Frederikssund Kommunes logo

Børn, familier og forebyggelses møde den 11. maj 2022

Børnehuset Troldhøj, Idrætsvej 1, 3550 Slangerup kl. 08.00

Referat
Fold alle punkter [ud] [ind]

Beslutning

Godkendt.

Resume

I nærværende sag gives en prognose på det forventede forbrug i 2022 sammenholdt med korrigeret budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger på Børn, familier og forebyggelse.

Indstilling

Direktøren for Opvækst, Uddannelse og Kultur indstiller, at Børn, familier og forebyggelse over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Der gives en tillægsbevilling på -1,0 mio. kr. svarende til en forventet merindtægt vedrørende den centrale refusionsordning på særligt dyre enkeltsager på familieområdet.
  2. Der gives en tillægsbevilling på 5,6 mio. kr. svarende til et forventet merforbrug vedrørende tabt arbejdsfortjeneste under overførselsudgifter på familieområdet.
  3. Der gives en tillægsbevilling på -0,8 mio. kr. svarende til et forventet mindreforbrug vedrørende serviceudgifter på dagtilbud.
  4. Budgetopfølgningen i øvrigt tages til efterretning, herunder at Økonomiudvalget og Byrådet på møder henholdsvis 18. maj og 2. juni tager de beslutninger, som er nødvendige, for at sikre balance i kommunens økonomi.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-3: Anbefales.

Indstilingspunkt 4: Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Som udgangspunkt viser budgetopfølgningen pr. 31. marts for kommunen som helhed et forventet merforbrug i størrelsesorden 20 mio. kr. i forhold til serviceudgifter, der primært kan henføres til ældreområdet. Dertil kommer usikkerhed i forhold til, om stigende serviceudgifter til energi på 15-20 mio. kr. og udgifter til Ukraine-indsatsen kompenseres som led i økonomiaftalen for 2023. Endelig viser opfølgningen et merforbrug på ca. 28 mio. kr. i forhold til bruttoanlægsudgifter. På møder henholdsvis 18. maj og 2. juni vil Økonomiudvalget og Byrådet tage de bevillingsmæssige beslutninger, som er nødvendige, for at sikre balance i kommunens økonomi.

Drift

Budgetopfølgningen på Børn, familier og forebyggelse giver samlet set anledning til et forventet merforbrug på 3,8 mio. kr., der består af et forventet merforbrug vedrørende overførselsudgifter på 5,6 mio. kr., en forventet merindtægt vedrørende den centrale refusionsordning på 1,0 mio. kr. og et forventet mindreforbrug vedrørende serviceudgifter på 0,8 mio. kr.

Serviceudgifter

Serviceudgifter er udgifter til kommunale kerneområder såsom skoler, børnepasning, udsatte grupper mv. Områder, hvor den enkelte kommune selv kan fastsætte det ønskede serviceniveau og dermed også udgiftsniveauet. Derfor er de samlede serviceudgifter i kommunerne underlagt en udmeldt serviceramme, der i 2022 udgør 275,4 mia. kr. Såfremt denne ramme samlet overskrides, vil alle kommuner blive ramt af en økonomisk sanktion, der for Frederikssund betyder, at op til ca. 24 mio. kr. af kommunens bloktilskud skal tilbagebetales. Derfor er der særligt opmærksomhed på budgetopfølgningen i forhold til serviceudgifter.

Overførselsudgifter

Overførselsudgifter er udgifter til tabt arbejdsfortjeneste, kontanthjælp, sygedagpenge mv., der er områder, hvor kommunerne hver især kun i mindre grad kan påvirke udgifterne, hvorfor kommunerne under ét kompenseres for mer- eller merforbrug via det statslige bloktilskud. Ligesom der ikke opereres med økonomiske sanktioner på overførselsudgifter.

Den centrale refusionsordning

Den centrale refusionsordning medfører, at kommunerne får refunderet en del af udgifterne til særligt dyre enkeltsager fra staten. Når de årlige udgifter til en person (voksen eller barn) i en konkret sag overstiger 0,860 mio. kr. refunderer staten således 25 pct. af kommunens udgifter over dette beløb. For udgifter over 1,680 mio. kr. udgør refusionsprocenten 50, og for udgifter over 2,120 mio. kr. refunderes 75 pct. af udgifterne.

Dagtilbud - kun serviceudgifter

Samlet set forventes der et mindreforbrug på dagtilbudsområdet på 0,8 mio. kr. vedrørende serviceudgifter i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget dækker over et forventet merforbrug på 0,3 mio. kr. relateret til COVID-19, som skyldes vikarudgifter. Dette merforbrug finansieres indenfor rammen.

Det samlede mindreforbrug på 0,8 mio. kr. på dagtilbudsområdet vil blive fratrukket udvalgets budget via en egentlig tillægsbevilling.

Mindreforbrug på dagtilbudsområdet svarende til 0,8 mio. kr. dækker over:

  • Mindreforbrug på 0,5 mio. kr. på mellemkommunale betalinger, idet der er bogført indtægter vedrørende 2021.
  • Mindreforbrug på 0,3 mio. kr. vedrørende special- og udviklingspædagoger som følge af vakante stillinger.
  • Merforbrug på 0,03 mio. kr. vedrørende ubrugte puljemidler fra 2021 til "Stimuli af oplevelsesindustrien" (COVID-19).

Sundhed og forebyggelse - kun serviceudgifter

Der forventes balance.

Familieområdet

Serviceudgifter

På serviceudgifterne forventes der balance mellem budget og forbrug i 2022. En balance, der imidlertid dækker over øgede udgifter til dyre enkeltsager samt øgede udgifter til anbringelse på sikrede institutioner grundet flere sager. Disse merudgifter forventes at kunne finansieres inden for eksisterende rammer via vakancer på området.

Overførselsudgifter

Der forventes et merforbrug vedrørende tabt arbejdsfortjeneste på 5,6 mio. kr. Tabt arbejdsfortjeneste er i kraftig stigning på landsplan både i antal modtagere af tabt arbejdsfortjeneste samt i hvor høje beløb, der bliver tilkendt. I 2015 lå det samlede beløb på landsplan på 1,0 mia., og i 2020 lå det samlede beløb på 1,5 mia., altså en markant stigning. Frederikssund Kommune følger denne tendens, idet udgifter og antal har været støt stigende over en årrække.

Den centrale refusionsordning

Der forventes en merindtægt på 1,0 mio. kr. vedrørende særligt dyre enkeltsager, hvilket modsvares af et tilsvarende udgiftspres under serviceudgifter.

Af vedlagte bilag 1. Drift - budgetopfølgning pr. 31/3 (BFF) beskrives budgetopfølgningen nærmere.

Anlæg

Bruttoanlægsudgifter

Budgetopfølgningen giver ikke anledning til en ændring i det forventede forbrug på bruttoanlægsudgifterne vedrørende anlægsprojekter under Børn, familier og forebyggelse.

Af vedlagte bilag 2. Anlæg - budgetopfølgning (BFF) beskrives de enkelte anlæg nærmere.

Inddragelse

Inddragelse af eksterne parter er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Drift

Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet merforbrug på 3,8 mio. kr. fordelt med et merforbrug på overførsler på 5,6 mio. kr., en merindtægt på den centrale refusionsordning på 1,0 mio. kr. og et mindreforbrug på serviceudgifter på 0,8 mio. kr., der foreslås indarbejdet som tillægsbevillinger.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver ikke anledning til en ændring i det forventede forbrug på bruttoanlægsudgifterne.

Resume

Byrådet har på sit møde den 2. marts besluttet, at samtlige udvalg på deres maj møder skal forelægges en status på administrationens arbejde med forslag til budgetinitiativer, til brug for arbejdet med budget 2023 - 2026.

