Gå til sidens indhold
Frederikssund Kommunes logo

Økonomiudvalget 2015 - 2017s møde den 19. april 2017

Mødelokale F 6 kl. 16.00

Referat

Fold alle punkter [ud] [ind]
Beslutning

Sag nr. 98 om salg af ejendom udgik af dagsordenen. Men denne ændring blev dagsordenen godkendt.

Beslutning

Formand for Bevillingsnævnet Tina Tving Stauning (A) orienterede om, at der er indkommet en klage over en af Bevillingsnævnets afgørelse, som efter høring i Bevillingsnævnet vil blive behandlet på et kommende møde i Byrådet.

Direktør Claus Steen Madsen gav en status vedr. Vinge.

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse

Sagsfremstilling

Likviditetsbeholdningen er altid et udtryk for et øjebliksbillede på et givent tidspunkt, som kan påvirkes af mange faktorer. Den gennemsnitlige likviditet over et år giver derfor det bedste billede af kommunens økonomi. Frederikssund kommune er i lighed med landets øvrige kommuner, underlagt en kassekreditregel som betyder, at kommunen skal have en positiv kassebeholdning beregnet som et gennemsnit over de seneste 12 måneder. Frederikssund Kommunes økonomiske politik indeholder et mål om at den gennemsnitlige likviditet, ikke blot skal svare til dette minimumskrav, med derimod udgøre minimum 100 mio. kr.

Gennemsnittet for april 2016 til marts 2017 udgør 121,7 mio. kr., hvilket betyder at kommunens økonomiske politik også pr. 31. marts 2017 er opfyldt.

Frederikssund Kommunes kassebeholdning har i perioden 2014 og frem været nedgående. Dette skyldes store planlagte anlægsinvesteringer. I løbet af 2017 forventes dog en stigning i likviditet vedr. salg af byggeretter i Vinge, idet der forventes at falde en aftale på plads med udviklingsselskabet i 2. kvartal. Fra medio 2018 forventes igen et kraftigt træk på likviditeten som følge af store planlagte anlægsinvesteringer. Medio 2020 viser likviditetsprognosen således en beskeden negativ likviditet. For at undgå at kommunen på den måde bryder kassekreditreglen er det særdeles vigtigt med en stram økonomistyring, der sikrer, at de nødvendige forudsætninger overholdes herfor eller, at kommunen korrigerer rettidigt, hvis forudsætningerne ændres.

Der henvises desuden til bilaget, der viser en oversigt over den forventede likviditet frem til ultimo 2020, uddybende forklaring på forudsætningerne, de vigtigste opmærksomhedspunkter fremadrettet samt en økonomisk status pr. 31. marts 2017.

Økonomi

 Økonomi og udvikling har ikke yderligere bemærkninger til sagen

Indstilling

Økonomi- og udviklingschefen fremsender opgørelse til orientering for Økonomiudvalget

Beslutning

Taget til efterretning.

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse § 40.

Sagsfremstilling

Administrationen fremlægger Økonomiudvalgets regnskab for 2016 til orientering. Kommunens samlede regnskab fremlægges for Økonomiudvalget og Byrådet.

Drift

I løbet af 2016 er budgettet under Økonomiudvalget blevet reduceret med 21,7 mio. kr. Dette er hovedsageligt sket via overførselssagen fra 2015 samt via de tre budgetopfølgninger i 2016. Den helt afgørende enkeltpost er nedskrivning af hele den centrale implementeringspulje på 15,0 mio. kr. til finansiering af merforbrug vedrørende serviceudgifter på øvrige udvalg. Derudover er der bl.a. sket mindre reduktioner i budget til tjenestemandspensioner og IKT.

Herefter udgør det korrigerede budget 205,7 mio. kr. og med et forbrug på 197,1 udgør årets resultat et mindreforbrug på 8,7 mio. kr. svarende til godt 4 pct.

Mindreforbruget kan overordnet forklares ved følgende:

  • Mindreforbrug på 0,5 mio. kr. vedr. tilskud til Frederiksborg Brand og Redning pga. en række ekstraordinære indtægter som følge af overgangen til det nye fælles beredskab.
  • Mindreforbrug på 1,0 mio. kr. vedr. valg, idet der ikke har været afholdt valg eller folkeafstemning i 2016.
  • Mindreforbrug på 3,3 mio. kr. generelt på administrationen pga. opfordring til tilbageholdenhed i efteråret 2016.
  • Mindreforbrug på 3,7 mio. kr. vedrørende arkivering og IT bl.a. pga. forsinkelse af arkivprojekt.
  • Mindreforbrug på 1,5 mio. kr. vedr. forsikringer til finansiering af hensættelser.
  • Merforbrug på 0,9 mio. kr. vedr. rengøring, idet budget ikke blev fuldstændig tilrettet ved overgang til ny rengøringskontrakt. Budget for 2017 og frem vurderes retvisende.

For en nærmere gennemgang af mindreforbruget henvises til vedlagte bilag 1 og 2.

Anlæg

I løbet af 2016 er anlægsbudgettet under Økonomiudvalget øget med 75,5 mio. kr. på udgiftssiden og 74,2 mio. kr. på indtægtssiden. Dette er hovedsageligt sket via budgetopfølgningen pr. 30. juni 2016, hvor budgettet til byggemodning og salg af grunde i Vinge blev opjusteret med 22,1 mio. kr. på udgiftssiden og 70,1 mio. kr. på indtægtssiden. Ydermere er der i løbet af 2016 givet tillægsbevillinger på 40,2 mio. kr. til køb af jord ved Vinge og 12,8 mio. kr. til nedrivning af tidligere Oppe-Sundby Skole.  

Herefter udgør det korrigerede budget for anlægsudgifter 112,9 mio. kr. og med et forbrug på 88,1 mio. kr. giver det et mindreforbrug på 24,8 mio. kr. Det korrigerede budget for anlægsindtægter udgør 199,0 mio. kr. Og med et resultat på 29,1 mio. kr. giver det en mindreindtægt på 169,9 mio. kr.

Mindreforbruget på udgiftssiden kan overordnet forklares ved følgende:

  • Mindreforbrug på 12,4 mio. kr. vedr. nedrivning af gamle Oppe-Sundby skole, som er blevet forsinket.
  • Mindreforbrug på 1,3 mio. kr. vedr. køb af jord i Vinge, hvor udgifterne blev mindre end forventet.
  • Mindreforbrug på 3,3 mio. kr. vedr. køb af areal i Vinge. Arealet overtages først primo 2017.
  • Mindreforbrug på 1,4 mio. kr. vedr. køb af Dalvejen 7, som først overtages i 2017.
  • Mindreforbrug på 3,9 mio. kr. vedr. køb af Gl. Slangerupvej 9, som først overtages primo 2017.
  • Mindreforbrug på 2,4 mio. kr. vedr. byggemodning i Vinge, hvor man ikke har nået at anvende hele det afsatte budget i 2016.

Mindreindtægten kan overordnet forklares ved følgende:

  • Mindreindtægt på 169,8 mio. kr. vedr. salg af Vinge Centrum som først forventes at blive afsluttet medio 2017. 

For nærmere gennemgang af regnskabet henvises til vedlagte bilag: Anlægsregnskab - Økonomiudvalget.

Økonomi

Regnskabssagen har i sig selv ingen bevillingsmæssige konsekvenser for 2017 og frem. De afledte bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af separat sag på samme møde vedr. overførsler.

Indstilling

Økonomi- og udviklingschefen indstiller over for Økonomiudvalget, at:

  1. Regnskabsforklaringerne på drift og anlæg tages til efterretning.
Beslutning

Taget til efterretning.

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse § 40.

Sagsfremstilling

Økonomi og udvikling har sammen med fagområderne gennemgået årets resultat for 2016 med henblik på en opgørelse af resultatets konsekvens for overførsler til efterfølgende år.

Drift

Serviceudgifterne under Økonomiudvalget er i princippet omfattet af overførselsadgang. I praksis består overførslerne imidlertid primært af øremærkede midler til konkrete projekter eller disponerede midler til specifikke opgaver. Mer eller mindreforbrug vedrørende overførselsudgifter og ældreboliger overføres ikke.

Formålet med overførselsadgangen er at skabe en incitamentsstruktur, der sikrer, at enhederne agerer økonomisk og aktivitetsmæssigt rationelt i forhold til deres bevillinger. Samtidig er det vigtigt, at overførslerne ses i sammenhæng med budget- og regnskabssanktionslovgivningen, idet overførsler - i hvert fald til næstkommende år - teknisk set er en tillægsbevilling til det oprindeligt vedtagne budget, som udgør sigtepunktet i forhold til regnskabssanktionen vedrørende serviceudgifter.

På økonomiudvalget var der i 2016 et mindreforbrug på 8,7 mio. kr., hvoraf 1,5 mio. kr. overføres. 0,4 mio. kr. overføres til 2017, mens 1,2 mio. kr. overføres til 2018.

Overførslen vedrører alene IKT, og er sammensat på følgende måde:

Overførslen til 2017 på 0,4 mio. kr. udgøres af:

  • 0,3 mio. kr. vedrører varetagelse af kommunes arkivopgave.
  • 0,1 mio. kr. vedrører tilbageholdt faktura vedr. nyt fagsystem på beskæftigelsesområdet,

Overførslen til 2018 på 1,2 mio. kr. udgøres af:

  • 0,6 mio. kr. vedrører varetagelse af kommunes arkivopgave.
  • 0,6 mio. kr. vedrører overførsel af lønmidler.

For nærmere gennemgang af overførelserne henvises til vedlagte bilag 1 og 2.

Anlæg

Overførsel af uforbrugte anlægsmidler sker rent teknisk ved en tillægsbevilling til budgettet. Økonomiaftalen indeholder en samlet kommunal anlægsramme på 16,3 mia. kr. i 2017. Der bliver ikke udmeldt egentlige vejledende rammer for de enkelte kommuner, og der er ikke tilknyttet en egentlig regnskabssanktion til anlægsrammen, såfremt denne ikke overholdes.

På Økonomiudvalget var der i 2016 et mindreforbrug på udgiftssiden på 24,8 mio. kr., hvoraf 23,5 mio. kr. overføres til 2017. På indtægtssiden var der en mindreindtægt på 169,9 mio. kr., hvoraf 6,3 mio. kr. overføres til 2017.

Overførslen er sammensat på følgende måde:

Udgiftssiden 

  • Mindreforbrug på 12,4 mio. kr. vedr. nedrivning af gamle Oppe-Sundby overføres til 2017.
  • Mindreforbrug på 3,3 mio. kr. vedr. køb af areal i Vinge. Arealet overtages først primo 2017.
  • Mindreforbrug på 1,4 mio. kr. vedr. køb af Dalvejen 7, som først overtages i 2017.
  • Mindreforbrug på 3,9 mio. kr. vedr. køb af Gl. Slangerupvej 9, som først overtages primo 2017.
  • Mindreforbrug på 2,4 mio. kr. vedr. byggemodning i Vinge overføres til 2017.
  • Mindreforbrug på 0,02 mio. kr. vedr. udgifter i forbindelse med salg af matr. 13 a. i Oppe Sundby overføres til 2017.
  • Mindreforbrug på 0,08 mio. kr. vedr. udgifter i forbindelse med salg af Engledsvej 2, Slangerup overføres til 2017.

Indtægtssiden

  • Mindreindtægt på 0,11 mio. kr. vedr. indtægter i forbindelse med salg af Engledsvej 2, Slangerup overføres til 2017.
  • Mindreindtægt på 6,2 mio. kr. vedr. salg af byggegrunde i Vinge overføres til 2017.

For nærmere gennemgang af overførelserne henvises til vedlagte bilag: Anlægsoverførsler - Økonomiudvalget.

Økonomi

Drift

Overførslerne giver anledning til en tillægsbevilling i 2017 på 0,4 mio. kr., mens der indarbejdes 1,2 mio. kr. i det oprindelige budget for 2018.

Anlæg

Overførslerne giver anledning til en tillægsbevilling i 2017 på 23,5 mio. kr. på udgiftssiden og 6,3 mio. kr. på indtægtssiden.

Indstilling

Økonomi- og udviklingschefen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at:

  1. På baggrund af regnskab 2016 overføres 0,4 mio. kr. til 2017 og 1,2 mio. kr. til 2018 på driftssiden.
  2. På baggrund af regnskab 2016 overføres der 23,5 mio. kr. til anlægsudgifter i 2017 og 6,3 mio. kr. til anlægsindtægter i 2017.
Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Lovgrundlag

Styrelsesloven § 45

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget skal aflægge regnskab for 2016 til Byrådet, hvorefter Byrådet senest d. 1. maj skal afgive regnskabet til revisionen. Revisionen skal herefter inden d. 15. juni afgive beretning således, at Byrådet kan foretage den endelige behandling af regnskabet inden udgangen af august måned.

Økonomisk resultat

Samlet set har kommunen i 2016 et underskud på 48,7 mio. kr., hvilket er 64,8 mio. kr. værre end oprindeligt budgetteret. Dette skyldes primært:

  • Færre anlægsindtægter på 95 mio. kr. grundet udsættelse af salg af byggerettigheder i Vinge
  • Øgede bruttoanlægsudgifter på 43,9 mio. kr., der ligeledes i høj grad kan henføres til Vinge.
  • Generelt mindreforbrug vedrørende driftsudgifter på 62,1 mio. kr.
  • Stigning i nettogælden på 19,3 mio. kr.

Driftsudgifter

I løbet af 2016 er budget til driften blevet reduceret med 18,2 mio. kr., hvilket dækker over en opskrivning af budget til serviceudgifter med 14,0 mio. kr. og en reduktion af budget til overførselsudgifter og forsikrede ledige på hhv. 15,9 mio. kr. og 13,0 mio. kr. Endelig er indtægtsbudgettet vedrørende den centrale refusionsordning øget med 3,3 mio. kr. Herefter udgør det korrigerede budget 2.659,2 mio. kr. og med et forbrug på 2.615,3 mio. kr. udgør årets resultat et mindreforbrug på 43,9 mio. kr.

Serviceudgifter

I løbet af 2016 er budget til serviceudgifter blevet opskrevet med 14,0 mio. kr., hvilket bl.a. dækker over:

  • Opskrivning af budget på voksenhandicapområdet med 17,1 mio. kr.
  • Opskrivning af budget på ældreområdet med 10,4 mio. kr.
  • Opskrivning af budget på familieområdet med 10,7 mio. kr.
  • Nedskrivning af central implementeringspulje på 15,0 mio. kr. til finansiering af udfordringer på øvrige udvalg.
  • Nedskrivning af driftsbudget på hovedvedligeholdelsespuljen med 7,0 mio. kr., som modsvares af opskrivning på anlæg.

