. Efterfølgende har Frederikssund Kommune, efter anmodning fra borgere i seks udsatte områder, lagt ud for udarbejdelse af skitseprojektering af højvandsbeskyttelse. Byrådet besluttede i december 2019 at prioritere den økonomiske ramme for digeprojekterne til projekterne ved Kulhuse, Hyllingeriis og Frederikssund Nord. Projekterne ved Dalby Huse, Kignæs og Over Draaby blev sat i bero, og der har ikke været fremdrift i projekterne siden. Projektet ved Over Draaby mangler opbakning fra grundejerne.

Status for igangværende kommunale fællesprojekter

Projekterne ved Kulhuse, Hyllingeriis og Frederikssund Nord er fremmet som kommunale fællesprojekter og drives af Frederikssund Kommune, i tæt samarbejde med repræsentanter for de berørte borgere i områderne. De tre projekter går i 2022 ind i en intensiv fase, og administrationen forventer at færdiggøre bidragsfordelinger og myndighedsansøgninger for projekterne. Sideløbende forventer administrationen at ekspropriationsprocesser i Hyllingeriis og Kulhuse kan gennemføres i 2022. Projekterne Hyllingeriis og Frederikssund Nord opfylder kriterierne for at kunne ansøge statens pulje til kystbeskyttelse. Administrationen forventer at kunne forberede ansøgningsmateriale og indgive ansøgning i efteråret 2022. Klima, natur og energi vil træffe beslutning om en evt. fremsendelse af ansøgning hertil. Yderligere information om status for igangværende projekter kan findes i bilag 2 - status for igangværende projekter.

Ressourcer til igangværende projekter

Der er i budget 2021 - 2024 afsat 1,8 mio. kr. til lokale digeprojekter. I 2021 blev anvendt 600.000 kr. Klima, natur og energi frigav i januar 2022 500.000 kr. til det videre arbejde med de igangværende digeprojekter. Midlerne går primært til arbejdet med at udarbejde myndighedsansøgninger med tilhørende miljøvurderinger m.m.

Administrationen anslår, at der kan være behov for at frigive yderligere 700.000 kr. i 2022 til gennemførsel af ekspropriationsprocesser og til udarbejdelse af datagrundlag til bidragsfordelingsnøgler. Dette vil kræve, at midler afsat i 2023 fremrykkes til 2022. De bevillingsmæssige konsekvenser af den ændrede periodisering medtages i budgetopfølgningen pr. 31.03.2022.

Status for Dalby Huse og Kignæs

Områderne blev hårdt ramt af oversvømmelser under Bodil-stormen samt flere efterfølgende storme. Der er udarbejdet skitseprojekter for hvert område i 2017. I Dalby Huse skal etableres et simpelt jorddige og grøfter, der beskytter grundejerne imod oversvømmelse fra Isefjord. Der er ikke identificeret væsentlige lovmæssige- eller tekniske udfordringer, der komplicerer projektet. Ved Kignæs skal et eksisterende digeforløb udbygges og forhøjes, men projektet kompliceres af, at det eksisterende dige er beliggende i et beskyttet Natura2000 område. I 2018 er der indhentet interessetilkendegivelser fra grundejere i områderne, hvor der var stor tilslutning til begge projekter.

For at skabe fremdrift i projekterne er det nødvendigt, at Byrådet beslutter at fremme begge projekter som kommunale fællesprojekter, og herefter tilfører nye anlægsmidler til projektering og udarbejdelse af bidragsfordeling m.m.. Hvis Byrådet beslutter at fremme projekterne som kommunale fællesprojekter, vil Frederikssund Kommune overtage ansvaret for at drive projekterne. Det er derfor også nødvendigt at prioritere de afsatte medarbejderressourcer til projektledelse mellem fremdrift på de igangværende kommunale fællesprojekter og disse to mulige nye projekter.

Anbefaling til prioritering af kystbeskyttelsesprojekter i 2022

Administrationen anbefaler, at de igangværende projekter i Kulhuse, Frederikssund Nord og Hyllingeriis prioriteres i 2022 for at sikre fremdrift i projekter, der er tæt på myndighedsbehandling og realisering. Denne anbefaling betyder, at projekterne ved Dalby Huse og Kignæs tidligst igangsættes primo 2023. Anbefalingen vil betyde et behov for at fremrykke afsatte anlægsmidler fra 2023 til 2022 samt nye anlægsmidler til projekterne ved Dalby Huse og Kignæs i 2023. Hvis anbefalingen tiltrædes, fremlægges ny sag om fremrykning af anlægsmidler fra 2023 til 2022.

Inddragelse

Frederikssund Kommune faciliterer projekteringen af de igangværende projekter i tæt samarbejde med områdets grundejere. Frederikssund Kommune er endvidere ansvarlige for løbende kommunikation til grundejerne, via borgermøder, informationsbreve og lignende. Frederikssund Kommune udarbejder også en bidragsfordelingsnøgle i samarbejde med grundejerne. Status og fremdrift for de enkelte digeprojekter opdateres løbende på Frederikssund Kommunes hjemmeside: https://www.frederikssund.dk/Borger/Natur-og-trafik/Klima/Kystbeskyttelse/Digeprojekter

Hvis de to hvilende projekter ved Dalby Huse og Kignæs bliver prioriteret, og der afsættes nye anlægsmidler, vil Frederikssund Kommune igangsætte den videre proces i projekterne og tilsvarende kommunikation som i de igangværende projekter. Der er således ikke behov for nye bidrag fra grundejerne på nuværende tidspunkt.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet den ændrede periodisering og den dertil afledte bevillingsmæssige konsekvens medtages i budgetopfølgningen pr. 31.03.2022.

