Frederikssund Kommunes logo

Økonomiudvalgets møde den 23. september 2020

Byrådssalen kl. 16.00

Referat

Fold alle punkter [ud] [ind]
Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Likviditet er altid udtryk for et øjebliksbillede på et givent tidspunkt, som kan påvirkes af mange faktorer. Den gennemsnitlige likviditet over et år giver derfor det bedste billede af kommunens økonomiske situation. Frederikssund Kommune er i lighed med landets øvrige kommuner underlagt en kassekreditregel, der betyder, at kommunen skal have en positiv kassebeholdning beregnet som et gennemsnit over de seneste 12 måneder. Frederikssund Kommune har imidlertid vedtaget en økonomisk politik, der indeholder et mål om, at den gennemsnitlige likviditet ikke blot skal svare til dette minimumskrav, men derimod udgøre minimum 100 mio. kr. Endvidere fremgår det af politikken, at det er et politisk ønske, at den gennemsnitlige likviditet skal udgøre 125 mio. kr. ved udgangen af 2022.

Gennemsnittet for september 2019 til august 2020 udgør 218,5 mio. kr.

I vedlagte notat uddybes den gennemsnitlige likviditet og likviditetsprognosen, herunder ændringerne siden sidste prognose og forudsætningerne for prognosen.

Derudover vedlægges bilag med økonomisk status pr. 31. august 2020, som er grundlag for likviditetsprognosen.

Vinge økonomi

Supplerende vedlægges status vedrørende økonomi for Vinge pr. 31. august 2020: Forbrug siden 1. januar 2018, politisk godkendte bevillinger samt oversigt over politiske behandlinger med fremtidige økonomiske konsekvenser.

Økonomi

Aktuel økonomistatus viser en likviditet efter kassekreditreglen på 218,5 mio. kr. pr. 31. august 2020.

Indstilling

Centerchefen for Økonomi fremsender sagen til orientering for Økonomiudvalget.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Nærværende sagsfremstilling er tredje status på implementering af aftalen om budget 2020-2023 i forhold til såvel aftaleteksten som de vedtagne politiske ændringsforslag.

Af vedhæftede bilag 1 fremgår en status på implementeringen af initiativerne i aftaleteksten, mens bilag 2 giver en oversigt over status på implementeringen af de vedtagne politiske ændringsforslag.

Bilag 2 indeholder en opfølgning på 53 ændringer, hvoraf 21 er implementeret på nuværende tidspunkt. For de resterende 32 ændringer er den fortsatte proces hen i mod en implementering kort beskrevet under kolonnen "statustekst".

Generelt er en række tiltag forsinket som følge af COVID-19.

Specifikt i forhold til Økonomiudvalget indeholder bilag 2 seks ændringer, hvoraf fire er implementeret, mens to er i fortsat proces.

Der vil blive foretaget tilsvarende opfølgning på budgetaftalen, der forelægges på fagudvalgene på november-møderne.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle afledte bevillingsmæssige konsekvenser behandles i sagen om budgetopfølgning pr. 30. juni 2020, der behandles på samme møde, eller indgår i arbejdet med budget 2021-2024.

Indstilling

Centerchefen for Økonomi fremsender tredje status på implementering af aftalen om budget 2020-2023 til orientering for Økonomiudvalget.

Beslutning

Taget til efterretning.

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse § 40.

Sagsfremstilling

Center for Økonomi har foretaget budgetopfølgning pr. 30. juni 2020 på Økonomiudvalgets område, der består af driftsudgifter, anlægsudgifter samt finansiering.

Drift

Budgetopfølgningen giver anledning til, at der søges tillægsbevilling på 1,451 mio. kr. (merudgift) fordelt på følgende bevillingsniveauer:

Administration: -0,409 mio. kr. (mindreforbrug): 

  • Den budgetlagte rammebesparelse på 1,125 mio. kr., der modsvarer tidligere tillægsbevilling på Vækstudvalget vedrørende ekstra ressourcer til beskæftigelsesområdet grundet COVID-19 situationen, nulstilles svarende til en merudgift på 1,125 mio. kr.
  • Den budgetlagte rammebesparelse på 0,500 mio. kr., der modsvarer tidligere tillægsbevilling på Vækstudvalget vedrørende øget turismeindsat i 2020, nulstilles svarende til en merudgift på 0,500 mio. kr.
  • Den budgetlagte rammebesparelse på 0,025 mio. kr., der modsvarer tidligere tillægsbevilling på Kulturudvalget vedrørende turistinformation i Rejsestalden 2020, nulstilles svarende til en merudgift på 0,025 mio. kr.
  • Der forventes et mindreforbrug vedrørende Vinge Projektet på 1,0 mio. kr. som søges overført til 2021.
  • Herudover forventes mindreforbrug på administration mv. på 1,059 mio. kr. vedrørende bl.a. ikke-afholdt Frederikssundstafet, central uddannelsespulje, elever og kontingenter. Ingen effekt i overslagsårene.

Lønpuljer og Tjenestemandspensioner: -1,940 mio. kr. (mindreforbrug).

  • Ved seneste budgetopfølgning blev der lagt 1,8 mio. kr. i kassen vedrørende Tjenestemandspensioner. Der lægges nu yderligere 1,0 mio. kr. i kassen grundet forventet mindreforbrug. Ingen effekt i overslagsårene.
  • Herudover foreslås det at sænke forbruget med yderligere 0,9 mio. kr. ved at nedsætte præmiebetalingen til Sampension i forhold til genforsikring af tjenestemænd til det lavest mulige niveau i november og december.

Rengøring: 3,800 mio. kr. (merforbrug):

  • Covid-19-situationen har øget kravet til rengøring, der forventes derfor et merforbrug på 3,8 mio. kr. Ingen effekt i overslagsårene.

Det bemærkes herudover, at der fortsat er udisponerede midler på 15 mio. kr. i form af den centrale implementeringspulje.

Se bilag 1 for yderligere detaljer.

Skatter tilskud og udligning

Samlet set giver budgetopfølgningen anledning til en tillægsbevilling på -68,4 mio. kr. (merindtægt) under tilskud og udligning.

Merindtægten består af følgende:

  • Merindtægt som følge af midtvejsregulering på 63,5 mio.kr.
  • Mindreudgift på 4,9 mio. kr. vedrørende HMN regulering.

Merindtægten beskrives nærmere i vedlagte bilag 1.

Finansielle poster

Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i det forventede forbrug på 4,3 mio. kr. Stigningen kan alene henføres til et ekstraordinært afdrag på lån som følge af salg af areal til opførelse af Fællesmagasinet i Vinge.

Anlæg

Der søges samlet en tillægsbevilling på -3,2 mio. kr. i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. juni 2020 på anlægsprojekter under Økonomiudvalget.

Tillægsbevillingen består af:

  • Reduktion af bruttoanlægsudgifter på 0,7 mio. kr. vedr. færdiggørelse af Deltakvarteret i Vinge. Beløbet overføres til 2021.
  • Opskrivning af bruttoanlægsindtægter på 2,5 mio. kr. vedr. salg af areal til opførelse af Fællesmagasinet efter endelig salgsaftale.

I vedlagte bilag "Anlægsoversigt - ØU" redegøres nærmere for disse tillægsbevillinger. Ligesom der redegøres for hvilke anlægsprojekter, der hører under udvalget med angivelse af nuværende budget, forbrug og resterende budget. I samme bilag knyttes der korte bemærkninger til de enkelte projekter.

Økonomi

Drift

Rent bevillingsmæssigt giver budgetopfølgningen anledning til en samlet egentlig tillægsbevilling på 1,5 mio. kr. (merforbrug), som fordeler sig med -0,4 mio. kr. på politikområdet Administration mv., -1,9 mio. kr. på politikområdet Lønpuljer og tjenestemandspensioner samt 3,8 mio. kr. på politikområdet Rengøring. Effekt i 2021 på 1,0 mio. kr., idet mindreforbruget vedrørende Vinge Projektet søges overført til 2021.