Indstilling

Direktøren for Opvækst, Uddannelse og Kultur indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

  1. Foreløbige temaer, der arbejdes med i budgetprocessen 2023-2026, tages til efterretning.
  2. Drøfte evt. forslag til yderligere temaer i arbejdet med budgetprocessen for 2023-2026.
  3. Drøfte inddragelse af brugerbestyrelser, råd og nævn til en dialog om mulige temaer i budgetarbejdet indenfor udvalgets område.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Taget til efterretning, dog uden at udvalget dermed har taget stilling.

Indstillingspunkt 2: Drøftet. Udvalget ønsker, at der i investeringsplanen afsættes budget til analyse af investeringsbehov ved etablering af modtager- og produktionskøkkener i alle børnehuse.

Indstillingspunkt 3: Drøftet. Udvalget ønsker en dialog en forældrebestyrelserne inden sommerferien, hvis der er interesse for det fra bestyrelserne

Sagsfremstilling

I forbindelse med Byrådets behandling af rammerne for arbejdet med budget 2023-2026 – den 2. marts 2022, blev det besluttet at:

  • Administrationen udarbejder forslag til budgetinitiativer, med henblik på at sikre et tilstrækkeligt grundlag for omprioriteringer og fortsat konsolidering af kommunens økonomi.
  • Budgetinitiativerne vil udover forslag til effektiviseringer samt egentlige reduktioner af kommunens serviceudgifter, også kunne indeholde andre udgiftsposter, herunder bruttoanlægsudgifter, overførsler m.v.

Status på arbejdet med budgetinitiativer:

Som en del af den vedtagne politiske tidsplan for budgetarbejdet, skal samtlige fagudvalg på deres maj møder, forelægges en status på administrationens arbejde med budgetinitiativer.

Til brug for dette, er en status på samtlige temaer for de respektive udvalg vedlagt som arbejdspapir, i den politiske budgetmappe (fagudvalg maj måned).

Bilaget vil blive opdateret med eventuelle politiske ønsker, og vil derefter indgå i Byrådets første temamøde om Budget 2023 – 2026 den 2. juni, mens de konkrete beskrivelser vil blive udarbejdet, så de kan indgå i budgetmappen til Byrådets temamøde II om budget 2023-2026 den 22. juni.

Fortsat politisk proces:

Der afholdes tre temamøder om budget 2023-2026 for det samlede Byråd henholdsvis den 2. juni, 22. juni samt 24. august.

  • I fortsættelse af Byrådets første temamøde om budget 2023-2026 den 2. juni afholdes de indledende politiske drøftelser i juni måned.
  • Økonomiudvalget behandler budgetforslag 2023-2026 den 24. august til Byrådets efterfølgende første behandling den 31. august.
  • De politiske forhandlinger om budget 2023-2026 planlægges i weekenden den 16.-18. september.
  • Partiernes eventuelle ændringsforslag til budgettets 2. behandling, skal fremsendes senest tirsdag den 20. september kl. 12.00.

Herudover foretager Økonomiudvalget 2. behandling af budgettet for så vidt angår eventuelle tekniske ændringsforslag den 5. oktober. Byrådet 2. behandler - og vedtager - budgettet onsdag den 12. oktober.

Inddragelse

I de vedtagne rammer for budgetlægningen, har byrådet den 2. marts besluttet, at høringsperioden om budget 2023-2026 ligger fra fredag den 26. august til fredag den 9. september.

I den forbindelse gøres 1. behandlingsforslaget og samtlige budgetinitiativer tilgængelige på kommunens hjemmeside. De indkomne høringssvar bliver løbende offentliggjort på kommunens hjemmeside.

Derudover er der planlagt en inddragelse af Hoved-MED udvalget.

Endelig har Økonomiudvalget den 19. april besluttet følgende yderligere borgerinddragelse:

  1. Der iværksættes en digital borgerinddragelse med det formål at skabe øget gennemsigtighed i budgetarbejdet, og give borgere m.fl. mulighed for at indsende konkrete forslag og ideer til budgettet.
  2. De enkelte fagudvalg inviterer i relevant omfang brugerbestyrelser, råd og nævn til en dialog om mulige temaer i budgetarbejdet, herunder omstillingsbidrag samt tiltag, der kan styrke kvalitet og bæredygtighed indenfor området.
  3. Der gennemføres to borgermøder omkring arbejdet med budget 2022, som begge vil blive afholdt fysisk, men med mulighed for digital deltagelse:Borgermøde 1 – Afholdes i foråret 2022, omhandlende de overordnede rammer for budgetlægningenBorgermøde 2 – Afholdes i forbindelse med at budgetforslaget udsendes i høring

Økonomi

Der udarbejdes et katalog indeholdende budgetinitiativer, med henblik på at sikre et tilstrækkeligt grundlag for omprioriteringer og fortsat konsolidering af kommunens økonomi.

 Kataloget vil indgå i de videre politiske drøftelser frem imod Byrådets budgetvedtagelse den 12. oktober.

Resume

I denne sag orienteres om status på implementering af aftalen om budget 2022-2025.

Indstilling

Center for Økonomi fremsender status pr. 31/3-22 på implementering af aftalen om budget 2022-2025 til orientering for Børn, familier og forebyggelse.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Nærværende sagsfremstilling er status pr. 31/3-22 på implementering af aftalen om budget 2022-2025 i forhold til såvel aftaleteksten som de vedtagne politiske initiativer.

Af vedhæftede bilag 1 fremgår en status på implementeringen af initiativerne i aftaleteksten, mens bilag 2 giver en oversigt over status på implementeringen af de vedtagne politiske initiativer.

Bilag 2 indeholder en opfølgning på 77 politiske vedtagne initiativer i forbindelse med budget 2022-2025, hvoraf 38 er implementeret (grøn) på nuværende tidspunkt. Der er 19 initiativer som er delvis implementeret (gul) og 20 initiativer, som har status endnu ikke implementeret (rød). Den fortsatte proces hen i mod en implementering er beskrevet under kolonnen "Statustekst - 31. marts", hvor det bl.a. fremgår hvorvidt der afventes politisk stillingtagen, nærmere faglig analyse eller andre processuelle udeståender.

Specifikt i forhold til Børn, familier og forebyggelse indeholder bilag 2 ti initiativer, hvoraf syv er implementeret, én delvis implementeret og to er endnu ikke implementeret.

Der vil blive foretaget tilsvarende opfølgning på budgetaftalen, der forelægges på fagudvalgene på september-, og november-møderne.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.  

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle afledte bevillingsmæssige konsekvenser behandles i sagen om budgetopfølgning pr. 31. marts 2022, der behandles på samme møde, eller indgår i arbejdet med budget 2023-2026.

Resume

Hvert år udarbejdes en prognose for, hvor mange børn, der forventes at være i dagtilbuddene i de kommende skoleår. Prognosen for udviklingen på dagtilbudsområdet baserer sig på den generelle prognose, der udarbejdes for Frederikssund kommune og er således en udfoldning af den generelle prognose. Med denne sag forelægges den nyeste prognose, der viser, at fra 2023 til 2030 forventes en stigning i børnetallet i Frederikssund Kommune svarende til 20 pct. fra 2.049 børn i 2022 til 2.452 børn i 2040. Der er betydelige variationer i udviklingen på tværs af Frederikssund Kommunes geografi.

Indstilling

Centerchefen for Børn og Skole fremsender sagen til orientering for Børn, familier og forebyggelse.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune udarbejder hvert år en generel prognose for befolkningsudviklingen, fordelt på aldersgrupper og geografiske områder. Prognosen blev behandlet af Skole, klub og SFO i april 2022. Prognosen er en modelberegnet fremskrivning af den historiske befolkningsudvikling i kommunen kombineret med kommunens forventninger til f.eks. boligbyggeri, flyttemønstre og fertilitet. I Frederikssund Kommune er der befolkningstilvækst, og den generelle befolkningsvækst forventes at fortsætte i de kommende år. En nettotilflytning af personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år) vil have en betydning på antallet af børn i dagtilbuddene. Ligeledes vil ændringer i boligmassen, såsom udbygning i Vinge, have betydning for befolkningsudviklingen.