Resume

Med denne sag skal Byrådet beslutte, om der skal igangsættes en ekspropriationsproces for arealer på 20 privatejede matrikler, der skal anvendes til etablering af højvandsbeskyttelse i sommerhusområdet Hyllingeriis som en del af det kommunale fællesprojekt.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Ekspropriationsproces efter kystbeskyttelseslovens § 6 igangsættes for de 20 berørte matrikler.
  2. Der udpeges et byrådsmedlem til deltagelse i Åstedsforretning.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Anbefales.

Indstillingspunkt 2: Udvalget anbefaler Søren Andreasen Weimann (B).

Sagsfremstilling

Baggrund

I 2021/2022 har Frederikssund Kommune udarbejdet et endeligt dispositionsforslag for højvandsbeskyttelse af Hyllingeriis. Dispositionsforslaget beskriver den bedste mulige tekniske løsning, der ikke påvirker det tilstødende natura2000 område, og samtidigt påvirker grundejerne i området mindst muligt. Den valgte tekniske løsning består af et jorddige kombineret med en spunsvæg, med grøfter/lavninger på bagsiden til opsamling af overfladevand og bølgeoverskyl. I den nordlige del af området hæves en adgangsvej til Novafos renseanlæg som en del af den tekniske løsning. Før myndighedsbehandling af projektet kan påbegyndes, er det nødvendigt at opnå råderet over alle arealer, hvor kystbeskyttelsen skal anlægges, samt midlertidig råderet over arbejdsarealer, der skal benyttes i anlægsfasen.

Der har i sommeren 2021 været afholdt individuelle møder med de 18 grundejere, der skal tåle, at højvandsbeskyttelsen placeres på deres matrikler. Grundejerne i området er overvejende positive overfor dispositionsforslaget, og 11 har på forhånd givet samtykke til, at højvandsbeskyttelsen kan anlægges på deres matrikler. Det har af forskellige årsager ikke været muligt at indgå frivillige aftaler med alle lodsejere. Der er desuden flere grundejere, der ønsker en forhandling om erstatning for de arealer, de afgiver til projektet. Erfaringer fra andre anlægsprojekter viser, at frivillige aftaler er svære at styre. Frivillige aftaler er også svære for lodsejerne, fordi der ikke er nogen klagemuligheder. En ekspropriation medfører en mere sikker tidsplan klageadgang for lodsejer.

Ekspropriationsproces efter kystbeskyttelsesloven

Kystbeskyttelseslovens § 6 giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at ekspropriere i forbindelse med kommunale digeprojekter. For at sikre fremdriften i projektet, anbefaler administrationen, at Byrådet igangsætter en ekspropriationsproces efter kystbeskyttelseslovens § 6, for samtlige de 20 berørte matrikler.

Ekspropriationsprocessen er designet til at sikre, at grundejerne får mulighed for at gøre indsigelser samt mulighed for evt. at anke erstatningssum og afgørelser til overtaksationskommissionen. Ved at ekspropriere samtlige matrikler og ikke kun de matrikler, som ønsker forhandling, sikres ligebehandling af alle grundejere. Ekspropriationsprocessen skal ledes af et Landinspektørfirma, der har stor erfaring fra lignende projekter. Det er et lovkrav, at et byrådsmedlem deltager i Åstedsforretning på samtlige berørte matrikler, sammen med projektleder og evt. landinspektør. Årsagen er, at grundejere skal have mulighed for at give indsigelser til en folkevalgt politiker. Ekspropriationsprocessen er nærmere beskrevet i vedlagte vejledning om ekspropriation.

Ekspropriationens omfang

Højvandsbeskyttelsen er designet ud fra et ønske om at påvirke privatejede matrikler mindst muligt. Der er i alt 20 matrikler der berøres. Heraf er de 13 sommerhushaver, hvor højvandsbeskyttelsen placeres så tæt på skel som muligt. Fire øvrige matrikler er landbrugsjord, hvor der samlet eksproprieres ca. 770 m2 langs skel. De sidste tre matrikler er vejarealer og fællesarealer, ejet af hhv. grundejerforening, Novafos og Vejdirektoratet. Nærmere beskrivelse af ekspropriationens omfang kan findes i vedlagte bilag.

Forventet ressourceforbrug

Administrationen har indhentet et prisoverslag for gennemførsel af ekspropriationsproces. Gennemførsel af ekspropriationsproces for de 20 berørte matrikler kan gennemføres for 185.000 kr. Denne merudgift vil påvirke det samlede budget for lokale digeprojekter i 2022, og vil være medvirkende til, at der i anden halvdel af 2022 bliver behov for at tilføre yderligere midler til igangværende digeprojekter, hvis fremdriften skal sikres. Dette er nærmere beskrevet i statussag om prioritering af midler til kommunale digeprojekter.

Inddragelse

Frederikssund Kommune er i tæt dialog med områdets grundejere. Derudover kan borgere finde information om digeprojektet ved Hyllingeriis på projektets hjemmeside www.frederikssund.dk/hyllingeriisdige

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Med denne sag skal Klima, natur og energi beslutte om varmeprojekt for spildevandsvarmepumpe skal godkendes. Projektforslaget har været i høring fra d. 17. december 2021 til d. 21. januar 2022.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller til Klima, natur og energi, at:

  1. Godkende varmeprojekt for spildevandsvarmepumpe

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede i december 2021 at sende projektforslaget om spildevandsvarmepumpe i høring. Efter den nugældende delegationsplan og styringsgrundlag er det Klima, natur og energi, der godkender varmeprojekter endeligt efter høringen.