Herefter udgør det korrigerede budget 2.004,2 mio. kr. og med et resultat på 1.970,7 mio. kr. fås et overskud på 33,5 mio. kr. svarende til knap 2 pct. I forhold til kommunens sigtepunkt ligger serviceudgifterne 19,9 mio. kr. under. Frederikssund Kommune rammes således ikke af den individuelle del af sanktionslovgivningen. Endvidere forventes det, at kommunerne under ét overholder den udmeldte serviceramme, hvorfor heller ikke den kollektive del af sanktionslovgivningen vedr. 2016 forventes iværksat.

Mindreforbruget i forhold til det korrigerede budget kan i høj grad forklares ved den generelle tilbageholdenhed, som er blevet udvist på baggrund af udmeldingen i efteråret 2016, idet der på daværende tidspunkt blev prognosticeret en overskridelse af servicerammen med øget risiko for sanktion til følge.

Anlæg

Samlet set er anlægsbudgettet blevet opjusteret med 11,5 mio. kr. i løbet af 2016. Dette dækker over en opskrivning af anlægsindtægter med 78,0 mio. kr. og anlægsudgifter på 89,5 mio. kr. Som eksempler på nogle af de største enkeltposter kan nævnes:

  • Merindtægter på 74,2 mio. kr. i forbindelse med salg af byggeretter i Vinge centrum.
  • Merudgifter på 22,1 mio. kr. vedrørende øgede udgifter til byggemodning af Vinge.
  • Merudgifter på 40,2 mio. kr. vedrørende køb af jord og ejendomme i Vinge.
  • Merudgifter på 12,8 mio. kr. vedrørende nedrivning af tidligere Oppe-Sundby Skole.
  • Merudgifter på 7,9 mio. kr. vedrørende udskiftning af belysningsarmaturer.
  • Merudgifter på 7,0 mio. kr. vedrørende renovering af kommunale ejendomme.

Herefter udgør årets resultat et merforbrug på 124,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, hvilket dækker over mindreindtægter på 173,0 mio. kr. og mindreudgifter på 48,3 mio. kr., hvoraf 2,7 mio. kr. udgøres af huslejefinansierede anlægsudgifter. Som eksempler på nogle af de større enkeltposter kan nævnes:

  • Mindreindtægt på 169,8 mio. kr. vedrørende salg af Vinge centrum, der først forventes gennemført i 2017.
  • Mindreforbrug på 12,4 mio. kr. vedrørende nedrivning af Gamle Oppe-Sundby skole, som er blevet forsinket.
  • Mindreforbrug på 9,8 mio. kr. vedrørende køb af jord og ejendomme i Vinge, der ikke er blevet købt.
  • Mindreforbrug på 7,9 mio. kr. vedrørende forsinkelser i forhold til tilslutninger til Fjordforbindelsen.

Bruttoanlægsudgifter

Der har i 2016 været afholdt bruttoanlægsudgifter på 187,2 mio. kr. i Frederikssund. På trods af en tilkendegivelse fra kommunerne om at overholde den samlede bruttoanlægsramme i 2016 på 16,6 mia. kr. forventes der en overskridelse. Der er ikke - som på serviceudgifterne - forbundet en sanktion hermed. Men problemstillingen kan forventes adresseret af regeringen i forbindelse med arbejdet med den kommende økonomiaftale. Som konsekvens heraf er der en vis risiko for, at de høje budgetterede bruttoanlægsudgifter i Frederikssund i 2018 på 203 mio. kr. kan komme under pres.  

Likviditet

Den gennemsnitlige kassebeholdning (kassekreditreglen) udgør ultimo 2016 133,1 mio. kr. mod 256,9 mio. kr. ultimo 2015, hvilket er et fald på 123,8 mio. kr. Frederikssund Kommunes økonomiske politik om en kassebeholdning på minimum 100 mio. kr. er således opfyldt for 2016.

Regnskabet for 2016 er yderligere specificeret og forklaret i bilaget "Årsregnskab 2016".

Afskrivninger i årsregnskabet for 2016

I årsregnskabet er der samlet set afskrivninger for 13,9 tkr., som er nærmere beskrevet bilaget "Notat vedr. afskrivninger 2016".

Økonomi

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser.

Indstilling

Økonomi- og udviklingschefen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at:

  1. Årsregnskabet for 2016 oversendes til revisionen.
  2. Afskrivninger for 2016 godkendes.
Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse § 40.

Sagsfremstilling

Økonomi og udvikling har sammen med fagområderne gennemgået årets resultat for 2016 med henblik på en opgørelse af resultatets konsekvenser for overførsler til efterfølgende år.

Drift

Der er kun overførselsadgang i forhold til serviceudgifter. Overførsel af uforbrugte serviceudgifter sker rent teknisk ved en tillægsbevilling til budgettet. I henhold til budget- og regnskabslovgivningen må det budgetterede realiserede serviceudgifter ikke overstige den udmeldte serviceramme i årets økonomiaftale for kommunerne under et. Fra 2010 er overførselsreglerne i Frederikssund derfor udformet på en sådan måde, at overførslerne udgør en så begrænset risiko som muligt for at sanktionen udløses:

  • Opsparede driftsmidler frigives som udgangspunkt i budgetåret +1 (overskud i 2016 frigives i 2018).
  • Uopsættelige bevillinger, som skal afholdes i tilknytning til det afsluttede regnskabsår, overføres til efterfølgende budgetår (2017).
  • Merudgifter vil skulle indhentes i efterfølgende budgetår (2017).
  • Opsparede driftsmidler kan undtagelsesvist, og efter ansøgning, frigives i efterfølgende budgetår som anlæg (driftsoverskud i 2016 frigives som anlæg i 2017). Økonomi vurderer om, hvorvidt en udgift kan afholdes som anlæg med baggrund i autoriserede konteringsregler.

Det overordnede mål med overførselssagen er at skabe en incitamentsstruktur, der medgår til at sikre, at institutionerne agerer økonomisk og aktivitetsmæssigt rationelt i forhold til deres bevillinger.

For kommunen som helhed er der et overskud i forhold til det korrigerede budget på serviceudgifterne på 33,5 mio. kr. svarende til knap 2 pct., hvoraf 21,5 mio. kr. søges overført

I henhold til ovenstående regler fordeler overførslen sig med 6,4 mio. kr. til 2017 - heraf 0,6 mio. kr. til anlæg, samt 15,1 mio. kr. til 2018.

Forslag om at alt overføres til 2016

Den samlede overførsel afviger fra overførselsbeløbet i 2015 på 1,9 mio. kr., som i øvrigt alle - på nær overførsler vedrørende takster - blev besluttet overført til 2016. Der ligger derfor ikke overførte beløb i det oprindelige budget for 2017 i nævneværdigt omfang.

Årets overførsel er imidlertid mere på niveau med overførslerne fra 2013 og 2014 på hhv. 24,3 mio. kr. og 26,5 mio. kr., hvorfor det som udgangspunkt vurderes realistisk med en tilsvarende overførsel fra 2017.

På den baggrund foreslås det, at hele overførslen overføres til 2017 - dog på nær 3,5 mio. kr. der indregnes i taksterne på det specialiserede voksen- og børneområde i 2018 i henhold til takstbekendtgørelsen.

Det vil sige, at der overføres 18,0 mio. kr. til 2017 og 3,5 mio. kr. til 2018.

I forlængelse heraf foreslås principper for økonomistyring ændret således, de er i overensstemmelse med den foreslåede metode.

I vedlagte oversigtsnotat redegøres nærmere for overførsler fordelt på de enkelte udvalg.

Anlæg

Overførsel af uforbrugte anlægsmidler sker rent teknisk ved en tillægsbevilling til budgettet.

For kommunen som helhed er der i 2016 et mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget på 48,3 mio. kr. på udgiftssiden, hvoraf 46,5 mio. kr. søges overført. Overførslen fordeler sig på følgende måde:

  • 43,8 mio. kr. består af skattefinansierede udgifter, hvoraf 42,6 mio. kr. overføres til 2017 og 1,2 mio. kr. overføres til 2018.
  • 2,7 mio. kr. vedrører huslejefinansierede udgifter, der overføres til 2017.

På indtægtssiden er der i 2016 en mindreindtægt på 173,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, hvoraf 9,6 mio. kr. søges overført til 2017

Af den samlede overførsel vedrørende de skattefinansierede udgifter er der låneadgang til de 12,7 mio. kr. fordelt med 11,7 mio. kr. i 2017 og 1,0 mio. kr. i 2018. Denne låneoptagelse er tidligere politisk godkendt, hvorfor lånerammen som afledt effekt af overførelserne opskrives med 11,7 mio. kr. i 2017 og 1,0 mio. kr. i 2018.

I vedlagte oversigtsnotat samt "Anlægsoverførsler" redegøres nærmere for overførsler fordelt på udvalg.

Økonomi

Overførselssagen giver anledning til følgende:

Drift til drift: Tillægsbevilling på 17,4 mio. kr. i 2017. Desuden indarbejdes 3,5 mio. kr. i oprindeligt budget for 2018.

Drift til anlæg: Tillægsbevilling på 0,6 mio. kr. i 2017.

Anlæg til anlæg - skattefinansierede udgifter: Tillægsbevilling på 42,6 mio. kr. i 2017. Desuden indarbejdes 1,2 mio. kr. i oprindeligt budget for 2018.

Anlæg til anlæg - huslejefinansierede udgifter: Tillægsbevilling på 2,7 mio. kr. i 2017.

Anlæg til anlæg - indtægter: Tillægsbevilling på 9,6 mio. kr. i 2017.

Som afledt effekt af overførslen af skattefinansierede anlægsudgifter opskrives lånerammen med 11,7 mio. kr. i 2017 og 1,0 mio. kr. i 2018.

Indstilling

Uddannelsesudvalget, Fritidsudvalget, Sundhedsudvalget, Velfærdsudvalget, Vækstudvalget og Teknisk Udvalg har anbefalet overførselssagen for deres områder til Byrådets godkendelse.

Overførselssagen for Økonomiudvalgets egne områder behandles på samme møde som den samlede overførselssag.

Økonomi- og udviklingschefen indstiller, på baggrund af fagudvalgenes behandling af de enkelte områder, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at:

  1. Drift til drift: På baggrund af regnskab 2016 overføres der i alt 20,9 mio. kr. Heraf 17,4 mio. kr. til 2017 og 3,5 mio. kr. til 2018.
  2. Drift til anlæg: På baggrund af regnskab 2016 overføres der 0,6 mio. kr. til 2017.
  3. Anlæg til anlæg - skattefinansierede udgifter: På baggrund af regnskab 2016 overføres der i alt 43,8 mio. kr. Heraf 42,6 mio. kr. til 2017 og 1,2 mio. kr. til 2018.
  4. Anlæg til anlæg - huslejefinansierede udgifter: På baggrund af regnskab 2016 overføres der 2,7 mio. kr. til 2017.
  5. Anlæg til anlæg - indtægter: På baggrund af regnskab 2016 overføres der 9,6 mio. kr. til 2017.
  6. Lånerammen opskrives med 11,7 mio. kr. i 2017 og 1,0 mio. kr. i 2018.
Beslutning

Indstillingspunkt 1-6 anbefales.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen afsnit 7.2

Sagsfremstilling

I denne sag samles en række anlægsregnskaber, der har været behandlet på fagudvalgsmøder til godkendelse.

Anlægsregnskaberne vedrører anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter på 2 mio. kr. eller derover, der er afsluttet i 2016.

De gældende regler for anlægsregnskaber bliver fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet, der i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, anfører, at bruttoudgifter på anlægsprojekter på 2 mio. kr. eller mere, skal der aflægges et særskilt regnskab. For øvrige anlægsprojekter kan Byrådet vælge at følge samme procedure, men behøver ikke at gøre det. Hvis der ikke aflægges særskilt regnskab, skal regnskabet indgå i årsregnskabet og anlægsarbejdet omtales i bemærkningerne.

I Frederikssund Kommune er bundgrænsen for aflæggelse af særskilt regnskab fastsat til 2 mio. kr. Ifølge kommunens regler hører anlægsprojekterne bevillingsmæssigt til Økonomiudvalget og endelig godkendelse af anlægsregnskabet foretages i Byrådet. Da projekterne opstartes i fagudvalgene, finder administrationen det hensigtsmæssigt, at regnskaberne også forelægges fagudvalgene før godkendelse af Økonomiudvalget og Byrådet. I det vedlagte bilag fremgår anlægsbevillinger, afholdte udgifter og afvigelse mellem anlægsbevilling og udgifter for hvert anlægsregnskab, der søges godkendt i denne sag. Der knyttes endvidere bemærkninger til de enkelte anlægsregnskaber.

I denne sag fremlægges anlægsregnskab for:

  • Køb af jord i Vinge
  • Folkeskolereform - De fysiske rammer
  • Renovering af boligerne på Nordhøj 2
  • Ejendomsrenovering
  • Andekær - Kulhuse
  • Omprofilering af Kocksvej
  • Hannelundsvej - Møllevej trafiksikkerhed
Økonomi

Denne sag har ingen økonomiske/budgetmæssige konsekvenser, men er en aflæggelse af regnskab over anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter på 2 mio. kr. eller mere, der er afsluttet i 2016.

Indstilling

Uddannelsesudvalget, Velfærdsudvalget og Teknisk Udvalg har anbefalet anlægsregnskaberne indenfor egne områder til Byrådets godkendelse.

Økonomi- og udviklingschefen indstiller, på baggrund af fagudvalget behandling, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1.       De fremlagte anlægsregnskaber godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet en status for implementeringen af budgetaftalen. Budgettet for 2017 blev vedtaget på baggrund af en bred aftale mellem alle byrådets partier undtagen Enhedslisten (Bilag A). 

Formålet med denne opfølgning er at sikre, at budgetaftalen implementeres som forudsat, og at give mulighed for at igangsætte kompenserende tiltag, hvis nogle af de vedtagne forslag ikke indfries som forventet.

Denne opfølgning er den første af 3. Der vil blive foretaget en lignende opfølgning pr. 30. juni samt 30. september 2017.

Status er opdelt i 2 bilag, som er vedlagt sagen. Bilag B "Temaer", som er de uddybende bemærkninger fra aftaleteksten og Bilag C "Konkrete tiltag", som er en status på de konkrete forslag, som blev godkendt i forbindelse med vedtagelsen af budget 2017.