Det bemærkes derudover, at der fortsat er udisponerede midler på 15 mio. kr. i form af den centrale implementeringspulje.

Skatter, tilskud og udligning

Samlet set giver budgetopfølgningen anledning til en tillægsbevilling på -68,4 mio. kr. (merindtægt) under tilskud og udligning.

Finansielle poster

Budgetopfølgningen giver anledning til en tillægsbevilling på 4,3 mio. kr. under de finansielle poster vedr. ekstraordinært afdrag på lån som følge af salg af areal til opførelse af Fællesmagasinet i Vinge.

Anlæg

Samlet set giver budgetopfølgningen anledning til en tillægsbevilling på -3,2 mio. kr. bestående af en reduktion af bruttoanlægsudgifter på 0,7 mio. kr. samt en opskrivning af bruttoanlægsindtægter på 2,5 mio. kr.

Indstilling

Centerchefen for Økonomi indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at godkende:

Drift

  1. Tillægsbevilling på -0,409 mio. kr. på politikområdet Administration mv. Effekt i 2021 på 1,0 mio. kr., idet det forventede mindreforbrug i 2020 vedrørende Vinge Projektet søges overført til 2021.
  2. Tillægsbevilling på -1,000 mio. kr. på politikområdet Lønpuljer og tjenestemandspensioner vedrørende forventet mindreforbrug.
  3. Tillægsbevilling på -0,940 mio. kr. på politikområdet Lønpuljer og tjenestemandspensioner svarende til at sænke genforsikringsprocenten til 1 % i november og december 2020.
  4. Tillægsbevilling på 3,800 mio. kr. på politikområdet Rengøring.

Skatter, tilskud og udligning

5. Tillægsbevilling på -68,4 mio. kr. på politikområdet Tilskud og Udligning.

Finansielle poster

      6. Tillægsbevilling på 4,3 mio. kr. vedr. politikområdet Finansielle poster.

Anlæg

7. Tillægsbevilling på -3,2 mio. kr. under anlægsprojekter bestående af en reduktion af bruttoanlægsudgifter på 0,7 mio. kr. samt en opskrivning af bruttoanlægsindtægter på 2,5 mio. kr.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-7 anbefales.

Sagsfremstilling

Center for Økonomi har i samarbejde med fagområderne udarbejdet budgetopfølgning pr. 30. juni 2020.

Budgetopfølgningen indeholder resultatet af udvalgsbehandlinger i Uddannelsesudvalget, Opvækstudvalget, Fritids- og kulturudvalget, Social- og sundhedsudvalget, Velfærdsudvalget, Vækstudvalget, Teknisk udvalg, Plan- og miljøudvalget samt Økonomiudvalget, som forelægges Byrådet med henblik på endelig godkendelse af de bevillingsmæssige konsekvenser.

Budgetopfølgningen for Økonomiudvalgets egne områder behandles på samme møde som den samlede budgetopfølgning.

Overordnet resultat

Samlet set resulterer budgetopfølgningen i et forventet overskud på 5,2 mio. kr., hvilket er 23,5 mio. kr. bedre end oprindeligt forventet. Den primære årsag hertil er større anlægsindtægter end oprindeligt budgetlagt.

Serviceudgifter

Der forventes afholdt serviceudgifter på i alt 2.188,1 mio. kr. Dette skal sammenholdes med sigtepunktet på 2.156,7 mio. kr. Herefter fås en forventet overskridelse på 31,4 mio. kr.

Som en del af økonomiaftalen for 2021 blev kommunerne kompenseret for merudgifter til COVID-19 pr. 10. maj. Som følge heraf modtager Frederikssund 10,5 mio. kr. i kompensation.  Den enkelte kommunes sigtepunkt korrigeres ikke forlods med denne kompensation. I stedet vil udgifterne forbundet med COVID-19 indgå i vurderingen af den samlede budgetoverholdelse i 2020. Ifølge KL kan den enkelte kommune således anvende kompensationen som et fikspunkt i forhold til en senere opgørelse af serviceudgifterne.

Korrigeres herfor udgør det forventede forbrug 2.177,6 mio. kr., hvilket er 20,9 mio. kr. mere end sigtepunktet. Et merforbrug, der skal ses i lyset af:

  • Den budgetlagte centrale implementeringspulje på 15 mio. kr. er fortsat uudmøntet.
  • Det blev i forbindelse med økonomiaftalen for 2021 aftalt, at der i løbet af efteråret 2020 vil pågå nye forhandlinger mellem staten og KL i forhold til yderligere behov for kompensation i relation til COVID-19. I det omfang kommunen tildeles yderligere kompensation, vil den forventede overskridelse af sigtepunktet alt andet lige reduceres.

COVID-19

De forventede merudgifter i 2020 som følge af COVID-19 situationen er opgjort til 30,7 mio. kr. Heraf kan 15,9 mio. kr. finansieres inden for eksisterende rammer. De resterende 14,8 mio. kr. gives der en tillægsbevilling til på de respektive områder. En samlet tillægsbevilling, der skal ses i sammenhæng med den foreløbige tildelte kompensation på 10,5 mio. kr. Herefter fås et ufinansieret/kassefinansieret COVID-19 forbrug på 4,3 mio. kr.

Dyr enkeltsag på voksenhandicapområdet

I det forventede merforbrug indgår en udgift på 11,4 mio. kr., der skyldes Ankestyrelsens afgørelse (af 21. august 2020) vedrørende en dyr enkeltsag, hvor det blev besluttet, at Frederikssund har betalingsforpligtigelsen. Den årlige merudgift i 2021 og frem på 5,8 mio. kr. er indarbejdet som en del af de tekniske korrektioner til budget 2021-2024.

Overførsel af budget fra 2020 til 2021

Som en del af budgetopfølgningen overføres der budget på 1,6 mio. kr. fra 2020 til 2021.

Overførelsesudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i det forventede forbrug på 19,8 mio. kr., hvoraf de 14,9 mio. kr. skyldes et øget antal ledige grundet COVID-19 situationen, mens 4,9 mio. kr. kan henføres til seniorpension. Merudgiften modsvares af et øget bloktilskud på 22,9 mio. kr., som Frederikssund tilføres som en del af midtvejsreguleringen.

Udgifter til forsikrede ledige

Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i det forventede forbrug på 29,5 mio. kr. som følge af et øget antal ledige grundet COVID-19 situationen. Merudgiften modsvares af et øget bloktilskud på 31 mio. kr., som Frederikssund tilføres som en del af midtvejsreguleringen.

Den centrale refusionsordning

Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i de forventede indtægter på 4 mio. kr., hvilket kan henføres til ovenfor nævnte Ankestyrelse-afgørelse vedrørende dyr enkeltsag. Den forventede årlige indtægt herfra på 3,2 mio. kr. er indarbejdet som en del af de tekniske korrektioner til budget 2021-2024.

Bruttoanlægsudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i det forventede forbrug på 6,8 mio. kr. Herefter udgør det forventede forbrug 206,8 mio. kr. i 2020, hvilket er 60,2 mio. kr. mere end oprindeligt budgetteret. Merforbruget i forhold til oprindeligt budget kan primært henføres til fremrykkede anlæg som følge af COVID-19 situationen. En merudgift, der kan finansieres via låneoptagelse. Merforbruget har således ingen likviditetsmæssig effekt. Ligesom det ikke er problematisk i forhold til overholdelse af anlægsramme, idet denne er annulleret i 2020 grundet COVID-19.

Overførsel af budget fra 2020 til 2021

En del af den forventede reduktion på 6,8 mio. kr. består af, at der overføres anlægsbudget fra 2020 til 2021 på 1,5 mio. kr.

Bruttoanlægsindtægter

Budgetopfølgningen giver anledning til merindtægter på 2,5 mio. kr. vedrørende salg af areal til opførelse af Fællesmagasinet, idet de allerede budgetterede indtægter på 5 mio. kr. opskrives til 7,5 mio. kr. efter endelig salgsaftale.