Projektforslaget vedrører etablering af en vand/vand-varmepumpe på Frederikssund Renseanlæg med spildevand som varmekilde. Varmepumpen vil få en kapacitet på 2,5 MW. Varmepumpen vil supplere E.ONs varmeforsyning, som i dag omfatter overskudsvarme fra Haldor Topsøe, kraftvarme fra 2 naturgasmotorervarme fra 4 naturgaskedler.

Varmepumpen ventes at reducere varmeproduktionen på gaskedlerne, som er spidslastanlæg, fra 16.225 MWh til 4.613 MWh pr. år. Projektforslaget indeholder ikke udvidelse af E.ONs forsyningsområde. Novafos har givet positivt tilsagn til gennemførelse af projektet.

Projektforslaget viser et samfundsøkonomisk overskud på ca. 17 mio. kr. over en levetid på 20 år. Projektet viser endvidere et selskabsøkonomisk overskud på 58 mio. kr. svarende til en takstnedsættelse i størrelsesordenen 1600 kr./år beregnet på grundlag af de af Energistyrelsen fastsatte beregningspriser på el og naturgas mv. De faktiske energipriser kan variere betydeligt fra Energistyrelsens prisforudsætninger.

Kommunen skal jf. varmeforsyningslovens § 1 og projektbekendtgørelsens § 6 ved behandlingen af forsyningsvirksomheders varmeprojekter sørge for, at et projekt, som godkendes ud fra en konkret vurdering, er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Kommunen er jf. projektbekendtgørelsens § 19 forpligtet til at lægge de på ansøgningstidspunktet senest udmeldte forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet til grund. De samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner fastsættes af Energistyrelsen.

Novafos har planer om at etablere en mere central spildevandsbehandling i den vestlige del af sit forsyningsområde, hvilket vil kunne medføre en nedlæggelse af spildevandsanlægget i Frederikssund. Der kan derfor være usikkerhed om projektets levetid. E.ON har udført følsomhedsberegninger for situationer, hvor spildevand ikke mere er tilgængeligt som varmekilde efter 10 år og efter 15 år og anlægget derfor afvikles. Derudover er der også gennemført følsomhedsberegning for en situation, hvor varmepumpen skal ombygges til en luft/vandvarmepumpe efter 10 år. Beregningerne viser, at selskabsøkonomien forringes betydeligt ved en afvikling af anlægget efter 15 år og især ved afvikling efter 10 år, men projektet vil fortsat være fordelagtigt samfundsøkonomisk. Beregningerne viser endvidere, at en ombygning efter 10 år er væsentligt bedre samfundsøkonomisk end en afvikling efter 10 år. Der er lavet en række yderligere følsomhedsberegninger for projektet, som alle viser, at den samfundsøkonomiske gevinst er robust overfor ændringer i forudsætningerne.

Da samfundsøkonomien er mere fordelagtig jo længere varmepumpen kan køre på spildevand, før der evt. sker en ændring i driften på renseanlægget som nødvendiggør ombygning eller afvikling, vil det være en fordel at få etableret varmepumpen hurtigst muligt.

Der er i høringsperioden kommet to tilbagemeldinger fra de høringsberettigede. Evida har meldt tilbage, at de ikke har kommentarer til projektforslaget. Vestforbrænding har indsendt et høringssvar.

Administrationen vurderer, at ændringerne (bilag retteark) på baggrund af høringen er så små, at det ikke udløser fornyet høring.

Spildevandsvarmepumpen er screenet for VVM-pligt. Afgørelsen blev, at spildevandsvarmepumpen ikke er omfattet af krav om udarbejdelse af VVM.

Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående, at varmeprojektet godkendes. Hvis varmeprojektet afvises bør det begrundes.

Inddragelse

Projektforslaget har i perioden d. 17. december 2021 til d. 21. januar 2022 været sendt i høring hos berørte parter. De berørte parter er E.ON, Novafos, Haldor Topsøe, Evida, Vestforbrænding og Radius. Projektbekendtgørelsen foreskriver, hvem der anses for berørte parter. I høringsperioden har Evida meldt tilbage, at de ikke har kommentarer til projektforslaget. Vestforbrænding har indgivet et høringssvar. De resterende høringsparter er ikke vendt tilbage.

Vestforbrændings kommentarer til projektforslaget er i hovedtræk:

  1. At der ikke er tale om et spidslastanlæg
  2. at projektforslaget om en spildevandsvarmepumpe ikke også bør indgå i E.ONs projektforslag om konvertering af naturgas i Frederikssund og varmeforsyning til Vinge
  3. at Vestforbrænding med deres projektforslag om konvertering af naturgas i Frederikssund og varmeforsyning til Vinge er forberedt på at kunne aftage overskydende varme fra øvrige anlæg i Frederikssund, herunder spildevandsvarmepumpen
  4. at udregningen af besparelserne på forbrugerniveau som følge af etableringen af spildevandsvarmepumpen ikke er udregnet korrekt
  5. at det ikke er muligt at se hvad anlægsomkostningerne dækker over
  6. at der er forskel i anlægsoverslaget i projektforslaget og i beregningsarket
  7. at projektforslaget ikke har gennemskuelige beregninger
  8. at Frederikssund Kommune bør vurdere projektforslaget på et oplyst grundlag og se det i forhold til den samlede varmeforsyning i Frederikssund

