Gå til sidens indhold
Frederikssund Kommunes logo

Økonomiudvalget 2015 - 2017s møde den 20. september 2017

Mødelokale F 6 kl. 16.00

Referat

Fold alle punkter [ud] [ind]
Beslutning

Godkendt. Sag nr. 202 og sag nr. 203 udgik af dagsordenen, da begge punkter blev udsat på mødet i Teknisk Udvalg den 19. september 2017.

Fraværende:

Hans Andersen (V).

Beslutning

Der var afbud fra Hans Andersen (V).

Tina Tving Stauning (A) gav en status på en række konkrete sager fra bl.a. det tekniske område.

Administrationen orienterede om, at der planlægges et udbud af kommunen økonomi- og lønsystem, og at mulighederne for at gøre det i samarbejde med en række andre kommuner afsøges.

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse.

Sagsfremstilling

Likviditetsbeholdningen er altid et udtryk for et øjebliksbillede på et givent tidspunkt, som kan påvirkes af mange faktorer. Den gennemsnitlige likviditet over et år giver derfor det bedste billede af kommunens økonomi. Frederikssund Kommune er i lighed med landets øvrige kommuner, underlagt en kassekreditregel som betyder, at kommunen skal have en positiv kassebeholdning beregnet som et gennemsnit over de seneste 12 måneder. Frederikssund Kommunes økonomiske politik indeholder et mål om at den gennemsnitlige likviditet, ikke blot skal svare til dette minimumskrav, med derimod udgøre minimum 100 mio. kr.

Gennemsnittet for september 2016 til august 2017 udgør 119,4 mio. kr., hvilket betyder at kommunens økonomiske politik også pr. 31. juli 2017 er opfyldt.

Frederikssund Kommunes kassebeholdning har i perioden 2014 og frem været nedgående. Dette skyldes store planlagte anlægsinvesteringer. Likviditeten i 2017 forventes fortsat nedadgående, da indtægten fra salg af byggeretter i Vinge falder i december. I løbet af 2018 forventes likviditeten at stige, primært som følge af indtægten i december 2017, for at falde igen frem til medio 2020.

Budgettet for perioden 2018-2021 er opdateret, så det svarer til det budgetforslag der er i høring i perioden 4.-25. september 2017.

For at sikre at kommunen overholder kassekreditreglen, er det vigtigt med en økonomistyring, der sikrer, at de nødvendige forudsætninger overholdes eller, at kommunen korrigerer rettidigt, hvis forudsætningerne ændres.

Der henvises desuden til bilaget, der viser en oversigt over den forventede likviditet frem til ultimo 2021, uddybende forklaring på forudsætningerne, de vigtigste opmærksomhedspunkter fremadrettet samt en økonomisk status pr. 31. august 2017.

Økonomi

Økonomi og Udvikling har ikke yderligere bemærkninger til sagen.

Indstilling

Økonomi- og Udviklingschefen fremsender opgørelsen til orientering for Økonomiudvalget.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Hans Andersen (V).

Sagsfremstilling

På Økonomiudvalgets møde den 17. maj 2017 blev der for første gang forelagt en overordnet ledelsesrapport vedr. personale og økonomi. På mødet besluttede udvalget, at der kvartalsvist skal forelægges en lignende rapport.

På den baggrund er der nu arbejdet en ledelsesrapport vedrørende personale og økonomi pr. 30. juni 2017. Rapporten er vedlagt som bilag.

Personale

Overordnet set er der et lille fald i sygefraværsprocenten i første halvår 2017 sammenlignet med første halvår 2016. Denne udvikling dækker dog over modsatrettede udviklinger på de forskellige områder:

  • Det relativt store fald på Familieområdet skyldes, at der i første halvår 2016 var flere deltidssygemeldte. Deltidsfravær tæller i statistikken som 100 pct. fravær.
  • Dette forhold kan ligeledes aflæses i fordelingen på personalegrupper, idet fraværet blandt socialrådgivere og socialformidlere er faldet i forhold til første halvår 2016. Også blandt socialpædagoger har der været en nedgang i fraværet.
  • På Teknik- og Miljøområdet ses en stor stigning i fraværet fra første halvår 2016 til første halvår 2017, hvilket skyldes mange langtidssyge i de første måneder af 2017.
  • Akademikere har traditionelt en lav fraværsprocent. Der har imidlertid været flere langtidssygemeldte i første halvår 2017. Sammenholdt med, at deltidsfravær som nævnt tæller som 100 pct. fravær, medfører det en stor stigning i fraværet fra første halvår 2016 til første halvår 2017.

Det generelle billede for sygefravær i landets kommuner er, at det følger årstiderne således, at sygefraværet er højest om vinteren og om efteråret, mens det ligger på et lavere niveau om sommeren og foråret.

Mere end halvdelen af kommunens sygefravær er kort fravær - dvs. 1-14 dage. Det er en tendens, der er gældende i alle landets kommuner.

Økonomi

Data stemmer grundlæggende overens med budgetopfølgningen pr. 30. juni 2017, der behandles på samme møde. Dog præsenteres data lidt anderledes.

De samlede driftsudgifter udviser en forbrugsprocent på 46,6 pct. i forhold til oprindeligt budget. Den samlede forbrugsprocent dækker over relative lave forbrugsprocenter på Sundhedsområdet og administrationsområdet på hhv. 35,2 pct. og 40,6 pct. til relative høje forbrugsprocenter på Familieområdet og Kultur og Fritid, der begge udviser en forbrugsprocent på 55,0 pct. Et billede der stort set kan genkendes for første halvår af 2016.

  • Den lave forbrugsprocent på administrationsområdet kan primært forklares ved, at der er budgetteret med en central implementeringspulje på 30 mio. kr., der ikke forventes anvendt i 2017.
  • Den lave forbrugsprocent på Sundhedsområdet skyldes, at udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering, der udgør en betydelig del af det samlede budget på sundhedsområdet, er forskudt mod slutningen af året, hvorfor forbrugsprocenten vil ligge på et lavt niveau gennem det meste af året.
  • Den høje forbrugsprocent på Familieområdet skyldes en stigning i antallet af anbringelsessager samt i gennemsnitsprisen for disse. En udfordring der arbejdes på at løse.
  • Den høje forbrugsprocent vedr. Kultur og Fritid kan henføres til tilskud udbetalt primo året. Budgettet forventes overholdt i 2017.

Ses der alene på serviceudgifterne, som udgør i størrelsesordenen 75 pct. af de samlede driftsudgifter, fås en lidt højere forbrugsprocent på 47,4 pct. Dette skyldes primært, at forbrugsprocenten på Sundhedsområdet er på 50,9 pct., idet den aktivitetsbestemte medfinansiering ikke er en del af serviceudgifterne.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Indstilling

Økonomi- og udviklingschefen fremsender sagen til orientering for Økonomiudvalget.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Hans Andersen (V).

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse § 40.

Sagsfremstilling

Økonomi- og udvikling har foretaget en budgetopfølgning pr. 30. juni 2017 på Økonomiudvalgets område, der består af drifts- og anlægsudgifter (hovedkonto 6) samt finansiering (hovedkonto 7 og 8). Driften består hovedsageligt af serviceudgifter, hvor kommunen er underlagt en ramme med tilhørende sanktionsmulighed, mens finansieringen alene har betydning for kommunens likviditet.

Drift - udgifter reduceres med 5,1 mio. kr.

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i det forventede forbrug på 5,1 mio. kr. Heraf udgøres 4,6 mio. kr. af egentlige tillægsbevillinger, mens 0,5 mio. kr. udgøres af overførsler til andre udvalg.

Egentlige tillægsbevillinger

Den egentlige tillægsbevilling udgøres af følgende:

  • Budget til fælles arkivpulje og medfinansiering af digitaliseringskonsulent under IKT reduceres med i alt 1,2 mio. kr. i 2017 og overføres til 2018.
  • Budget vedrørende demografiregulering vedr. Vinge på 3,9 mio. kr., der ikke anvendes i 2017.
  • Budgettet på Økonomiudvalget nedskrives med 1,5 mio. kr. som følge af lavere pris- og lønniveau end oprindeligt antaget. Nedskrivningen af 2017-budgettet sker således, at budgettet afspejler det reelle pris- og lønniveau.
  • I forbindelse med kommunens overtagelse af ejendommene Heimdalsvej 8 og Bofællesskabet Egeparken har der været en forskydning i forhold til tidspunktet for overtagelsen af ejendommene og de underliggende lån. I den mellemliggende periode har Domea afholdt udgifter til renter og afdrag for kommunen for i alt 2,0 mio. kr. Et beløb kommunen skal tilbagebetale, hvorfor der afsættes budget hertil. Forholdene vedrørende lånene er bragt i orden fremadrettet.

Overførsler til andre udvalg

Overførslen til andre udvalg udgøres af følgende:

  • Der overføres 0,5 mio. kr. fra rengøringsområdet til Teknisk Udvalg til medfinansiering af manglende udmøntet besparelse vedrørende facility management i 2017.

Derudover omplaceres der 0,2 mio. kr. fra politikområdet Administration mv. til politikområdet Politisk organisation internt på Økonomiudvalget. Overførslen vedrører midler fra IKT til finansiering af merudgifter til valg i 2017.

Finansiering - indtægter reduceres med 23,4 mio. kr.

Budgetopfølgningen giver anledning til et fald i nettoindtægterne på 23,4 mio. kr., der alene udgøres af egentlige tillægsbevillinger:

Skatter, tilskud og udligning - mindreindtægt på 7,4 mio. kr.