Skatter, tilskud og udligning

Budgetopfølgningen giver anledning til merindtægter på 68,4 mio. kr. Heraf kan de 63,5 mio. kr. henføres til midtvejsreguleringen, hvor kommunen kompenseres for COVID-19 merudgifter på serviceudgifter, overførelsesudgifter og vedrørende forsikrede ledige. Herudover forventes en mindreudgift på 4,9 mio. kr. vedrørende HMN-udlodning.

Finansielle poster

Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i det forventede forbrug på 4,3 mio. kr., der alene kan henføres til et ekstraordinært afdrag på lån som følge af salg af areal til opførelse af Fællesmagasinet i Vinge.

I vedhæftede oversigtnotat gives en nærmere gennemgang af budgetopfølgningen.

Økonomi

Serviceudgifter

På serviceudgifterne giver budgetopfølgningen anledning til en tillægsbevilling på 21,7 mio. kr. Endvidere indarbejdes en forventet overførsel til 2021 på 1,4 mio. kr. Alt i alt giver budgetopfølgningen anledning til et forventet merforbrug på 31,4 mio. kr. i forhold til kommunens sigtepunkt. En overskridelse, der, efter korrektion for COVID-kompensation pr. 10. maj 2020 på 10,5 mio. kr., udgør 20,9 mio. kr.

Overførelsesudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til en tillægsbevilling på 19,8 mio. kr. En tillægsbevilling, der skal ses i sammenhæng med et øget bloktilskud på 22,9 mio. kr., som kommunen tilføres via midtvejsreguleringen.

Forsikrede ledige

Budgetopfølgningen giver anledning til en tillægsbevilling på 29,5 mio. kr. En tillægsbevilling, der skal ses i sammenhæng med et øget bloktilskud på 31 mio. kr., som kommunen tilføres via midtvejsreguleringen.

Den centrale refusionsordning

Budgetopfølgningen giver anledning til en tillægsbevilling på -4 mio. kr.

Bruttoanlægsudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til en tillægsbevilling på -3,2 mio. kr. Endvidere indarbejdes en forventet overførsel til 2021 på 4,7 mio. kr. samt den bevillingsmæssige effekt af beslutninger på byrådsmøde den 26. august på 1 mio. kr. Alt i alt giver budgetopfølgningen således anledning til et forventet merforbrug i forhold til oprindeligt budget på 60,2 mio. kr. Et merforbrug, der ikke potentielt kan føre til en sanktion, idet anlægsrammen er annulleret i 2020.

Bruttoanlægsindtægter

Budgetopfølgningen giver anledning til en tillægsbevilling på -2,5 mio. kr.

Skatter, tilskud og udligning

Budgetopfølgningen giver anledning til øgede indtægter på 68,4 mio. kr. vedrørende øget bloktilskud.

Finansielle poster

Budgetopfølgningen giver anledning til øgede udgifter vedrørende afdrag på lån på 4,3 mio. kr.

Indstilling

Uddannelsesudvalget, Opvækstudvalget, Fritids- og Kulturudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Velfærdsudvalget, Vækstudvalget samt Plan- og Miljøudvalget har indstillet budgetopfølgningen for deres områder til Byrådets godkendelse.

Teknisk udvalg har på deres møde 9. september 2020 anbefalet, at 1,7 mio. kr. vedr. energiinvesteringer overføres til det kommende budgetår. De planlagte energiinvesteringer har grundet COVID19 ikke kunnet nå at blive gennemført, og administrationen havde indstillet, at penge blev lagt i kassen. I henhold til praksis er Teknisk udvalgs indstilling ikke indarbejdet nedenfor. Økonomiudvalget bedes derfor tage særskilt stilling til anmodning om overførsel af 1,7 mio. kr. vedrørende energiinvesteringer til 2021. I den forbindelse kan det oplyses, at der i budgetoplægget for 2021-2024 er indarbejdet 3,795 mio. kr. årligt vedrørende energiinvesteringer. Overføres yderligere 1,7 mio. kr., er der således budgetlagt 5,495 mio. kr. i 2021. Samtidig vil der være behov for at reducere anlægsbudgettet i 2021 tilsvarende på et andet projekt med det formål at overholde kommunens andel af anlægsrammen i Økonomiaftalen for 2021 mellem Regeringen og KL på 21,6 mia. kr.

Budgetopfølgningen for Økonomiudvalgets egne områder behandles på samme møde som den samlede budgetopfølgning.

Centerchefen for Økonomi indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at:

  1. Tillægsbevilling på 21,7 mio. kr. vedrørende serviceudgifter godkendes.
  2. Overførelse af budget på 1,6 mio. kr. fra 2020 til 2021 vedrørende serviceudgifter godkendes
  3. Tillægsbevilling på 19,8 mio. kr. vedrørende overførelsesudgifter godkendes.
  4. Tillægsbevilling på 29,5 mio. kr. vedrørende forsikrede ledige godkendes.
  5. Tillægsbevilling på -4 mio. kr. vedrørende central refusionsordning godkendes.
  6. Tillægsbevilling på -3,2 mio. kr. vedrørende bruttoanlægsudgifter godkendes.
  7. Overførelse af budget på 1,5 mio. kr. fra 2020 til 2021 vedrørende bruttoanlægsudgifter.
  8. Tillægsbevilling på -2,5 mio. kr. vedrørende bruttoanlægsindtægter.
  9. Tillægsbevilling på -68,4 mio. kr. vedrørende tilskud og udligning godkendes.
  10. Tillægsbevilling på 4,3 mio. kr. vedrørende afdrag på lån godkendes.
  11. Tillægsbevilling på 0,8 mio. kr. vedrørende forsyningsvirksomheder godkendes.
  12. Drøfte Teknisk Udvalgs indstilling om overførsel af 1,7 mio. kr. vedrørende energiinvesteringer til 2021 således at den samlede udgift i 2021 udgør 5,495 mio. kr.
Beslutning

Indstillingspunkt 1-11: Anbefales.

Indstillingspunkt 12: Økonomiudvalget anbefaler, at der tages stilling til overførsel af eventuelle restbeløb i forbindelse med aflæggelse af regnskab 2020.

Sagsfremstilling

Vedlagte takstark indeholder de foreløbige takster for budgetåret 2021.

Taksterne er beregnet med udgangspunkt i den aktuelle status på arbejdet med budget 2021, hvorfor der kan forventes ændringer til de fremlagte takster, afhængig af hvilke budgetforslag fra handlingskataloget, som prioriteres i den kommende politiske proces.

Generelt for det samlede takstark:

Helt overordnet kan det bemærkes, at de enkelte takster er beregnet efter forskellige principper, hvor det kan nævnes at følgende takster fastsættes i.h.t gældende takstcirkulære:

  • Taksterne for dagpleje, børnehave samt integrerede institutioner, fastsættes som 25 % af de budgetterede udgifter til området.
  • Takster for klubberne, fastsættes som 20 % af de budgetterede udgifter til området.

Derudover er der en række takster som følger lovgivningen på det pågældende område, og hvor den konkrete takst for 2021 i nogle tilfælde endnu ikke er udmeldt.

For øvrige takster gælder at de er fastsat med udgangspunkt i budgettets økonomiske- og aktivitetsmæssige forudsætninger.

Berørte fagudvalg har behandlet de foreløbige takster på deres september møder, og denne behandling har ikke givet anledning til ændringer.

Specielt for udvalgets takster: 

Økonomiudvalget bedes på dette møde behandle de foreløbige takster for 2021 for udvalgets område, med henblik på Byrådets endelige vedtagelse den 7. oktober. Det forudsættes, at eventuelle forslag til ændringer finansieres indenfor udvalgets samlede ramme.

Økonomi

De beregnede takster svarer til de økonomiske- og aktivitetsmæssige forudsætninger, som er indeholdt i det aktuelle budgetforslag for 2021. Det forventes derfor, at udvalgets eventuelle forslag til ændringer til de fremlagte takster finansieres indenfor udvalgets samlede ramme.