Overordnet set viser status, at en del af forslagene er på vej til at blive implementeret og andre forslag er i forberedelsesfasen, hvor udmøntningen kommer til at ske i 1. halvår 2017. Processen med at udmønte budget 2017 er på mange måder godt i gang, og bilag B og C indeholder korte kommentarer til, hvordan status er her og nu.

Der gennemføres kvartalsvise opfølgninger på budgetvedtagelserne i forbindelse med budgetopfølgningerne for 2017.

I begge bilag er det angivet om projekterne er implementeret (1.), undervejs (2.) eller ikke iværksat (3.). Der arbejdes med følgende konkretisering:

  1. Implementeret (hvor tiltag er iværksat og beslutningen er gennemført, eller gennemføres indenfor kort tid)
  2. Undervejs (hvor tiltag er i gang, men kræver yderligere analyser/bearbejdning – evt. over et lidt længere forløb, så beslutningen er endnu ikke gennemført)
  3. Ikke iværksat (hvor der endnu ikke er i gangsat tiltag).

Bilag B. "Temaer" indeholder en status på følgende overordnede punkter:

Budgetaftale 2017

Gode forbindelser

Gearingspulje til konkrete samarbejder med videregående uddannelsesinstitutioner

Styrket samarbejde mellem skole og erhvervsliv

Etablering af fælles elevråd

Central støttefunktion for trivsel

Reduktion i antallet af pædagogiske ledere

Pulje til mere pædagogisk personale målrettet indsats på dagtilbuds-området

Rullende naturvejledning

Åben anonym rådgivning på børne- og ungeområdet

Tandplejen

Bedre udnyttelse af ressourcer og færre arealer

Flere aflastningspladser

Gældsrådgivning for sårbare borgere og familier

De brugerstyrede centre

Hovedbibliotek

Aktivitet i havnen

Kulturhusene og kulturinstitutioner

Centerdannelse i Skibby og Jægerspris

Central uddannelses-pulje

Lokalt motionsløb

Det grønne område

Kollektiv trafik

Trafikhandleplan

Budget 2016

Private fællesveje og gadebelysning

Fokus på sygefravær /vikarbudgetter

Space Management

Specialundervisning- central pulje

Læringscentre i samdrift med folkebiblioteker

Bilag C. "Konkrete tiltag" indeholder en status for de godt 100 forslag, som blev godkendt i forbindelse med budget 2017. Forslagene indeholder samlede budgetforbedringer for 37 mio. kr. i 2017 stigende til 83,6 mio. kr. i 2020.

Samtlige forslag forudsættes implementeret indenfor den økonomiske ramme der er besluttet.

Eventuelle bevillingsmæssige konsekvenser vil blive håndteret i forbindelse med budgetarbejdet.

Økonomi

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser.

Indstilling

 Økonomi- og Udviklingschefen indstiller til udvalget, at:

  1. Orienteringen om status på udmøntningen af budget 2017 tages til efterretning.
Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget godkendte på sit møde den 18. januar 2017 rammer og tidsplan for det kommende arbejde med budget 2018 – 2021. Planen indeholder en forudsætning om, at Økonomiudvalget på sit møde den 19. april 2017 og at Byrådet på temadrøftelsen i juni vil modtage en status på budget 2018 med henblik på at vurdere, hvorvidt der bør fremskaffes et yderligere økonomisk råderum i 2018.

Budgetaftalen for 2017 indeholder samlede optimeringer for 80 mio. kr., når alle forslag er fuldt implementeret i 2020. Hermed vil den ønskede balance være genetableret i 2020.

Fokus i 2017 er på at konsolidere det arbejde, der allerede er i gang og på at sikre, at effektiviseringerne fra de mange forslag realiseres som forudsat.

Den første status på arbejdet med budget 2018 - 2021 indikerer, at den strukturelle driftsbalance, som blev tilvejebragt i forbindelse med vedtagelsen af budget 2017 – 2020 fortsat er til stede i budgetforslag 2018 – 2021. Den administrative indstilling er derfor, at den aktuelle status ikke giver anledning til at igangsætte yderligere optimeringstiltag i 2018.

Administrationen vil dog i løbet af året løbende arbejde med budget 2018 og blandt andet revurdere indtægts- og udgiftsgrundlaget som følge af ændringer i budgetforudsætninger, aftale med investor om Vinge, økonomiaftale mellem Regeringen og KL, ny viden samt den udmeldte statsgaranti for indtægter fra skat, tilskud og udligning. Hvis disse forudsætninger samlet set betyder, at budgetbalancen forværres, vil administrationen som led i arbejdet med budgetforslag 2018-2021 fremlægge forslag til kompenserende effektiviseringer og besparelser.

Pejlemærker i budget 2018

Serviceudgifter

Frederikssund kommunes pejlepunkt for servicevækstrammen for 2018 forventes fastsat med udgangspunkt i det senest vedtagne budget 2017, korrigeret for nyt pris- og lønskøn, ny lovgivning m.v. Der forventes ikke udfordringer med overholdelse af kommunens udmeldte pejlepunkt for servicevækstrammen i 2018.

Anlæg

Der udmeldes ikke individuelle anlægsrammer, men der er en forudsætning om, at kommunerne koordinerer deres budgetlægning, så den aftalte ramme overholdes. Frederikssund kommunes ekstraordinære anlægsniveau i de seneste år bevirker et anlægsniveau, som overstiger, hvad vores bloktilskudsnøgle eller befolkningsandel tilsiger. Bruttoudgifter i 2018 udgør 203 mio. kr. og til sammenligning ville henholdsvis bloktilskudsnøgle eller befolkningsandel give et niveau på 123 og 128 mio. kr. - forudsat et anlægsniveau som i 2017 på 16,3 mia. kr.

Likviditet

Frederikssund Kommunes kassebeholdning har i perioden 2014 og frem været nedgående. Dette skyldes store planlagte anlægsinvesteringer. I løbet af 2017 forventes dog en stigning i likviditet vedr. salg af byggeretter i Vinge, idet der forventes at falde en aftale på plads med udviklingsselskabet i 2. kvartal. Fra medio 2018 forventes igen et kraftigt træk på likviditeten som følge af store planlagte anlægsinvesteringer. Medio 2020 viser likviditetsprognosen således en beskeden negativ likviditet. For at undgå at kommunen bryder kassekreditreglen er det særdeles vigtigt med en økonomistyring, der sikrer, at de nødvendige forudsætninger overholdes eller, at kommunen korrigerer rettidigt, hvis forudsætningerne ændres.

Økonomi

Sagen har vidtgående konsekvenser, idet rammerne for budgetlægningen for 2018-2021 fastlægges.

Indstilling

Økonomi- og udviklingschefen indstiller over for Økonomiudvalget, at:

  1. Status på budget 2018 - 2021 tages til efterretning.
Beslutning

Status taget til efterretning. Administrationen anmodes om at udarbejde forslag til supplerende effektiviseringer i størrelsesordenen 50 mio. kr. for den kommende 4-årige budgetperiode. Heraf skal forslag for minimum 10 mio. kr. tilvejebringes til budgetåret 2018.

Der indkaldes til et møde mellem gruppeformændene med henblik på en drøftelse af den videre proces.

Sagsfremstilling

Kasper Andersen har i mail af den 28. marts 2017 meddelt, at han ikke længere er medlem af Dansk Folkeparti og at han i resten af byrådsperioden er løsgænger.

I forlængelse heraf har Kasper Andersen anmodet om at udtræde som medlem af Valgbestyrelsen ved europaparlamentsvalg, Valgbestyrelsen ved folketingsvalg samt Valgbestyrelsen ved kommunale valg.

Valggruppen bestående af A, F, E, C, O og V foreslår - på anmodning fra Dansk Folkeparti - at Inge Messerschmidt (O) indtræder som nyt medlem af Valgbestyrelsen ved europaparlamentsvalg, Valgbestyrelsen ved folketingsvalg samt Valgbestyrelsen ved kommunale valg. Som ny stedfortræder for Inge Messerschmidt (O) i alle tre valgbestyrelser foreslås Lars Thelander Bostrøm (O).

Kasper Andersen (Løsgænger) fortsætter som medlem af Bevillingsnævnet, Frederikssund Kommunes fælleslegat for værdigt trængende samt Mad til hver dag. Ligeledes fortsætter han - i kraft af at han er Viceborgmester, som stedfortræder for John Schmidt Andersen (V) i KL's repræsentantskab samt som stedfortræder for Borgmesteren i Kredsrådet vedrørende politiets virksomhed.

Økonomi

Økonomi har ingen bemærkninger.

Indstilling

Sekretariatschefen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

  1. Kasper Andersen (Løsgænger) udtræder af Valgbestyrelsen ved europaparlamentsvalg, Valgbestyrelsen ved folketingsvalg samt Valgbestyrelsen ved kommunale valg.
  2. Inge Messerschmidt (O) indtræder som medlem af Valgbestyrelsen ved europaparlamentsvalg, Valgbestyrelsen ved folketingsvalg samt Valgbestyrelsen ved kommunale valg.
  3. Lars Thelander Bostrøm (O) indtræder som stedfortræder for Inge Messerschmidt (O) i Valgbestyrelsen ved europaparlamentsvalg, Valgbestyrelsen ved folketingsvalg samt Valgbestyrelsen ved kommunale valg.
Beslutning

Indstillingspunkt 1-3 anbefales.

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte på sit møde den 23. august 2013 den nuværende restaurationsplan for Frederikssund Kommune.

Restaurationsplanen:

  • Beskriver de bevillingsregler, der gælder for restaurationsbranchen i Frederikssund Kommune.
  • Giver retningslinjer for, hvordan Bevillingsnævnet tildeler alkoholbevillinger og udvidede åbningstider m.v.

Bevillingsnævnet har på sine møder den 13. december 2016 og den 3. april 2017 drøftet indholdet i restaurationsplanen og har fundet det nødvendigt at revidere restaurationsplanen, så den fortsat fremstår som et godt arbejdsredskab for både restauratører, borgere og myndigheder. Der er foretaget mindre justeringer som f.eks:

  • Under punkt 2 er tilføjet:

At Bevillingsnævnet kan fratage/inddrage alkoholbevillinger.

  • Under punkt 6 er tilføjet:

At Bevillingsnævnet udsteder bestyrergodkendelser.

  • Under punkt 8 er tilføjet:

Piazzarier og lignende.

Under kulturelle institutioner er tilføjet kulturhuse.

At det er politiet, der giver tilladelse til offentlig optræden.

  • Under punkt 15 er tilføjet:

At udendørs servering skal ophøre senest kl. 22.00. Dermed er det heller ikke tilladt, at gæster medtager drikkevarer til de udendørs arealer efter kl. 22.00.

  • Under punkt 16 er tilføjet:

At alkoholbevilling bortfalder, når forpagtningsaftalen er opsagt.

Bevillingsnævnet har et ønske om, at restaurationsplanen skal:

  • Fremme et varieret udbud af restaurationsvirksomheder i Frederikssund Kommune
  • Sikre restaurationernes indpasning i det omliggende bymiljø.
  • Mindske generne fra restaurationsvirksomhederne for de omliggende beboelser og virksomheder.
  • Skabe gode planmæssige rammer omkring restaurationsvirksomhederne til glæde for kommunens borgere og gæster.
  • Sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder og flugtvejsforhold, herunder fælles flugtveje/redningsveje i det fri, for bygninger og grundarealer, hvor mange mennesker færdes.

Restaurationsplanen offentliggøres på kommunens hjemmeside med de nødvendige links, så sagsbehandlingen gøres så smidig for den enkelte bevillingsansøger, som muligt.

På sit møde den 3. april 2017 anbefalede Bevillingsnævnet, at det reviderede udkast med redaktionelle rettelser forelægges til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.

Økonomi

Økonomi har ingen bemærkninger.

Indstilling

Sekretariatschefen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

  1. Revideret udkast til restaurationsplan for Frederikssund Kommune godkendes.
Beslutning

Anbefales.

Lovgrundlag

Integrationsloven.

Sagsfremstilling

Antallet af flygtninge, der via Udlændingestyrelsen forventes visiteret til Frederikssund Kommune er nedjusteret, men på trods af dette er der fortsat behov for at skaffe varige boliger og midlertidige indkvarteringsmuligheder.

Frederikssund kommune har ved udgangen af december 2016 modtaget 67 flygtninge og forventer at modtage de resterende 12 flygtninge af årskvoten for 2016 i januar og februar måned 2017 (kvote året går fra 1. marts til 28. februar). I 2017 forventer kommunen, at modtage 64 flygtninge som er den udmeldte årskvote for 2017.

Aktuelt er 52 flygtninge midlertidigt indkvarteret på følgende lokationer: 11 i Regnbuen, 32 på Nordhøj, 2 på Skjalm Hvide og 3 på Gerlev Kro, mens 4 er privat indkvarterede.

Det foreslås, at kommunens ejendom på Saltsøvej 7 anvendes til midlertidige boliger til flygtninge. Der er tale om 5 lejligheder, som tidligere er anvendt til bofællesskab for borgere med sindslidelser, og som ikke længere benyttes.

Lejlighederne kan anvendes som midlertidige boliger til 5 flygtningefamilier, idet boligens størrelse og beliggenhed taler for, at lejlighederne tilbydes familier. Der er nem adgang til offentlig transport, så børnene kan afleveres til skoler og daginstitutioner og forældrene derefter kan nå på sprogskolen og deltage i virksomhedspraktik, samt de forpligtelser de i øvrigt har, i forhold til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Der er tale om små toværelses lejligheder med eget bad/toilet og køkken samt fælles vaskefaciliteter. Lejlighederne kan umiddelbart tages i brug. Dog vil etableringen af 5 midlertidige boliger medføre en engangsinvestering på ca. 100.000 kr., som omfatter indkøb og montering af køleskabe, opsætning af ekstra vaskesøjle samt møbler til lejlighederne.

De årlige driftsudgifter anslås, med udgangspunkt i Regnbuens økonomi, til 180.000 kr. Udgifterne omfatter el, varme, vand samt viceværtsordning, ekstra vedligeholdelse samt rengøring. Bygningen forventes at blive taget i brug pr. 1.april 2017 og driftsudgifterne vil derfor udgøre 135.000 kr. i 2017.

Til sammenligning koster 5 midlertidige indkvarteringer på hotel eller kro ca. 960.000 kr. om året.