Befolkningsprognosen bliver anvendt til at udarbejde en prognose for antal børn i dagtilbud, en såkaldt dagtilbudsprognose. Den største usikkerhed ved en dagtilbudsprognose knytter sig til antallet af 0-årige, det vil sige, hvor mange børn, der forventes at blive født (alternativt flytter til kommunen). Der skal derfor også tolkes varsomt, når prognosen rækker mere end 5-6 år frem.

Vedlagt er et bilag, der indeholder årets dagtilbudsprognose i detaljer. Som det fremgår af bilaget er der følgende væsentlige resultater:

Fra 2022 til 2040 forventes en stigning i børnetallet fra 2.049 1-5 årige børn til 2.452 1-5 årige børn, og dermed børn, der forventes at skulle have en plads i et børnehus eller dagplejen. De 0-årige er ikke med, da det er typisk er meget få måneder eller slet ikke, at et 0-årigt barn er indskrevet.

Kapacitet i dagtilbud måles i enheder, hvor 0-2-årige tæller for 2 enheder mens 3-5-årige tæller for én enhed. Fra 2024 til og med 2030 forventes en væsentlig stigning i antal enheder, svarende til, at der kommer flere børn i kommunens dagtilbud. Stigningen i antal enheder er fra 2.753 enheder i 2022 til 3.253 enheder i 2030. Fra 2031 og frem mod 2040 vil antal være mere konstant omkring 3.300-3.400 enheder.

Udvikling i områder

Dagtilbudsområdet Hornsherred består både af Jægerspris og Skibby. I Jægerspris forventes et stabilt antal på 450 enheder i hele perioden. I Skibby forventes en stigning fra 420 enheder i 2022 til 514 enheder i 2030, svarende til en stigning på 22 %. Udviklingen frem mod 2040 stagnerer på 525 enheder.

I Slangerup forventes en stigning fra 552 enheder i 2025 til 621 i 2031, svarende til en stigning på 15 %. Antal enheder forventes at være stabilt på omkring 620 enheder fra 2031 til 2040.

I område Frederikssund Syd forventes en stigning fra 659 enheder i 2023 til 831 enheder i 2032, svarende til en stigning på 26 %. Stigningen skal tilskrives den forventede udvikling i Vinge. Fra 2032 til 2036 forventes antal enheder at være stabilt på omkring 840 enheder. Efter 2036 forventes en lille stigning mod 880 enheder i 2040.

I område Frederikssund Nord forventes en stigning fra 733 enheder i 2023 til 872 enheder i 2030, svarende til en stigning på 19 %. Herefter forventes antal enheder at være stabilt på omkring 870 enheder fra 2031 til 2035. Efter 2035 forventes et lille fald mod 840 enheder i 2040.

Kapacitet

Dagtilbudsprognosen giver mulighed for at se, om udviklingen i antal børn, altså behov for pladser, stemmer overens med kapaciteten (antal pladser). Nedenfor gennemgås de forskellige områder.

Opgørelsen for Slangerup viser, at kun ved hjælp af kapaciteten i de ikke-kommunale institutioner kan børnene i Slangerup rummes inden for den nuværende kapacitet. Dvs. at de private og pulje dagtilbud medregnes. Når denne kapacitet medregnes er der til gengæld god plads.

Opgørelsen for Skibby viser, at der frem mod 2030 er god plads i området og den kommunale kapacitet kan rumme stigningen i børnetallet i hele perioden. Når kapaciteten for det private børnehus medregnes, er der endnu mere ledig kapacitet i hele perioden.

Opgørelsen for Jægerspris viser, at der frem mod 2030 er god plads i området, og den kommunale kapacitet kan indtil 2031 rumme behovet. Fra 2032 til 2040 er behovet og den kommunale kapacitet stort set det samme. Når kapaciteten for det private børnehus i området medregnes er der mindst 40 ledige enheder i hele perioden.

I beregningen af kapaciteten i dagtilbudsområderne Frederikssund Nord og Frederikssund Syd er er indregnet, at der i investeringsplan for budgetaftale 2022 afsat midler til to nye dagtilbud. Det første planlægges klar til ibrugtagning i Vinge i 2024 og i perioden 2026-2031 er afsat midler til endnu et nyt dagtilbud. Hvis områderne Frederikssund Syd og Frederikssund Nord ses samlet bliver børnehus nr. 2 nødvendigt i 2029. Hvis Frederikssund Syd derimod ses isoleret er behovet for børnehus nr. 2 allerede i 2027.

Inddragelse

Masterplan for dagtilbud er drøftet med områdelederne, og det er kapaciteten fra den dialog, som er udgangspunkt for beregningerne.

Økonomi

 Orienteringspunktet har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Budgetaftale 2022-2025 indeholdt en beslutning om at fortsætte de sociale normeringer i børnehusene i 2023, når puljemidlerne fra staten bortfalder. Det daværende Opvækstudvalg besluttede 1. november 2021 (sag 77), at der skulle anvendes 1,5 mio. kr. til sociale normeringer fra 2023 og frem. Det blev ligeledes besluttet, at den konkrete udmøntning fra 2023 sker med politisk beslutningssag i 2022 med objektive kriterier og på en måde, som kan gøre en positiv forskel for børnene i det/de pågældende børnehuse. Sagen indeholder et forslag til, hvordan de sociale normeringer kan udmøntes til børnehuse i Frederikssund Kommune.

Indstilling

Centerchefen for Børn og Skole indstiller til Børn, familier og forebyggelse at:

  1. Beslutte den forslåede model for sociale normeringer i to dagtilbud fra 1. januar 2023.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Som led i aftale mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Konservative) og Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre om ”Stærke Dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet” blev der i 2018 afsat i alt 46,1 mio. kr. i 2018 og 84,2 mio. kr. årligt fra 2019 til og med august 2021 en ansøgningspulje til flere pædagoger i institutioner med mange børn i udsatte positioner. Frederikssund Kommune fik tildelt 3,054 mio. kr. i perioden. Med lov om minimumsnormeringer blev puljen forlænget til og med 2022. I 2021 modtog Frederikssund Kommune 1,2 mio. kr. og i 2022 er kommunen bevilliget 1,05 mio. kr. af puljen.

I alle årene er det Børnehuset Skuldshøj, som har ansat ekstra pædagoger for midlerne. Budgetaftale 2022-2025 indeholdt en beslutning om at fortsætte de sociale normeringer i 2023, når puljemidlerne bortfalder. Det daværende Opvækstudvalg besluttede i november 2021, at der skulle anvendes 1,5 mio. kr. til sociale normeringer fra 2023 og frem. Det blev ligeledes besluttet, at den konkrete udmøntning fra 2023 sker med politisk beslutningssag i 2022, hvor der beskrives objektive kriterier for udmøntning af midlerne. Midlerne skal udmøntes på en måde, som kan gøre en positiv forskel for børnene i det/de pågældende børnehuse. Hvis midlerne skal gøre en reel forskel for et børnehus anbefaler administrationen, at midlerne tildeles to børnehuse. Fordelingen mellem de to børnehuse kan for eksempel ske på baggrund af antallet af børn.

Daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner blev i puljen defineret som institutioner med minimum 25 procent børn, hvis forældre får a) mindst 80 procent økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 2 og/eller b) en andel af socialpædagogisk fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 4. Børnehuset Skuldshøj opfylder kriteriet, idet 45 % af forældrene fik 80 % eller mere i økonomisk tilskud. Administrationen har for en god ordens skyld foretaget en stikprøve i 2021, der viser, at Børnehuset Skuldshøj fortsat opfylder kriteriet.