Indstilling

Centerchefen for Økonomi indstiller, at udvalget over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. De foreløbige takster, korrigeret for eventuelle ændringer som følge af den politiske proces, indstilles til Byrådets endelige godkendelse.
Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

I forbindelse med Gribskov Kommunes udtræden af Frederiksborg Brand og Redning skal vedtægterne for det fælles beredskab justeres. Beredskabskommissionen har på sit møde 7. april 2020 behandlet og anbefalet de nye vedtægter, og udkastet er forhåndsgodkendt af Ankestyrelsen.

De nye vedtægter skal tage højde for, at Gribskov Kommune ikke længere er en del af det fælles beredskab, og der er herudover sket enkelte øvrige opdateringer. Samlet indebærer ændringerne blandt andet:

  • Der er etableret en smidigere proces for fremtidige kompetenceoverdragelser til det fælles beredskab.
  • Justering af bestyrelsessammensætningen, da borgmesteren i Gribskov Kommune ikke længere er medlem, og Beredskabskommissionen derfor fra 1. januar 2021 vil bestå af otte medlemmer. Efter beredskabsloven er det imidlertid et krav, at der er et ulige antal medlemmer. Repræsentanten for de frivillige får derfor fremover observatørstatus med taleret.
  • I tilfælde af en kommunes fremtidige udtræden af det fælles beredskab afholder den udtrædende kommune det fælles beredskabs dokumenterede interne og eksterne omkostninger som følge heraf.

Da Frederiksborg Brand og Redning er et kommunalt fællesskab godkendt efter § 60 i kommunestyrelsesloven, skal ændringer af vedtægterne godkendes af Ankestyrelsen. De af Beredskabskommissionen anbefalede nye vedtægter er forelagt Ankestyrelsen, der 14. august 2020 har forhåndsgodkendt ændringerne.

Økonomi

 Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Indstilling

Direktøren for Teknik, Erhverv og IT indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at:

  1. Forslaget til nye vedtægter for Frederiksborg Brand og Redning godkendes.
Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Borgmester John Schmidt Andersen (V) har modtaget en ansøgning om en donation til Station Lynæs.

I ansøgningen står flg.:

"I Halsnæs Kommune er der en organisation, Dansk SøRedningsSelskab (DSRS), der har valgt at placere en station i Lynæs. Denne station servicerer alle havområder ud for Nordkysten og i fjordene og derfor også i din kommune.

Vi udfører det, vi kalder ”Forebyggende søredning”, dvs. vi rykker ud til problemer til søs, FØR der optræder livstruende situation. Ligeledes gælder denne ordning også i din kommune. Og har jeres kommunale Beredskab brug for ekstra hjælp til fx en eftersøgning stiller vi selvfølgelig altid op.

Stationen i Lynæs er lige pt. bemandet med 20 bådfører og reddere (80 % af dem +65 år) og dette betyder at de er ekstra udsat for følgesygdomme, hvis de smittes med Covid-19. Jeg skal derfor anmode dig om, at også du støtte denne ansøgning med en donation til ekstra udstyr til de frivillige i station Lynæs. Alle frivillige arbejder selvfølgelig ulønnede og DSRS er en NGO-organisation, dvs. DSRS får ikke direkte tilskud fra stat, region eller kommune, men udelukkende er henvist til fonde, donationer og medlemmernes kontingent.

Vi vil i efteråret – fra A.P. Møllers Støttefond – få doneret en ny redningsbåd til en pris af 1,8 mio. kr. Og det er vi selvfølgelig meget taknemmelige for. Donationen omfatter imidlertid ikke personligt udstyr til de individuelle reddere. For at kunne fortsætte deres arbejde i vinterperioden – og i lyset af smittefaren omkring Covid 19 - har rederne brug for en supplering af deres dragter.

For at du kan få et overblik over deres aktiviteter (i 2019) har jeg medsendt en oversigt over i hvilke kommuner, station Lynæs har været i aktion opdelt efter kommuner.

Antal af Kommune

Navne

apr

maj

jun

Jul

aug

sep

okt

I alt

Frederikssund

4

5

3

2

14

Gribskov

3

4

2

9

Halsnæs

1

11

12

17

13

8

62

Holbæk

3

3

1

7

Odsherred

1

2

6

7

3

19

Roskilde

1

1

1

1

4

Ukendt

2

2

2

6

I alt

4

23

20

37

25

11

1

121

Ud over det almindelige, primære arbejde som er ”forebyggende søredning” (motorstop, brændstofmangel, grundstødning, havari, osv.) yder vi også assistance i forbindelse med Beredskabet, JRCC (tidligere SOK), Politi og andre officielle organisationer, ligesom vi er aktive deltagere ved havnefester, sejlklubber, afvikling af dv. stævner, herunder undervisning om affyring af nødraketter og blus.

Jeg kan oplyse dig om, at Station Lynæs på nuværende tidspunkt medio august allerede er blevet kaldt ud til over 123 aktioner.

Til orientering koster et sæt personligt udstyr - omfattende overlevelsesdragt med støvler, vandtæt jakke og bukser samt redningsvest -  en stykpris af 10.700 kr. og vi har et behov for ca. 8 dragter, men enhver støtte er en hjælp for os.

Jeg kan ligeledes oplyse jer om, at en henvendelse til Halsnæs kommune har resulteret i en tilbagemelding fra borgmester Steffen Jensen, at han vil se positivt på ansøgningen, når den skal behandles i Økonomiudvalget.

Håber ligeledes på din støtte omkring projektet."

Økonomiudvalget bedes drøfte ansøgningen og beslutte, hvorvidt udvalget vil anbefale Byrådet at imødekomme ansøgningen med et tilskud og i givet fald, hvor meget.

Administrationens bemærkninger:

Administrationen kan ikke anvise finansiering af et tilskud indenfor den eksisterende driftsramme til beredskabet.

Administrationen har været i dialog med Halsnæs Kommune, der beretter, at deres Økonomiudvalg på et møde d. 2. september 2020 drøftede spørgsmålet under punktet ”Formanden orienterer”. Økonomiudvalget i Halsnæs Kommune besluttede at give en donation på 20.000 kr. til Dansk SøRedningsSelskab, station Lynæs.

Økonomi

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser, idet eventuelt tilskud skal modsvares af anvist finansiering.

Indstilling

Direktøren for Teknik, Erhverv og IT indstiller til Økonomiudvalget, at:

  1. Tage stilling til, hvorvidt udvalget vil anbefale Byrådet at give et tilskud til Station Lynæs og i givet fald, hvor meget.
  2. Økonomiudvalget, såfremt udvalget anbefaler et tilskud, anviser en finansiering af tilskuddet. 
Beslutning

Økonomiudvalget besluttede at donere 10.700 kr. til Station Lynæs. Donationen finansieres indenfor eksisterende driftsmidler under Økonomiudvalget.

Sagsfremstilling

Byrådsmedlem Inge Messerschmidt (O) har i mail af den 4. september 2020 anmodet om at få følgende sag optaget på dagsordenen til Økonomiudvalgets møde:

Borgerinddragelse og borgerindflydelse i byrådsarbejdet

Dansk Folkeparti stiller forslag om at borgere inddrages i specifikke sager. Det kan være arbejdsgrupper, ad hoc udvalg eller noget helt andet.

Sagsfremstilling

Borgerinddragelse sker allerede i dag ved høringssvar og borgermøder.  

Borgerindflydelse er noget helt andet.

Folkeafstemninger er f.eks. en god måde at give borgerne indflydelse. Lokale folkeafstemninger om lokale emner.

Dansk Folkeparti har tidligere i byrådssalen rejst forslag om borgerdrevne forslag, hvor enhver borger kunne rejse en sag på kommunens hjemmeside. I sidste ende kunne sagen ende som byrådssag, hvis tilstrækkelig mange borgere bakker den enkelte sag op. Også en god måde at få indflydelse.