  • I 2017 oplever kommunen intet nettotab vedrørende fastfrysningen af grundskylden. Umiddelbart mister kommunen 10,2 mio. kr. i mistede skatteindtægter men kompenseres 100 pct. herfor i 2017 via bloktilskuddet.
  • Merudgifter på 2,7 mio. kr. til RAFN-sager, hvor kommunen har tilbagebetalt grundskyld for 2,7 mio. kr.
  • Mindreindtægt på 0,7 mio. kr. vedrørende grundskyld.
  • Mindreindtægt på 0,4 mio. kr. vedrørende dækningsafgift af offentlige ejendomme.
  • Mindreindtægt på 0,8 mio. kr. som følge af midtvejsregulering af tilskud og udligning
  • Mindreindtægt på i alt 2,9 mio. kr. vedrørende beskæftigelsestilskud:
    • 0,4 mio. kr. skyldes midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet vedr. 2017.
    • 0,1 mio. kr. skyldes mindreindtægt vedrørende særligt tilskud til kommuner med dårlig udvikling i ledigheden.
    • 2,4 mio. kr. skyldes endelig regulering for 2016. Frederikssund reguleres med 4,4 mio. kr., idet kommunen har modtaget flere indtægter vedrørende forsikrede ledige, end der har været afholdt udgifter for. Budgettet på udgiftssiden er blevet reguleret og lagt i kassen. Der var afsat en buffer i budgettet på 2,0 mio. kr. til en sådan regulering, hvor kasseeffekten udgør 2,4 mio. kr.

Optagne lån - reduktion på 11,3 mio. kr.

  • I forbindelse med overtaget lån som følge af kommunens overtagelse af SIK skal lånerammen nedskrives med 11,3 mio. kr.

Renter - merindtægt på 0,1 mio. kr.

  • Som følge af garantistillelse for lån til Frederikssund Vand og spildevand modtages en garantiprovision på 0,1 mio. kr.

Afdrag på lån - merudgift på 4,8 mio. kr.

  • Som følge af nedskrivningen af lånerammen, se under "optagne lån", er der hjemtaget for meget lån i 2017, hvorfor der foretages et ekstraordinært afdrag på 4,0 mio. kr.
  • Kommunens tidligere byggekredit til finansiering af Pedershave er efter byggeriets afslutning konverteret til et støttet ældreboliglån. Der er afdrag på 0,8 mio. kr. i 2017. Udgifterne medregnes i lejeindtægter fra ældreboliger.

Anlæg - nettoindtægter reduceres med 88,7 mio. kr.

Budgetopfølgningen giver anledning til et fald i nettoindtægterne på 88,7 mio. kr., der alene udgøres af egentlige tillægsbevillinger.

Den egentlige tillægsbevilling på i alt 88,7 mio. kr. er sammensat af følgende:

  • 1,3 mio. kr. (merudgift) skyldes en opjustering af udgiftsbudgettet for byggemodning i Vinge.
  • 87,4 mio. kr.(mindeindtægt) skyldes en nedjustering af indtægtsbudgettet for salg af grunde i 2017 i Vinge grundet ændret periodisering. Aftalen for salg af byggeretter i forbindelse med Vinge Centrum er nu underskrevet, og budgettet tilpasset til aftalen.  

I det vedlagte bilag ”Anlægsoversigt – Økonomiudvalget” fremgår anlægsprojekter, der hører under udvalget, med angivelse af nuværende budget, forbrug, resterende budget, forslag til ændring i nuværende budget (tillægsbevilling), samt nyt korrigeret budget for 2017 efter tillægsbevilling. I samme bilag knyttes der korte bemærkninger til de enkelte projekter.

Økonomi

Budgetopfølgningen giver anledning til følgende ændringer i det forventede forbrug:

Drift

Budgettet reduceres med 5,1 mio. kr. Heraf udgøres 4,6 mio. kr. af egentlige tillægsbevillinger, mens 0,5 mio. kr. udgøres af overførsler til andre udvalg.

Finansiering

Nettoindtægterne reduceres med 23,4 mio. kr., der alene udgøres af egentlige tillægsbevillinger.

Anlæg

Budgettet øges med 88,7 mio. kr. Heraf består 1,3 mio. kr. af en egentlig tillægsbevilling på udgiftssiden, mens 87,4 mio. kr. udgøres af færre indtægter.

Indstilling

Økonomi- og udviklingschefen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

  1. Den egentlige tillægsbevilling på -4,599 mio. kr. (mindreudgift) på driften godkendes.
  2. Overførslen til andre udvalg på -0,500 mio. kr. (mindreudgift) på driften godkendes.
  3. Overførslen af 0,200 mio. kr. fra politikområdet Administration mv. til politikområdet Politisk organisation internt på Økonomiudvalget godkendes.
  4. Den egentlige tillægsbevilling vedrørende finansiering på 23,419 mio. kr. (mindreindtægt) godkendes.                          
  5. Den egentlige tillægsbevilling på 88,685 mio. kr. (mindreindtægt) på anlæg godkendes.
Beslutning

Indstillingspunkt 1-5 anbefales.

Fraværende:

Hans Andersen (V).

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse § 40.

Sagsfremstilling

Fagområderne har i samarbejde med Økonomi- og udvikling udarbejdet en budgetopfølgning pr. 30. juni 2017.

Budgetopfølgningen indeholder resultatet af udvalgsbehandlinger i Uddannelsesudvalget, Fritidsudvalget, Sundhedsudvalget, Velfærdsudvalget, Vækstudvalget, Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget med henblik på Byrådets endelige godkendelse af de bevillingsmæssige konsekvenser.

Budgetopfølgningen for Økonomiudvalgets egne områder behandles på samme møde som den samlede budgetopfølgning.

Samlet resultat

Samlet set resulterer budgetopfølgningen i et forventet overskud på 133,9 mio. kr., hvilket er 244,9 mio. kr. bedre end oprindeligt budgetteret. Forbedringen kan primært forklares ved øgede anlægsindtægter (Vinge), idet anlægsindtægten fra salg af byggegrunde ikke er medtaget i det oprindelige budget, samt færre driftsudgifter.

Budgetopfølgningen pr. 30. juni har givet anledning til en samlet stigning i det forventede forbrug på 72,3 mio. kr.:

  • Mindreindtægter vedrørende skatter, tilskud og udligning på 7,4 mio. kr.
  • Mindreudgifter på driften på 18,2 mio. kr.
  • Mindreudgifter vedrørende bruttoanlægsudgifter på 16,1 mio. kr., der overføres til 2018.
  • Mindreindtægter på anlæg på 88,8 mio. kr. primært grundet ændret periodisering af indtægter fra salg af grunde i Vinge.
  • Mindreudgifter vedrørende Forsyningen på 5,7 mio. kr., der overføres til 2018.
  • Mindreindtægter på de finansielle poster på 16,0 mio. kr.

Mindreudgifterne på driften på 18,2 mio. kr. er opdelt på følgende udgiftskategorier:

  • Serviceudgifter: Mindreudgifter på 10,7 mio. kr.
  • Overførselsudgifter: Mindreudgifter på 3,5 mio. kr.
  • Forsikrede ledige: Merudgift på 2,0 mio. kr.
  • Aktivitetsbestemt medfinansiering: Mindreudgift på 6,0 mio. kr.

Serviceudgifter

I forhold til serviceudgifterne er kommunerne underlagt en ramme med tilhørende sanktionsmulighed. I værste fald skal Frederikssund kommunen tilbagebetale ca. 24 mio. kr. af bloktilskuddet.

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i serviceudgifterne på 10,7 mio. kr.

Administrativt skøn

I forlængelse heraf skal det bemærkes, at der er budgetteret med en central implementeringspulje på ca. 30 mio. kr., som ikke forventes anvendt. Desuden opereres med en antagelse om at overførslen til 2018 er på niveau med overførslen til 2017 på 17 mio. kr.

Korrigeres herfor udgør det forventede forbrug 2.012,6 mio. kr., hvilket er 37,1 mio. kr. mindre end kommunens korrigerede sigtepunkt. Det forventes således ikke, at kommunen i 2017 vil være udfordret i forhold til overholdelse af sigtepunktet.

Udfordrede områder

Det skal nævnes, at områderne for specialundervisning, udsatte børn og unge samt voksenhandicap i forskelligt omfang er udfordret i forhold til budgetoverholdelse i 2017. På alle områder arbejdes der imidlertid på forskellig vis med at disse udfordringer, hvorfor nærværende budgetopfølgning ikke giver anledning til tillægsbevillinger på nogle af de tre områder. Områderne vil under alle omstændigheder blive fuldt tæt frem mod næste budgetopfølgning.

Bruttoanlægsudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i bruttoanlægsudgifterne på 16,1 mio. kr., der overføres til 2018. Desuden opereres med en antagelse om, at overførslen til 2018 er på niveau med overførslen til 2017, hvorfor det vurderes, at forbruget vil være yderligere 14 mio. kr. lavere. Herefter udgør de forventede bruttoanlægsudgifter 165,6 mio. kr. i 2017, hvilket svarer til det oprindelige budget på 166,2 mio. kr.

Der er ikke forbundet en sanktion med de realiserede bruttoanlægsudgifter i 2017. Dog fremgår det af økonomiaftalen, at: "Regeringen og KL er enige om at tillægge det stor betydning, at de kommunale anlægsudgifter i 2017 både i budgetterne og regnskaberne ligger inden for rammerne af aftalen, således, at den planlagte tilpasning af de kommunale anlægsudgifter realiseres."  

For en nærmere udspecificering af budgetopfølgningens konsekvenser henvises til vedhæftede oversigtsnotat.

Økonomi

Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i det forventede forbrug på i alt 72,3 mio. kr., der fordeler sig på følgende måde:

  • Mindreindtægter vedrørende skatter, tilskud og udligning på 7,4 mio. kr.
  • Mindreudgifter på driften på 18,2 mio. kr.
  • Mindreudgifter vedrørende bruttoanlægsudgifter på 16,1 mio. kr., der overføres til 2018.
  • Mindreindtægter på anlæg på 88,8 mio. kr. primært grundet ændret periodisering af indtægter fra salg af grunde i Vinge.
  • Mindreudgifter vedrørende Forsyningen på 5,7 mio. kr., der overføres til 2018.
  • Mindreindtægter på de finansielle poster på 16,0 mio. kr.
Indstilling

Uddannelsesudvalget, Fritidsudvalget, Sundhedsudvalget, Velfærdsudvalget, Vækstudvalget og Teknisk Udvalg har indstillet budgetopfølgningen for deres områder til Byrådets godkendelse.