Når det i 2023 er egne midler, som finansierer de sociale normeringer, er der mulighed for selv at definere hvilke kriterier, der skal danne baggrund for tildelingen i Frederikssund Kommune. Administrationen foreslår en proces, hvor børnehusene udvælges på baggrund af både kvalitative og kvantitative data som grundlag for kriterierne. Administrationen har overvejet følgende kriterier:

  • Sprogvurderinger
  • En pædagogisk vurdering
  • Antal familiesager
  • Antal tosprogede børn
  • Tilsynsrapporter
  • Fortsætte med kriterieret om økonomisk friplads

Kriterierne er nærmere beskrevet i bilag 1. Administrationen foreslår, at følgende 4 kriterier af de nævnte 6 kriterier indgår i vurderingen: antal familiesager, fortsætte kriteriet om økonomisk friplads, tilsynsrapporter samt en pædagogisk vurdering.

Første skridt er at udvælge fem børnehuse på baggrund af økonomisk friplads og andel af børn med en familiesag i dagtilbuddet.

Næste skridt er, at områdelederne og de pædagogiske konsulenter på dagtilbud sammen vurderer resultatet af tilsyn for de fem identificerede børnehuse. Udover tilsynsrapporter, som er et øjebliksbillede, indgår områdeledernes og konsulenternes generelle billede og viden om de fem børnehuse, inden der udvælges to børnehuse, som deler de 1,5 mio. kr. til ekstra normering.

Ved både at vægte kvalitative og kvantitative data forventes det at være en kvalificeret udvælgelse, således at midlerne tildeles, hvor de gør mest muligt gavn. Det foreslås, at midlerne tildeles for en to-årige periode, således at evt. andre børnehuse udvælges til 2025.

Inddragelse

Forslag til kriterier er drøftet med områdelederne.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet de 1,5 mio. kr. er budgetlagt i forbindelse med vedtagelsen af budget 2022.

Resume

Regeringen (Socialdemokratiet) har med aftalepartierne (Radikale Venstre, Socialistiske Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet) den 5. december 2020 indgået aftale om minimumsnormeringer i dagtilbud. Som følge af aftalen indføres nye lovkrav med minimumstandarder til det kommunale tilsyn med det pædagogiske indhold i dagtilbud. Folketinget vedtog den 21. december 2021 ændring af dagtilbudsloven, der trådte i kraft pr. 1. januar 2022. Frederikssund Kommune skal i henhold hertil inden den 1. maj 2022 implementere justeringerne. Børn, familier og forebyggelse skal med denne sag godkende de justerede rammer for udviklingsorienteret tilsyn i Frederikssund Kommunes dagtilbud, således at de lever op til ændringerne i dagtilbudsloven og understøtter den pædagogiske udvikling i institutionerne.

Indstilling

Centerchefen for Børn og Skole indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

1.     Godkende de justerede rammer for tilsyn med dagtilbud i Frederikssund Kommune.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrunden for at indføre et styrket tilsyn på dagtilbudsområdet i aftalen om minimumsnormeringer er at understøtte kvaliteten i landets kommunale, selvejende og private dagtilbud (jf. aftaletekst af 5. december 2020). Der lægges vægt på, at tilsynet tager højde for at udvikle både pædagogikken og de fysiske rammer for børnenes hverdag. Det styrkede tilsyn skal ske gennem nye lovkrav om minimumsstandarder for det kommunale tilsyn og gennem etableringen af et statsligt tilsynsrejsehold. Ændringerne gælder udelukkende 0-6 års området og indebærer en justering af de hidtidige rammer for tilsyn.

Lovændringerne betyder overordnet, at der stilles krav til, at tilsynet i højere grad bliver beskrevet detaljeret, herunder hvilken metode og tilgang, der observeres ud fra. Styrkelsen af tilsynet med det pædagogiske indhold i dagtilbuddene vil skulle indgå som et vigtigt led i at understøtte den løbende udvikling af kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer. Det styrkede tilsyn skal ligeledes styrke kommunens myndighedsudøvelse i form af kontrol med, at dagtilbuddene efterlever gældende lovkrav.

Intentionen bag det justerede tilsyn er at styrke den løbende understøttelse af kvalitetsudvikling af dagtilbuddene samtidig med, at kontrollen af den pædagogiske kvalitet styrkes. Ydermere er der i den lovændring fokus på skærpet tilsyn, herunder processens karakter samt hvordan der følges op.

De nye minimumstandarder til det kommunale tilsyn indebærer overordnet:

  • Der skal være uvildighed i tilsynet - den tilsynsførende skal i videst muligt omfang være upartisk og kunne forholde sig neutral. Der er dog fortsat tale om et kommunalt tilsyn. Det er samtidig besluttet, at der etableres et statsligt tilsynsrejsehold, som af egen drift eller efter ønske fra kommuner eller dagtilbud kan bistå det kommunale tilsyn, indgå i dialog om kvalitetsudviklingen, følge op på bekymrende forhold eller lignende. Tidligere har uvildighed været sikret ved, at den tilsynsførende har skiftet området hvert andet år. Ændringen i den justerede tilsynsramme er, at den tilsynsførende ikke har anden sparring i det område den tilsynsførende fører tilsyn i.
  • Der skal benyttes både kvalitative og kvantitative data, blandt andet observationer. De nye data, skal inkludere blandt andet sygefravær, lærerplaner, evalueringer samt forældre-og børnetilfredshedsundersøgelser. Kvalitative data skal blandt andet bygge på samtaler med børn, pædagogisk personale og ledere. Tidligere har der været benyttet observationer via KIDS materiale, der også fremover indgår i tilsynet.
  • Der skal foretages både uanmeldte og anmeldte besøg. Tilsynskonceptet har tidligere bestået af uanmeldte besøg, hvor der fremover skal gennemføres både uanmeldte og anmeldte tilsynsbesøg.
  • Der skal ske effektiv opfølgning på tilsynsbesøgene. Dette gøres ved at inddrage flere aktører, herunder pædagogisk personale og ledere i opfølgningen. Det nye er desuden, at personalet skal arbejde med konkrete fokusområder i opfølgningen, således at opfølgningen bliver mere kvalificeret.

Ydermere skal tilsynsrapporterne offentliggøres som minimum hvert andet år.

Rammer for udviklingsorienteret pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund Kommune

I Frederikssund Kommune arbejdes der allerede med flere af de krav, der fremgår af de nye minimumsstandarder. Der er på baggrund af lovændringen udarbejdet en mere detaljeret beskrivelse af kommunens tilsynspraksis. Kommunen skal som tidligere offentliggøre kommunens ramme for tilsynet, men der er med den nye lovgivning fastsat flere konkrete krav til de elementer, der skal beskrives som led i tilsynet. De justerede rammer for udviklingsorienterede pædagogiske tilsyn med dagtilbud er vedlagt som bilag til denne sag, og beskriver de nye ændringer på baggrund af nye minimumsstandarder.

Det bemærkes, at der er udarbejdet én samlet ramme for både børnehuse og dagpleje, men at den konkrete tilrettelæggelse af tilsynene vil blive tilpasset de to forskellige typer af dagtilbud.

Det understreges med den justerede ramme for tilsyn, at tilsynet i Frederikssund Kommune skal synliggøre, udvikle og bidrage til at sikre den pædagogiske kvalitet i børnehuse og i dagplejen. Dette skal gøres i dialog med børnehuse og dagplejen og har til formål at understøtte den løbende udvikling af kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer. Tilsynet har således fokus på udvikling af kvalitet i dagtilbud snarere end kontrol.

Rammer for selvejende-, privat- og puljeinstitutionerFor de selvejende-, privat- eller puljeinstitutioner lægges der op til et årligt udviklingsorienterede pædagogisk tilsyn. Dette tilsyn kan være enten uanmeldt eller anmeldt og følges op af et formelt opfølgningsmøde.