E.ONs svar på kommentarer:

  1. Betegnelsen spidslastanlæg er ikke klart defineret i lovgivning eller vejledninger. Betegnelsen spidslastanlæg anvendes, fordi den ny produktionskapacitet fortrænger nuværende spids/reservelast fra naturgaskedler og fordi varmepumpen er en afbrydelig varmekilde, som er tiltænkt at spille en rolle ift. rådighedsmarkedet for el-produktionsydelser.
  2. Projektforslaget om spildevandsvarmepumpen skal behandles uafhængigt af projektforslaget for konvertering fra naturgas til fjernvarme i Frederikssund og varmeforsyning til Vinge. Kommentaren fra Vestforbrænding er rettet mod sidstnævnte projektforslag.
  3. At Vestforbrænding kan aftage varme fra det eksisterende anlæg i Frederikssund og Spildevandsvarmepumpen er en kommentar til andet projektforslag end det, der har været i høring, jf. punkt 2.
  4. Brugerøkonomien er beregnet ud fra en gennemsnitlig besparelse for de 1700 husstande. Der er i vurderingen ikke taget højde for, at forbrugersammensætningen er uensartet med både store og små forbrugere, og dermed vil besparelsen for den enkelte forbruger også være forskellig, da besparelsen er variabel alt efter hvor meget energi forbrugeren anvender. Besparelserne fra Spildevandsvarmepumpen tilfalder alle på E.ON Danmarks fjernvarmenet, da E.ON prisudligner mellem alle sine fjernvarmekunder. Men da brugerøkonomien er udregnet konservativt grundet energipriserne opstillet i de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger er det E.ONs vurdering, at fordelingen på de 1700 husstande vil give et retvisende billede efter prisudligningen.
  5. E.ON har brugt priser ud fra igangværende udbudsarbejde og det indeholder alle nødvendige komponenter, inkl. el tilslutning.
  6. Bilagsarket indeholder de faktiske data anvendt i alle beregningerne. Tabellen, som er vist i projektforslaget er ved en fejl ikke opdateret og der er udelukkende tale om en forkert visning på projektforslaget side 8. Dette er også forklaret i vedhæftede retteark.
  7. Beregninger og forudsætninger er vedlagt. Det er E.ONs opfattelse at med vedhæftede retteark og ovenstående forklaring er alle beregninger i projektforslaget retvisende og gennemskuelige.
  8. E.ON mener forsat, at projektforslaget er relevant og ser frem til, at kunne gennemføre den forestående investering i grøn, sektorkoblet energiproduktion, hvis varmeprojektet godkendes.

I vedhæftede bilag ses Vestforbrændings høringssvar og E.ONs kommentarer til høringssvaret i sin fulde længde. Derudover er vedhæftet et retteark til projektforslag, der angiver tilrettelser til projektforslaget på baggrund af høringen.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle afledte bevillingsmæssige konsekvenser vil blive behandlet i særskilt sag.

Resume

Med denne sag skal Klima, natur og energi beslutte om varmeprojekt for udvidelse af fjernvarme i Jægerspris skal godkendes. Projektforslaget har været i høring fra d. 27. januar 2022 til og med d. 24. februar 2022.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller til Klima, natur og energi, at:

  1. Godkende varmeprojekt for udvidelse af fjernvarme i Jægerspris

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede d. 26. januar 2022 at sende projektforslag for udvidelse af fjernvarme i Jægerspris i høring. Efter den nugældende delegationsplan og styringsgrundlag er det Klima, natur og energi, der godkender varmeprojekter endeligt efter høring.

Høringen af varmeprojektet har ikke givet anledninger til ændringer i projektet.

Hvis varmeprojekt godkendes kan i alt 63 boliger, med et samlet varmebehov på 430 MWh årligt inklusiv nettab, forsynes med fjernvarme. Boligernes varmebehov skal dækkes af de varmeproduktioner Jægerspris Kraftvarme har i dag. Varmeprojektet indeholder ikke ændringer af selve varmeproduktionsmetoden.

Jægerspris Kraftvarme er opmærksomme på de politiske målsætninger på klimaområdet i kommunen. Jægerspris Kraftvarme har søgt Energistyrelsens pulje ’etableringsstøtte til kollektive eldrevne varmepumper og har fået tilsagn og tilskud til etablering af en 6 MW eldrevet varmepumpe. Den eldrevne varmepumpe vil kunne dække 80 % af fjernvarmeproduktionen, hvilket vil gøre varmeproduktionen overvejende el-baseret.

Etablering af den eldrevne varmepumpe vil kræve udarbejdelse og vedtagelse af et nyt selvstændigt varmeprojekt, der skal være det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt.

Administrationen anbefaler, at varmeprojektet om udvidelse af fjernvarmeområdet i Jægerspris godkendes på trods af, at det vil betyde et øget naturgasforbrug. Dette skyldes, at varmeprojektet samfundsøkonomisk er bedre end det alternative scenarie med individuelle varmepumper og at Jægerspris Kraftvarme er i gang med at undersøge løsninger, der kan omstille varmeproduktionen til at blive el-baseret.

Udvidelsen af fjernvarme i Jægerspris er screenet for VVM-pligt. Afgørelsen blev, at udvidelsen ikke er omfattet af krav om udarbejdelse af Miljøkonsekvensrapport.