Budgetopfølgningen for Økonomiudvalgets egne områder behandles på samme møde som den samlede budgetopfølgning.

Økonomi- og udviklingschefen indstiller, på baggrund af fagudvalgenes behandling af de enkelte områder, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at:

  1. Tillægsbevilling på 7,414 mio. kr. (merudgift) vedrørende skatter, tilskud og udligning godkendes.
  2. Tillægsbevilling på -18,193 mio. kr. (mindreudgift) på driften godkendes.
  3. Tillægsbevilling på -16,069 mio. kr. (mindreudgift) vedr. bruttoanlægsudgifter godkendes.
  4. Tillægsbevilling på 88,814 mio. kr. (merudgift) vedr. anlægsindtægter godkendes.
  5. Tillægsbevilling på -5,700 mio. kr. (mindreudgift) vedr. Forsyningen godkendes.
  6. Tillægsbevilling på 16,005 mio. kr. (merudgift) på finansielle poster godkendes.
Beslutning

Indstillingspunkt 1-6 anbefales.

Fraværende:

Hans Andersen (V).

Sagsfremstilling

I dette dagsordenspunkt fremlægges en række anlægsbevillinger vedrørende Vinge-projektet til godkendelse.

Projektering af infrastruktur i Vinge C.

Som en del af den betingede aftale om udviklingen af Vinge C. indgår MT Højgaards udbygning af infrastrukturen i form af veje, grønne områder, og skål omkring stationen i totalentreprise. MTH Højgaard har budt ind med en pris på 236 mio. kr. til udførelse af dette arbejde. Forud for selve udbygningen, og som en del af tilbuddet på 236 mio. kr., indgår der MT Højgaards projektering af infrastrukturen, som er en forudsætning for de anlægsarbejder, der skal udføres.

Projekteringsarbejdet blev iværksat umiddelbart efter underskrivelsen af den betingede aftale i slutningen af juni 2017 af hensyn til overholdelsen af den meget stramme tidsplan, der ligger for udbygningen af Vinge C, herunder den vigtige sporspærringsperiode i sommeren 2018.    

Der er udarbejdet skøn for udgifterne til projekteringen i sommeren og efteråret 2017, der opgør kommunens udgifter til projektering til 11,5 mio. kr. frem til uge 42. De samlede udgifter til projekteringen er dog uafklarede pt. og vil afhænge af fremdriften i projekteringsarbejderne, men kan erfaringsmæssigt  beløbe sig til 20-25 mio. kr. Størrelsen af udgifterne til projekteringen ændrer ikke på den samlede tilbudssum til infrastruktur på 236 mio. kr. Der søges derfor om en anlægsbevilling på 25 mio. kr. til projekteringen af infrastrukturarbejderne i Vinge C., finansieret inden for det afsatte rådighedsbeløb på 236 mio. kr. til infrastruktur i Vinge C.

Indtægter fra salg af byggeretter

Som en del af den betingede aftale vedr. Vinge C. sælger kommunen ca. 103.000 kvm. byggeretter for ca. 161 mio. kr. til AP Pension og Domea, hvoraf hovedparten skal tilfalde kommunen efter indgåelse af endelig aftale og efterfølgende tinglysning af ejendomshandlen. I byrådssag af 26. april 2017 blev der godkendt en samlet indtægtsbevilling på 250 mio. kr. til modtagelse af indtægter på baggrund af et forventet total salg af 172.000 kvm. byggeretter ved aftaleindgåelse.

Indtægtsbevillingen søges på denne baggrund reduceret med 89 mio. kr. Byggeretter der ikke sælges umiddelbart efter aftaleindgåelse indgår i Vinge C. - aftales som optioner for AP Pension og er indarbejdet i kommunens budget.  

Antallet af solgte byggeretter og salgsindtægterne kan ændre sig i forbindelse med konsolideringen af aftalen, der pågår pt.

Tilskud til etablering af station i Vinge

Staten har på baggrund af politisk aftale af 12. juni 2014 reserveret 55 mio. kr. til anlæg af ny s-tog station i Vinge. Heraf er der reserveret 5 mio. kr. til forberedelse af etablering af stationen og 50 mio. kr. til udførelse af arbejder i forbindelse med etableringen. Tilskuddet til forberedelsen på 5 mio. kr. tilgår Frederikssund Kommune på baggrund af dokumenterede afholdte udgifter. Kommunen har nu afholdt udgifterne til forberedelsesfasen (5 mio. kr.) og derfor søges om en indtægtsbevilling på 5 mio. kr. til at modtage tilskudsbeløbet fra staten.

Økonomi

Der søges følgende anlægsbevillinger:

1. Projektering af infrastruktur i Vinge C. - 25 mio. kr.

2. Salg af byggeretter efter aftaleindgåelse: Justering af indtægtsbevilling til 161 mio. kr.

3. Tilskud til etablering af station i Vinge: Indtægtsbevilling 5 mio. kr.

Det lavere indtægtsprovenu for kommunen som følge af fremskyndingen af indtægterne i forhold til Vinge C.- aftalen indarbejdes i budgettet i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30.september 2017. De øvrige bevillinger giver ikke anledning til ændring af det afsatte rådighedsbeløb i kommunens budget.

Ved gennemgang af de forventede udgifter til Vinge-projektet for 2017, ventes der behov for yderligere rådighedsbeløb i budgettet i størrelsesordenen 10 mio. kr. på baggrund af iværksættelse af egentlige arkæologiske udgravninger i Vinge C. og procesomkostninger i forbindelse med indgåelse af endelig aftale om Vinge C. Behovet for yderligere rådighedsbeløb og anlægsbevilling kvalificeres frem mod budgetopfølgningen pr. 30.9.2017.

Indstilling

Direktøren for Teknik, miljø og Erhverv indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

  1. Anlægsbevilling på 25 mio. kr. til projektering af infrastruktur, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb på 236 mio. kr. godkendes.
  2. Justering af indtægtsbevilling fra salg af byggeretter fra 250 mio. kr. til 161 mio. kr. godkendes.
  3. Indtægtsbevilling på 5 mio. kr. til modtagelse af tilskud vedrørende forberedelse af stationen i Vinge, svarende til afsat rådighedsbeløb i 2017 godkendes.
Beslutning

Indstillingspunkt 1-3 anbefales.

Fraværende:

Hans Andersen (V).

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet en status for implementeringen af budgetaftalen. Budgettet for 2017 blev vedtaget på baggrund af en bred aftale mellem alle byrådets partier undtagen Enhedslisten (Bilag A). 

Formålet med denne opfølgning er at sikre, at budgetaftalen implementeres som forudsat, og at give mulighed for at igangsætte kompenserende tiltag, hvis nogle af de vedtagne forslag ikke indfries som forventet.

Materialet indgik i budgetmappen til budgetseminaret d. 24. august 2017.

Denne opfølgning er den anden af 3. Der vil blive foretaget en lignende opfølgning pr. 30. september.

Status er opdelt i følgende 2 bilag, som er vedlagt sagen.

Bilag B "Temaer", som er de uddybende bemærkninger fra aftaleteksten.

Bilag C "Konkrete tiltag", som er en status på de konkrete forslag, som blev godkendt i forbindelse med vedtagelsen af budget 2017.

Overordnet set viser status, at en del af forslagene er på vej til at blive implementeret og andre forslag er i forberedelsesfasen, hvor udmøntningen kommer til at ske i 2. halvår 2017. Alternativt indgår ændringer som en del af budgetprocessen for 2018.

Processen med at udmønte budget 2017 er på mange måder godt i gang, og bilag B og C indeholder korte kommentarer til, hvordan status er her og nu.

I begge bilag er det angivet om projekterne er implementeret (1.), undervejs (2.) eller ikke iværksat (3.). Der arbejdes med følgende konkretisering:

  1. Implementeret (hvor tiltag er iværksat og beslutningen er gennemført, eller gennemføres indenfor kort tid)
  2. Undervejs (hvor tiltag er i gang, men kræver yderligere analyser/bearbejdning – evt. over et lidt længere forløb, så beslutningen er endnu ikke gennemført)
  3. Ikke iværksat (hvor der endnu ikke er i gangsat tiltag).

Bilag B "Temaer".

Der er i alt ca. 30 temaer fra budgetaftalerne i 2016 og 2017. Dette er primært større projekter som forløber over en årrække. Godt halvdelen af temaerne er angives som værende ”undervejs” og knapt halvdelen er angives som ”implementeret”. Af de projekter, der er angivet som værende ”undervejs” kan nævnes følgende eksempler: Space Management, Læringscentre i samdrift med folkebiblioteker, Trafikhandleplan, Kollektiv trafik, Hovedbibliotek og aktiviteter i havnen.

Bilag B beskriver mere detaljeret status på følgende temaer/overordnede projekter:

Budgetaftale 2017

Gode forbindelser

Gearingspulje til konkrete samarbejder med videregående uddannelsesinstitutioner

Styrket samarbejde mellem skole og erhvervsliv

Etablering af fælles elevråd

Central støttefunktion for trivsel

Reduktion i antallet af pædagogiske ledere

Pulje til mere pædagogisk personale målrettet indsats på dagtilbuds-området

Rullende naturvejledning

Åben anonym rådgivning på børne- og ungeområdet

Tandplejen

Bedre udnyttelse af ressourcer og færre arealer

Flere aflastningspladser

Gældsrådgivning for sårbare borgere og familier

De brugerstyrede centre

Hovedbibliotek

Aktivitet i havnen

Kulturhusene og kulturinstitutioner

Centerdannelse i Skibby og Jægerspris

Central uddannelsespulje

Lokalt motionsløb

Det grønne område

Kollektiv trafik

Trafikhandleplan

Budgetaftale 2016

Private fællesveje og gadebelysning

Fokus på sygefravær /vikarbudgetter

Space Management

Specialundervisning- central pulje

Læringscentre i samdrift med folkebiblioteker

Bilag C. "Konkrete tiltag" indeholder en status for de godt 100 forslag, som blev godkendt i forbindelse med budget 2017. Forslagene indeholder samlede budgetforbedringer for 37 mio. kr. i 2017 stigende til 83,6 mio. kr. i 2020.