I de private pasningsordninger lægges der også op til et årligt udviklingsorienterede pædagogisk tilsyn, der enten har karakter af at være enten uanmeldt eller anmeldt. Derudover skal der indgå et årligt sikkerheds-, kost- og hygiejnetilsyn.

I selvejende-, privat- og puljeinstitutioner samt private pasningsordninger følges det udviklingsorienterede pædagogiske tilsyn op af en mundtlig tilbagemelding.

Til orientering vil Skole, klub og SFO i efteråret blive præsenteret for tilsvarende justerede rammer for tilsyn med SFO- og klubområdet.

Inddragelse

Center for Børn og Skole har foretaget et større analysearbejde med tematiske drøftelser og fokusgruppeinterviews med relevante aktører, herunder ledere fra dagtilbud, SFO og klub forud for udarbejdelsen af de redigerede rammer for tilsyn.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Opvækstudvalget har på møde den 9. august 2021 (sag 51) truffet beslutning om etablering af liggehaller. Børn, familie og forebyggelse traf på møde den 9. marts (sag 23) beslutning om ændring af økonomien til etablering af liggehallerne, idet der i projekteringsfasen var fremkommet nye brandsikkerhedsregler, som skulle indarbejdes.

Med denne sag forelægges yderligere en ændring i økonomien til etablering af liggehaller på henholdsvis dagtilbuddet Maglehøj og Troldehøj. Udvalget skal på baggrund af sagen beslutte om arbejdet skal igangsættes.

Indstilling

Centerchefen for Ejendomme og IT indstiller til børn, familier og forebyggelse, at:

  1. Udvalget beslutter at igangsætte etableringen af liggehaller inkl. overdækning af mellemgange, og de dermed også nævnte prisstigninger.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Børn, familie og forebyggelse besluttede ved udvalgsmødet den 9. marts 2022 at ændre tidsplanen for ombygningen af tre daginstitutioner således, at liggehallen ved Pilehaven sættes i bero og revurderes senere på året. Samlet udgift til etablering af liggehallerne blev på dette tidspunkt estimeret til 3,6 mio. kr. Liggehallerne ved Maglehøj og Troldehøjen er nødvendige at etablere for at sikre kapacitet til de 0-2 årige børn i Frederikssund by.

Som beskrevet i sag 23 den 9. marts er der kommet nye brandregler. Disse betyder, at det ikke længere kan lade sig gøre at lade liggehallerne etablere direkte op af eksisterende bygninger. Kravene til bygge- og brandteknisk dokumentation af de eksisterende vægge er nu så strenge, at der stort set er behov for bryde væggen ned og bygge en ny ydermur, hvis liggehallerne skal etableres direkte op af eksisterende bygning. Løsningen er derfor blevet at flytte liggehallerne 5 meter fra bygningen. Afstanden er nødvendig for at overholde endnu et lovkrav: brandsmitte, således at brand i en bygning ikke kan forplante sig til en anden.

De 5 meters afstand betyder, at både børn og personale skal bevæge sig udenfor for at komme ind i liggehallen. Andre kommuner er kommet i samme situation og har i den forbindelse besluttet, at denne mellemgang skal være overdækket, bl.a. for at sikre at børn og personale undgår at blive kolde og våde. Samtidig mindskes risikoen for faldskader grundet glat føre.

Administrationen har sammen med rådgiver på byggeriet undersøgt, om der findes specifikt arbejdsmiljøkrav til en sådan overdækning. Det er der ikke, men i arbejdsmiljøreglerne indeholder et generelt krav, der indebærer at arbejdspladsen skal være indrettet sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Da mellemgangen forsat skal være brandsikker og forhindre, at brand spreder sig fra en bygning til en anden er der meget skrappe udførelseskrav til mellemgangene. Der må således forventes yderligere en merudgift til overdækning på 0,8 mio. kr. inkl. rådgivning.

Den generelle økonomiske situation smitter af på materialepriserne, og det forventes at materialerne vil stige med 20 % i forhold til det budgetterede niveau i december 2021. Derfor vil udgiften til etablering af de to liggehaller stige med yderligere 0,3 mio. kr.

Den samlede forventede pris på etablering af liggehallerne vurderes således nu at udgøre 4,7 mio. kr. Liggehallerne finansieres af de 7,1 mio. kr. afsat i investeringsplanen, og som blev frigivet på sag 51 i august 2021 under Opvækstudvalget.

Inddragelse

Inddragelse er ikke fundet relevant.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet liggehallerne finansieres af midler afsat i investeringsplanen, og som blev frigivet på sag 51 i august 2021 under Opvækstudvalget.

Resume

Byrådet besluttede på møde den 30. marts 2022 at igangsætte en proces i forhold til at afdække og eventuelt iværksætte initiativer for at sikre tryghed og kriminalitetsforebyggelse i det offentlige rum. På den baggrund bedes fagudvalgene drøfte, hvordan man hver især inden for eget område kan bidrage til kriminalpræventive- og tryghedsskabende initiativer i Frederikssund Kommune.

Indstilling

Direktøren for Opvækst, Uddannelse og Kultur indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

  1. Udvalget drøfter, hvordan der indenfor udvalgets område kan bidrages til det kriminalpræventive arbejde.
  2. Udvalget drøfter, hvordan der indenfor udvalgets område kan bidrages til øget tryghed i det offentlige rum.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2: Drøftet. Udvalget foreslår, at Center for Familie og Rådgivning - i samarbejde med SSP - fremadrettet systematisk tilbyder forældre/barnet/den unge til tre kriminalitetsforebyggende samtaler, i de tilfælde hvor barnet/den unge har været indkaldt til en afhøring, og hvor barnet/den unge ikke er i målgruppen til et tilbud efter Serviceloven. Dette vil kunne ske indenfor nuværende budget.

Sagsfremstilling

På Byrådets møde den 30. marts 2022 blev det besluttet, at den videre proces for arbejdet med at udforske, belyse og drøfte viden og initiativer i forhold til kriminalitetsforebyggelse og tryghed, indebærer et borgermøde i foråret 2022, og at der på baggrund heraf iværksættes digital borgerinvolvering via platformen Citizen Lab. Citizen Lab er en platform til borgerinddragelse, med det formål at sikre borgerne mulighed for at bidrage til drøftelse og forslag til eventuelle indsatsområder fremadrettet.

Byrådet besluttede også, at processen forankres i Økonomiudvalget med inddragelse af alle fagudvalg med henblik på at sikre bidrag på tværs af udvalgenes ansvarsområder. Der samles op med temamøder i Byrådet og konkrete initiativer på tværs.

Alle fagudvalg bedes derfor, som input til den videre proces, drøfte hvordan man hver især inden for eget udvalgs område kan bidrage til kriminalpræventive- og tryghedsskabende initiativer i Frederikssund Kommune.

Erfaringerne fra borgermødet, Citizen Lab og drøftelserne i fagudvalgene vil herefter blive fremlagt for Økonomiudvalget og sidenhen Byrådet, med det formål at konkrete løsningsforslag drøftes og besluttes.

Inddragelse

Borgere i Frederikssund Kommune inviteres til et borgermøde den 25. april og efterfølgende til digital borgerinvolvering med det formål at sikre borgernes mulighed for at bidrage til drøftelse og forslag til eventuelle indsatsområder.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Det tidligere Opvækstudvalg påbegyndte i september 2021 en proces for at få belyst og drøftet madordninger i dagtilbud – herunder både den eksisterende ordning i Frederikssund Kommune og sammenlignelige alternative ordninger.

Børn, familier og forebyggelse præsenteres med denne sag for forskellige eksterne leverandører af madordninger med henblik på at godkende, at der indhentes tilbud fra eksterne leverandører, således at der efterfølgende kan træffes beslutning om, hvilke madordninger der skal til afstemning i bestyrelserne i september 2022.

Indstilling

Centerchefen for Børn og Skole indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

  1. Godkende, at administrationen indhenter tilbud fra to eksterne leverandører med henblik på beslutning om fremtidig ekstern leverandør på møde i august 2022.