Sagen sendes til høring i forældrebestyrelser, hos naboer samt det brugerstyrede center på Nyvej. Såfremt høringssvarene ikke giver anledning til yderligere drøftelser, bemyndiges administrationen til at træffe en afgørelse i sagen uden yderligere forelæggelse for de politiske udvalg.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalgets møde 19. april 2017:

Efter Byrådets behandling den 25. januar 2017, har forældrebestyrelser, umiddelbare naboer og det brugerstyrede center på Nyvej haft lejlighed til at fremkomme med bemærkninger i forbindelse med den påtænkte ændrede anvendelse af Saltsøvej 7. De indkomne synspunkter og administrationens bemærkninger hertil fremgår af det tilknyttede notat.

Økonomi

Driftsudgifter afholdes indenfor eksisterende budgetramme på Velfærdsudvalget - midlertidig indkvartering af flygtninge. Bevillingsmæssigt flyttes der budgetmidler på 235.000 kr. i 2017 fra Velfærdsudvalget til Teknisk udvalg til at imødekomme de budgetterede udgifter til etablering af 5 midlertidige boliger på Saltsøvej 7. I overslagsårene 2018-2021 overføres driftsmidler på 180.000 kr. fra Velfærdsudvalget til Teknisk udvalg.

Indstilling

Indstilling til Økonomiudvalgets møde 18. januar 2017:

Job & Borgercenterchefen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at:

  1. Administrationen bemyndiges til at anvende Saltsøvej 7, Skibby til midlertidig indkvartering, såfremt der ikke fremkommer væsentlige indsigelser imod den ændrede anvendelse ved høring af naboer, forældrebestyrelser og det brugerstyrede center på Nyvej.
  2. Der afgives tillægsbevilling til overførsel fra Velfærdsudvalget til Teknisk Udvalg på 235.000 kr. i 2017 og 180.000 kr. i 2018-2021 til afholdelse af driftsudgifter til midlertidig indkvartering af flygtninge på Saltsøvej 7.

Indstilling til Økonomiudvalgets møde 19. april 2017:

Job & Borgercenterchefen indstiller til Økonomiudvalget, at:

  1. Byrådets beslutning af 25. januar 2017 effektueres.
Historik

Økonomiudvalget, 18. januar 2017, pkt. 11:

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Byrådet, 25. januar 2017, pkt. 7:

Indstillingen blev bragt til afstemning.

For indstillingen stemte: Anne-Lise Kuhre (A), Carsten Cederholm (A), Guri Bjerregaard (A), Jesper Wittenburg (A), Kim Rockhill (A), Kirsten Weiland (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Tina Tving Stauning (A), Ole Søbæk (C), Tom Lysgaard (E), Poul Henrik Hedeboe (F), Kasper Andersen (O), Anne-Mette Risgaard Schmidt (V), Emilie Tang (V), Hans Andersen (V), Jens Ross Andersen (V), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Bech (V), Kristian Moberg (V), Morten Skovgaard (V), Pelle Andersen-Harild (Ø).

Imod indstillingen stemte: Inge Messerschmidt (O), Lars Thelander Bostrøm (O).

Indstillingspunkt 1-2 tiltrådt.

De samlede høringssvar rundsendes til Byrådet.

Beslutning

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning.

For indstillingen stemte: Ole Søbæk (C), Hans Andersen (V), John Schmidt Andersen (V), Poul Henrik Hedeboe (F), Tina Tving Stauning (A) og Kim Rockhill (A).

Imod indstillingen stemte: Lars Thelander Bostrøm (O).

Indstillingen godkendt. Borgmesterens bemyndiges til at undersøge og træffe beslutning om, hvorvidt rengøring af fællesarealerne kan varetages af beboerne.

Lovgrundlag

Udkast Frivillighedsstrategi for Frederikssund Kommune.

Sagsfremstilling

Administrationen har udarbejdet et udkast til en Frivillighedsstrategi for Frederikssund Kommune.

Udkastet til Frivillighedsstrategi har været sendt i høring, først i det kommunale MED system i perioden 15. oktober – 20. december 2016. Efterfølgende er det sendt i høring i frivillige organisationer og interessegrupper i perioden 4. januar – 13. februar 2017.

Der er indkommet i alt 40 høringssvar. 27 høringssvar fra MED-systemet og 13 høringssvar fra frivillige foreninger og interessegrupper. Oversigt over høringssvarende findes som side 2 i bilaget ”høringssvar Frivillighedsstrategi”.

De indkomne høringssvar repræsenterer forskellige perspektiver på Frivillighedsstrategien og frivillighed. Eksempelvis:

  • Svar der forholder sig til, om der bør satses på frivillighed eller ej
  • Frivillighedserfaringer indenfor eget arbejdsfelt
  • Muligheder og betænkeligheder omkring frivillighed indenfor eget fagområde / interesseområde
  • Høringssvar der relaterer sig til indholdet i Frivillighedsstrategien
  • Høringssvar der har konkrete forslag til den sproglige del af Frivillighedsstrategien

Kultur- og Fritidssekretariatet har udarbejdet en sammenfatning af høringssvarene på baggrund af en tematisering af indholdet på tværs af alle høringssvarene. Se bilag "Opsamling på høringssvar vedr. Frivillighedsstrategien". Med afsæt i høringssvarene, har administrationen udarbejdet en ny Frivillighedsstrategi. Se bilag "Frivillighed i Frederikssund Kommune". Vedlagt som bilag er også "Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune", som er det strategiudkast der har været sendt i høring. Frivillighedsstrategien behandles i samtlige fagudvalg forinden den forelægges for Økonomiudvalget.

Idet frivillighedsområdet i Frederikssund Kommune er et nyt politisk område under udvikling, anbefales det, at den videre proces afventer tiltrædelse af det nye Byråd.

Økonomi

Økonomi har ingen bemærkninger.

Indstilling

Kultur- og Fritidschefen indstiller, at Vækstudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler, at:

  1. Det forsatte arbejde med Frivillighedsstrategien afventer tiltrædelse af et nyt Byråd.
Historik

Uddannelsesudvalget, 3. april 2017:

Anbefales.

Sundhedsudvalget, 4. april 2017:

Anbefales.

Fraværende:

Kirsten Weiland (A).

Vækstudvalget, 4. april 2017:

For indstillingen stemte: Hans Andersen (V), Jørgen Bech (V), Poul Henrik Hedeboe (F) og Carsten Cederholm (A).

Imod stemte: Ole Søbæk (C) da han ønsker, at det nuværende Byråd afslutter de politiske processer, Byrådet har igangsat.

Anbefales.

Fraværende:

Kirsten Weiland (A) og Tom Lysgaard (E)

Fritidsudvalget, 5. april 2017:

Indstillingen anbefales.

Teknisk udvalg, 5. april 2017:

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning:

Undlod at stemme: Jørgen Bech (V), Ole Søbæk (C), Kristian Moberg (V), Pelle Andersen-Harild (Ø), Tina Tving Stauning (A) og Carsten Cederholm (A).

Fraværende:

Jens Ross Andersen (V).

Velfærdsudvalget, 6. april 2017:

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning:

For stemte Morten Skovgaard (C).

Imod stemte Kasper Andersen (Løsgænger), Tina Tving Stauning (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), da frivillighedsstrategien ønskes politisk behandlet inden sommerferien.

Undlod at stemme: Jens Roos (V) og Emilie Tang (V).

Administrationens indstilling blev dermed ikke anbefalet.

Fraværende:

Anne-Lise Kuhre (A).

Beslutning

Der indkaldes til et møde mellem gruppeformændene med henblik på en drøftelse af det foreliggende udkast til frivillighedsstrategi samt den videre proces.

Sagsfremstilling

På mødet 8. marts 2017 beder Teknisk Udvalg forvaltningen om et oplæg til, hvordan de 'De Lavthængende Frugter' i handlekataloget bedst muligt kan realiseres.

Forvaltningen har udarbejdet en liste med udgangspunkt i handlekatalogets forslag til elementer, som bidrager til at skabe byliv i bymidterne i Frederikssund, Slangerup, Jægerspris og Skibby. Listen over tiltag er vedlagt bilag. Derudover er de enkelte virksomheders produktkataloger vedlagt bilag.

Listen indeholder konkrete forslag til bænke, plantekummer og belysning. Yderligere indeholder listen forslag til smart city tiltag, som tilfører en ekstra dimension til byrummet og bylivet. Til de konkrete forslag er der tilknyttet budget og vejledende afledt årligt driftsomkostninger.

Listen tager udgangspunkt i kommunens eksisterende designlinje for byrumsinventar og indeholder nye tiltag, som handlekataloget anbefaler. Ved at fortsætte den eksisterende linje og tilføre nyt sikres en sammenhæng og en videreudvikling af byrummenes kvaliteter.

Det anbefales i henhold til Juul og Frosts Handlekatalog, at:

Frederikssund - Klimakøbstad tildeles kr. 1,5 mio. ud af de afsatte kr. 3,0 mio. i 2017.

Tiltag: Bænke, Smart Bænke, Belysning, Plantekasser og Beplantning, samt etablering af større træer i bybilledet.Nedslag: Havnepladsen og Det urbane loop (Gågaden, Vandkunsten, Rådhuset).

Slangerup – Familielivet tildeles kr. 0,5 mio. ud af de afsatte kr. 3,0 mio. i 2017.

Tiltag: Bænke, Smart Bænke, Plantekasser og Beplantning, samt etablering af større træer i bybilledet.

Nedslag: Den urbane kobling (Kongensgade og Brobæksgade), Rutebilstationen og Biblioteket/Rådhuspladsen.

Jægerspris – Kulturturismen tildeles kr. 0,5 mio. ud af de afsatte kr. 3,0 mio. i 2017.

Tiltag: Bænke, Smart Bænke, Plantekasser og Beplantning, samt etablering af større træer i bybilledet.

Nedslag: Hovedgaden.

Skibby – Oplandsbyen tildeles kr. 0,5 mio. ud af de afsatte kr. 3,0 mio. i 2017.

Tiltag: Bænke, Smart Bænke, Plantekasser og Beplantning, samt etablering af større træer i bybilledet.

Nedslag: “Butikstorvet” og Hovedgaden.

Økonomi

Der er i perioden 2017-2020 afsat et anlægsbudget på 12,168 mio. kr. til understøtning af byliv og detailhandel i de 4 hovedbyer i kommunen. Beløbet er fordelt med 3,0 mio. kr. i 2017 og 3,056 mio. kr. i 2018, 2019 og 2020.

Indstilling

Fagchefen for By og Landskab indstiller, at Teknisk Udvalg over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Godkende fordelingen af de afsatte kr. 3,0 mio. i 2017 på de 4 hovedbyer samt forslag til tiltag og nedslag for hver by.
  2. Der afgives en anlægsbevilling på kr. 3,0 mio. til understøtning af byliv og detailhandel i de 4 hovedbyer i kommunen, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2017.
Historik

Teknisk Udvalg, 5. april 2017, pkt. 73:

Punkt 1: Tiltrådt, idet rammen opfattes som et udgangspunkt for disponeringen.

Punkt 2: Anbefales.

Beslutning

Indstillingspunkt 1 godkendt af Teknisk Udvalg.

Indstillingspunkt 2 anbefales.

Lovgrundlag

Lov om offentlige veje.

Sagsfremstilling

Projektet istandsættelse af Færgevej er forelagt for Teknisk Udvalg allerede den 6. juni 2016 og yderligere skitseprojektet blev forelagt Teknisk Forvaltning den 8. februar 2017. Der blev besluttet at skitse fra bilag 2 præsenteres for borgermødet den 16. februar 2017.

Der var stor interesse for projektet og der mødet op ca. 80 borgere og derefter fik Teknisk Forvaltning flere skriftlige henvendelser. Referat af borgermødet blev præsenteret for Teknisk Udvalg på mødet den 8. marts 2017.

Generelt var beboerne glade for projektet. Der var stor tilslutning til reducering af den tilladte hastighed til 40 km/t. Der har på mødet bekymring over farten på strækningen, især ved Slåenbakke Allé. Det var yderligere ønsker fra borgerne om at etablere en rundkørsel i krydset ved Lundevej.

Undersøgelse af mulighed for Rundkørsel

Teknisk Forvaltning har anmodet rådgivende ingeniør firma til at undersøge muligheden. Undersøgelsen konkluderer, at det er muligt at placere en minirundkørsel med overkørebart areal i midten. Vedlagt en tegning over minirundkørsel. Etablering af en rigtig rundkørsel uden kørebar areal kræver arealerhvervelse, hvilket er ikke hensigten med projektet.

Minirundkørsel ved Lundevej vurderes at være mindre fordelagtigt end projekt forslaget med pudebump og indsnævring.

Da man ikke kan være sikker på at opnå tilstrækkelige fartnedsættelse, da blister kan køre på det kørebare areal. Kørsel på kørebart areal kan medvirke til støjgener for de nærliggende ejendomme.

Sikkerheden for cyklister er bedre i et kryds end i en rundkørsel, så gennemgående cykelsti og fortov ved Lundevej vil klart være at anbefale for at give den bedste trafiksikkerhed for de bløde trafikanter.

Fart ved Slåenbakke Allé

Beboerne har udtrykt bekymring for høj fart og usikkerhed ved udkørsel fra Slåenbakke Allé. Den høje fart kan bekræftes ved en trafiktælling fra 2012, hvor 60 % af køretøjer i sydgående retning kører over 50 km/t, og 30 % køretøjer i nordgående retning kører over 50 km/t.

Trafiktælling indikerer høj hastighed ved Slåenbakke Allé. Nordsjællands Politi anbefaler yderligere fartdæmpende foranstaltninger på strækning. Tilgængelighedsrevision konstaterer at der kun er en fodgængerovergang ved Lundevej og der anbefales en fodgængerkrydsning på strækningen mellem Lundevej og J.F. Willumsens Vej.

Der er planlagt at etablere en fodgænger krydsning med midtehelle med forsætning i kørebanen. Det kan give mulighed for at fodgængere krydse Færgevej og medvirke til at trafikanter sætte farten ned. Yderligere skabes der bedre mulighed for trafikanter fra Slåenbakke Allé at køre ud på Færgevej.

Der har været ønsker fra borgere om etablering af signalanlæg som et fartdæmpende element. Vej og Trafik vurderer, at det ikke er en optimal løsning. Der er store omkostninger i forbindelse med etablering samt driftsomkostninger. Vi vurderer, at en kombineret fartdæmpende foranstaltning med en fodgænger krydsning vil være en bedre løsning, hvor hastighedsgrænsen er 40 km/timen.

Hastighed på 40 km/t.