Af de godt 100 forslag er et enkelt forslag vedr. udmøntet besparelse som følge af digitalisering ”ikke iværksat”. Beløbet er placeret som en rammebesparelse i 2020. Endvidere er knapt 20 forslag i kategorien ”undervejs”. Dette er primært vedrørende større projekter hvor arbejdet er igangsat, men effektiviseringen forventes indhentet over flere år. En mindre del vedrører projekter der er afhængige af eksterne faktorer fx forsinkelse i monopolbrudsprogrammet, nye busruter, udskiftning af fagsystemer mv. De øvrige ca. 80 forslag er implementeret.

Økonomi

Sagen har ikke direkte bevillingsmæssige konsekvenser.

Eventuelle økonomiske konsekvenser vedrørende 2017 indgår som en del af budgetopfølgningen. Eventuelle konsekvenser for 2018 og frem indgår som en del af budgetprocessen.

Indstilling

 Økonomi- og Udviklingschefen indstiller til Økonomiudvalget, at:

  1. Orienteringen om status på udmøntningen af budget 2017 tages til efterretning.
Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Hans Andersen (V).

Lovgrundlag

Bekendtgørelse om kommunal låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Sagsfremstilling

Skuldelev Energiselskab anmoder om kommunal lånegaranti for optagelse af lån i KommuneKredit på 2,5 mio. kr.

På byrådsmødet d. 30. april 2014 fik Skuldelev Energiselskab godkendt garantistillelse på 10,0 mio. kr. til etablering af solfangeranlæg. Lånet blev optaget i 2015. På byrådsmødet d. 24. februar 2016 fik Skuldelev Energiselskab godkendt garantistillelse på 7,0 mio. kr. til etablering af biomassefyr.

Solfangeranlægget er nu etableret men har kostet 1,3 mio. kr. mere end budgetteret på grund af problemer med sammenkoblingen til et andet anlæg. Biomassefyret bliver 1,2 mio. kr. dyrere, fordi der er valgt en mere fordelagtig og miljørigtig løsning m.h.t valg af brændsel, som løbende giver en større besparelse.

Lånet på 2,5 mio. kr. skal anvendes til finansiering af merudgifter til solfangeranlæg og biomassefyr.

Økonomi

Garantistillelse til Skuldelev Energiselskab vil ikke påvirke den kommunale låneramme, da forsyningsselskaber har automatisk låneadgang.

Frederikssund Kommune hæfter for 152,2 mio. kr. til lån optaget af forsyningsselskaber, heraf udgør 17,4 mio. kr. lån til Skuldelev Energiselskab. En yderligere garantistillelse til Skuldelev Energiselskab på 2,5 mio. kr. vurderes ikke at øge risikoen i et omfang, der gør, at kommunen ikke skal stille garantien.

Når kommunen stiller en garanti for låntagning i et forsyningsselskab, skal der opkræves en provision på markedsvilkår.

Det vurderes at Frederikssund kommune skal opkræve en årlig løbende garantiprovision på 0,50 % af restgælden ultimo året.

Garantiprovisionen forventes i indeværende år at udgøre 0,012 mio. kr., men det nøjagtige beløb kendes først når låneaftalen med KommuneKredit er udarbejdet. Indtægten til garantiprovision vil blive indarbejdet i kommunens budget ved førstkommende budgetopfølgning efter aftalen med KommuneKredit er indgået.

Indstilling

Økonomi- og udviklingschefen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at:

  1. Skuldelev Energiselskab meddeles kommunegaranti på 2,5 mio. kr.
  2. Der meddeles tillægsbevilling til opkrævning af garantiprovision på 0,50 % af restgælden ultimo året. Det præcise beløb vil blive indarbejdet i forbindelse med en budgetopfølgning.  
Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Fraværende:

Hans Andersen (V).

Lovgrundlag

Lov om kommunale og regionale valg §§ 16 og 18.

Sagsfremstilling

På Byrådets kontistituerende møde den 7. januar 2014 blev Gert Rimkjær Madsen (O) udpeget som valgstyrerformand ved kommunalvalg for afstemningsstedet SIK, Slangerup Idræts- og Kulturcenter.

Inge Messerschmidt (O) har i mail af 6. september 2017 anmodet om, at Gert Løfgren (O) udpeges som valgstyrerformand i stedet for Gert Rimkjær Madsen (O) ved afstemningsstedet SIK, Slangerup Idræts- og Kulturcenter.

Økonomi

Økonomi har ingen bemærkninger.

Indstilling

Sekretariatschefen indstiller til Byrådet, at:

  1. Gert Løfgren (O) udpeges som valgstyrerformand i stedet for Gert Rimkjær Madsen (O) ved afstemningsstedet SIK, Slangerup Idræts- og Kulturcenter.
Beslutning

Drøftet.

Fraværende:

Hans Andersen (V).

Lovgrundlag

Almenlejeloven, LBK 09/03-2016, kapitel 17.

Boligreguleringsloven, LBK 01/07-2015, kapitel VI.

Sagsfremstilling

Det er i almenlejeloven bestemt, at der i kommuner med almene boliger skal oprettes et beboerklagenævn til løsning og afgørelse af tvister mellem lejere og udlejere som anført i almenlejeloven. Af boligreguleringsloven fremgår det, at der i alle kommune skal nedsættes et eller flere huslejenævn til afgørelse af tvister mellem lejere og udlejer efter lejeloven g boligreguleringsloven.

Frederikssund og Egedal Kommuner har med virkning fra 1. januar 2017 nedsat et fælles beboerklagenævn og et fælles huslejenævn til løsning af opgaven. Såvel Beboerklagenævnet som Huslejenævnet består af en formand og to andre medlemmer. Formanden i begge nævn beskikkes af direktøren for Statsforvaltningen efter indstilling fra Byrådet i Frederikssund Kommune.

Beboerklagenævnets to øvrige medlemmer udpeges af Byrådet efter indstilling fra henholdsvis de almene boligorganisationer, der har afdelinger i Frederikssund og Egedal, samt de større lejerforeninger i de to kommuner. Huslejenævnets to øvrige medlemmer udpeges af Byrådet efter indstilling fra lejerforening og udlejerorganisation.

Derudover udpeges Byrådet en socialt sagkyndig person, der tiltræder møderne i Huslejenævnet under sager omfattet af lejelovens § 79a-79c og møderne i Beboerklagenævnet under sager omfattet af almenlejelovens kapitel 13 - dvs. sager vedrører husorden.

På byrådsmødet den 31. august 2016 har Byrådet udpeget Ingibjørg Ingvarsson, faglig koordinator i voksenafdelingen, som socialt sagkyndig person i såvel Beboerklagenævnet som i Huslejenævnet. Socialt sagkyndig Ingibjørg Ingvarsson er fratrådt sin stilling. Byrådet skal på den baggrund udpege ny socialt sagkyndig person til begge nævn.

Administrationen indstiller, at afdelingsleder i Voksenafdelingen Mette Marie Juul Kristiansen udpeges som socialt sagkyndige for resten af indeværende byrådsperiode (dvs. indtil 31. december 2017) med henblik på, at der sker en ny udpegning af socialt sagkyndig, nævnsmedlemmer og formand pr. 1. januar 2018.

Indstilling

Sekretariatschefen indstiller til Byrådet, at:

  1. Mette Marie Juul Kristiansen, afdelingsleder i Voksenafdelingen, udpeges som socialt sagkyndig i såvel Beboerklagenævnet som i Huslejenævnet for resten af indeværende byrådsperiode.
Beslutning

Drøftet.

Fraværende: Hans Andersen (V).

Lovgrundlag

Ligestillingslovens § 5a.

Sagsfremstilling

Efter ligestillingslovens § 5a skal kommuner hvert andet år indberette en ligestillingsredegørelse. Ligestillingsredegørelsen følger op på ligestillingslovens § 4 om, at alle offentlige myndigheder inden for deres område skal arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning.

Ligestillingsredegørelsen skal godkendes af Byrådet og sendes til ministeren for ligestilling senest den 1. november 2017.

Ligestillingsredegørelsen er en faktuel redegørelse og omhandler udelukkende ligestilling mellem mænd og kvinder. Redegørelsen skal beskrive perioden 1. november 2015 - 31. oktober 2017.

Der skal redegøres for 3 temaer:

1.    Ligestilling på personaleområdet.

2.    Ligestilling i kerneydelser (borgerrettede ydelser).

3.    Ligestilling i råd, nævn og udvalg.

Ad 1. Ligestilling på personaleområdet

Hoved MED-udvalget har vedtaget retningslinje for ligestilling, der omfatter alle personalegrupper i kommunen. Retningslinjen understøtter øvrige fastsatte personalepolitiske målsætninger.

Retningslinjen behandler bl.a. følgende emner:  

  • Ligestilling og rekruttering: Frederikssund Kommune værdsætter i rekrutteringssammenhænge mangfoldigheden i det omgivende samfund og opfordrer alle kvalificerede, uanset alder, religion, nationalitet, etnisk baggrund, handicap eller livsopfattelse til at søge ledige stillinger.
  • Ligestilling og løn: På ethvert niveau skal ligeløn for lige arbejde være et naturligt forhold.
  • Ligestilling og familie: Hensynet til familielivet indgår i ligestilling, for at den enkelte medarbejder får større mulighed for at passe både arbejdsliv og familieliv. Det sker ved, at der gives størst mulig fleksibilitet under hensyn til arbejdsstedets muligheder.

Ministeriet har fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor fået foretaget opgørelser over fordelingen af kvinder og mænd i de enkelte kommuner, dels på lederniveau og dels for alle medarbejdere, jævnfør vedhæftede bilag.

Alle medarbejdere er fordelt på personalekategorier, som er fastlagt af ministeriet. Data er trukket i februar 2017 og som det ses, var kønsfordelingen af alle medarbejdere i Frederikssund Kommune 80 % kvinder og 20 % mænd.