Beslutning

Godkendt, idet udvalget også ønsker at der indhentes tilbud fra det fælleskommunale selskab Mad til Hver Dag, således at der i alt indhentes tilbud fra tre leverandører.

Sagsfremstilling

Baggrund

På møde i september 2021 havde det tidligere Opvækstudvalg en temadrøftelse om madordninger i dagtilbud, og blev herefter på møde den 29. november 2021 (sag nr. 85) præsenteret for estimerede omkostninger ved forskellige overordnede modeller for madordninger, herunder fuld egenproduktion i hvert børnehus, delvis produktion i eget børnehus, produktion i nogle børnehuse mv.

Udvalget ønskede på den baggrund, at der i 2022 arbejdes videre med at få belyst forskellige madordningers muligheder og udfordringer. Udvalget ønskede først og fremmest specifikt en belysning af alternative eksterne leverandører til den nuværende udbyder Mad til Hver Dag, da udvalget ikke vurderede, at det indenfor de nærmeste år vil være økonomisk realistisk med madordning baseret på egenproduktion i de kommunale dagtilbud. I denne sag er der derfor alene fokus på alternativer, der er sammenlignelige med den eksisterende model, altså eksterne leverandører, hvor omkostningerne forbundet hermed derfor vil nogenlunde sammenlignelige.

Forældrene skal i september 2022 stemme om madordning for perioden 1. januar 2023 til 31. december 2024.

Afdækning af udbydere og afgrænsning

Administrationen har foretaget en afdækning af udbuddet af madordninger i Frederikssund Kommunes omegnskommuner og sammenlignelige kommuner for så vidt angår størrelse og antal dagtilbud. Kendetegnene for disse kommuner er, at mange enten har egen produktion eller en kombination af egen produktion og ekstern leverandør.

For hovedparten af kommunerne med ekstern leverandør er denne ”Fru Hansens Kælder”. Denne ordning danner derfor grundlaget for de generelle beregninger i denne sag. Desuden præsenteres den ordning, Foodsource, som flere institutioner i Københavns Kommune har. På møde den 6. september 2021 blev det tidligere Opvækstudvalg præsenteret for detaljer om Frederikssund Kommunes nuværende leverandør, Mad til Hver Dag, hvorfor nærmere beskrivelser af denne ordning findes her.

Det har ikke ud fra en søgning på kommunale hjemmesider været muligt at finde yderligere alternativer til disse to leverandører i Region Hovedstaden.

Det bemærkes, at både Fru Hansens Kælder og Foodsource leverer fast til et stort antal dagtilbud, og derfor både har erfaring med - og positiv feedback på - deres mad målrettet børn i dagtilbud. Begge leverandører har desuden kost- og ernæringseksperter ansat, der er specialiserede i at udarbejde menu sammensætninger til mindre børn, som både tager højde for børns ernæringsbehov, deres madpræferencer og at maden fremstår appetitlig for mindre børn.

Til sammenligning leverer den nuværende leverandør i Frederikssund Kommune kun mad til det ene børnehus, der er har tilvalgt madordning. Maden leveres som portionsanrettet kold mad.

Udgangspunktet for de to leverandører, som fremlægges som alternativer til den ordning som Frederikssund Kommune tilbyder i dag, er at de har stor erfaring med at levere til dagtilbud i kommuner, samt at maden er sund i overensstemmelse med kommunens sundhedspolitik og gældende officielle anbefalinger, herunder i et større omfang bygger på økologiske råvarer, hvor dette er økonomisk og praktisk muligt.

Beskrivelserne i denne sag og tilhørende bilag baserer sig dels på de oplysninger leverandørerne har tilgængelige på deres hjemmeside, dels på oplysninger fremsendt fra henholdsvis Fru Hansens Kælder og Foodsource. De økonomiske beregninger omkring finansieringen er anslåede beløb og skal alene give Børn, familier og forebyggelse et estimat på omkostninger forbundet med at vælge en anden ekstern leverandør i forhold til den nuværende.

Regler på området

Alle børn i kommunale og selvejende daginstitutioner og privatinstitutioner skal efter reglerne i Dagtilbudslovens § 16a have tilbud et sundt frokostmåltid i deres dagtilbud.

Intentionen med lovgivningen er, at man fra Børne- og Undervisningsministeriets side ønsker, at alle børn i dagtilbud får et sundt frokostmåltid for at medvirke til at skabe sunde kostvaner hos børn og bidrage til børnenes generelle trivsel og udvikling. Hensigten med loven er således også at forpligte kommunerne til at tilbyde kommunens småbørn et sundt frokostmåltid.

Det er inden for lovens rammer muligt at lave varierede ordninger, alt efter børnehusets eksisterende køkkenfaciliteter. Det er således muligt at lave egenproduktion i de børnehuse, der har egnede køkkenfaciliteter, og få mad fra en ekstern leverandør i de børnehuse, der ikke har egnede faciliteter.

Udgifter til alternative eksterne leverandører af madordninger

Ved finansiering af madordning er der overordnet fire omkostninger, der skal dækkes. Først og fremmest skal selve kuvertprisen, altså prisen på maden, afholdes. Dernæst er der leveringsomkostninger forbundet ved at tilbyde mad ved ekstern leverandør. Der skal også indkøbes og opsættes de nødvendige hvidevarer (køleskab, fryser, ovn, opvaskemaskine). Og så skal der ansættes uddannet køkkenpersonale i hvert børnehus (1 køkkenmedarbejder pr. børnehus).

De samlede udgifter til en madordning fra ekstern leverandør svarende til dem, der tilbydes fra de præsenterede leverandører er forventeligt 3.607.200 kroner for vuggestuebørn og 9.057.600 for børnehavebørn. Dette beskrives nærmere i vedlagte bilag.

Indeholdt i denne pris er samlede udgifter til mad og det nødvendige køkkenpersonale.

Dertil vil være engangsudgifter til hvidevarer, svarende til ca. 80.000 kroner per børnehus, som ikke er indeholdt i prisen ovenfor.

Der mulighed for flere finansieringsmodeller, uanset om man vælger en ”frit valg-løsning” eller træffer beslutning om, at der skal være madordning i alle børnehuse. Man kan vælge enten at:

1) Madordningen etableres uden for dagtilbudsydelsen, hvor måltidet er 100 % forældrefinansieret i form af en særlig mad- og frokosttakst. Forældrene afholder dermed den fulde udgift for madordningen og kommunen har ingen løbende udgifter forbundet med selve madordningen.

Eller

2) Prisen på madordningen indregnes i den månedlige dagtilbudstakst (maksimalt 25%), hvor kommunen afholder de resterende 75%

Eller

3) Kommunen afholder alle udgifter til madordningen

Ovenstående er specificeret yderligere i bilag 2.

Indfasning i etaper

Baseret på andre kommuners erfaringer med at indføre madordninger, så vil tilslutningen blandt forældrene komme i bølger, svarende til at et mindre antal nye børnehuse tilvælger madordningen ved hver ny afstemning. Det er således ikke forventningen, at alle børnehuse vil tilvælge madordningen på én gang, hvis der er forældrebetaling forbundet hermed. Det er relevant i den forbindelse at nævne, at der ikke er set samme etapevise tilslutning til Frederikssund Kommunes madordning, som man ser i andre kommuner. Ingen institutioner udover Skuldshøj har tilvalgt madordningen fra Mad til Hver Dag.

Det er således muligt at vedtage en model, hvor indfasningen sker i etaper, og indkøb af hvidevarer mv. kan dermed ske i takt med at nye børnehuse tilvælger madordningen.