Inddragelse

Projektforslaget har været i høring hos Evida og Radius.

Frederikssund Kommune har kun hørt tilbage fra Evida, som ingen bemærkninger har til projektforslaget.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Udkast til Naturstrategi 2022-2027 har været i offentlig høring og samtidigt været drøftet i de øvrige relevante fagudvalg. Uddrag af høringssvarene og bemærkninger fra fagudvalgene er samlet i vedlagte hvidbog. Administrationen har i hvidbogen kommenteret på de indkomne høringssvar og anbefalet ændringer til naturstrategien. Med denne sag skal udvalget drøfte i hvilket omfang de indkomne høringssvar og kommentarer fra fagudvalgene til udkast til Naturstrategi 2022 - 2027, giver anledning til ændringer i Naturstrategien og endeligt godkende Naturstrategien 2022-2027. Udvalget skal endvidere beslutte om udarbejdelse af en handlingsplan, med retningslinjer og prioritering af indsatser og aktiviteter for implementering af naturstrategien, kan igangsættes efter den skitserede procesplan.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Naturstrategi 2022 - 2027 godkendes med de ændringsforslag der fremgår af vedlagte reviderede udgave af naturstrategien.
  2. Udarbejdelse af handlingsplan for implementering af naturstrategien igangsættes efter den skitserede procesplan

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Der har i flere år været mange interessenter og stor borgerinddragelse omkring arbejdet med en naturpolitik/Grøn plan. I Budgetaftalen 2021 vedtog forligspartierne i Frederikssund Kommune et ønske om: "at styrke den grønne indsats gennem en strategi for naturforvaltning". I foråret 2021 påbegyndte Frederikssund Kommune udarbejdelsen af en naturstrategi i samarbejde med Grønt Forum og andre interessenter. Byrådet besluttede den 27. oktober 2021 at sende udkast til Naturstrategi 2022-2027 i otte ugers offentlig høring og til drøftelse i relevante fagudvalg. Strategien har været i høring fra den 10. november 2021 til den 10. januar 2022, og der er indkommet 16 høringssvar. Uddrag af høringssvarene og bemærkninger fra fagudvalgene er samlet i vedlagte hvidbog. Administrationen har kommenteret på de indkomne høringssvar i hvidbogen.

Administrationen har samlet set vurderet, at høringssvarene ikke giver anledning til væsentlige ændringer i Naturstrategien af betydende karakter og anbefaler, at Naturstrategien godkendes med de foreslåede ændringer uden ny offentlig høringsrunde.

Indkomne høringssvar

Administrationen har behandlet de indkomne høringssvar samt kommentarer fra fagudvalgene i vedlagte hvidbog. De fleste indkomne høringssvar indeholder forslag til konkrete indsatser, der forventes at ville indgå i arbejdet med en handlingsplan som fx aktiviteter på konkrete lokaliteter. Naturstrategien er holdt på et strategisk plan med vision, målsætning og generelle indsatser på tværs af lokaliteter i kommunen. I strategien indgår kun konkrete lokaliteter og aktiviteter som eksempler ved billeder og figurer.

Der er også indkommet høringssvar, der ønsker et bredere fokus indeholdt i naturstrategien - fx inden for klima og friluftsliv. Administrationen anbefaler at fastholde fokus i naturstrategien på, at naturen er udgangspunkt for strategien og henvise mål og indsatser for fx klima og friluftsliv til Frederikssund Kommunes strategier og handlingsplaner på de øvrige områder. Det fremgår af naturstrategien, at udmøntningen af denne skal tænkes sammen med kommunens øvrige strategier.

En del af høringssvarene handler om retningslinjer for prioritering samt indsatser og økonomiske ressourcer. Administrationen foreslår, at retningslinjer for prioritering af indsatser samt de økonomiske rammer fastlægges i udmøntningen af strategien ved en handlingsplan, såfremt dette besluttes med denne sag.

Nedenfor er fremhævet eksempler på gennemgående temaer i de indkomne høringssvar:

Vision

Danmarks Naturfredningsforeningen (DN) har foreslået en tekstændring i visionen, om at skærpe indsatsen for naturen på naturens egne præmisser samt i fremtidig planlægning. Administrationen anbefaler at fastholde den nuværende formulering, da den sikrer en god balance mellem beskyttelse og benyttelse af naturen i Frederikssund Kommune.

Derudover har DN foreslået et ekstra punkt i visionen under ”Det gør vi ved at”: "-afsætte de nødvendige ressourcer til at sikre planernes gennemførelse ift. ambitionsniveauet i strategien." Administrationen foreslår at fastholde teksten, da den økonomiske ramme for realisering af indsatser først fastlægges i forbindelse med udmøntningen af strategien.

Rekreativ brug af naturen

I flere høringssvar fra bl.a. DN og Dansk Cyklistforbund efterspørges flere rekreative stier, samt bedre vedligehold af eksisterende stier. Der opfordres endvidere til, at ulovlige skilte nedtages i naturområder. Administrationen anbefaler at fastholde det aktuelle fokus i naturstrategien med, at sikre en bæredygtig brug af naturen, således at rekreative faciliteter placeres så de ikke påvirker sårbare naturværdier. Stisystemet har flere andre formål end naturoplevelser og friluftsliv, hvorfor planlægning for udbygning af stinettet skal være en del af naturstrategien.