Vej og Trafik vurderer, hastighedsbegrænsning på 40 km/t kan sikre en tilstrækkelige trafikafvikling og øge både sikkerhed og tryghed for alle trafikanter. Det var stort tilslutning til at hastigheden fremover bliver 40 km/t ved borgermødet den 16. februar 2017. Yderligere har vi modtaget skriftlige henvendelser fra beboerne på vejen.

Vi vurderer, at hastighedsgrænsen på 40 km/t på hele vejen fra Bruhnsvej til J.F. Willumsens Vej skaber bedre flow. I dag er den første strækning på ca. 300 m fra Bruhnsvej til Købmanden Menu vejledende hastighed 30 km/t.

Variable tavler og Fartviser

Etablering af fysiske foranstaltninger/fartdæmpende for en bestemt hastighed begrænser muligheden for etablering af variable hastighedstavler, da bump udfærdiges til 40 km/t. Yderligere er der forholdsvis store anlægs- og driftsomkostninger.

Der planlægges etablering af en fartviser i sydgående retning på strækningen inden Slåenbakke Allé.

En digitalviser, broen er oppe

For at reducere irritation af trafikanter er der ønsker om etablering af en digitalviser A91, når Kronprins Frederiks Bro er oppe. Vej og Trafik er ved at undersøge sagen. Vi har modtaget første tilbud 260.000 kr., og der skal yderligere beregnes en del driftsomkostninger. Alternative tilbud hentes pt. Digitalviseren modtager signal fra signalanlægget på broen. Det kræver tilladelse fra Vejdirektoratet, som ejer signalanlægget.   

Økonomi

Det er frigivet 4,572 million kr. ved Byrådets møde den 22. juni 2016, heraf vedr. 4,436 mio. kr. det afsatte beløb i 2017. Vej og Trafik ønsker at gennemføre istandsættelsen på hele strækningen, da opdeling af anlægsarbejdet fordyrer projektets omkostninger og forsinker udførelsen. Vi anbefaler derfor Udvalget at frigive det resterende beløb på 4.686 million kr. i Budget 2018.

Tidsplan

Vi vedlægger en tidsplan, hvor udførelsen af etape 2 afhænger af frigivelse af beløb for 2018.

Økonomi

Der er i perioden 2017-2018 afsat 9,122 mio. kr. til istandsættelse af Færgevej, fordelt med 4,436 mio. kr. i 2017 og 4,686 mio. kr. i 2018. Det afsatte rådighedsbeløb i 2016 og 2017 blev frigivet ved Byrådsmødet den 22. juni 2016. Rådighedsbeløbet i 2018 søges frigivet nu, men anvendes først primo 2018.

Indstilling

Fagchefen for Trafik og Ejendom indstiller, at Teknisk Udvalg over for Økonomi og Byrådet anbefaler, at:

  1. Der afgives en anlægsbevilling på 4,686 mio. kr. i 2018 til istandsættelse af Færgevej, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2018.
  2. Fortsætte med detailprojektering og udbud af anlægsarbejdet samt igangsættelse af projektet.
Historik

Teknisk Udvalg, 5. april 2017, pkt. 75:

Punkt 1: Anbefales.

Punkt 2: Ole Søbæk (C) stillede forslag om, at den tilladte hastighed fastsættes til 50 km/t, fra Lundevej til J.F. Willumsensvej.

For forslaget stemte: Ole Søbæk (C), Jørgen Bech (V), Kristian Moberg (V) og Jens Ross Andersen (V).

Imod forslaget stemte: Pelle Andersen-Harild (Ø), Carsten Cederholm (A) og Tina Tving Stauning (A).

Forslaget tiltrådt.

Indstillingen anbefales med den justering, at den tilladte hastighed fastsættes til 50 km/t på strækningen fra Lundevej til J.F. Willumsensvej.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Anbefales.

Teknisk Udvalgs indstilling vedr. indstillingspunkt 2, der indebærer at den tilladte hastighed fastsættes til 50 km/t på strækningen fra Lundevej til J.F. Willumsensvej, blev bragt til afstemning.

For indstillingen stemte: Poul Henrik Hedeboe (F), Lars Thelander Bostrøm (O), John Schmidt Andersen (V), Hans Andersen (V) og Ole Søbæk (C).

Imod indstillingen stemte: Tina Tving Stauning (A) og Kim Rockhill (A).

Indstillingen anbefales.

Poul Henrik Hedeboe (F) stillede forslag om, at Byrådet indleder en generel drøftelse af tilladte hastigheder, når lovgivningen åbner mulighed for, at kommunerne kan træffe lokale afgørelser om hastighedsbegrænsninger i byområderne.

For forslaget stemte: Tina Tving Stauning (A), Kim Rockhill (A), Poul Henrik Hedeboe (F), Lars Thelander Bostrøm (O), John Schmidt Andersen (V), Hans Andersen (V) og Ole Søbæk (C).

Forslaget anbefales. 

Sagsfremstilling

Formanden for Teknisk Udvalg ønsker at udvalget forholder sig til muligheden for, at formulere en klima- og energistrategi, som indeholder nogle klare mål, funderet på en høj ambition.

Frederikssund Kommune har været Klimakommune siden 2010. Som en del af aftalen er der fastsat et CO2 reduktionsmål på 2 % årligt. Frederikssund Kommune har i gennemsnit reduceret med 4,7 % årligt i perioden 2010 - 2016. En fortrængning på 2.982 ton, svarende til 432 danskeres udledning.

I takt med de stigende globale klimaproblemer, som følge af den øgede drivhuseffekt, er det nødvendigt med handlinger, der kan medvirke til at imødegå denne udvikling. Regeringens klimamål, hvor Danmark skal være fossilfrit i 2050 indebærer, at Frederikssund Kommune skal reducere CO2 udledningen markant.

Andre kommuner, f.eks. København og Skive drives af mål om CO2 – neutralitet, i hhv. 2025 og 2029. Et ambitiøst mål om neutralitet inden for en overskuelig tidshorisont driver ikke alene kommunen og virksomhederne i kommunen frem mod klima og energirigtige løsninger, det er også med til at tiltrække international opmærksomhed og investeringslyst. Partnerskabet med Cisco, som Frederikssund Kommune deltog i sammen med Københavns og Albertslund Kommuner, var entydigt initieret af Københavns Kommunes mål om CO2 neutralitet i 2025, samt ambitionerne for Vinge.

Som følge af budgetaftalen for 2016 er der udarbejdet en baseline rapport, der viser CO2 udledningen i vores geografiske område. Rapporten viser også fra hvilke sektorer udledningen stammer. Udvalget besluttede på mødet i november 2016, at fremsende rapporten til Klimarådet med en opfordring til, at Klimarådet over for udvalget anbefaler hvilke virkemidler, der efter deres opfattelse, kan bringes i anvendelse for at opnå mest mulig effekt.

Baselinerapport er vedlagt som bilag 1.

Klimarådets anbefalinger er vedlagt som bilag 2.

Endelig har Klimapolitisk Forum i region Hovedstaden besluttet, at der skal udarbejdes en benchmark, der viser resultaterne af klimaindsatsen blandt kommunerne i Region Hovedstaden. Rapporten er lige på trapperne og forventes at lande i kommunerne senere på foråret.                                                     

De indsatsområder, der bør indgå i en klima og energistrategi i Frederikssund Kommune er:

  • Byggeri – renovering, nybyggeri og afspejling i lokalplanlægningen.
  • Vedvarende energi – lokal energiproduktion og fossilfri drivmidler til transport.
  • Klimatilpasning – løsninger mod forhøjet vandstand, miljøturisme.
  • Erhvervsudvikling – cirkulær økonomi, bredt tilsyn, klyngedannelse, erhvervsturisme.

Inden for hvert område er der allerede i dag aktiviteter og projekter, men flere initiativer kan komme til. En klima- og energistrategi vil give en ramme for indsatsen, som derigennem også vil kunne kommunikeres klart.

I vedlagte notat er der givet en række eksempler på, hvilke indsatser der inden for kommunens eget område ville kunne bidrage til reduktion af udledningen. Bilag 3.

Dansk Naturfredningsforening der driver klimakommune ordningen har nu udvidet denne, således at man kan blive Klimakommune Plus. Baggrunden er at en række klimakommuner udfører klimaarbejde, som rækker ud over kommunens egen virksomhed, men er initiativer rettet mod borgere og virksomheder.  Initiativer som kan have betydning for at få lokalsamfundet med i bestræbelserne på at nedbringe CO2 udledningerne.

En stor del af klimakommunerne arbejder også med forskellige former for klimatilpasning. Disse er ofte vanskelige eller meget omkostningstunge at kvantificere i form af CO2-besparelser, men kan ikke desto mindre have en positiv klimaeffekt. Andre klimakommuner tager beslutninger eller deltager i internationale klimasamarbejder, som også har en positiv klimaeffekt.

Sådanne initiativer og ekstraarbejde i Klimakommunerne, har det hidtil ikke været muligt at anerkende i Klimakommune-konceptet. Det bliver det nu muligt med Klimakommune Plus.

Med vores nuværende aktiviteter in mente, opfylder Frederikssund Kommune utvivlsomt kriterierne for at blive klimakommune Plus. Det vil ikke være yderligere omkostninger forbundet med den ændrede tilmelding, som må vurderes at have brandingeffekt.

Oversigt over de 6 initiativer/områder, hvoraf mindst 2 skal være opfyldt, for Klimakommune Puls anerkendelse er vedlagt som Bilag 4.

Økonomi

Økonomi har ingen bemærkninger.

Indstilling

Direktør for Teknik, Miljø og Erhverv indstiller, at Teknisk Udvalg over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Udvalget træffer beslutning om hvorvidt, der udarbejdes forslag til en klima- og energistrategi.
  2. Der på baggrund af vores aktiviteter indsendes ansøgning til DN om, at blive Klimakommune Plus.
Historik

Teknisk Udvalg, 5. april 2017, pkt. 77:

Punkt 1:

Tina Tving Stauning (A) stiller forslag om, at der udarbejdes forslag til en klima- og energistrategi, hvor der er en målsætning om CO2 neutralitet i 2027:

For stemte: Tina Tving Stauning (A), Carsten Cederholm (A) og Pelle Andersen-Harild (Ø).

Imod stemte: Ole Søbæk (C), Jørgen Bech (V), Kristian Moberg (V) og Jens Ross Andersen (V).

Forslaget forkastet.

Ole Søbæk (C) stiller forslag om, at der igangsættes et arbejde med at udarbejde et forslag til klima- og energistrategi, der kan politisk behandles i første halvår 2018.

For stemte: Tina Tving Stauning (A), Jens Ross Andersen (V), Jørgen Bech (V), Kristian Moberg (V), Ole Søbæk (C), Pelle Andersen-Harild (Ø) og Carsten Cederholm (A).

Forslaget tiltrådt.

Punkt 2:

Anbefales.

Beslutning

Teknisk Udvalgs indstilling anbefales.

Lovgrundlag

Planloven.

Sagsfremstilling

I forbindelse med udarbejdelsen af forslag til lokalplan nr. 112 for et udsigtspunkt ved Boulevarden i Vinge, har det vist sig nødvendigt at fastlægge et nyt rammeområde D 2.2.

Kommuneplantillægget har til formål at udskille en del af den eksisterende ramme BB 2.4 i en ny ramme D 2.2. Rammeområde D 2.2 udlægger området til offentligt formål. Kommuneplantillægget fastholder rammeområde D 2.2 som fremtidig byzone og ændrer i rækkefølgebestemmelserne, så D 2.2 arealet frigives til byudvikling fra 2017. Udarbejdelsen af kommuneplantillæg nr. 039 bringer kommuneplanens rammer i overensstemmelse med bestemmelserne i lokalplan nr. 112.

Der er foretaget en miljøscreening af forslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. På baggrund af screeningen og de udførte undersøgelser, er det administrationens vurdering, at ændringen af plangrundlaget, rammeområde D 2.2, ikke vil medføre væsentlig indvirkning på miljøet i forhold til tidligere gældende planlægning for området. Der er derfor ikke udarbejdet en miljøvurdering af kommuneplantillægget. Dette skyldes, at kommuneplantillægget omfatter et mindre område på lokalt plan, hvor det vurderes, at de miljøaspekter, som loven omhandler, ikke vil blive påvirket, jævnfør lovens § 3, stk. 1, nr.1.

Forslag til kommuneplantillæg nr. 039 og miljøscreeningen vedlægges dagsordenen.

Økonomi

Økonomi har ingen bemærkninger.

Indstilling

Fagchefen for By og Landskab indstiller, at Teknisk Udvalg over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 039 for et udsigtspunkt ved Boulevarden i Vinge vedtages og fremlægges i offentlig høring i 8 uger i henhold til gældende lovgivning. 
  2. Der ikke foretages en egentlig miljøvurdering af kommuneplantillægget. Beslutningen herom offentliggøres sammen med planforslaget.
Historik

Teknisk Udvalg, 5. april 2017, pkt. 80:

Anbefales.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Lovgrundlag

Planloven.

Sagsfremstilling

Lokalplanen og tilhørende kommuneplantillæg blev igangsat af Teknisk Udvalg 8. marts 2017.

Forslaget til lokalplan nr. 112 omfatter matrikel nr. 1e og en del af 1d begge Snostrup By, Snostrup. På nuværende tidspunkt fremstår lokalplanens område som dyrkede landbrugsarealer.

Området ligger i umiddelbar forlængelse af Vinge Centrum, nord for den planlagte Boulevard, syd for jernbanen og vest for Snostrupvej. Lokalplanen overfører området til byzone.

Lokalplanen har til formål at sikre etableringen af et udsigts- og oplevelsespunkt i Vinge. Borgerne får med lokalplanen mulighed for at følge med i byggeprocessen af blandt andet Vinge Centrum samt udsigt over landskabet i øvrigt. Projektet vil kunne give borgerne et kig ind i tilblivelsesprocessen af det fremtidige Vinge med arkæologiske udgravninger, byggemodning af grunde og slutteligt de færdigt etablerede bygninger mv. For at forbedre udsigtsmulighederne kan der etableres en udsigtsplatform på det højtliggende område. Lignende muligheder er der også for andre større byudviklingsprojekter i Europa. Der gives også mulighed for, at den midlertidige pavillon, som pt. står ved Dalvejen 3, kan sættes op inden for lokalplanens område som kombineret informations- og besøgscenter samt sekretariatsfunktion mm. Der sikres god tilgængelighed til området for både bilister, cyklister og fodgængere.