Kønsfordelingen på lederniveau er følgende:

Topchefer (direktionen): 1 kvinde og 3 mænd.

Fagchefer: 7 kvinder og 5 mænd.

Øvrige ledere: 134 kvinder og 39 mænd.

Ad 2. Ligestilling i kerneydelser (borgerrettede ydelser)

Frederikssund Kommune har ikke formuleret en samlet strategi for, hvordan der arbejdes med ligestilling i kommunens kerneydelser.

Vi lægger i stedet vægt på, at der decentralt arbejdes med tilbud, der naturligt retter sig mod begge køn og tilrettet specifikke målgrupper.

Ad 3. Ligestilling i råd, nævn og udvalg

Efter ligestillingslovens § 10 a, stk. 1, skal der ved udpegning til råd, nævn og udvalg sikres ligestilling. Det er en forudsætning, at den pågældende kvinde eller mand, der indstilles eller udpeges, er i besiddelse af de nødvendige og relevante kvalifikationer.

En kommunes Økonomiudvalg og stående udvalg er ikke omfattet af bestemmelsen om sikring af ligestilling. Kønsfordelingen i Frederikssund Kommunes råd, nævn og udvalg er 45 % kvinder og 55 % mænd.

Økonomi

Økonomi har ingen bemærkninger.

Indstilling

Personalechefen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at:

  1. Ligestillingsredegørelse 2017 for Frederikssund Kommune godkendes.
Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Hans Andersen (V).

Lovgrundlag

Styrelsesloven – forslag til årsbudget. Lov om miljøbeskyttelse § 48, fastsættelse af gebyrer. Affaldsbekendtgørelsen kapitel 11, principper for kommunalbestyrelsens fastsættelse og opkrævning af gebyrer.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har udarbejdet forslag til budget og takster for 2018 samt overslagsårene 2019-2021.

Forslaget til budgettet er dannet på baggrund af budget 2017 samt baggrund i udviklingen i affaldsmængder og øvrige forhold.

Takstfastsættelsen er sket på baggrund af principperne i ”Kogebog for gebyrprincipper og takstfastsættelse. Version 4.2, september 2017”, der er vedlagt som bilag.

Budget og takster afspejler, at samlet set stiger affaldsområdets udgifter 2,84 mio. kr.

Det skyldes blandt andet øgede udgifter i form af ny ordninger, samt prisforhøjelse på behandling af bioaffald. Udgifterne og deres fordeling er vist i vedlagte bilag: ”Forudsætningsbilag for husholdningsaffaldsgebyrer” og ”Forudsætningsbilag for erhvervsaffaldsgebyrer”.

Der er endvidere indregnet mindreindtægter, blandt andet fra salg genbrugsbutikken i Skibby, fordi Vestforbrænding ønsker, at de skal indgå i driftsrammen for genbrugsstationerne.

Ved udgangen af 2017 forventes affaldsområdet, at have et opsparet beløb på 3,2 mio. kr. I 2018 etableres de vedtagne nærgenbrugsstationer, der er budgetteret til 6,0 mio. kr. Der er således ikke i 2018 økonomisk rum til samlet set at nedsætte taksterne som de foregående år. Dette har en stor indflydelse på taksternes størrelse.

Tabellen viser de foreslåede takster for en almindelig husstand med kildesortering (standardenhed).

Pr. boligenhed inkl. moms

2017

2018

Forslag

Dagrenovation pr. kildesorteret standardenhed

1.057,50

1.220,00

Genbrugsordninger

1.065,00

1.287,50

Farligt affald

112,50

106,25

Administration (Fælles formål og deponier)

190,00

207,50

I alt pr. husstand i havebolig

2.425,50

2.821,25

Der er budgetteret med, at der er 1950 virksomheder der skal betale administrationsbidrag i 2018, hvilket giver følgende takst:

Virksomhed inkl. moms

2017

2018

Forslag

Erhvervsaffaldsgebyr (Fælles formål og deponier.)

418,75

347,50

Taksterne for benyttelse af genbrugsstationerne udarbejdes af Vestforbrænding og forelægges til godkendelse inden årsskiftet.

Udviklingen af mellemværende og takster fremgår af ”Budget 2018-2021. Takster, udgifter, indtægter og udvikling af mellemværende.”

Økonomi

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Indstilling

Fagchefen for Trafik og Ejendomme indstiller, at Teknisk Udvalg over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Det fremlagte budgetforslag for 2018 og overslagsår, med de angivne takster, indgår i Økonomiudvalgets og Byrådets vedtagelse af takster for 2018.
Historik

Teknisk Udvalg, 13. september 2017, pkt. 168:

Anbefales.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Hans Andersen (V).

Lovgrundlag

Planloven

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog 21. juni 2017 at fremlægge lokalplansforslag 111 for ny dagligvarebutik i Skibby i offentlig høring.

Lokalplanen har til formål at give mulighed for, at opføre en ny dagligvarebutik på 1200 m².

Lokalplanen indeholder bestemmelser om bebyggelsens placering, udseende - samt bestemmelser som sikrer, at der skabes større sammenhæng med den øvrige bymidte i Skibby. Bygningen tilstræbes at komme i niveau med resten af bymidten. Lokalplanen stiller yderligere krav til belysning og beplantningen, således at disse bliver af samme type og art, som i den eksisterende øvrige bymidte.

Lokalplanen fastlægger ind- og udkørsel til området fra Hovedgaden og Rosenvænget. Det er hensigten, at der ikke skal være gennemgående trafik i området. Forbindelsen mellem Hovedgaden og Rosenvænget betragtes ikke som et traditionelt vejforløb, men som et parkeringsområde med "shared space", hvor både bilister, cyklister og gående deler samme plads. Herudover indeholder planen skærpede bestemmelser om støjregulerende foranstaltninger i form af grøn støjskærm og mulighed for yderligere støjreducerende tiltag i form af evt. overdækket vareindlevering. For at kunne realisere nærværende projekt indeholder lokalplanen en nedrivningsbestemmelse, som kræver de eksisterende ejendomme på matrikelnummer 65d og 1kc Skibby by, Skibby, nedrives inden ny bebyggelse kan opføres.

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i perioden fra 23. juni 2017 til 18. august 2017. I høringsperioden er der modtaget 2 høringssvar. Et fra Novafos (tidligere Frederikssund Forsyning) med en bemærkning om en deklareret ledning indenfor lokalplanområdet og et høringssvar fra Foreningen Bygnings- og landskabskultur i Frederikssund med ingen bemærkninger. Høringssvarene medfører ingen ændringer i lokalplanen, administrationen har dog følgende tekniske rettelse til planen:

Lokalplanens § 3.2 rettes teksten fra: Inden for området kan der etableres en dagligvarebutik på op til 1200 m² inklusiv lager, emballagegård og personalefaciliteter, til: Inden for området kan der etableres en dagligvarebutik på op til 1200 m², da resten allerede reguleres via Planloven.

Lokalplanen er vedlagt sagen samt høringssvarene som bilag. Høringssvarene er kommenteret ovenfor i mødesagen.

Økonomi

Økonomi har ingen bemærkninger.

Indstilling

Fagchefen for By og Landskab indstiller, at Teknisk Udvalg over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Vedtage lokalplan 111 for ny dagligvarebutik i Skibby med den tekniske rettelse.
Historik

Teknisk Udvalg, 13. september 2017, pkt. 177:

Anbefales.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Hans Andersen (V).

Lovgrundlag

Skovloven

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune er i samarbejde med Naturstyrelsen ved at etablere skov ved Skibby. Byrådet har tidligere besluttet at overdrage ca. 27 ha jord nord for Skibby, der skal indgå i et nyt skovrejsningsprojekt.

Naturstyrelsen opretter et skovrejsningsråd bestående af interesseorganisationer og lokale ildsjæle, samt en administrativ medarbejder fra kommunens Team Natur.

Skovrejsningsrådet er rådgivende for Naturstyrelsen, og kan komme med ønsker og forslag til skovrejsningsprojektet.

Der er mulighed for at udpege en kommunal politisk repræsentant til at deltage i skovrejsningsrådet. Det første møde i skovrejsningsrådet er 21. oktober 2017.

Økonomi

Økonomi har ingen bemærkninger.

Indstilling

Fagchefen for By og Landskab indstiller til Teknisk Udvalg, at:

  1. Der tages beslutning om der skal være politisk deltagelse i skovrejsningsrådet for Skibby, i givet fald hvilken politiker skal deltage
Historik

Teknisk Udvalg, 13. september 2017, pkt. 183:

Udvalget anbefaler, at der er politisk deltagelse og bringer sagen i Byrådet til endelig udpegning.

Beslutning

Drøftet.

Fraværende:

Hans Andersen (V).

Lovgrundlag

Planloven

Sagsfremstilling

Kommunen har modtaget et forslag om at udvikling Skalleværket ved Gerlev til overnatningssted-/hostel for ”naturturisme”. Et projekt som er svært at realisere, som det er tænkt, da planloven sætter begrænsninger for realisering af projekter i kystnærhedszone. Med den nye planlov kan erhvervsministeren imidlertid meddele tilladelser til innovative og miljømæssigt bæredygtige turismeprojekter indenfor kystbeskyttelseslinjen - jf. planlovens § 4a.

Projektet skal ses i sammenhæng med kommunens overordnede strategiske planlægning for at komme i betragtning til en tilladelse efter planlovens § 4a. I kommuneplanen, er det en politisk vision, at kommunens tre kyster og øvrige natur skal gøres mere tilgængelige, så kommunen kan tiltrække indbyggere og turister, der skal være medvirkende til at skabe job i lokalområderne. Der skal i den forbindelse skabes støttepunkter i landområdet, som kan fremme det almene friluftsliv både til lands og langs kommunens kyster. Gerlev Skalleværk kan ses som et støttepunkt for turisme og almene fritidsinteresser; værket ligger umiddelbart nord for Gerlev Strandpark og syd for Frederikssund Golfklub. Værket kobler sig om på den regionale stiforbindelse Fjordstien.