Det kan også politisk besluttes på forhånd, at tilbuddet om alternativ madordning skal gives i etaper, sådan at alle børnehuse ikke får tilbuddet på én gang. Dette kan eksempelvis være baseret på område eller på børnehusenes nuværende faciliteter. I det tilfælde vil de øvrige børnehuse fortsætte med at stemme om det eksisterende tilbud hos Mad til Hver Dag, indtil det bliver deres tur til at stemme om et alternativt tilbud. Dette aspekt vil indgå i den sag, Børn, familier og forebyggelse får til august som grundlag for at sende forslag til afstemning.

Proces

Med denne sag har udvalget fået beskrevet hvilke madordninger andre kommuner tilbyder samt estimerede omkostninger ved en alternativ ekstern leverandør i forhold til den udbyder Frederikssund Kommune har i dag.

Udvalget er desuden blevet orienteret om, at kommunen efter Dagtilbudsloven skal tilbyde madordning i de kommunale børnehuse og at den madordning kommunen tilbyder, skal til afstemning hvert andet år og dermed vedtages for en toårig periode. Der stemmes næste gang i september 2022.

Udvalget kan derfor nu beslutte, om man ønsker at administrationen skal indhente et konkret tilbud fra Fru Hansens Kælder og Foodsource, med henblik på, på møde i august 2022 at beslutte hvilken ekstern leverandør, der skal sendes til afstemning i børnehusenes bestyrelser i september 2022.

Bilag

Som bilag til denne sag findes i bilag 1 en beskrivelse af nuværende og alternative madordninger, herunder et overblik over madordninger i andre kommuner. I bilag 2 findes de nærmere beregninger i forhold til de omkostninger der er forbundet med valg af anden leverandør af madordning.

Desuden er vedlagt materiale fra både Fru Hansens Kælder og Foodsource til Børn, familier og forebyggelses orientering.

På møde den 6. september 2021 blev det tidligere Opvækstudvalg præsenteret for detaljer om Frederikssund Kommunes nuværende leverandør, Mad til Hver Dag. Bilag herfra er også vedlagt denne sag.

Inddragelse

Områdebestyrelserne vil blive inddraget med henblik på at få forældreperspektiver på mulige madordningsmodeller.

Økonomi

Center for Økonomi har i første omgang ingen bemærkninger til sagen. Men alt afhængig af hvilken fremtidig madordning - og finansieringsmodel der vælges vil det have konsekvenser for økonomien på dagtilbud.

Resume

I perioden september 2021 til marts 2022 gennemførte firmaet PWC en analyse af Udførerområdet i Center for Familie og Rådgivning. PWC er fremkommet med en række konklusioner og anbefalinger, som danner grundlag for det videre arbejde med udviklingen af området. Hovedoverskrifterne for udviklingen er, at det er relevant for kommunen at have et internt udførerområde, men at det skal drives mere effektivt end i dag, og at der er behov for at udvikle tilbudsviften, så den i endnu højere grad matcher målgruppens behov – særligt i forhold til de unge.

Indstilling

Centerchefen for Familie og Rådgivning fremsender sagen til orientering for Børn, familier og forebyggelse.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I perioden september 2021 til marts 2022 gennemførte firmaet PWC en analyse af Udførerområdet i Center for Familie og Rådgivning. Med denne sag fremlægges analysens hovedkonklusioner og anbefalinger, samt en overordnet plan for den udvikling det planlægges at iværksætte på baggrund af analysen.

Udførerområdet er den del af Center for Familie og Rådgivning, hvor der arbejdes med at hjælpe familier med konkrete udfordringer, gennem bl.a. familiebehandling, kontaktpersonsforløb, psykologforløb mm. Opgaverne varetages af 40 medarbejdere og to teamledere.

Afsættet for analysen er, at Frederikssund Kommunes udførerområde skal skabe højest mulig værdi og effekt for sårbare børn, unge og deres familier, gennem rettidige og målrettede indsatser af faglig høj kvalitet. Der opleves dog et generelt pres på familieområdet i form af flere og mere komplekse problemstillinger hos målgruppen, hvilket gør det vanskeligt at løse opgaverne som hidtil, og bl.a. betyder at stadigt flere opgaver løses eksternt. Analysen blev derfor iværksat med henblik på dels at vurdere, hvorvidt området i dag drives på den mest effektive og økonomisk bæredygtige måde. Dels for at afdække om den nuværende tilbudsvifte matcher målgruppens aktuelle behov, eller om den skal justeres.

Analysens hovedkonklusioner og de næste skridt

Analysen er blevet til på baggrund af en lang række data – både interne data fra Frederikssund Kommune og registerdata fra bl.a. Danmarks Statistik mv. Endvidere på baggrund af interviews med medarbejdere og ledere i Center for Familie og Rådgivning samt løbende drøftelser i en bredt sammensat følgegruppe.

Med analysen konkluderes det overordnet at:

  • Det betaler sig for kommunen at have et internt udførerområde af denne størrelse – det er både bedre og billigere, hvis opgaverne primært løses internt. Dette forudsat at området er effektivt drevet.
  • Der er behov for at justere rammerne og driften på Udførerområdet, hvis der skal sikres en hensigtsmæssig og bæredygtig drift fremadrettet
  • Der er behov for større klarhed over, hvilke opgaver der løses af eksterne leverandører
  • Støtten til familierne er ikke tilstrækkeligt målrettet, og kompetencerne hos Udførerområdet afspejler ikke behovene i målgrupperne på området
  • Samarbejdet mellem Myndighed og Udfører er begrænset og præget af fordomme
  • Der er manglende gennemsigtighed i forhold til ressourceanvendelsen, og der savnes både grundlag og praksis i forhold til styringen af området, samt et styringsmindset

Med afsæt i analysen har PWC opstillet en række anbefalinger til den videre udvikling af Udførerområdet i Frederikssund Kommune. Center for Familie og Rådgivning er påbegyndt arbejdet med anbefalingerne, og har omsat disse i en udviklingsplan. Enkelte af de opstillede anbefalinger er ikke medtaget i udviklingsplanen, men vil blive genbesøgt, når den første udviklingsplan er gennemført.

Vedlagt denne sag er dels et bilag med den samlede analyse, dels et samlet bilag med anbefalinger og udviklingsplan.

Løbende drøftelser i Børn, familier og forebyggelse

Det er af stor vigtighed, at udvalget løbende kommer med perspektiver på, og input til den videre udvikling af området. Der vil derfor løbende blive lagt op til drøftelser i udvalget og i forhold til udviklingen af konkrete opgaver. I første omgang planlægges en drøftelse på udvalgets møde i september, med fokus på udviklingen af tilbudsviften i forhold til unge.

Inddragelse

I selve analyseprocessen har der været en bred involvering af ledere og medarbejdere i Center for Familie og Rådgivning, hvilket også gør sig gældende i den nuværende periode med opstart af udviklingsprocessen, og i det videre udviklingsarbejde. Derudover vil involvering af politiske perspektiver og input, involvering af samarbejdspartnere, sociale foreninger og borgere være af stor vigtighed i den videre proces.

Økonomi

Centre for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Resume

Byrådet godkendte i marts 2022 Social og sundheds anbefaling om at formulere tre tværgående handleplaner som et led af implementering af Sammen om sundhed i 2022, herunder at udarbejde en handleplan med fokus på at forebygge ensomhed og styrke borgenes mentale sundhed ved at fremme fællesskaber. Social og sundhed godkendte i april en ramme for udarbejdelse af en handleplan for flere i fællesskaber (vedlagt sagen). Da handleplanen går på tværs af kommunens centre, vil rammen i maj 2022 blive forelagt Omsorg og ældre; Job, erhverv og kultur; Plan og teknik; Unge, fritid og idræt; Børn, familier og forebyggelse samt Skole, klub og SFO til orientering.