Øst for udsigtsplatformen kan der etableres en skulpturpark, cykelparkering og faciliteter i forbindelse med supercykelstien, hvilken løber umiddelbart nord for lokalplanområdet langs S-banen. I den nordlige del af området kan der etableres et grønt kvartersbælte, og der skal etableres et regnvandsbassin i den sydøstlige del af området. 

I den vestlige del af området etableres en nærgenbrugsstation til borgere med mindre mængder affald i lokalområdet. Affaldscontainerne kan etableres som nedgravede containere, hvor kun selve indkastet er synligt på jordoverfladen. I lokalplansprocessen har administrationen vurderet, at området nær Boulevarden og nær bygrænsen er en god placering for en nærgenbrugsstation. Der vil således være god tilgængelig dertil for borgere i Vinge, Snostrup, Store Rørbæk med flere.  

Lokalplanforslaget og miljøscreeningen vedlægges dagsordenen.

Økonomi

Økonomi har ingen bemærkninger.

Indstilling

Fagchefen for By og Landskab indstiller, at Teknisk Udvalg over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Forslag til lokalplan nr. 112 for et udsigtspunkt ved Boulevarden i Vinge vedtages og sendes i offentlig høring i 8 uger. 
  2. Der træffes afgørelse om, at planen ikke har væsentlig indvirken på miljøet jf. den medfølgende miljøscreening af lokalplanen. Beslutningen herom offentliggøres sammen med planforslaget.
Historik

Teknisk Udvalg, 5. april 2017, pkt. 81:

Anbefales.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Lovgrundlag

Lov om miljømål (lovbekendtgørelse nr. 1251 af 94/9 2016), bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner (nr. 944 af 27. juni 2016) og bekendtgørelse om tilvejebringelse af Natura 2000 skovplanlægning (nr. 946 af 27. juni 2016), Lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer (nr. 1533 af 10. dec. 2015)

Sagsfremstilling

Naturteamet har udarbejdet handleplaner for Natura 2000-områderne:

  • Nr. 136 for Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov.
  • Nr. 244 for Kyndby Kyst.        

Natura 2000-handleplanerne redegør for en række tiltag, som opretholder eller forbedrer naturtilstanden på de naturtyper og arter, som danner grundlag for udpegningen af Natura 2000-områderne.

Planerne udarbejdes med afsæt i Miljøstyrelsens Natura 2000 planer. Her i 2. planperiode fra 2016-2021 er der fokus på færdiggørelse og sikring af indsatsen fra den første planperiode (2009-2015), at skabe sammenhæng mellem små og fragmenterede habitatnaturområder, at sikre levesteder for ynglefugle (særligt Roskilde Fjord) samt fokus på bekæmpelse af invasive arter.

Planerne har været i offentlig høring fra den 7. november til og med den 20. december 2016. Der er indkommet høringssvar til planerne.

Miljøstyrelsen har til begge planer skrevet, at alle kommuner skal lave en screening for om der skal udarbejdes en strategisk miljøvurdering (SMV) af handleplanerne.

Miljøstyrelsen har bemærket, at den konkrete indsats i videst muligt omfang forudsættes gennemført ved frivillige aftaler. (Der må ikke stå, at planen udelukkende gennemføres via frivillighed, da kommunen er forpligtet til at gennemføre handleplanen, også hvis det måtte vise sig, at de fornødne frivillige lodsejeraftaler ikke kan indgås.

Naturstyrelsen har bemærket, at deres indsatser også skulle skrives ind i planen for Roskilde Fjord.

Styrelsernes bemærkninger har givet anledning til rettelser i planerne. Forvaltningen har desuden foretaget en SMV-screening og vi har vurderet, at der ikke skal laves en strategisk miljøvurdering af handleplanerne. Afgørelsen er i høring i 4 uger (udløber den 21. april 2017).

Det vurderes, at rettelserne er af en sådan karakter, ikke giver anledning til en fornyet offentlighedsperiode.

Yderligere høringssvar vedrørende Roskilde Fjord planen

Danmarks Naturfredningsforening, Frederikssund afd. bemærker, at Frederikssund Kommune bør have en indsatsplan for Kæmpe Bjørneklo. En indsats mod invasive arter i Natura 2000 områder er ikke afhængig af en indsatsplan, men forvaltningen har planer om, at man på et senere tidspunkt påbegynder udarbejdelsen af en indsatsplan for Kæmpe Bjørneklo.

Dansk Ornitologisk Forening, Frederikssund afd. skriver, at problemet med menneskelig færden i yngletiden er et problem, som der bør tages hånd om. Skiltning om adgangsreglerne mener de ikke er tilstrækkeligt.

Forvaltningen mener dog ikke, at vi skal opstille egentlig afspærringer på øerne, og vi kan ikke regulere sejladsreglerne i en handleplan, da Styrelsen er myndighed på dette.

DOF mener, at vi burde fokusere mere på skovfuglene på udpegningsgrundlaget, da for eksempel sortspætte er i tilbagegang.

Sortspætte er i generel tilbagegang på Sjælland og har været det i en årrække på trods af, at man har øget andelen af naturskov med dødt ved (og myretuer, som danner fødegrundlag for sortspætte) blandt andet på Odsherred. Selv på Bornholm, hvor sortspætten har været i større antal, er der kun få par tilbage. Man kender ikke årsagen til denne tilbagegang, oplyser Naturstyrelsen. Vi har valgt at følge retningslinjerne i statens naturplaner for Roskilde Fjord Natura 2000 område, der ikke indeholder retningslinjer for skovfuglene, men for fuglearter knyttet til fjorden.

DOF foreslår et midtvejsarrangement som opfølgning på Roskilde Fjord handleplanen, og det vil vi gerne imødekomme.

Udover de to Natura 2000-områder, hvis handleplaner er udarbejdet her i kommunen, er der i Frederikssund Kommune to andre Natura 2000-områder. Det ene er Jægerspris Skydeterræn, hvor forsvaret udarbejder egen handleplan. Det andet er Natura 2000-område nr. 139 Øvre Mølleådal, Fure Sø og Frederiksdal Skov. Kommunens areal udgør kun en meget lille del af Natura 2000-områdets samlede areal, vi har ingen habitatnaturtyper, og der skal ikke gennemføres nogen tiltag i Frederikssund Kommune.

Natura 2000-handleplanerne nr. 136, 244 og 139 vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside. Der er 4 ugers klagefrist. Planerne er vedlagt som bilag til punktet.

Økonomi

Der er i 2017 et afsat driftsbudget på 0,106 mio. kr. til Natura 2000.

Indstilling

Fagchefen for By og Landskab indstiller, at Teknisk Udvalg over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. De tre Natura 2000-handleplaner vedtages:
  • Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov.
  • Kyndby Kyst.
  • Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov.
Historik

Teknisk Udvalg, 5. april 2017, pkt. 83:

Anbefales.

Beslutning

Anbefales.

Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven.

Sagsfremstilling

Der har i mange år været et behov og et ønske at skabe mulighed for at opføre et hotel - og konferencecenter på Kalvøen. Området blev således lokalplanlagt til formålet i 1989. Rammerne for byggeriet blev udarbejdet i samarbejde med daværende Overfredningsnævn, der var myndighed i spørgsmål om strandbeskyttelseslinjen, idet området var omfattet af dette forhold.

Bestemmelserne i lokalplanen indeholdt en række begrænsninger i forhold til et nyt hotelbyggeri. Alene det formsprog, der ligger til grund for lokalplanens bestemmelser omkring byggefelt og arkitektur, vanskeliggør muligheden for at skabe et spændende og imødekommende byggeri, der kan understøtte Frederikssund bys udvikling og kommunens turismestrategi.

De eksisterende bindinger medfører, at projektet aldrig har været – og heller ikke kan forventes at blive - økonomisk rentabelt.

Det har senest i 2015 været forsøgt at skabe mulighed for byggeriet via forsøgspuljen for Natur- og Kystturismen. Trods det, at projektet både af Naturstyrelsen og Erhvervsstyrelsen blev vurderet til ikke at belaste miljøet, blev det ikke udvalgt til realisering på grund af sin begrænsede økonomiske størrelse set i forhold til de øvrige projekter i puljen.

Med den nye Naturbeskyttelseslov, som forventes vedtaget inden sommerferien, åbnes der mulighed for, at Miljø- og Fødevareministeren efter ansøgning fra kommunerne kan ændre eller ophæve grænserne for strandbeskyttelseslinjen udstrækning indenfor rammer som fastsættes i loven. Loven nævner specifikt mulighed for ophævelse af strandbeskyttelse mellem to havne.

Området mellem de to havne omfatter Tippen og Kalvøen.

Den eksisterende kommuneplanramme fastsætter anvendelsen af Kalvøen til: Offentlig tilgængeligt natur- og fritidsområde samt lystbådehavn. Sportshal, hotel- og kursusfaciliteter og andre tilknyttede aktiviteter, såsom f.eks. restauration.

Af bemærkninger til anvendelsen fremgår det desuden at: Området skal friholdes for bebyggelse, som ikke er nødvendig for områdernes anvendelse til fritidsformål. Dog kan der indenfor nærmere angivet område tillades byggeri til hotel- og kursusfaciliteter med tilknyttede aktiviteter.

Såfremt strandbeskyttelseslinjen ophæves for Kalvøen, vil der indenfor den gældende kommuneplanramme kunne udarbejdes en ny lokalplan, der åbner mulighed for et moderne hotel- og konferencecenter og samtidig fastholder Kalvøen som det rekreative, offentlig område, det er i dag.  Det anbefales, at strandbeskyttelsen på Kalvøen søges ophævet i sin helhed.

Tippens anvendelse er jævnfør kommuneplanen fastlagt til: Offentligt tilgængeligt fritidsområde samt sikret depot for forurenet jord fra havneområdet. Af bemærkningerne fremgår det, at området ikke må bebygges. Ved en ophævelse af strandbeskyttelseslinjen kan plangrundlaget bibeholdes, men en ophævelse vil give mulighed for en betydelig administrativ forenkling i forbindelse med offentlige arrangementer i området.

På ovennævnte baggrund anbefales det, at administrationen udarbejder og fremsender ansøgningsmateriale til Miljø – og Fødevareministeriet med henblik på ophævelse af strandbeskyttelseslinjen for området fra Tippen i nord til og med Kalvøen sydligste punkt (se bilag 1).

Økonomi

Økonomi har ingen bemærkninger.

Indstilling

Direktøren for Teknik, Miljø og Erhverv indstiller til Teknisk Udvalg at:

  1. Administrationen udarbejder og fremsender ansøgningsmateriale til Miljø – og Fødevareministeriet med henblik på ophævelse af strandbeskyttelseslinjen mellem Frederikssund havn og Marbæk Havn omfattende Tippen og Kalvøen.
Historik

Teknisk Udvalg, 5. april 2017, pkt. 79:

Indstillingen blev bragt til afstemning.

For indstillingen stemte: Ole Søbæk (C), Jens Ross Andersen (V), Kristian Moberg (V) og Jørgen Bech (V).

Imod stemte: Pelle Andersen-Harild (Ø).

Undlod at stemme: Tina Tving Stauning (A) og Carsten Cederholm (A).

Anbefales.

Sagen går videre til Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning

Teknisk Udvalgs indstilling blev bragt til afstemning.

For indstillingen stemte: Lars Thelander Bostrøm (O), John Schmidt Andersen (V), Hans Andersen (V) og Ole Søbæk (C).

Undlod at stemme: Poul Henrik Hedeboe (F), Kim Rockhill (A) og Tina Tving Stauning (A).

Indstillingen anbefales.

Lovgrundlag

Planloven.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune har modtaget dispensationsansøgning om facadebeklædning på enfamiliehus der er ved at blive opført på Dådyrvej 36, 4050 Skibby, se bilag.

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 91, for området Dådyrvej, som blev vedtaget i 2005.

Fakta om sagen

Der ansøges om at beklæde hele boligens facadeareal med fibercementplader, som har en overflade med træstruktur. Fibercement med træstruktur er kendt for sin synlige og vekslende åreaftegning i overfladen.

Det ansøgte beklædningsmateriale er ikke i overensstemmelse med lokalplanbestemmelser, når der står at facader / udvendige bygningssider skal være træ eller med træbeklædning. Det er derfor et materiale der kræver dispensation fra lokalplanen.

Den konkrete lokalplanbestemmelse er: "Lokalplan nr. 91, § 7.1 om at facader og udvendige bygningssider skal udføres i almindeligt murværk, fremstå med træbeklædning eller en kombination af murværk og træbeklædning."

Ansøger begrunder sin dispensationsansøgning med, at:

  • Produktet ligner træ, da de ønsker at bruge fibercement med træstruktur.
  • Det er svært at se forskel fra et fiberbræt og et træbræt.
  • Der er fordele ved at bruge denne slags beklædningsmateriale: Rådner ikke, kan genanvendes, høj levetid, kan ikke brænde og er vedligeholdelsesfrit.

Administrationens vurdering

Det ansøgte vurderes at medføre et udseende, som er fremmed for lokalplanområdet, dvs. at huset vil få et anderledes udseende, end det lokalplanen giver mulighed for og var tiltænkt.

Specielt da der er tale om at hele boligens facadeareal beklædes med materialet. På trods af at materialet er med træstruktur, så det skal ligne træ, så vurderes det, at det bliver tydeligt, at der ikke er tale om træ.

En dispensation til det ansøgte, vil gøre det vanskeligt fremover at regulere anvendelsen af lignende produkter. Der findes nogle tilsvarende og lignende produkter på markedet, men produkterne kan være forskellige i forhold til struktur, farver og overfladebehandling.

Økonomi

Økonomi har ingen bemærkninger.

Indstilling

Fagchefen for By og Landskab indstiller til Teknisk Udvalg, at: 

1. Der meddeles afslag til det ansøgte.

Historik

Teknisk Udvalg, 5. april 2017, pkt. 87:

Jørgen Bech (V) stiller forslag om, at der meddeles dispensation til anvendelse af det ansøgte materiale.

For stemte: Jørgen Bech (V), Kristian Moberg (V) og Pelle Andersen-Harild (Ø).

Imod stemte: Tina Tving Stauning (A), Carsten Cederholm (A) og Ole Søbæk (C).

Forslaget forkastet.

Jørgen Bech (V) begærer sagen i Byrådet.

Fraværende:

Jens Ross Andersen (V)

Beslutning

Drøftet.

Lovgrundlag

Budgetaftalen 2016.

Sagsfremstilling

Fritidsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet skal tage stilling til tidsplan og anlægsbevilling til planlægning af Bevægelsesbånd i Skibby.