Men vi kan gå endnu længere og måske gøre direkte brug af gode input og kompetencer fra borgere, som vi ikke har gjort tidligere. Evt i en arbejdsgruppe eller et ad hoc udvalg.

Dansk Folkeparti vil stille forslag om, at vi i enkelte sager skal inddrage borgere langt tidligere i en proces. Tage borgere med på råd. Bede om input og inspiration når der skal træffes beslutninger på forskellige konkrete politikområder. Det er ærgerligt ikke at gøre brug af evt. kvalificerede input og kompetencer, der ikke nødvendigvis er i byrådet og eller i forvaltningen, til en specifik problemstilling.

En helt ny måde at gribe tingene an på, som flere andre kommuner allerede har gjort brug af.

At vende bøtten om, så borgerne og politikerne i samklang får gang i nogle gode og konstruktive diskussioner med løsningsforslag omkring det enkelte emne.

Det kan være sager, der omhandler borgernes hverdag. Den forestående busbestilling er et godt eksempel.   Idrætsbyen som jo skal bruges af alle.  Hvad skal der ske med Kalvøen?  Hvad skal et kommende Sundhedshus indeholde? Vores havne? Eller noget helt andet.

En ny måde at arbejde på, som vi ikke har gjort brug af i Frederikssund, men som vil kunne skabe helt andre forventninger og tilgange til løsninger.

Indstilling:

Dansk Folkeparti indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet at,

  1. Drøfte og tage stilling til inddragelse af borgere i specifikke sager gennem arbejdsgrupper, ad hoc udvalg eller andet.
Beslutning

Sagen blev sendt retur til administrationen med henblik på en uddybning af, hvilke former for inddragelse, der allerede sker i dag samt forslag til eventuelle nye initiativer til styrkelse af borgerinddragelsen. Herefter genoptages drøftelsen i Økonomiudvalget.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune gennemgik i efteråret 2018 en organisationsændring, hvor der blev indført en centerstruktur, og administrationen blev tilpasset hertil. Udover oprettelsen af et nyt centralt Center for Politik, Sundhed og Personale, omfattede de øvrige forandringer i 2018 hovedsageligt samlinger af fagområder i de enkelte centre samt mindre opgaveflytninger mellem tidligere fagområder. Endelig flyttede IKT og Digitalisering direktørområde. I forbindelse med organisationsforandringen blev det besluttet at gennemføre en erfaringsopsamling i 2019.

Med afsæt i denne beslutning gennemførtes hen over vinteren 2019-20 et servicetjek på organisationen, som omfatter en kortlægning af ledelsesstrukturen, en erfaringsopsamling på organisationsforandringen i 2018 og en dialogproces på tværs af hele organisationen. Erfaringsopsamlingen vedlægges til udvalgets orientering. På grund af forårets COVID-19 udbrud og nedlukning af store dele af driften blev organisationsprocessen udsat til efteråret 2020.

På baggrund af servicetjekket og erfaringerne fra COVID-19 forløbet foreslår direktionen i nærværende oplæg en række justeringer af organisationen og fremtidige udviklingsspor for organisationen.

De foreslåede udviklingsspor i Sammen om Frederikssund er:

1.     Den attraktive arbejdsplads

2.     Borgerne og virksomhederne i centrum

3.     Den samarbejdende kommune

4.     Effektivitet og ansvarlighed

De foreløbige udviklingsspor er et tværgående samarbejdsprojekt for organisationen, der forventes realiseret i de kommende år. Projektet skal bl.a. bidrage til at styrke det tværgående samarbejde i organisationen og udgør samtidig afsættet for de foreslåede organisatoriske justeringer.

Forslagene til justeringerne i organisationen vedrører direktørområderne: Strategi, Service og Koordination, Velfærd, Arbejdsmarked og Sundhed samt Opvækst, Uddannelse og Kultur. Der lægges ikke op til organisatoriske ændringer i direktørområdet Teknik, Erhverv og IT. De organisatoriske ændringer omfatter overordnet følgende forslag:

  • Center for Politik, Sundhed og Personale foreslås nedlagt, og der etableres et nyt center: Center for Politik og HR (byrådsbetjening, direktionsbetjening, jura, KKR-betjening, styringsdialog med de almene boligselskaber, beboerklagenævn, kommunikation, tværgående udvikling, HR og personale samt MED-arbejdet).
  • Der oprettes et nyt Center for Sundhed og Forebyggelse, der samler alle opgaver vedrørende sundhedsloven, og har følgende tilbud i driften: Rehabiliteringsafdelingen, Forebyggelse og Træning, Døgnplejen, Sundhedsplejen og Tandplejen, samt sundhedsforebyggelse, tværgående sundhedsberedskab, samarbejdet med Nyt Hospital Nordsjælland og sundhedsuddannelserne
  • Center for Voksenstøtte og Rehabilitering skifter navn til Center for Voksenstøtte og Ældre, og opgaverne reduceres for at fremme et stadigt fokus på udvikling, effektivitet og sikker drift af botilbuddene, det specialiserede socialområde og ældreområdets omsorgscentre. Den samlede visitation til social- og ældreområdet forbliver i dette center.
  • Job- og Borgercentret udvides med socialpsykiatrien (både myndighedsopgaver og udførende opgaver) for parallelt med det socialfaglige fokus at understøtte et øget beskæftigelsesfokus for borgere med sindslidelser, samt opgaver i relation til bl.a. misbrugsområdet, hjerneskade koordination, STU, Livskilden, herberger og krisecentre mv.
  • Der oprettes to nye lederstillinger i henholdsvis Center for Børn og Skole, nemlig en afdelingsleder for Dagtilbud og Klub og en idrætsfaglig leder i Center for Kultur og Fritid for at skabe tid til mere strategisk og fokuseret ledelse.

En tidligere version af oplægget Sammen om Frederikssund er blevet drøftet i MED-organisationen i august 2020 i en forud annonceret høringsproces. Oplægget er følgeligt justeret på baggrund af de mange konstruktive input fra denne proces, se vedlagte høringssvar og kommenterede høringsnotat. Det gælder bl.a. en styrkelse af ledelsesstrukturen i en række af de eksisterende og nye centre, herunder præcisering af nødvendigheden af en personalechef, håndtering af en række konkrete snitfladeproblematikker mellem de enkelte centre samt justering af diverse centernavne mv.

Set i lyset af, at processen med organisationsprojektet har trukket ud på grund af COVID-19, foreslås det, at en eventuel justering af organisationen formelt set træder i kraft allerede den 1. oktober 2020. De berørte centerchefstillinger opslås snarest muligt, og der inddrages ekstern konsulentbistand i dele af rekrutteringsforløbet. Der konstitueres chefer i de involverede centre, indtil den ledelsesmæssige situation er afklaret, senest frem til udgangen af 2020. For at understøtte en succesfuld implementering er der udarbejdet en detaljeret proces- og implementeringsplan, der på den ene skal sikre kontinuitet, sikker drift og tryghed og på den anden side skal bidrage til, målet med organisationsjusteringen nås.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet organisationsændringen gennemføres inden for eksisterende bevillinger.

Indstilling

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget, at:

  1. Oplægget Sammen om Frederikssund, herunder de foreslåede organisatoriske justeringer med ikrafttrædelse pr. 1. oktober 2020, godkendes.
Beslutning

Orienteringen om oplægget Sammen om Frederikssund, herunder de foreslåede organisatoriske justeringer, blev taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Indledning

Økonomiudvalget blev på møde den 17. juni 2020 (sag 165) orienteret om, at administrationen arbejder med forskellige modeller for opfyldelse af budgetaftaleteksten i budget 2020-2023, som lyder:

”Den kommunale sagsbehandling finder i dag sted fra en række bygninger ved og omkring Torvet 2 i Frederikssund og administrationscentre i Slangerup og Jægerspris. Det stigende behov for tværsektorielle samarbejder gør det hensigtsmæssigt at arbejde henimod samling af den administrative opgaveløsning på færre adresser. Byrådet ønsker at flytte Center for Familie og Rådgivning til bygningerne omkring Torvet 2. Hermed frigøres Jægerspris Administrationscenter, som sættes til salg. På lidt længere sigt ønsker Byrådet, at der arbejdes henimod samling af hele administrationen.