Pleje og beskyttelse af naturværdier

Der udtrykkes i flere høringssvar et ønske om at begrænse offentlighedens adgang til visse naturområder, samt til at igangsætte yderligere pleje af beskyttede naturområder, både kommunale og private. Administrationen vurderer, at evt. begrænsning af offentlig adgang på konkrete kommunalt ejede arealer kan indgå i arbejdet med en handleplan, hvor det vurderes hensigtsmæssigt.

Pleje og beskyttede fortidsminder og diger

Slots- og Kulturstyrelsen opfordrer til, at pleje af beskyttede fortidsminder og diger inddrages i Naturstrategien. Administrationen er enig i dette og har suppleret teksten med pleje af fortidsminder og diger på kommunalt ejede arealer, jf. bemærkning i hvidbogen.

Høring i relevante fagudvalg

Fagudvalgene udtrykker støtte til Naturstrategien og de indkomne bemærkninger giver ikke anledning til ændringer i teksten i naturstrategien, men vil blive inddraget i arbejdet med en handlingsplan, så udmøntningen af naturstrategien tænkes sammen med kommunens øvrige strategier.

Proces for udmøntning af indsatser i naturstrategien

Administrationen anbefaler at Byrådet efter godkendelse af Naturstrategien igangsætter proces for at udarbejde en handlingsplan 2022-27 for udmøntning af naturstrategien. Administrationen vurderer, at en handlingsplan med retningslinjer for prioritering af indsatser, aktiviteter og økonomi, kan skabe grundlag for realisering af de prioriterede indsatserne indenfor de afsatte ressourcer på området. Enkelte af de foreslåede nye indsatser bliver allerede udmøntet i 2022, da der med budgetaftalen for 2022 blev tilført driftsmidler til konkrete projekter og 1 ÅV til naturområdet. Derudover vil en fortsættelse af den eksisterende økonomiske ramme overvejende give en indsats svarende til det Frederikssund Kommune allerede gør og som fremgår af naturstrategien i afsnittene "Hvad vi gør i dag for..". De foreslåede nye indsatser i Naturstrategien vil kun kunne gennemføres med tilførsel af nye ressourcer eller omprioritering af den nuværende indsats som vil kunne klarlægges og prioriteres i en handlingsplan.

Når Naturstrategien er godkendt vil Grønt Forum blive inddraget i arbejdet med at skabe et prioriteringsgrundlag for konkrete indsatser i handlingsplan 2022-27.

Hvis udarbejdelse af handlingsplanen kan igangsættes inden sommerferien 2022, forventer administrationen at kunne fremlægge et udkast til en handlingsplan ultimo 2022.

Inddragelse

Frederikssund Kommune inviterede organisationer og samarbejdspartnere til en naturaften den 10. juni 2021, hvor relevante interessenter fra bl.a. Grønt Forum, Nationalpark Skjoldungernes Land m.fl. havde mulighed for at kommentere på et udkast til vision og målsætninger i en naturstrategi samt foreslå og drøfte mulige indsatser for de fire indsatsområder. Efterfølgende har Grønt Forum og andre relevante interessenter som fx Naturstyrelsen og Nationalpark Skjoldungernes Land haft mulighed for at bidrage i processen. På denne baggrund har administrationen udarbejdet udkast til strategien, hvor der er tilstræbt en afvejning af forskellige hensyn og interesser.

Administrationen lægger op til, at relevante interessenter såsom Grønt Forum, Naturstyrelsen og Nationalpark Skjoldungernes land m.fl. inddrages i arbejdet med handlingsplanen for udmøntning af naturstrategien.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Med denne sag orienteres Klima, natur og energi om to nye kommunikationstiltag. Administrationen ønsker at skabe transparens og involvere politikerne mere aktivt i politikskabelse og konkrete tiltag på klimaområdet. Som et led heri kan nye kommunikationsveje sikre hurtigere videndeling, øget gennemsigtighed og mere effektive arbejdsgange.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab fremsender sagen til orientering for Klima, natur og energi.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Administrationen ønsker at indføre to nye kommunikationstiltag, som kan understøtte samarbejdet mellem politikere og administrationen i Frederikssund Kommune, herunder:

a. Et månedligt nyhedsbrev pr. mail med medlemmerne af Klima, natur og energi som primær målgruppe. Byrådet modtager ligeledes nyhedsbrevet og er sekundær målgruppe (Bilag)

b. En opdateret tidsplan for DK2020-projektet placeret på kommunens hjemmeside under ’Grøn Omstilling’ (Bilag)

DK2020-samarbejdet stiller krav til et omfattende kommunikationsprogram, der henvender sig til aktører inden og uden for kommunen med henblik på at sikre forståelse, involvering og støtte. De to nye kommunikationstiltag udgør en del af dette kommunikationsprogram målrettet Klima, natur og energi samt medlemmerne af Byrådet.

Indsigt og inddragelse via kommunikation

Med beslutningen om at indgå i DK2020-klimapartnerskabet skal Klima, natur og energi i løbet af 2022 fastsætte mål og delmål for kommunens klimaindsatser samt prioritere mellem forskellige løsninger, der sikrer overholdelse af Paris-aftalen. Gennem de nye kommunikationstiltag ønsker administrationen at skabe overblik og åbenhed omkring DK2020-projekterne, så Klima, natur og energi bliver inddraget undervejs i processen. Administrationen forventer, at øget indsigt og inddragelse vil skabe et solidt fundament for det politiske arbejde omkring fastsættelse af mål samt prioritering af indsatser i klimahandleplanen i andet halvår af 2022.