Byrådet vedtog med budget 2016 at afsætte 3,5 mio. kr. til etablering af et bevægelsesbånd i Skibby. Budgettet er fordelt med 1,5 mio. kr. i 2017 og 2,0 mio. kr. i 2018.

Budgetaftalen lyder: Der udarbejdes i samarbejde med Skibby Aktive, Idrætsrådet og skolen et konkret projektforslag til et bevægelsesbånd mellem Fjordlandsskolen, afdeling Skibby og hallen i Skibby udformet som en aktivitetsløjpe, der samtidig fungerer som et sikkert stisystem mellem skole og hal.

Etableringen af bevægelsesbåndet indgår som et element i Helhedsplanen for Skibby lokalområde, der blev igangsat af Økonomiudvalget den 22. marts 2017 punkt 50. Her kobles bevægelsesbåndet sammen med en række øvrige initiativer for Skibby. Tidsplanen for Helhedsplan Skibby beskriver, at styregruppen mødes første gang i juni, samt at de første borgermøder og byworkshops afholdes i september. Den vedlagte procesplan for bevægelsesbåndet er koordineret i forhold til tidsplanen for helhedsplan Skibby. Samtidig er det administrationens anbefaling, at de lokale samarbejdspartnere, som beskrevet i budgetaftalen, repræsenteres ved styregruppen for Helhedsplan Skibby.

Med denne procesplan vil der blive tilknyttet en ekstern rådgiver. Rådgiveren skal igennem dialog med Styregruppen for Helhedsplan Skibby udarbejde et projektforslag for etablering af bevægelsesbåndet.

En projektbeskrivelse forventes klar til fremlæggelse for Fritidsudvalget i december 2017.

Økonomi

Der er i perioden 2017-2018 afsat 3,538 mio. kr. til bevægelsesbånd i Skibby, fordelt med 1,5 mio. kr. i 2017 og 2,038 mio. kr. i 2018.

Indstilling

Kultur- og Fritidschefen indstiller, at Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Den vedlagte tidsplan godkendes.
  2. Der afgives en anlægsbevilling på 0,75 mio. kr., til rådgivning og forundersøgelser finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2017.
Historik

Fritidsudvalget, 5. april 2017, pkt. 56:

Ad 1. Godkendes.

Ad 2. Anbefales.

Fraværende:

Tom Lysgaard (E).

Anne-Lise Kuhre (A).

Beslutning

Indstillingspunkt 1 godkendt af Fritidsudvalget.

Indstillingspunkt 2 anbefales.

Lovgrundlag

LBK nr. 1345 af 23. november 2016 om retssikkerhed og administration på det sociale område § 30-33.

Socialministeriets vejledning nr. 40 af 11. maj 2011 om Ældreråd.

Sagsfremstilling

Byrådet har ansvaret for, at der afholdes valg til Ældrerådet mindst hver fjerde år, og fastsætter i samarbejde med Ældrerådet regler for, hvordan valget skal afholdes.

Som led i administrationens forberedelser til det kommende ældrerådsvalg har Ældrerådet gennemgået valgprocedure for ældrerådsvalget samt ændringer til vedtægten for Ældrerådet, der blev godkendt af Byrådet den 19. marts 2013, sag nr. 25.

Siden sidste valg i 2013 har Byrådet på deres møde den 23. november 2016 udvidet antallet af afstemningsområder, idet der etableres yderligere et valgsted i Frederikssund By, så der fremover er tre afstemningssteder: Nord (Trekløverskolen), Midtby (Frederikssundhallen) og Syd (Ådal skole). Efter udvidelsen er der i alt seks afstemningssteder i kommunen, idet der fortsat er et afstemningssted i Skibby, Jægerspris og Slangerup.

Administrationen er efter den første dialog med Ældrerådet i marts måned 2017 blevet opmærksom på, at den gældende vedtægt fra 2013 for sammensætning og valg til Ældrerådet indeholder en uklar formulering, der kan give forskellige fortolkningsmuligheder.

Med henblik på at tydeliggøre og skabe klarhed omkring vedtægtens formuleringer i pkt. 3.1 og 3.3 har administrationen foretaget nogle sproglige og indholdsmæssige tilretninger. Formålet med ændringerne er at sikre at indholdet i vedtægten er i overensstemmelse med socialministeriets vejledning for afholdelse af valg. Eksempelvis er suppleanter i vedtægten udskiftet med stedfortrædere i tråd med ministeriets vejledning, ligesom lokalområder er udskiftet til afstemningsområder.

Vedtægten er endelig tilpasset byrådets beslutning om oprettelse af yderligere et afstemningsområde i Frederikssund by, således, at de 6 afstemningsområder geografisk tager hensyn til repræsentationen i Ældrerådet.

På det kommende møde i april måned med Ældrerådet er det planen, at forslagene til vedtægtsændringer drøftes med henblik på at afgive et høringssvar inden byrådets vedtagelse.

Den reviderede procedure for valg til Ældreråd samt vedtægten fra 2017 er vedlagt som bilag.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Evt. høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Høringssvar Ældrerådet:

Punkt 3.1 i vedtægten Teksten ændres til:

Ældrerådet består af 9 medlemmer, der alle vælges ved direkte valg. Rådet skal sammensættes med to personer fra hhv. Skibby, Jægerspris og Slangerup og tre personer fra Frederikssund. Hvis der ikke kan findes to / tre kandidater i et af områderne, går de ledige pladser til den kandidat, som har fået flest stemmer.

Vi finder det uhensigtsmæssigt og problematisk at man bruger afstemningsområder, som opdeler Frederikssund efter bopæl og ikke ifølge den gamle kommunegrænse.

Ældrerådet lægger vægt på at valgproceduren forbliver som hidtil.

Høringssvar Handicaprådet:

Taget til efterretning.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalgets møde 19. april 2017:

Administrationen har på baggrund af Velfærdsudvalgets behandling tilrettet vedtægtens pkt. 3.1 og 3.3, så denne tager højde for at de kandidater, der får flest stemmer, som udgangspunkt vælges ind i Ældrerådet. Alle afstemningsområder (i Frederikssund, Skibby, Jægerspris og Slangerup) skal dog være repræsenteret, såfremt afstemningsområdet har en opstillet kandidat. De tilhørende procedurer for valget 2017 er samtidig konsekvensrettet som følge af ændringerne i vedtægten.

Økonomi

 Økonomi har ingen bemærkninger.

Indstilling

Indstilling til Velfærdsudvalgets møde 6. april 2017:  

Ældre- og Socialchefen indstiller til Velfærdsudvalget, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

  1. Ældrerådet høringssvar drøftes.
  2. Vedtægterne for Ældrerådet godkendes.

Indstilling til Økonomiudvalgets møde 19. april 2017:

Ældre- og Socialchefen indstiller at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

  1. De reviderede vedtægter for Ældrerådet - med Velfærdsudvalgets ændringer - godkendes. 
Historik

Velfærdsudvalget, 6. april 2017, pkt. 42:

Udvalget kan tilslutte sig oplæggets intentioner, men ønsker tilrettet sætningen i bilaget for procedurer side 2, så listen fordeles efter stemmeantal først og dernæst efter fordeling i afstemningsområder. Udvalget drøftede indstillingens punkt 1 og udvalget anbefaler indstillingens punkt 2. Bilaget tilrettet forud for Byrådets endelige behandling.

Fraværende:

Anne-Lise Kuhre (A).

Beslutning

Anbefales.

Lovgrundlag

Serviceloven § 83 og § 84 samt Sundhedsloven § 138

Sagsfremstilling

Byrådet har tidligere i forbindelse med budget 2016 besluttet, at der på omsorgscenteret De Tre Ege skal foretages en ombygning af afdeling C, som lidt forsinket først forventes gennemført i foråret 2017.

Projektet med ombygning på De Tre Ege består af tre dele: Den nuværende sygeplejeklinik, som fysisk er placeret i selve afdelingen, skal etableres mere hensigtsmæssigt på en central og tilgængelig placering på omsorgscenteret. Fællesarealerne i afdelingen istandsættes og optimeres, bland andet ved anvendelse af sygeplejeklinikkens nuværende lokaler. Endelig etableres en udestue i forlængelse af afdelingen.

På investeringsoversigten for 2016 (anlægsbudgettet) er der afsat 0,900 mio. kr., som Ældre og Social Service med denne sag søger om bliver frigivet.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Evt. høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Høringssvar Ældrerådet:

Taget til efterretning.

Høringssvar Handicaprådet:

Taget til efterretning.

Økonomi

Der var i 2016 afsat 0,900 mio. kr. til ombygning af afdeling C på De Tre Ege. Beløbet blev ikke anvendt i 2016 og søges derfor overført til 2017 via overførselssagen.

Indstilling

 Ældre og Socialchefen indstiller, at Velfærdsudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at:

  1. Der afgives anlægsbevilling på 0,900 mio. kr. til ombygning af afdeling C på De Tre Ege. Beløbet finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2016, som er søgt overført til budget 2017 via overførselssagen.
Historik

Velfærdsudvalget, 6. april 2017, pkt. 38:

Anbefales.

Fraværende:

Anne-Lise Kuhre (A).

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Velfærdsudvalget skal drøfte, om udvalget over for Økonomiudvalget vil anbefale, at der prioriteres midler til flytning af demensdaghjemmet og det somatiske daghjem fra Østergården til Tolleruphøj, som led i udmøntningen af budgetaftalen for 2017. Såfremt udvalget ikke ønsker at fremme dette, skal Økonomiudvalget godkende udvalgets eventuelt nye indstilling, da der er tale om budgetforligstekst.

Det fremgår af budgetforliget for 2017-2020, at demensdagtilbuddet og det somatiske daghjem flyttes til den tidligere rehabiliteringsafdeling på omsorgscentret Tolleruphøj. Der er ikke afsat midler til istandsættelse af den tidligere rehabiliteringsafdeling til formålet.

Demensdaghjemmet har 24 pladser, som aktuelt deles mellem 49 borgere, mens det somatiske daghjem har 18 pladser, som aktuelt deles mellem 40 borgere.

Den tidligere rehabiliteringsafdeling ligger som en selvstændig fløj ved Tolleruphøj og anvendes pt. ikke. Anvendelse af den tidligere rehabiliteringsafdeling til de to daghjem forudsætter en grundlæggende ombygning, hvor en del vægge flyttes, så de svarer til behovet, og hvor loft, gulv, el og VVS udskiftes.

Ombygning og istandsættelse anslås at beløbe sig til 8,5 mio. kr. Antallet af kvadratmeter, som daghjemmene vil råde over, vil stort set være det samme som det nuværende areal på Østergården.

Hvis daghjemmene ligger i tilknytning til et omsorgscenter, kan det være med til at forberede overgangen fra eget hjem til plejebolig. Dette både i kraft af at borgerne har deres gang på omsorgscentret, og at der er mulighed for et tæt samarbejde mellem daghjem og omsorgscenter og f. eks. rotation blandt medarbejderne og synergi i forhold til en organisering af tilbuddet, så ledelsen af daghjemmet integreres med den øvrige ledelse af omsorgscentret på Tolleruphøj. Der kan også skabes sammenhæng til det nye forebyggende aktivitetstilbud på Tolleruphøj. Beliggenhed i tilknytning til et omsorgscenter kan dog omvendt også betyde, at (yngre) demente ikke kan identificere sig med tilbuddet.

Dagaktiviteten, som er placeret i parterre-etagen på Østergården, udfases i løbet af 2017, og der etableres i stedet nye aktivitetstilbud på omsorgscentrene, jvf. beslutning i forbindelse med budgetforliget og sag på Velfærdsudvalgets dagorden i marts 2017. Med dagaktivitetens udflytning frigøres parterre-etagen, og lokalerne kan anvendes til anden aktivitet.

Klub Stjerneskud, som er et visiteret fritidstilbud til borgere med udviklingshæmning, har i dag lokalefællesskab med Gnisten og er normeret til 100 pladser. Klub Stjerneskud har længe ønsket andre faciliteter, herunder særligt et eget lokale. Fremmødet til Klub Stjerneskuds aktiviteter er ca. 30 personer pr. gang. Klub Stjerneskud ville kunne anvende parterre-etagen på Østergården, som dagaktiviteten fraflytter, og vil samtidig kunne have glæde af daghjemmets faciliteter i eftermiddags- og aftentimerne, når daghjemmets brugere er taget hjem. Fire af Lundens beboere benytter sig pt. af Klub Stjerneskud og vil dermed have meget kort afstand til tilbuddet, hvis det flyttes til Østergården.

Østergården har undergået store forandringer siden udflytningen af beboerne til 1. etape af Pedershave og huser i dag udover daghjemmet ca. 100 arbejdspladser til døgnplejen, visitationen og sundhedssekretariatet (de borgerrettede tilbud). Men grundstrukturen i Østergården er, at det er et tidligere plejecenter, og det kræver dermed fortsat større investeringer i renovering, hvis lokalerne skal ændre anvendelse. Østergården ligger dog meget centralt placeret i Frederikssund, og grunden kan derfor være attraktiv i et byudviklingsperspektiv.

Det kan derfor overvejes som led i Space Management at afhænde Østergården på sigt, når der er fundet egnede faciliteter til daghjem og administrative medarbejdere, f.eks. hvis det på et tidspunkt besluttes at udvide Tolleruphøj Omsorgscenter, og når etablering og indhold af et sundhedshus på Frederikssund Hospital er afklaret yderligere i et samarbejde med Region Hovedstaden og øvrige samarbejdspartnere.

Sundhedsudvalget drøfter ligeledes pejlemærker for det videre arbejde med udmøntningen af budgetforliget omkring Østergårdens fremtidige anvendelse. Udvalgets evt. beslutning medtages på Velfærdsudvalgets møde. Der er planlagt fællesmøde mellem Sundhedsudvalget og Velfærdsudvalget i juni 2017 med henblik på drøftelse af Ungekollegiets og Parkvej 12 juridiske konstruktioner, samt en forelæggelse af scenarium for nybyggeri til Ejegod ved siden af Gnisten og Stjerneskud på det nuværende Lundens arealer.

Afdelingsleder Hanne Larsen deltager under behandling af punktet.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Evt. høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer. 

Høringssvar Ældrerådet:

Taget til efterretning.

Høringssvar Handicaprådet:

Taget til efterretning.

Økonomi

Der er ikke afsat anlægsbudget til istandsættelse af rehabiliteringsafdelingen i 2017 eller i overslagsårene. Muligheder for driftsoptimeringer mellem daghjem og plejeboliger på Tolleruphøj kan konkretiseres yderligere i den videre proces.