En samlet placering i Frederikssund By vil på sigt være det foretrukne også set i lyset af de rekrutteringsudfordringer, der forventes forstærket i de kommende år på det administrative område."

Der blev i sagen ligeledes redegjort for administrationens arbejde med de principper, der skulle sendes i høring i MED-systemet i august.

Corona-pandemien har medført, at administrationen mange steder har arbejdet på nye måder. Derigennem er det bl.a. blevet tydeliggjort, at der er et stort potentiale for at udvikle mere fleksible og dermed mere attraktive administrative arbejdspladser.

Fleksibiliteten kan udmøntes på flere måder, herunder f.eks.:

  • Der kan arbejdes med en større grad af fleksibilitet i fælles brug af administrationslokaler og placering af afdelinger i bygningerne i forhold til at fremme det tværgående samarbejde centrene imellem, men også i forhold til begrænsning af smitterisiko i forhold til borgere og andre eksterne parter ved, at møder som udgangspunkt ikke holdes på medarbejdernes kontorer.
  • Der kan skabes fleksibilitet for den enkelte medarbejder, f.eks. i forhold til ikke nødvendigvis at skulle møde ind på et administrationscenter hver dag.
  • Kørsel mellem administrationscentre, kørsel til eksterne møder, kørsel til og fra arbejde m.v. begrænses ved at udnytte de digitale muligheder, hvor det er relevant. Mindre kørsel bidrager til indfrielse af målsætning i klimahandlingsplanen om reduktion af kommunens samlede CO2, men giver også større produktivitet, idet den tid der ikke længere bruges på vejen kan bruges på andre arbejdsopgaver.

At samle administrationen på færre adresser bliver således startskuddet til at arbejde med en større grad af fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet, samarbejdet, arbejdstiden og af brugen af administrationslokaler. Dermed arbejdes der også med at gøre arbejdsdagen både mere sikker og mere tilfredsstillende for den enkelte medarbejder, og med at gøre Frederikssund Kommune endnu mere attraktiv som arbejdsplads i forhold til at fastholde og tiltrække medarbejdere.

Arbejdet opdeles i 2 spor, hvor det første spor omhandler flytningen af administrationen i Jægerpris til Frederikssund og evt. supplerende flytninger i forbindelse hermed.

I det andet spor, som der endnu ikke er igangsat, vil der i et samarbejde mellem det politiske system og administration blive arbejdet med bl.a. øget fleksibilitet på de administrative arbejdspladser, nye arbejdsgange med større digital tilgang med videre.

Status på arbejdet (Spor 1)

Høringsprocessen er afsluttet og høringssvar behandlet på møde i Hoved MED den 1. september 2020. Der er indkommet i alt 22 høringssvar fra MED organisationen fordelt på de 4 direktørområder samt en faglig organisation og en arbejdsmiljøgruppe. Samlet set viser svarene en grundlæggende åbenhed i forhold til en samling af administrationen og arbejdet henimod større grad af fleksibilitet, men der er også skepsis, undren og en række gode forslag til dilemmaer, udfordringer og hensyn, der ønskes i fokus i det videre arbejde.

Der er udarbejdet en hvidbog med en opsamling af alle høringssvar. Hvidbogen vedlægges.

Et af principperne for flytningen af personale er nærhed i arbejdet. I den kommende tid vil der blive afholdt workshops, der skal belyse hvordan administrationen arbejder sammen på tværs, og hvordan en fysisk placering kan understøtte dette arbejde.

Samtidig er der fokus på at sikre, at bl.a. mødefaciliteter matcher det behov der er. Herunder at medarbejderne ikke længere mødes med borgerne på deres kontor.

Forudsat at der i budgetprocessen afsættes økonomi til projektets videre forløb, vil administrationen udarbejde projekt og implementeringsplan, der først sendes i høring blandt medarbejderne og derefter fremlægges til godkendelse hos Økonomiudvalget. Herefter igangsættes flytningen.

Økonomi

 Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Indstilling

 Centerchefen for Ejendomme og IT indstiller til Økonomiudvalget, at:

  1. Orienteringen om status tages til efterretning.
Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I juni 2020 godkendte Byrådet i Frederikssund Kommune et kommissorium for det fremtidige samarbejde i Bycirklen mellem Ballerup, Egedal og Frederikssund Kommuner. Dette indebar bl.a., at det internationale samarbejde med vores søsterby Wuxi i Kina ophører ultimo 2020.

Kommissoriet er ligeledes blevet behandlet i Egedal og Ballerup Byråd. Egedal Byråd har tilsluttet sig det reviderede kommissorium. Frederikssund og Egedal Kommuner har modtaget følgende tilbagemelding fra Ballerup Kommune:

”Ballerup Kommunes Byråd har behandlet det reviderede kommissorium for det hidtidige Bycirkel samarbejde. Idet dette samarbejde ikke længere indeholder en fælles international profil og et samarbejde med kinesiske Wuxi ser Ballerup, at tiden er inde til at ophæve Bycirkel samarbejdet helt i sin eksisterende form. Dette er taget til efterretning og det indstilles derfor at Bycirkel samarbejdet formelt ophæves ved årets udgang.

Ballerup såvel som Frederikssund og Egedal ser fortsat et stort potentiale i samarbejdet omkring infrastruktur i området og vil gerne fastholde et sådant samarbejde men i en mindre formaliseret samarbejdsstruktur. På den baggrund vil der blive udarbejdet et fornyet samarbejdsgrundlag mellem de relevante kommuner om infrastrukturen”.

På baggrund af denne tilbagemelding er det naturligt, at Frederikssund Kommune støtter op om forslaget og indgår i et samarbejde om at formulere et fornyet samarbejdsgrundlag mellem bl.a. Frederikssund, Ballerup og Egedal Kommuner.

Økonomi

Budgettet til kontingent til Bycirkel samarbejdet udgør 90.000 kr. årligt i 2021 - 2024. Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet en sag herom afventer forelæggelsen af det fornyede samarbejdsgrundlag.

Indstilling

Afdelingslederen for Politik og Jura indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at:

  1. Bycirkel samarbejdet formelt ophæves ved udgang af 2020.
  2. Frederikssund Kommune indgår i et samarbejde om at formulere et fornyet samarbejdsgrundlag mellem de relevante kommuner.
Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Sagsfremstilling

I Lokalrådssamarbejdet imellem Frederikssund kommune og Nordsjællands Politi, udarbejdes der hvert år en handleplan med:

1. strategiske og politikredsdækkende fokusområder

2. lokale og kommunespecifikke fokusområder

3. succeskriterier for samarbejdet i 2021-2022.

Handleplanen godkendes hvert år af både Nordsjællands Politi og Frederikssund Kommune.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Indstilling

Direktøren for Opvækst, Uddannelse og Kultur indstiller til Økonomiudvalget, at:

  1. Drøfte og godkende Handleplan 2021-2022 for Lokalrådet Frederikssund.
Beslutning

Godkendt.

Lovgrundlag

Almenboliglovens §§ 36 og 42

Bekendtgørelse nr. 316 af 4. april 2020, som ændret og forlænget til 1. oktober 2020 ved bekendtgørelse nr. 845 af 12. juni 2020 (fravigelse af regler på boligområdet som følge af coronavirussygdom 2019 (COVID-19)

Forvaltningsloven

Sagsfremstilling

Lejerbo Frederiksborg har anmodet Frederikssund Kommune som tilsynsmyndighed om at afgøre en tvist mellem organisationsbestyrelsen og beboerne i afdeling Slangerupgård vedrørende afdelingens budget for 2020/21.

Kommunen er efter almenboliglovens § 42 forpligtet til at træffe den endelige afgørelse i budgettvistigheder mellem en boligorganisations bestyrelse og afdelingsbestyrelsen eller afdelingsmødet. Kommunen kan således efter partshøring godkende budgettet helt eller delvist, og der kan til en godkendelse knyttes betingelser eller bemærkninger.