Indstilling

Centerchefen for Sundhed og Forebyggelse fremsender sagen til orientering for Børn, familier og forebyggelse.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Sundhedspolitikken 2022 – 2025 Sammen om sundhed sætter mål og retning for, at alle borgere i Frederikssund Kommune skal have de bedste rammer og forudsætninger for at leve et godt og aktivt liv med bedre sundhed og flere gode leveår. Politikken realiseres gennem en række tematiske og flerårige handleplaner i de kommende fire år.

Et af temaerne i politikken sætter fokus på borgernes mentale sundhed. Under dette tema er det besluttet, at der i 2022 udarbejdes en handleplan for at få flere borgere i fællesskaber. Formålet med handleplanen er, at skabe grundlaget for en fælles retning for arbejdet med flere i fællesskaber i Frederikssund Kommune i de kommende år.

Nyeste tal fra Region Hovedstadens Sundhedsprofil viser, at 1 ud af 9 borgere i Frederikssund Kommune på 16 år og opefter føler sig ensom. Værst ser det ud blandt unge kvinder i alderen 16 - 24 år hvor op i mod hver fjerde føler sig ensom. Ensomhed er en subjektiv følelse, der er relateret til følelser som for eksempel at være ulykkelig, oplevelsen af at stå alene, være ude af stand til at handle og at have et stærkt savn af tilhørsforhold til andre og menneskeligt nærvær. Når man føler sig ensom, har man derudover også øget risiko for at udvikle flere forskellige sygdomme.

Forskning fortæller os samtidig, at fællesskaber har stor betydning for den enkeltes sundhedstilstand. Er man f.eks. en del af en forening, gruppe eller organisation og er aktiv i denne ugentligt, så er der ca. 75 % større sandsynlighed for, at man har høj mental sundhed, sammenlignet med hvis man ikke er en del af en forening, gruppe eller organisation. Omvendt ved vi, at ensomhed forbindes med dårlig trivsel og samtidig giver øget risiko for udvikling af en række sygdomme.

Formålet med handleplanen er at skabe grundlaget for en fælles retning for arbejdet med flere i fællesskaber i Frederikssund Kommune i de kommende år. Handleplanen skal bidrage til at styrke adgangen til positive fællesskaber for alle målgrupper – og særligt for de mennesker, der har svært ved selv at knytte an. Der er allerede i dag en række fællesskabsorienterede initiativer i Frederikssund Kommune. Handleplanen vil både bidrage til bedre synliggørelse af eksisterende tiltag og foreslå nye tiltag af både forebyggende og afhjælpende karakter. Handleplanen vil også gå på tværs og understøtte, at relationer og fællesskaber tænkes ind som naturlig del af den måde, hvorpå vi:

  • tilrettelægger vores institutioner, skoler og miljøerne omkring fællesskaber
  • tilrettelægger fritidsaktiviteter og andre sociale fællesskaber med fokus på brobygning og inkluderende fællesskaber
  • forebygger, behandler og støtter patienter og borgere i sundhedsvæsenet og plejesektoren
  • bygger og udvikler vores byrum, lokalmiljøer og infrastruktur.

Rammen for handleplanen (vedlagt sagen) indeholder forslag til afsættet for handleplanen samt organisering og tids- og procesplan. Handleplanen vil tage udgangspunkt i politikkens grundlæggende principper og i data om borgernes sundhed. Herunder data fra bl.a. Region Hovedstadens Sundhedsprofil og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærds (VIVE) Ungeprofilundersøgelse, der begge måle udviklingen af trivsel og sundhed over tid, samt en rapport om bevægelsesvaner fra Syddansk Universitet m.fl. Indsatserne i handleplanen udarbejdes på tværs af kommunens centre og tager afsæt i nyeste dokumenterede viden om metoder og effekter samt nyeste viden om god praksis og erfaringer fra andre kommuner. Derudover vil handleplanen følge op på konkrete inputs fra den inddragelsesproces, som blev afholdt i forbindelse med udarbejdelse af sundhedspolitikken. Handleplanen strækker sig over minimum 2 år.

For at sikre at handleplanernes indsatser er konkrete og mulige at omsætte til virkelige handlinger vil fagpersonale, samarbejdspartnere, brugere og borgere blive inddraget. Da handleplanen går på tværs vil nærværende sag efterfølgende blive fremlagt relevante politiske fagudvalg (Omsorg og ældre; Job, erhverv og kultur; Plan og teknik; Unge, fritid og idræt; Børn, familier og forebyggelse; samt Skole, klub og SFO) i maj 2022.

Børn, familier og forebyggelse godkender egne initiativer i handleplanen til efteråret. Social og sundhed godkender derefter den samlede handleplan endeligt.

Inddragelse

I forbindelse med udarbejdelse af handleplanen for flere i fællesskaber vil der blive sikret inddragelse på flere måder, bl.a.:

  1. Kickoff: Til Kickoff af Sundhedspolitikken inviteres borgere, foreninger og sygdomsbekæmpende organisationer. Der vil være workshops, hvor det er muligt at komme med inputs til, hvilke tiltag under sundhedspolitikken man finder relevant.
  2. Under Sundhedsugen: Under afholdelse af sundhedsugen planlægges et arrangement, hvor der vil være fokus på at inddrage borgere, foreninger og organisationer.
  3. Brug af Citizenlab: En online platform til borgerinddragelse, som vil blive brugt løbende for at nå ud til flere borgere.
  4. Biblioteker: Ikke alle borgere orienterer sig via digitale medier. Derfor vil bibliotekerne blive indtænkt som et udgangspunkt for borgerinddragelse til denne målgruppe.

Økonomi

Godkendelse af ramme for udarbejdelse af Handleplan for flere i fællesskaber har isoleret set ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Kommunernes Landsforening har udgivet publikationen ”Social ulighed i sundhed blandt børn – 14 faglige anbefalinger og eksempler på hvad kommunen kan gøre”. I publikationen er der erfaringsfortællinger fra 19 forskellige kommuner, herunder en fortælling fra Frederikssund Kommune om projektet ”Børneliv i sund balance”. Publikationens indhold vil indgå som en central del af arbejdet med tidlig forebyggende indsats i Frederikssund.

Indstilling

Direktøren for Opvækst, uddannelse og kultur fremsender sagen til orientering for Børn, familier og forebyggelse.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommunernes Landsforening har netop udgivet publikationen ”Social ulighed i sundhed blandt børn – 14 faglige anbefalinger og eksempler på hvad kommunen kan gøre”. Publikationen er vedhæftet denne sag til orientering.

Forskningen viser, at der er betydelig social ulighed i sundhed blandt børn, og at denne ulighed ikke kun har en negativ påvirkning i barndommen. Den påvirker også den fysiske og mentale sundhed senere i livet. Derfor arbejdes der også i de danske kommuner med en lang række tiltag, der skal mindske den sociale ulighed i sundhed.

Publikationen er et inspirationskatalog, der netop skal understøtte dette arbejde. Med publikationen fremsættes 14 anbefalinger til, hvad kommunen konkret kan gøre i indsatsen mod at mindske social ulighed i sundhed blandt børn. Derudover er der, i publikationen, fortællinger med konkrete erfaringer fra 19 forskellige kommune, herunder Frederikssund Kommune. Fortællingen fra Frederikssund Kommune omhandler projektet ”Børneliv i sund balance”.

Publikationens anbefalinger og erfaringsfortællinger vil indgå som en central del af den forestående proces med udviklingen af en strategi for tidlig forebyggende indsats i Frederikssund Kommune.

Inddragelse

Ikke relevant i denne sag.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Orientering om tilsyn vedr. vand på legepladser.

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

  • Kommende arrangementer
  • Tilbagemelding om udviklingsforløbet med formand, næstformand og direktør som blev faciliteret af Komponent
  • Praktiske aftaler vedrørende deltagelse i KL’s Børne- og Ungetopmøde den 16.-17. maj 2022
  • Sager på vej til Børn, familier og forebyggelse (jf. bilag)
  • Rundvisninger i forbindelse med udvalgets møder i dagtilbud mv.

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.