Indstilling

Ældre- og socialchefen indstiller, at Velfærdsudvalget drøfter følgende pejlemærker for det videre arbejde med udmøntning af budgetforliget:

  1. Om udvalget ønsker at fastholde det somatiske daghjem og demensdaghjemmet på Østergården.
  2. Om udvalget ønsker at give mulighed for, at Klub Stjerneskud kan benytte daghjemmets faciliteter uden for daghjemmets åbningstid (stueplan).
  3. Om udvalget ønsker at give mulighed for, at Klub Stjerneskud kan benytte den tidligere dagaktivitets faciliteter i parterre-etagen både i dag- og aftentimerne.
  4. Om udvalget finder det hensigtsmæssigt ikke at investere flere midler i Østergården, da Østergården på længere sigt ønskes afviklet som kommunal bygning.
Historik

Velfærdsudvalget, 6. april 2017, pkt. 37:

Velfærdsudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget at indstillingens punkt 1 godkendes, dvs. at demensdaghjemmet og det somatiske daghjem fastholdes på Østergården.

Velfærdsudvalget drøftede indstillingens punkt 2 og 3 og støtter Sundhedsudvalgets ønske om at sende forslaget om flytning af Klub Stjerneskud i høring blandt bruger- og pårørenderåd, samt Handicapråd.

Indstillingens punkt 4 blev drøftet.

Fraværende:

Anne-Lise Kuhre (A).

Beslutning

Indstillingspunkt 1 godkendt under forudsætning af godkendelse i den samlede forligskreds.

Lovgrundlag

Sundhedsloven

Sagsfremstilling

Sundhedsudvalget forelægges denne sag med henblik på, at udvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at godkende de fælles KKR-mål for sundhed.

Baggrund

Kommunerne i hovedstadsregionen har siden 2013 arbejdet med rammepapirer for somatik og psykiatri, som beskriver de 29 kommuners fælles indsats for at løfte kvaliteten på sundhedsområdet. Rammepapirerne har skabt en fælleskommunal sundhedspolitisk dagsorden i KKR-Hovedstaden, som har styrket kommunernes fælles stemme og vist en retning til KL og regeringen samt til samarbejdspartnere som Region Hovedstaden og PLO-Hovedstaden.

KKR-Hovedstaden har bedt om, at rammepapirerne fornys.  KKR har på møde den 6. februar 2017 indstillet, at vedlagte KKR-mål for sundhed udsendes til kommunalbestyrelsernes godkendelse. KKR-mål for sundhed erstatter de tidligere rammepapirer.

KKR-mål for sundhed

Formålet med KKR-mål for sundhed er, at kommunerne sætter en fælleskommunal dagsorden på vigtige områder, hvor kommunerne sammen kan yde en bedre indsats til borgerne. Når de 29 kommuner i hovedstadsregionen samarbejder, kan vi bl.a. yde en endnu bedre indsats til borgerne i det nære sundhedsvæsen.

KKR-mål for sundhed kan kort opsummeres således:

  • Vi vil sikre effektive akuttilbud i det nære sundhedsvæsen til borgere med fysiske sygdomme.
  • Vi vil skabe tydelighed om, hvad kommunerne tilbyder borgere i akut psykiatrisk tilstand.
  • Vi vil forbedre de unges fysiske og mentale sundhed.

Målene tegner ikke nødvendigvis de største sundhedsudfordringer for den enkelte kommune, men de tegner de udfordringer, som ligger på den fælleskommunale bane, som der ikke arbejdes med i regi af sundhedsaftalen eller andre regi.

På akutområdet for borgere med fysiske sygdomme har kommunerne som følge af handlingsplan for den ældre medicinske patient en fælleskommunal opgave. Kommunerne skal i 2018 sikre borgerne adgang til en akutfunktion, som lever op til Sundhedsstyrelsens nye standard. KKR-målene understøtter en fælles og entydig profil for de kommunale akutfunktioner. Det vil give et godt grundlag for, at kommunerne hjælper hinanden, herunder at vi opnår en tilstrækkelig volumen bl.a. via fælles drift af tilbud mellem kommuner.

På akutområdet for borgere med akutte psykiatriske tilstande handler KKR-målene om at få en fælleskommunal holdning til og ambition for, hvilken rolle kommunerne skal spille på det akutte psykiatriområde. Der er ikke krav om, at den enkelte kommune skal have et akuttilbud til borgere i akut psykiatrisk tilstand, men der vil være videndelingsaktiviteter for at sikre, at de kommuner, som arbejder med tilbud på området, kan tilrettelægge tilbuddene, så de får størst mulig effekt.

På forebyggelsesområdet er de unges sundhed helt nødvendig at samarbejde om, fordi de unge lever deres liv på tværs af kommunegrænser. Kommunerne skal forebygge for hinandens unge, dér hvor de færdes, og sammen skabe en fælles strategi for fremme af fysisk og mental sundhed på tværs af kommuner og ungdomsuddannelser. De unge er valgt, fordi der er nogle væsentlige sundhedsudfordringer, som kommunerne enkeltvis vil få svært ved at løse.

Proces for udarbejdelsen af KKR-mål for sundhed

KKR-målene er efter ønske fra KKR udarbejdet i en proces med løbende inddragelse af udvalgsformænd og -medlemmer fra de 29 kommuner. Alle kommuner har haft mulighed for at give input til relevante temaer, som dernæst er blevet drøftet på to administrative og to politiske dialogmøder i 2016.

Forudsætninger for implementering

Udgangspunktet for KKR-mål for sundhed er, at de kan implementeres inden for de gældende økonomiske rammer. Målene vedrører opgaver, som kommunerne allerede løser i dag. Nogle indsatser vil løses bedst, når det sker i samarbejde mellem kommuner, f.eks. på akutområdet. Her kan forpligtende driftssamarbejder mellem et antal kommuner være relevant, f.eks. i klyngeregi.

I bilag 3 fremgår administrationens vurdering af, hvad der skal til for at Frederikssund Kommune kan bidrage til opnåelse af de enkelte mål.

Opfølgning på KKR-mål for sundhed

KKR-mål for sundhed sigter primært på udviklingen i 2017 og 2018. Papiret forventes at udvikle sig løbende, hvilket giver mulighed for at reagere på udviklingen på området og politiske prioriteringer for fællesskabet af de 29 kommuner. Afhængigt af karakteren af ændringerne vil de blive forelagt KKR og evt. kommunalbestyrelserne. Udviklingsområderne, som står til sidst i KKR-mål for sundhed, vil være oplagte at tage frem, når der bliver plads til nye mål.  

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Evt. høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Høringssvar Handicaprådet:

Taget til efterretning.

Høringssvar Ældrerådet:

Taget til efterretning.

Økonomi

 Økonomi har ingen bemærkninger.

Indstilling

Sundhedschefen indstiller, at Sundhedsudvalget over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. KKR mål for sundhed godkendes.
Historik

Sundhedsudvalget, 4. april 2017, pkt. 35:

Anbefales.

Fraværende:

Kirsten Weiland (A).

Velfærdsudvalget, 6. april 2017:

Anbefales.

Fraværende:

Anne-Lise Kuhre (A).

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

I budgetaftalen 2017 er der afsat en pulje på 5,0 mio. kr., årligt fordelt med 2,5 mio. kr. i 2017 og 2018 via Økonomiudvalgets implementeringspulje til konkret samarbejde med videregående uddannelsesinstitutioner. Puljen skal som medfinansiering bidrage til, at der kan udvikles lokalt funderet samarbejde om efter- og videreuddannelsesmuligheder på bachelor, - kandidat og PhD-niveau.

Udmøntning af opgaven er placeret med reference til Vækstudvalget.

Vækstudvalget har bedt administrationen komme med et oplæg til strategi for arbejdet.

Administrationen ser ingen indikatorer for, at der umiddelbart kan skabes en stationær afdeling af en eksisterende uddannelsesinstitution i Frederikssund. Kommunen har ingen historik i forhold til videregående uddannelser, bortset fra det nu nedlagte seminarium i Jægerspris. Det betyder, at Frederikssund skal "opfinde sig selv" som uddannelsesplatform og gøre sig synlig på det eksisterende uddannelsesmarked.

Med afsæt i Vinge, Fjordforbindelsen samt det omfattende klimaarbejde, der kendetegner kommunen forslås det, at tilbyde Frederikssund som en uddannelsesplatform for videregående uddannelsesinstitutioners projektarbejder, som har relation til ovennævnte aktiviteter.

Bilag 1 beskriver administrationens vurderinger og overordnede greb til det fortsatte arbejde med udmøntning af gearingspuljen. 

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalgets møde den 1. marts 2017:

På baggrund af drøftelserne på Økonomiudvalgets møde den 22. februar 2017 er der udarbejdet en ny indstilling.

Der gøres samtidig opmærksom på, at oplysningen i økonomiafsnittet om, at FUEL og Campus initiativerne er finansieret af gearingspuljen - som følge af den nye indstilling - ikke er korrekt. Tilsvarende er formuleringen om at puljen omplaceres fra Økonomiudvalget og til Vækstudvalget, heller ikke længere korrekt.

Supplerende sagsfremstilling til Vækstudvalgets møde den 4. april 2017:

På baggrund af Byrådets beslutning af 1. marts 2017 er nærværende dagsorden suppleret med en oversigt over aktiviteter til udmøntning af gearingspuljen i årene 2017 samt 2018 samt budget for samme (bilag 3).

Økonomi

I forbindelse med budgetaftalen for 2017 blev der afsat 2,5 mio. kr. årligt i 2017 og 2018 til udmøntning af gearingspuljen. Gearingspuljen er i 2017 nedskrevet til 1,185 mio. kr. og i 2018 udgør puljen 2,5 mio. kr. Puljen er placeret under Økonomiudvalget. 

Til udmøntning af gearingspuljen (bilag 1) frigives 1,2 mio. kr. i 2017 og 0,5 mio. kr. i 2018 jævnfør bilag 3. 

Såfremt disponering af midlerne sker, som anbefalet, er budgetmidlerne i 2017 opbrugt og der resterer et beløb på 2,0 mio. kr. i 2018.

Indstilling

Indstilling, Vækstudvalgets møde, 7. februar 2017, pkt. 9:

Direktøren for Teknik, Miljø og Erhverv indstiller, at Vækstudvalget over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at: 

  1. Administrationens forslag til udmøntning af gearingspuljen danner afsæt for det fremadrettede arbejde
  2. Vækstudvalget løbende orienteres om projektets fremdrift.
  3. Gearingspuljen flyttes fra Økonomiudvalget og placeres under Vækstudvalget.

Indstilling: Økonomiudvalgets møde den 1. marts 2017, pkt. 42:

Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at: 

  1. Det i bilag 1 beskrevne projekt om "model for et målrettet samarbejde med videregående uddannelsesinstitutioner" godkendes og finansieres af Gearingspuljen med 1,2 mio. kr. i 2017 og 0,5 mio. kr. i 2018.
  2. FUEL/Campus initiativerne finansieres af Økonomiudvalgets implementeringspulje med 1,315 mio. kr.
  3. Gearingspuljen, under forudsætning af budgetforligskredsens godkendelse, nedskrives med 1,315 mio. kr. i 2017. 
  4. Gearingspuljen forbliver i Økonomiudvalget.

Indstilling: Vækstudvalgets møde den 4. april 2017, pkt. 21:

Direktøren for Teknik, Miljø og Erhverv indstiller, at Vækstudvalget over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Det i bilag 1 beskrevne projekt om "model for et målrettet samarbejde med videregående uddannelsesinstitutioner" samt bilag 3, aktivitetsoversigt og budget godkendes.
Historik

Beslutning, Vækstudvalget, 7. februar 2017, pkt. 9:

Indstillingspunkt 1 blev bragt til afstemning. For indstillingen stemte Ole Søbæk (C), Hans Andersen (V), Jørgen Bech (V), Tom Lysgaard (E) og Carsten Cederholm (A).

Imod indstillingen stemte Kirsten Weiland (A) med den begrundelse, at anbefalingen ikke er i overensstemmelse med gearingspuljens formål.

Indstillingspunkt 1-3 anbefales.

Fraværende:

Poul Henrik Hedeboe (F).

Beslutning: Økonomiudvalget, 22. februar 2017, pkt. 38:

Sagen udsættes til et ekstraordinært Økonomiudvalgsmøde forud for Byrådets møde den 1. marts 2017.

Med referatet udsendes yderligere et bilag, der beskriver Gearingspuljens anvendelse.

Beslutning: Økonomiudvalget, 1. marts 2017, pkt. 42:

Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingspunkt 1 tilbagesendes til fornyet drøftelse i Vækstudvalget.

Indstillingspunkt 2, 3 og 4 anbefales.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V).

Kim Rockhill (A).  

Beslutning: Byrådet, 1. marts 2017, pkt. 33:

Økonomiudvalgets indstilling blev bragt til afstemning.

For indstillingen stemte Anne-Lise Kuhre (A), Carsten Cederholm (A), Jesper Wittenburg (A), Kenneth Jensen (A), Lene Boholm (A), Mette Bjørn Tange (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Tina Tving Stauning (A), Ole Søbæk (C), Tom Lysgaard (E), Poul Henrik Hedeboe (F), Inge Messerschmidt (O), Kasper Andersen (O), Lars Thelander Bostrøm (O), Anne-Mette Risgaard Schmidt (V), Emilie Tang (V), Hans Andersen (V), Henrik Broksø (V), Jens Ross Andersen (V), Jørgen Bech (V), Kristian Moberg (V), Morten Skovgaard (V).

Pelle Andersen-Harild (Ø) undlod at stemme.

Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt.

Vækstudvalget, 4. april 2017, pkt. 21:

Anbefales.

Fraværende:

Kirsten Weiland (A) og Tom Lysgaard (E).

Beslutning

Anbefales med den tilføjelse, at der gives en status på projektet i forbindelse med budgetproces 2018.

Offentlig beslutning

Indstillingspunkt 1 anbefales.

Indstillingspunkt 2: Økonomiudvalget anbefaler scearie 1.

Endelig stillingtagen til økonomi og budgetmæssige korrektioner sker ved afsluttet udbudsforretning.

Offentlig beslutning

Indstillingspunkt 1-5 anbefales.

Fraværende: Tina Tving Stauning (A).

Offentlig beslutning

Indstillingspunkt 1-3 anbefales.

Fraværende: Tina Tving Stauning (A).

Offentlig beslutning

Udgået.