Afdeling Slangerupgård består af 46 familieboliger i varierende størrelse.

I henhold til de almindelige regler skal afdelingsbestyrelsen fremlægge sit budgetforslag for kommende regnskabsår for afdelingsmødet til godkendelse. Som følge af COVID19-situationen er der imidlertid indført midlertidige regler om fravigelse af regler på boligområdet.

I henhold til de midlertidige regler har boligorganisationen mulighed for:

  1. at beslutte et driftsbudget for det kommende budgetår, som normalt vil skulle besluttes på det ordinære afdelingsmøde (budgetmøde). Det er her en betingelse, at driftsbudgettet ikke overstiger det foregående års budget med mere end 2 %.
  2. at lade driftsbudgettet vedtage ved en urafstemning. Ved en urafstemning gælder begrænsningen på 2 % ikke.

I afdeling Slangerupgård har det af afdelingsbestyrelsen godkendte budget for 2020/21 været sendt til urafstemning, da budgettet indebærer en huslejestigning på 4,89 %, svarende til en samlet stigning på 156.000 kr. Den årlige leje pr. m2 stiger således, gennemsnitligt, fra 1.022 kr. til 1.072 kr.

Stigningen skyldes primært øgede udgifter til nødvendig vedligeholdelse og afskrivning på forbedringsarbejder.

Beboerne besluttede ved urafstemningen at forkaste budgettet med stemmerne 16 for og 21 imod.

Organisationsbestyrelsen har efterfølgende godkendt budgettet, og fremsendt dette til godkendelse hos kommunen, idet der så foreligger en budgettvist.

Beboerne i afdelingen er derefter blevet hørt i sagen og er ikke fremkommet med bemærkninger til forkastelsen af budgettet.

Administrationen har bedt boligorganisationen om uddybende kommentarer i sagen, og boligorganisationen har oplyst, at budgettet er meget stramt, således at der er budgetteret med minimum i forhold til løn, uforudsete udgifter og planlagt vedligeholdelse (kun medtaget de højest nødvendige arbejder).

Det er boligorganisationens bestyrelse, der har ansvaret for, at driften er forsvarlig, herunder at der henlægges passende til bygningsvedligeholdelse. For at tilsidesætte bestyrelsens vurdering vil det kræve saglige indsigelser fra lejerne i afdelingen.

Det bemærkes, at administrationen flere gange på de årlige styringsdialogmøder med boligorganisationen har bemærket, at afdelingens henlæggelser til vedligeholdelse har været lave i forhold til tilsvarende boligafdelinger.

Administrationen anbefaler som følge af ovenstående, at budgettet godkendes i sin nuværende form.

Økonomi

 Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Indstilling

Afdelingslederen for Politik og Jura indstiller til Økonomiudvalget, at:

  1. Organisationsbestyrelsens forelagte budget for 2020 / 2021, som indebærer en huslejestigning på 4,89 %, godkendes.
Beslutning

Godkendt.

Lovgrundlag

Varmeforsyningsloven.

Bekendtgørelse om kommunal låntagning og meddelelse af garantier m.v.

EF-traktatens artikel 87 og 88.

Sagsfremstilling

AB Kyndby Huse anmoder om, at Frederikssund Kommune stiller en lånegaranti på 27,3 mio. kr. over for KommuneKredit på vegne af det nye varmeforsyningsselskab, som Kyndby Huse A/S ønsker at etablere – med kaution fra A/B Kyndby Huse.

Baggrund

Kyndby værket er i dag varmeforsyning til Kyndby Huse. Denne forsyning er historisk og stammer tilbage til en gang i 60erne hvor byen var ejet af Kyndby værket.

Kyndby værket har meddelt Kyndby Huse, at varmeforsyningen nedlægges 31. december 2020 – hvorfor byen skal have etableret en alternativ forsyning inden da.

Kyndby Huse ønsker, at etablere en traditionel luft til vand varmepumpe med tilhørende nyt distributionsanlæg.

Struktur

Der vil blive etableret et nyt fjernvarmeselskab, som vil indgå en leveranceaftale med AB Kyndby Huse over en 30-årig horisont. Det nye varmeselskab vil følge ”hvile-i-sig-selv” principperne. AB Kyndby Huse vil indestå for al gæld i varmeselskabet optaget i forbindelse med etableringen.

Finansiering

Der anmodes om, at Frederikssund Kommune stiller en lånegaranti over for KommuneKredit på vegne af det nye varmeforsyningsselskab og med kaution fra AB Kyndby Huse.

Den samlede investering udgør 27,3 mio. kr.

Markedsanalyse og nøgletal

I forbindelse med garantisager foretages en risikovurdering af den enkelte virksomhed. Garantiprovisionen, som skal opkræves i forbindelse med garantistillelsen, fastsættes ud fra en individuel vurdering på markedsmæssige vilkår. Der opkræves en løbende provision af restgælden ultimo året.

I forbindelse med beregningen af nøgletal tages der udgangspunkt i AB Kyndby Huses årsregnskab 2019.

Passivsiden består af i alt 99,1 mio. kr. i langfristet gæld (prioritetsgæld samt dagsværdien af renteswap) og kortfristet gæld for 4,4 mio. kr. i kortfristede gældsforpligtelser.

AB Kyndby Huse har ved regnskabsafslutningen en egenkapital på 34,4 mio. kr.

Soliditetsgraden udgør 24,9 pct. Soliditetsgraden viser hvor stort et tab virksomheden kan modstå, før det vil komme til at påvirke virksomhedens fremmedkapital. En høj soliditetsgrad, er et tegn på at virksomheden har lånt meget lidt, og er for eventuelle långivere positivt, da en høj soliditetsgrad vidner om en lav risiko for långivere. Som hovedregel bør soliditetsgraden overstige 30-40 pct. for veletablerede virksomheder, hvilket ikke er tilfældet for AB Kyndby Huse.

Likviditetsgraden viser hvor stor en andel virksomhedens omsætningsaktiver udgør i procent af den kortfristede gæld. Likviditetsgraden indikerer hvor god virksomhedens betalingsevne er.

Ab Kyndby Huse har en likviditetsgrad på 40,1 pct. Desto højere likviditetsgraden er, desto bedre. En likviditetsgrad på over 150 pct. siges, at være en sund likviditetsgrad.

Det vurderes, at AB Kyndby Huse opnår en meget dårlig kreditvurdering.

Rådgivning fra BDO

I forbindelse med nærværende sag har Center for Økonomi fået rådgivning fra BDO. Det skal her bemærkes, at BDO ikke ser sig i stand til at udføre en konkret risikovurdering af AB Kyndby Huse samt projektet.

BDO har dog udarbejdet to notater (se bilag). I bilag 1 beskriver de sagens kompleksitet. I notatet pointeres det, at selvom en varmeforsyning drives efter hvile-i-sig-selv princippet, så er det ikke en garanti for at den ikke kan blive nødlidende. Endvidere påpeges de risici der er for Kommunen ved at stille garanti. I forlængelse af bilag 1 har BDO udarbejdet et notat vedrørende den endelige garantiprovision, som de anbefaler fastsættes til minimum 3,8 pct.

Garantiprovision

I så fald, at Frederikssund Kommune ønsker at stille garanti for AB Kyndby Huse og projektet, skal der som minimum opkræves 3,8 pct. i garantiprovision af restgælden ultimo året. Dette skyldes, at der er tale om et nystiftet varmeforsyningsselskab. En minimumssats på 3,8 pct. er også anbefalet af BDO.

I det der er tale om en årlig sats, vil en ny sats kunne blive fastsat på baggrund af en egentlig kreditvurdering af Kyndby Huse Varmeforsyning A/S når det første årsregnskab foreligger.

Anbefaling

Alene på baggrund af BDO's rådgivning anbefales det, at der stilles garanti overfor Kyndby Huse med en garantiprovision på 3,8 pct. det første år. Efter det første år vurderes størrelsen af garantiprovisionen.