Klimapolitik og politisk legitimitet

Klimapolitik er i de senere år kommet højere op på vælgernes dagsorden, og denne udvikling skaber et øget behov for den politiske forankring af klimapolitikken. Politisk forankring er væsentlig, fordi lokalpolitikere antagelig vil opleve et øget behov for at kunne formidle kommunens klimapolitik i mødet med borgere, virksomheder og andre aktører. Desuden forventes det, at folkelig opbakning til klimapolitikken forudsætter klimatiltag, der ikke alene er fagligt velbegrundede, men også bygger på høj politisk legitimitet.

På den baggrund ønsker administrationen at skabe transparens og involvere politikerne mere aktivt i politikskabelse og konkrete tiltag på klimaområdet. Som et led heri kan nye kommunikationsveje sikre hurtigere videndeling, øget gennemsigtighed omkring arbejdet med projekterne og mere effektive arbejdsgange på tværs af Byråd og administration.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant for denne sag.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

I nærværende sag redegøres for det endelige regnskab for 2021 på Klima, natur og energi. Dermed redegøres for regnskabsresultatet på det bevillingsområde der er på udvalget.

Samlet set på udvalget udviser regnskabet et mindreforbrug på 1,7 mio. kr. i forhold til korrigeret budget på driften, mens der på anlæg ses et samlet mindreforbrug på 3,7 mio. kr.

Indstilling

Direktøren for Teknik, Erhverv og IT fremsender sagen til orientering for Klima, natur og energi.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Hans Andersen (V)

Sagsfremstilling

Drift

Samlet set udgør årets resultat et mindreforbrug på 1,7 mio. kr. i forhold til korrigeret budget på bevillingsområdet By og landskab.

Mindreforbruget kan primært forklares ved:

  • 0,9 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende vedligeholdelse af vandløb.
  • 0,7 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende rottebekæmpelse.

For en nærmere gennemgang af mindreforbruget på området henvises til vedlagte bilag 1 ”Regnskab 2021 drift (KNE)”.

Anlæg

Samlet set udgør anlægsprojekterne under Klima, natur og energi et mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på 3,9 mio. kr.

Mindreforbruget vedrører følgende anlægsprojekter:

  • 0,2 mio. kr. (merforbrug) vedrørende Pulje til klima og miljø. Anlægsprojektet fortsætter i 2022.
  • 0,1 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Oversvømmelsessikring af midtby. Anlægsprojektet er afsluttet.
  • 0,7 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Pulje til stier og skilte i det åbne land. Etablering pågår og projektet fortsætter i 2022.
  • 0,2 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Renovering af frontmuren ved Jørlunde å. Der udestår genetablering af lodsejers hegn og projektet fortsætter i 2022.
  • 0,6 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Klimahandlingsplanen, hvilket skyldes en forsinkelse grundet leveranceproblemer som følge af COVID-19. Anlægsprojektet fortsætter i 2022.
  • 1,3 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Rekreative stier. Planlægning pågår og projektet fortsætter i 2022.
  • 0,5 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Kystbeskyttelse af Fr.sund midtby og Fjordlandet. Projektet fortsætter i 2022.
  • 0,5 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Marbækrenden. Projektet er forsinket og fortsætter i 2022.

For en nærmere gennemgang af regnskabet henvises til vedlagte bilag 2 ”Regnskab 2021 anlæg (KNE)”.

I vedlagte bilag 3 ”Oversigtsnotat – 2021” gives et fuldstændigt overblik over regnskab 2021 på den politiske struktur, der var gældende frem til udgangen af 2021.

Inddragelse

Det er ikke vurderet relevant at inddrage eksterne parter.

Økonomi

Nærværende regnskabssag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da disse fremgår af separat overførselssag.

Resume

I nærværende sag redegøres for det endelige regnskabs konsekvens for overførsler til efterfølgende år på Klima, natur og energi.

Samlet set på driften overføres 0,076 mio. kr. til 2022, mens der på anlæg overføres 3,230 mio. kr. til 2022.

Indstilling

Direktøren for Teknik, Erhverv og IT indstiller til Klima, natur og energi, at:

  1. På baggrund af driftsregnskabet overføres mindreforbruget på 0,076 mio. kr. til 2022.
  2. På baggrund af anlægsregnskabet overføres mindreforbruget vedrørende bruttoanlægsudgifterne på3,230 mio. kr. til 2022

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Hans Andersen (V)

Sagsfremstilling

Drift

Samlet set udgør årets resultat et mindreforbrug på 1,7 mio. kr. i forhold til korrigeret budget på bevillingsområdet By og landskab.

Der overføres samlet set 0,08 mio. kr. til 2022.

Overførslen er sammensat på følgende måde:

  • 0,05 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Vedligeholdelse af vandløb.
  • 0,03 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Naturbeskyttelse.

For en nærmere gennemgang af overførslerne på området henvises til vedlagte bilag 1 ”Overførsel 2021 drift (KNE)”.

Anlæg

Samlet set udgør anlægsprojekterne under Klima, natur og energi et mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på 3,7 mio. kr.

Der overføres samlet set 3,2 mio. kr. til 2022.