Økonomi

Økonomi har ingen bemærkninger.

Indstilling

Fagchefen for By og Landskab indstiller til Teknisk Udvalg, at:

  1. Der fremsendes en ansøgning til Erhvervsministeriet om tilladelse til udvikling af Skalleværket ved Gerlev til et overnatningssted for "naturturisme".
Historik

Teknisk Udvalg, 13. september 2017, pkt. 181:

Indstillingen blev bragt til afstemning.

For stemte Jørgen Bech (V), Jens Ross Andersen (V), Ole Søbæk (C), Kristian Moberg (V), Tina Tving Stauning (A), Carsten Cederholm (A).

Imod stemte Pelle Andersen-Harild (Ø).

Indstillingen godkendt.

Pelle Andersen-Harild (Ø) begærer sagen i Byrådet.

Beslutning

Drøftet.

Fraværende: Hans Andersen (V).

Lovgrundlag

Planloven.

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte den 21. juni 2017 forslag til kommuneplantillæg 038 for boliger og strandcafé ved Strandvej 2 i Frederikssund i offentlig høring. Forslag til kommuneplantillæg 038 har været fremlagt i offentlig høring i perioden 23. juni 2017 til 18. august 2017. Samtidig med kommuneplantillægget er lokalplan 109 for boliger og strandcafé ved Strandvej 2 i Frederikssund blevet udarbejdet.

Kommunen har i høringsperioden modtaget 51 indsigelser og 1917 underskifter som en protest mod forslagene. Hver enkelt underskrift ønskes betragtet som en indsigelse. Derfor er der formelt i alt modtaget 1968 indsigelser. Underskriftindsamlingen er gennemført på baggrund af projektmateriale med en bebyggelse på op til 5 etager. Lokalplanforslaget som er sendt i høring omfatter en bebyggelse på op til 3 etager. Underskrifterne indgår i listen over høringssvar, men administrationen har undladt at kommentere på hver enkelt underskrift.

Herudover er der modtaget klage over afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering. Denne behandles i Planklagenævnet. Yderligere har kommunen modtaget anmodning om aktindsigt i nærværende plans forarbejder samt indsigt i det foregående projekt med forslag til et højhus. Administrationen har givet aktindsigt i alle dokumenter omfattet af offentlighedsloven.

Alle høringssvar er behandlet og kommenteret i hvidbogen, som er vedlagt sagen som bilag. Høringssvarene kan ses i deres fulde længde i bilag til sagen.

Formålet med tillægget er at give mulighed for at realisere projektet, der danner baggrund for udarbejdelse af lokalplan 109 for boliger og strandcafé ved Strandvej 2. Teknisk Udvalg satte planlægningen af området i gang på baggrund af et konkret projekt, der strider imod den gældende kommuneplanramme for området. Den eksisterende kommuneplanramme BB 1.14 - Bi-Lidt, fastsætter, at området skal anvendes til blandet bolig og erhverv. Der må maksimalt bygges i 1½ etage med en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter. Bebyggelsesprocenten er fastsat til 30 % for åben-lav og 40 % for tæt-lav.

Forslag til kommuneplantillæg nr. 038 giver mulighed for, at det konkrete projekt kan realiseres. Det sker ved, at bestemmelserne for rammeområde BB 1.14 ændres til, at der maksimalt må bygges op til 3 etager med en maksimal bygningshøjde på 10 meter. Der angives ingen bebyggelsesprocent, da denne reguleres i lokalplanbestemmelser. Kommuneplanrammens eksisterende areal og andre bestemmelser fastholdes.

Økonomi

Økonomi har ingen bemærkninger.

Indstilling

Fagchefen for By- og Landskab indstiller at Teknisk Udvalg anbefaler over for Økonomiudvalget og Byrådet, at:  

  1. Kommuneplantillægget vedtages endeligt.
Historik

 Udsat.

Beslutning

Udgået.

Lovgrundlag

Planloven.

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte den 21. juni 2017 forslag til lokalplan 109 for boliger og strandcafé ved Strandvej 2 i Frederikssund. Lokalplan 109 er udarbejdet sideløbende med kommuneplantillæg 038. Forslagene har været i offentlig høring i perioden 23. juni 2017 til 18. august 2017.

Kommunen har i høringsperioden modtaget 51 indsigelser og 1917 underskifter som en protest mod forslagene. Hver enkelt underskrift ønskes betragtet som en indsigelse. Derfor er der formelt i alt modtaget 1968 indsigelser. Underskriftindsamlingen er gennemført på baggrund af projektmateriale med en bebyggelse på op til 5 etager. Lokalplanforslaget som er sendt i høring omfatter en bebyggelse på op til 3 etager. Underskrifterne indgår i listen over høringssvar, men administrationen har undladt at kommentere på hver enkelt underskrift.

Herudover er der modtaget klage over afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering. Denne behandles i Planklagenævnet. Yderligere har kommunen modtaget anmodning om aktindsigt i nærværende plans forarbejder samt indsigt i det foregående projekt med forslag til et højhus. Administrationen har givet aktindsigt i alle dokumenter omfattet af offentlighedsloven.

Alle høringssvar er behandlet og kommenteret i hvidbogen, som er vedlagt sagen som bilag. Høringssvarene kan ses i deres fulde længde i bilag til sagen.

Høringssvar som medfører ændringer til planen

Vejdirektoratet har indsendt indsigelse jf. planlovens §§ 28 og 29, stk. 3. Dvs. planen kan ikke vedtages før Vejdirektoratet har godkendt nyt forslag til planen og ophævet indsigelsen.

Indsigelsen hovedpunkt er vejbyggelinjen og dens afstandskrav til evt. opførelse af anlæg, hvor Vejdirektoratet ønsker at det fremgår af lokalplanens redegørelse, at der skal søges dispensation hos Vejdirektoratet, såfremt vejbyggelinjen ønskes overskredet. Lokalplanområdet grænser op til J.F. Willumsens Vej, hvor der er tinglyst en deklaration, som Vejdirektoratet administrer som vejmyndighed.

Lokalplanen giver mulighed for at anlægge sti og parkering inden for det vejbyggelinjepålagte areal, hvorfor der skal søges om tilladelse hos Vejdirektoratet. Dette forhold er nærmere redegjort for i planen under punkt Forhold til byens andre funktioner og Tilladelse fra andre myndigheder samt i redegørelserne under bestemmelserne Vej-, sti- og trafikforhold, Parkeringsforhold og Bebyggelsens omfang og placering. Kortbilag 2 er der desuden tilføjet 15 m. vejbyggelinje. Med disse ændringer har Vejdirektoratet ophævet indsigelsen.

Yderligere er Vejdirektoratet kommet med følgende udtalelse:

"Vejdirektoratet kan ikke udstede en egentlig forhåndsgodkendelse uden et mere konkret grundlag, men Vejdirektoratet kan umiddelbart udtale, at der kan forventes meddelt tilladelse til etablering af stiadgang direkte fra J.F: Willumsensvej evt. med en række vilkår og der kan forventes meddelt dispensation til etablering af befæstede arealer/ p-pladser indenfor det vejbyggelinjepålagte areal formentlig på almindelige fjernelsesvilkår, begge dele efter nærmere ansøgning.

Byggefeltet for boligerne er umiddelbart beliggende udenfor den fastsatte vejbyggelinje, så det forudsætter ikke tilladelse med mindre at byggeriet overskrider højde- og passagetillægget. Vejdirektoratet vil på det foreliggende grundlag ikke udtale sig om muligheden for dispensation herfra, førend der foreligger et mere konkret vurderingsgrundlag. Vejdirektoratet vil dog tage alle forhold i betragtning, også det forhold, at den kommende nye Roskilde Fjord-forbindelse."

På baggrund af høringssvarene fremlægger administrationen følgende forslag til ændringer i lokalplanen:

  • Strandhusene slettes fra planen. Det betyder, at området omfattet af matr. nr. 8 eu udlægger alene byggefelt til strandcafé.
  • Tagterrasserne slettes fra planen. Det betyder, at der ikke må etableres tagterrasser.
  • Hegn ved skel i og øst nord ændres fra maks. 1,5 m. til maks. 1,8 m.
  • Tilføjet bemærkning om, at terrænregulering i kystområde kan kræve tilladelse efter Kystbeskyttelsesloven.

Ovenstående ændringer vurderes til ikke at være væsentlige ændringer at det kræver fornyet høring.

Planen er vedlagt som bilag til sagen.

Økonomi

Økonomi har ingen bemærkninger.

Indstilling

Fagchefen for By og Landskab indstiller, at Teknisk Udvalg over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Lokalplan 109 for boliger og strandcafé ved Strandvej 2 i Frederikssund godkendes endeligt med de foreslåede ændringer uden fornyet høring.
Historik

Teknisk Udvalg, 19. september 2017, pkt. 193:

Udsat.

Beslutning

Udgået.

Lovgrundlag

Planloven.

Sagsfremstilling

Byrådet fremlagde den 22. juni 2017 forslag til lokalplan 115 for Pedersholmparken 10 og forslag til kommuneplantillæg 041 - "Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken 8-10" i offentlig høring i 8 uger frem til den 17. august 2017.

Der er i offentlighedsperioden indkommet 1 indsigelse mod planerne fra Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Frederikssund. Foreningen mener, at det er forkert at overføre fritidsområde F 1.2 til erhvervsområdet og efterfølgende give tilladelse til byggeri i op til 12 meter på arealet på grund af nærheden til ældrecenteret Pedershave.

Administrationen kan oplyse, at det ikke er hele fritidsområde F 1.2, der overføres til erhvervsområdet. Mellem erhvervsområdet og skellet ind til Pedershave er der et grønt bælte på ca. 26 meter og fra skellet ind til bebyggelsen på ældrecenteret er der yderligere ca. 16 meter. Hertil kommer, at ny bebyggelse i erhvervsområdet skal holdes 5 meter fra skel. Der vil således mindst være 37 meter mellem bebyggelsen på ældrecenteret og bebyggelsen i erhvervsområdet. Det er administrationens vurdering, at denne afstand vil være tilstrækkelig til, at bebyggelse i op til 12 meter i erhvervsområdet ikke vil virke alt for voldsom i forhold til ældrecenteret, som Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Frederikssund skriver i deres indsigelse. Indsigelsen vedhæftes dagsordenen som bilag.