Overførslen vedrører følgende anlægsprojekter:

  • 0,2 mio. kr. (merforbrug) vedrørende Pulje til klima og miljø. Projektet forsætter i 2022.
  • 0,7 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Pulje til stier og skilte i det åbne land. Etablering pågår og fortsætter i 2022, hvorfor mindreforbruget overføres hertil.
  • 0,2 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Renovering af frontmuren + rør, Jørlunde å. Der udestår genetablering af lodsejers hegn, hvorfor mindreforbruget overføres til 2022.
  • 0,6 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Klimahandlingsplanen, som overføres til 2022 hvor projektet fortsætter.
  • 1,3 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Rekreative stier. Planlægning pågår, hvorfor mindreforbruget overføres til 2022.
  • 0,2 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Kystbeskyttelse af Frederikssund Midtby og Fjordlandet overføres til 2022, hvor projektet fortsætter.
  • 0,5 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende Marbækrenden. Mindreforbruget overføres til 2022, idet projektet er forsinket.

For nærmere gennemgang af overførslerne på anlægssiden henvises til bilag 2 ”Overførsler 2021 anlæg (KNE)”.

Inddragelse

Det er ikke vurderet relevant at inddrage eksterne parter.

Økonomi

Overførslen giver anledning til en tillægsbevilling på 0,078 mio. kr. i 2022 på driftsrammen.

Overførslen giver anledning til en tillægsbevilling vedrørende bruttoanlægsudgifterne på 3,230 mio. kr. i 2022 på anlægsrammen.

Resume

  • Klimapartnerskabet mellem Frederikssund erhverv og Frederikssund Kommune er iværksat for at skabe et samarbejde mellem Frederikssunds erhvervsliv og kommunen om at gøre virksomhederne mere grønne, således erhvervslivet også bidrager til kommunens målsætning om klimaneutralitet i 2045. En videre orientering herom følger på næste udvalgsmøde den 10. maj 2022.
  • Klima, natur og energi blev ved møde den 8. februar 2022 orienteret om Frederikssund Kommunes arbejde med at vurdere behov for grundvandsbeskyttelse inden for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og andre sårbare områder indenfor vandværkernes indvindingsoplande. En endelig opgørelse over arealer, hvor der er behov for grundvandsbeskyttende tiltag, findes først når Frederikssund Kommune har afsluttet risikovurderingen, hvilket forventes omkring 1. juni. På denne baggrund skal vandværkerne så vidt muligt forsøge at indgå frivillige aftaler med de berørte lodsejere inden for de arealer, hvor det vurderes, at en indsats er nødvendig. Plan og teknik og Byrådet skal ved møder i maj 2022 tage principielt stilling til vilje til at gennemføre en indsats til grundvandsbeskyttelse inden for BNBO og andre sårbare områder indenfor vandværkernes indvindingsoplande vha. påbud, hvis der ikke kan opnås frivillige aftaler på rimelige vilkår. Beslutning om "vilje til påbud" er nødvendig for lodsejernes mulighed for skattefritagelse i forbindelse med erstatningen ved indgåelse af en frivillig aftale.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Hans Andersen (V)

Resume

Første borgersamling om mobilitetsplanen blev afholdt den 22. marts på Frederikssund Gymnasium. Udvalget vil med denne sag blive præsenteret for input fra borgersamlingen og på den baggrund drøfte, hvilke temaer der skal arbejdes med i det videre arbejde med mobilitetsplanen. Plan og teknik vil blive inviteret til at deltage i temadrøftelsen.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller til Klima, natur og energi, at:

  1. Træffe beslutning om hvilke temaer fra 1. borgersamling, som skal indgå i det videre arbejde med mobilitetsplanen.

Beslutning

Udvalget besluttede følgende temaer:

Cykeltrafik

Kollektiv trafik og samkørsel

El-biler

De mindre byer (styrkelse og sammenhæng).

Fraværende:

Hans Andersen (V)

Sagsfremstilling

I forbindelse med arbejdet med mobilitetsplanen er borgere og virksomheder inviteret ind i arbejdet med at udpege konkrete indsatser, der kan bidrage til en grønnere transportsektor. Der afholdes i den forbindelse borgersamlinger, samt en workshop for virksomheder. Se vedhæftede plan for processen.

Borgersamlingen mødes i alt fire gange og arbejder med at forme indholdet af mobilitetsplanen. Det overordnede tema er, hvordan kan vi nedbringe CO2-udledningen fra trafikken i kommunen. På borgersamlingen kommer borgerne bl.a. til at beskæftige os med spørgsmål omkring deres transportadfærd, cyklisme, kollektiv transport og indretning af god bæredygtig infrastruktur. Første borgersamling blev afholdt den 22. marts på Frederikssund Gymnasium. Udvalget vil med denne sag blive præsenteret for input fra første borgersamling og på den baggrund drøfte, hvilke temaer, der skal arbejdes med i det videre arbejde med mobilitetsplanen. Kommunens rådgiver på mobilitetsplanen, Via Trafik, vil forestå præsentationen. Plan og teknik vil blive inviteret til at deltage i temadrøftelsen.

Inddragelse

Der har i forbindelse med udarbejdelse af mobilitetsregnskabet været udsendt et spørgeskemaer til alle borgere i kommunen over 18 år via e-boks. Derudover er spørgeskemaet sendt til alle kommunens skoler med udskolingselever samt alle uddannelserne på Campus. 7000 borgere har deltaget i undersøgelsen. Der har også været foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt brugerne af bil-og cykelparkeringerne på henholdsvis Frederikssund og Vinge Station. Der vil blive foretaget en yderligere inddragelse i form af fire borgersamlinger, hvor ca. 36 repræsentativt udvalgte borgere skal udpege indsatsområder, som Frederikssund Kommune skal arbejde videre med i mobilitetsplanen.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Indstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.

Beslutning

-