Lokalplanforslaget og kommuneplantillægget forelægges derfor til endelig vedtagelse uden ændringer. Lokalplan og kommuneplantillæg vedhæftes dagsordenen som bilag.

Økonomi

Økonomi har ingen bemærkninger.

Indstilling

Fagchefen for By og Landskab indstiller, at Teknisk Udvalg over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at: 

  1. Vedtage lokalplan 115 for Pedersholmparken 10 og kommuneplantillæg 041 - "Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken 8-10".
Historik

Teknisk Udvalg, 13. september 2017, pkt. 178:

Anbefales.

Planen vedhæftes som bilag til referatet og der tilføjes et link i sagsfremstillingen til den digitale plan.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende: Hans Andersen (V).

Lovgrundlag

Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015 - 2019 tilsigter at åbne kommunale idrætsfaciliteter for den selvorganiserede idræt. På den baggrund har Kultur og Fritid undersøgt erfaringerne med at åbne faciliteter op for selvorganiserede borgere og udarbejdet et udkast til en prøveperiode med firmaet Wannasport, der leverer en færdig løsning til at åbne idrætsfaciliteter op for borgerne.

Firmaet Wannasport har udviklet en mobil app-løsning, der kan aflæse det kommunale bookingsystem. På den måde vil Frederikssund Kommune og de organiserede idrætsforeninger fortsat kunne booke og reservere deres ønsker til faciliteter. Den tid skoler og idrætsforeninger ikke gør brug af vil så fremgå som ledig i Wannasports app. Via app'en booker og betaler borgeren for faciliteten og får udleveret en adgangskode til at låse sig ind på idrætsfaciliteten. Adgangskoden skal generes manuelt af sikringsteamet i Frederikssund Kommune.

Prøveperiode Wannasport

Wannasport vil gøre deres app-løsning tilgængelig for et udvalg af kommunale idrætsfaciliteter i perioden fra 1. september til 31. november. Erfaringerne fra prøveperioden indsamles og præsenteres for Fritidsudvalget på udvalgsmøde i december.

Følgende faciliteter indtænkes i prøveperioden:

Bemandede faciliteter:

  • Slangerup Idræts- og Kulturcenter - Hal 1, Hal 2, Hal 3 og 2 stk. kunsttennisbaner
  • Frederikssund Hallen - Hal A og Hal B

Ubemandede faciliteter:

  • Slangerup Administrationscenter - gymnastiksal
  • Slangerup Skole afd. Lindegaard - gymnastiksal
  • Trekløverskolen afd. Marienlyst - multihal
  • Fjordlandsskolen afd. Skuldelev - stor hal

Forsikring

Betalende borgere, der benytter kommunale idrætsfaciliteter, er dækket af deres egen ulykkesforsikring. Laves der hærværk på faciliteten, er der en forsikringsmæssig selvrisiko på 10.000 kr. Brugere af Wannasport registreres med navn og kreditkortoplysninger. Brugerne er også registreret med udleveret kode på faciliteten. Såfremt det er muligt at spore hærværk via registrering, vil brugerens forsikring dække hærværksudgiften og blive forment fremtidig adgang.

Erfaringer

Wannasport er etableret i det meste af Region Hovedstaden i dag. Roskilde Kommune har netop kørt et pilotprojekt på en skolefacilitet, hvor erfaringerne har været meget gode. Der har ikke været nogen problemer med hærværk, og udnyttelsen er steget.

Prissætning

For at kunne udbyde adgang til idrætsanlæggene til selvorganiserede i Wannasport.dk skal udlejningsmulighederne prissættes. I bilaget Prissætning fremstilles to skemaer. Skema 1 er udarbejdet direkte ud fra priserne i Frederikssund Kommunes takstblad for 2017. Skema 2 er udarbejdet på baggrund af markedspriser hos Wannasport.dk. I begge skemaer fremstår en pris pr. bane og for hele hallen/salen. Administrationen anbefaler, at man gennemfører prøveperioden med priserne i skema 2.

Wannasports tilbud om en prøveperiode er vederlagsfri. Ved en efterfølgende aftale med Wannasport vil Frederikssund Kommune skulle betale 1 kr. pr. indbygger pr. år. Dette svarer i 2017 til 45.000 kr. Administrationen anbefaler, at samarbejdsaftalen forankres hos Frederikssund Idrætsanlæg. Udgifter og indtægter i forbindelse med selvorganiseredes adgang til idrætsfaciliteter administreres dermed af Frederikssund Idrætsanlæg.

Høring

Det beskrevne forsøg med at give selvorganiserede adgang til de kommunale idrætsfaciliteter har været sendt i høring hos Frederikssund Idrætsråd. Rådets svar er vedlagt som bilag.

Idrætsrådet udtaler blandt andet:

"Den tid, der ikke bliver brugt af idrætsforeningerne, skal naturligvis kunne bruges af andre, så vi får idrætsfaciliteterne udnyttet bedst muligt.

Det vil derfor være naturligt at tilbyde den til selvorganiseret idræt, og tilbuddet fra Wannasport ser fornuftigt og nemt tilgængeligt ud, så vi støtter forsøget."

Videre sagsfremstilling 13. september 2017

Vedhæftet som bilag er oplæg til aftaleindgåelse med Wannasport. Betingelserne for leje af kommunale faciliteter defineres af Frederikssund Kommune selv. Betingelserne kan, hvis det er relevant, være forskelligt på de forskellige faciliteter.

Booking af kommunale faciliteter - Borgere kan booke ledig tid via Wannasports App. Der er som udgangspunkt ikke nogen begrænsning på, hvor meget og hvor ofte en borger kan leje ledige faciliteter. Erfaringsmæssigt booker borgere via wannasports app primært kort tid inden, de skal bruge en facilitet. Ønsker man at begrænse, hvor tidligt man kan booke ledig tid på udvalgte faciliteter, kan dette altid indføres.

Aflysning - Betingelserne for aflysning af bookede tid igennem Wannasport følger de samme betingelser som for den organiserede idræt. Wannasport sørger for at deres brugere, får aflyst deres bookede tid og tilbagebetalt lejen. Såfremt brugernes aktiviteter ikke kan gennemføres på faciliteten grundet defekt eller mangel på udstyr, sørger Wannasport for tilbagebetaling af lejeudgiften til bruger.

Økonomi

Eventuel udgift skal finansieres indenfor Fritidsudvalgets nuværende bevilling.

Indstilling

Indstilling 13. september 2017, pkt. 107:

Kultur- og fritidschefen indstiller til Fritidsudvalget, at:

  1. Der træffes beslutning, om man vil gennemføre en prøveperiode af Wannasports løsning for det selvorganiserede idrætsliv.
  2. Administrationen bemyndiges til at udfærdige kontrakt med Wannasport gældende for prøveperioden.

Kultur- og fritidschefen indstiller, at Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Der træffes beslutning om prissætningen for udlejning af idrætsfaciliteter igennem Wannasport.dk

Indstilling 16. august 2017, pkt. 96:

Kultur- og fritidschefen indstiller, at Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Der træffes beslutning, om man vil gennemføre en prøveperiode af Wannasports løsning for det selvorganiserede idrætsliv.
  2. Der træffes beslutning om prissætningen for udlejning af idrætsfaciliteter igennem Wannasport.dk
Historik

Fritidsudvalget, 16. august 2017, pkt. 96:

Udsat.

Fraværende:

Tom Lysgaard (E).

Fritidsudvalget, 13. september 2017, pkt. 107:

1) Godkendt.

2) Anbefales.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Hans Andersen (V).

Lovgrundlag

Serviceloven § 6.

Sagsfremstilling

Denne sag behandles såvel i Sundhedsudvalget som i Uddannelsesudvalget.

Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede social- og undervisningsområde, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.

Rammeaftale 2018 omfatter både det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet og fremlægges til drøftelse i kommunerne og Region Hovedstaden med henblik på godkendelse af aftalen.

Vedlagt er rammeaftale 2018, herunder Udviklingsstrategi og Styringsaftale. Af hensyn til at minimere sagsmaterialet til mødet er bilagene til Rammeaftale 2018 ikke vedlagt, men kan findes på den fælleskommunale hjemmeside www.rammeaftale-h.dk. Bilagenes indhold er primært af mere teknisk karakter, herunder beskrivelse af bevægelserne på området, procedure for samarbejde m.v.

Endvidere fremlægges forslag til fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. I Rammeaftale 2016 udvalgte kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden udarbejdelse af fælles mål som et særligt tema. Dette arbejde er videreført i Rammeaftale 2017. De fælles mål skal styrke hovedstadsregionens samarbejde på det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet og skal udgøre rammen for samarbejdet i regi af rammeaftalen i perioden 2018-2021.

Vedlagt er hovedstadsregionens fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Af hensyn til at minimere sagsmaterialet til mødet er handleplanen for implementeringen af de fælles mål ikke vedlagt, men kan findes på den fælleskommunale hjemmeside www.rammeaftale-h.dk.

KKR Hovedstaden har på møde den 14. juni 2017 anbefalet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender Rammeaftale for 2018 samt hovedstadsregionens fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.

Kommunernes og regionens frist for behandling af Rammeaftale 2018 samt de fælles mål på det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet er den 2. oktober 2017.

Rammeaftale 2018

I Rammeaftale 2018 arbejdes der i retning af flerårige perspektiver i de udviklingsprojekter, fokusområder - og fremadrettet de fælles mål - der besluttes for området.

Rammeaftalen fokuserer på de konkrete aftaler, der er indgået for 2018 om styring og udvikling af det tværgående specialiserede social- og undervisningsområde. I bilagene til Rammeaftalen findes uddybende beskrivelser af kapacitet, belægning, principper m.v. Bilagene kan ses på den fælleskommunale hjemmeside www.rammeaftale-h.dk.

Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018

Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 omfatter aftaler for, hvordan udviklingen af det specialiserede social- og undervisningsområde kan understøttes fagligt og kapacitetsmæssigt.

Generelt oplever kommunerne, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov og de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser inden for alle målgrupper. Det vurderes derfor ikke på nuværende tidspunkt at være behov for at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser.

Udviklingsstrategien omfatter desuden aftaler om behandling af særlige temaer og fokusområder på tværs af kommunerne og regionen. Med afsæt i de bevægelser og tendenser, som kommunerne oplever på det højt specialiserede social- og undervisningsområde, er der udvalgt to områder, der vil være i fokus i forbindelse med det tværgående samarbejde og koordination i 2018.

  • Børn og unge med Autisme Spektrum  Forstyrrelser og ADHD diagnosticeres i dag tidligere end førhen, og disse børn og unge har ofte et lavt funktionsniveau og andre samtidige diagnoser som angst m.v. Kommunerne oplever derfor et øget behov for autismespecifikke tilbud, og flere kommuner forventer, at de vil få behov for at udvikle nye og alternative tilbud til børn og unge inden for disse målgrupper.
  • Ældre med handicap og psykiske lidelser og behov for sundhedsfaglige indsatser. I takt med, at mennesker med handicap, psykiske lidelser, misbrug m.v. bliver ældre stiger behovet for sundhedsfaglige indsatser i forhold til aldring og aldersrelaterede sygdomme, som kan overskygge behovet for pædagogiske indsatser. Dette stiller krav om indsatser med nye kompetencer og en højere grad af tværfaglighed end tidligere.

Fokusområderne vil blive genstand for udviklingsprojekter i 2018 på tværs af kommuner og region med henblik på at skabe grundlag for, at kommuner og region får styrket forudsætningerne for at give målgrupperne indsatser og tilbud på et højt fagligt niveau til lavest mulige omkostninger.

Styringsaftale i Rammeaftale 2018

Styringsaftalen i Rammeaftale 2018 er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Styringsaftalen 2018 omfatter:

  • Aftale om udviklingen i udgifter per dag i de takstbelagte tilbud for perioden 2014-2018, som blev indgået på møde i KKR Hovedstaden den 24. april 2017.
  • Aftaler, takstmodel og procedurer, som skal understøtte samarbejde og dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om de konkrete forløb ved køb og salg af pladser (se bilag 1 i Styringsaftalen i Rammeaftale 2018)

Ændringer i lovgivning og praksis giver anledning til enkelte nye elementer i Styringsaftale i Rammeaftale 2018, som har betydning for takstberegningen for 2018:

  • Præciseringer omkring principperne for anvendelse af flere takstniveauer i samme tilbud også kaldet takstdifferentiering
  • Ændring af opsigelsesvarslet for specialundervisningstilbud og STU fra løbende plus 90 dage til løbende plus 30 dage, således at der er overensstemmelse med de øvrige tilbudstyper.
  • Justeringer i procedurer for fastsættelse og opkrævning af beboeres egenbetaling i tilbud efter Servicelovens §§ 107-108 samt Serviceloven §§ 109-110.

Administrationen har ingen bemærkninger til Rammeaftale 2018, der ligger i god tråd med det arbejde som kommunen løbende er i gang med i forhold til at udvikle og tilpasse det specialiserede socialområde og specialundervisning.

Fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisning

I 2017-18 valgte kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden udarbejdelse og implementering af fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet som særligt tema for Udviklingsstrategien i Rammeaftalen.

De fælles mål behandles i KKR Hovedstaden, i de 29 kommuner og i Region Hovedstaden i perioden juni til oktober 2017. Når de fælles mål er politisk godkendt vil målene udgøre rammen for samarbejdet i regi af rammeaftalen i perioden 2018-2021. For at tydeliggøre dette vil målene blive integreret i Rammeaftale 2019.

De fælles mål skal styrke og fokusere det eksisterende samarbejde på tværs af kommuner og mellem kommuner og region i regi af Rammeaftalen. Ønsket er at fokusere på få områder, hvor vi yder en betydelig fælles indsats.

I planen har kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden formuleret de 3 mål som følger. Vi satser på 3 fælles mål:

  • Vi vil styrke kommunernes forudsætninger for at give børn, unge og voksne med højt specialiserede behov adgang til de nødvendige højt specialiserede tilbud og kompetencer.
  • Vi vil forpligte hinanden på at samarbejde, både fagligt og økonomisk, om de tværgående højt specialiserede tilbud i hovedstadsregionen.
  • Vi vil arbejde målrettet med, at alle højt specialiserede tilbud har et fast fokus på at anvende og udvikle "bedste praksis" med henblik på effektive indsatsforløb baseret på høj faglighed og størst mulig omkostningseffektivitet.

Formålet med de fælles mål er, at kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden sætter en fælles dagsorden på det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområde, der understøtter kommunernes ansvar for det højt specialiserede socialområde, herunder forsyningsansvaret for det højt specialiserede indsatser.

De fælles mål og handleplanen for de indsatser, der skal iværksættes med henblik på implementering af målene kan findes på den fælleskommunale hjemmeside www.rammeaftale-h.dk.

Administrationen har ingen bemærkninger til de 3 fælles mål, som kommunerne i hovedstadsregionen og region Hovedstaden satser på, da målene er centrale i forhold til at kunne styrke og fokusere på det eksisterende samarbejde om det højt specialiserede socialområde i regi af rammeaftalen.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt medlemmerne.

Høringssvar Ældrerådet:

Taget til efterretning.

Økonomi

Økonomi har ingen bemærkninger.

Indstilling

Familiechefen samt Ældre- og Socialchefen indstiller, at Uddannelsesudvalget og Sundhedsudvalget over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Udviklingsstrategien og Styringsaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2018 tiltrædes.
  2. Fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisning tiltrædes.
Historik

Uddannelsesudvalget, 11. september 2017, pkt. 75: 

Anbefales.

Fraværende:

Pelle Andersen-Harild (Ø) og Jette Christensen (V).

Sundhedsudvalget, 12. september 2017, pkt. 72:

Indstillingens punkt 1 og 2 anbefales.

Fraværende:

Kristian Moberg (A)

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Fraværende: Hans Andersen (V).

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune har i dag ikke nogen handicappolitik. Det foreslås på baggrund af drøftelser i Handicaprådet, at der udarbejdes en handicappolitik.

En handicappolitik skal beskrive de overordnede politiske visioner og målsætninger for området og medvirke til, at vilkårene for borgere med handicap tænkes ind i de beslutninger, Frederikssund Kommune træffer, både politisk og i administrationen.

Handicappolitikkens målgruppe skal defineres. Det foreslås, at en handicappolitik omfatter borgere med fysisk funktionsnedsættelse, borgere med udviklingshæmning, borgere med udviklingsforstyrrelser samt borgere med sindslidelser og andre funktionsnedsættelser.

Det foreslås, at der udarbejdes en relativt kort handicappolitik, som beskriver visionerne for området, målsætningerne samt udvalgte indsats-/fokusområder.

Handicappolitikken er en tværgående politik, som potentielt involverer alle politiske udvalg og fagområder, da alle fag- og politikområder varetager opgaver med relevans for handicapområdet.

Det foreslås derfor, at arbejdet med en handicappolitik tager afsæt i et temamøde i Byrådet i starten af 2018, hvor politikerne på baggrund af oplæg fra administrationen giver input til vision, målsætninger og indsatsområder for handicappolitikken.

Handicaprådet og bruger-/pårørenderådene inddrages i processen, men for at sikre en bred inddragelse og forankring foreslås det, at der også afholdes en workshop, hvor borgere, pårørende, samarbejdspartnere, frivillige organisationer, administrationen sammen med Handicaprådet og bruger-/pårørenderåd mv. involveres i at skabe den nye handicappolitik.

Handicappolitikken skal omsættes til konkrete handlinger. Derfor foreslås det, at der efter godkendelse af handicappolitikken i Byrådet udarbejdes handleplaner for, hvordan handicappolitikkens målsætninger virkeliggøres. Dette vil særligt være på Sundhedsudvalgets område, men kan også omfatte handleplaner på andre udvalgsområder.

Forslag til procesplan for udarbejdelse af en handicappolitik er vedlagt som bilag. Handicaprådet forelægges forslag til proces for handicappolitik på deres møde i september.

På baggrund af udvalgets Handicaprådets drøftelser forelægger administrationen på Sundhedsudvalgets møde i september 2017 en procesplan med henblik på godkendelse i Byrådet.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Eventuelle høringssvar fremsendes til udvalgets medlemmer snarest muligt.

Ældrerådets høringssvar:

Taget til efterretning.

Supplerende sagsfremstilling til Sundhedsudvalgets møde 12. september 2017:

Sagen genoptages efter drøftelse i Handicaprådet den 5. september 2017.

Handicaprådet udtrykker tilfredshed med forslag til proces for handicappolitik og ser frem til de fortsatte drøftelser.

Økonomi

Økonomi har ingen bemærkninger.

Indstilling

Indstilling til Sundhedsudvalgets møde den 15. august 2017:

Ældre- og Socialchefen indstiller til Sundhedsudvalget, at:

  1. Forslaget til proces for handicappolitik drøftes.

Indstilling til Sundhedsudvalgets møde den 12. september 2017:

Ældre- og Socialchefen indstiller, at Sundhedsudvalget over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler at:

  1. Proces for handicappolitik godkendes.
Historik

Sundhedsudvalget, 15. august 2017, pkt. 65:

Forslaget til proces sendes til drøftelse i Handicaprådet.

Sundhedsudvalget, 12. september 2017, pkt. 73:

Anbefales.

Fraværende:

Kristian Moberg (A)

Beslutning

Anbefales med den justering af tidsplanen, at der gennemføres et temamøde i Byrådet i løbet  af første kvartal 2018. En justeret tidsplan sendes ud sammen med dagsordenen til Byrådets møde den 27. september 2017.

Fraværende:

Hans Andersen (V).