Det skal bemærkes, at i så fald Frederikssund Kommune vælger ikke at stille garanti vil de ca. 200 borgere stå uden varmeforsyning fra 31.12.2020.

Som udgangspunkt har Kyndby Huse mulighed for at tilkøbe varmeforsyning i første halvdel af 2021 helt ekstraordinært til overpris.

Hvis ikke der stilles garanti, vil alternativet for Kyndby Huse være, at den enkelte bolig selv skal finde en løsning på varmeforsyningen. Dette vil kræve en dispensation fra den bevarende lokalplan og vil i sidste ende være en meget dyr løsning for den enkelte borger, idet husene er meget dårligt isoleret.

Økonomi

Garantistillelse til Kyndby Huse Varmeforsyning vil ikke påvirke den kommunale låneramme, da forsyningsselskaber har automatisk låneadgang.

Frederikssund Kommune hæfter allerede for 173,3 mio.kr. til lån optaget af forsyningsselskaber.

Når Kommunen stiller en garanti for låntagning i et forsyningsselskab, skal der opkræves en provision. Provisionen fastsættes ud fra en individuel vurdering på markedsmæssige vilkår.

Det vurderes, at Frederikssund Kommune skal opkræve en årlig løbende garantiprovision på minimum 3,8 pct. i så fald man ønsker at stille garanti over for Kyndby Huse.

Garantiprovisionen vil med en sats på 3,8 pct. udgøre 1 mio. kr. Det nøjagtige beløb vil dog først blive præciseret når låneaftalen med KommuneKredit er udarbejdet.

Indtægten fra garantiprovisionen vil blive indarbejdet i Kommunens budget ved førstkommende budgetopfølgning efter aftalen med KommuneKredit er indgået. Den fremadrettede opkrævning vil indgå som en del af budgetvedtagelsen.

Indstilling

Centerchefen for Økonomi indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

  1. Der stilles garanti med provision på 3,8 pct. det første år, hvorefter der sker en ny vurdering af garantiprovisionen.
Beslutning

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning.

For indstillingen stemte: Tina Tving Stauning (A), Kenneth Jensen (A), John Schmidt Andersen (V) og Hans Andersen (V).

Imod indstillingen stemte: Ole Frimann Hansen (F) og Ole Søbæk (C) med den begrundelse, at den økonomiske usikkerhed i projektet er for høj, og der bør udarbejdes alternative løsninger.

Inge Messerschmidt (O), Poul Erik Skov Christensen (A) og Maria Katarina Nielsen (B) undlod at stemme.

Administrationens indstilling anbefales.

Lovgrundlag

Vandsektorloven (L 150) § 16.

Bekendtgørelse om kommunal låntagning og meddelelse af garantier m.v.

EF-traktatens artikel 87 og 88.

Sagsfremstilling

Dalby Huse Strand Vandværk anmoder om kommunal lånegaranti for optagelse af lån i Kommunekredit på 2,8 mio. kr.  

Vandværket har gennem de seneste seks år udskiftet ca. 20 % af deres vandledninger der alle er fra 1960erne. De resterende ca. 80 % af ledningsnettet trænger til udskiftning, da mange af ledningerne er tæret og der opleves et stort vandspild og flere læk i systemet. Dalby Huse Strand Vandværk har haft en konsulent til at gennemgå opgaven nærmere, som har vurderet at de bør udskifte en del af ledningerne over en årrække (på op til 10 år). På baggrund af konsulentens arbejde har Dalby Huse Strand Vandværk lokaliseret to områder (Strandstien samt Hvilehøjvej/ Hvilehøj Sidevej/ Traneagervej) der trænger til udskiftning snarest. Omkostningen hertil vurderes til 2,5 mio. kr. Beløbet skal anvendes til udskiftning af vandledninger i den del af Dalby Huse området, der har det største vandspild fra ledningerne.

Dalby Huse Strand Vandværk ønsker i første omgang en byggekredit hos KommuneKredit, således at de kan gennemføre udskiftning af ledningerne på en af deres veje, hvor der er akut behov for dette. Opgaven er påbegyndt, men Dalby Huse Strand Vandværk mangler ca. 300.000 kr. i likvide midler til at færdiggøre arbejdet i år.

Det samlede garantibeløb på 2,8 mio. kr. består således af:

  • 0,3 mio. kr. til udskiftning af ledning på vej hvor der er akut behov (arbejdet er påbegyndt).
  • 2,5 mio. kr. til udskiftning af ledninger på Strandstien samt Hvilehøjvej/ Hvilehøj Sidevej/ Traneagervej.

Der etableres på baggrund af lånegarantien en midlertidig byggekredit i KommuneKredit, der senere omlægges til et endeligt lån. 

Økonomi

Garantistillelse for Dalby Huse Strand Vandværk vil ikke påvirke den kommunale låneramme, da forsyningsselskaber har automatisk låneadgang. Frederikssund Kommune hæfter for 173,3 mio. kr. til lån optaget af forsyningsselskaber, men der er ikke tidligere udstedt garanti til Dalby Huse Strand Vandværk. Når Kommunen stiller garanti for låntagning i et forsyningsselskab, skal der opkræves en provision.

Provisionen fastsættes ud fra en individuel vurdering på markedsmæssige vilkår. Det vurderes, at Frederikssund Kommune skal opkræve en garantiprovision på 0,40 % af restgælden ultimo året. Hvis restgælden ultimo året udgør 2,8 mio. kr., vil dette svare til en garantiprovision på 11.200 kr. Det nøjagtige beløb kendes først når låneaftalen med KommuneKredit er udarbejdet. Indtægten til garantiprovision vil blive indarbejdet i kommunens budget ved førstkommende budgetopfølgning efter aftalen med KommuneKredit er indgået. Den fremadrettede opkrævning vil indgå som en del af budgetvedtagelsen.

Indstilling

Centerchefen for Økonomi indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler at:

  1. Dalby Huse Strand Vandværk meddeles kommunegaranti på 2,8 mio. kr.
  2. Der meddeles tillægsbevilling til budget 2021 til opkrævning af garantiprovision på 0,40 % af restgælden ultimo året. Det præcise beløb vil blive indarbejdet i forbindelse med en budgetopfølgning, og den fremadrettede opkrævning vil indgå som en del af budgetvedtagelsen.
Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Sagsfremstilling

Forbindelsen fra Jægerspris til Kulhuse foregår via Kulhusvej, som er en ca. 7 km lang strækning, hvor den gældende hastighed er 80 km/t, og hvor det kan være utrygt for cyklisterne at færdes blandt bilisterne. Udover beboerne i området benyttes strækningen også af turister, der tager færgen fra Kulhuse til Sølager. Desuden benyttes strækningen af forsvaret, der har skyde- og øvelsesterræn på begge sider af Kulhusvej.

Derfor ønskes en cykelsti, som skal starte fra Slotsgården i Jægerspris, fra Slotsgården med slutning i Kulhuse på Gammel Kulhusvej. Cykelstien skal anlægges som dobbeltrettet sti, som følger den vestlige side af Kulhusvej. Det er ikke muligt at anlægge stien i højre side, da diget/stenmur er fredet omkring Jægerspris slot samt enkelte ejendomme er beliggende meget tæt på vejen.

Hele stiforløbet skal, så vidt muligt, følge vejen, dog adskilt af en skillerabat. Der er 2 steder, hvor stiforløbet må afvige herfra:

  • Ved Pyntvej føres cykelstien udenom en grus holdeplads
  • Ved matrikel nr. 5a, 6b, 8 og 7c, hvor stien føres bagom matrikler

Ved starten af cykelstien i Jægerspris vil der være én enkelt krydsning overfor Jægerspris slot. Den eksisterende krydsningshelle skal forbedres for at sikre krydsningen. Resten af strækningen forløber uden krydsninger.

Byrådet har afsat 1 mio. kr. som er frigivet til opstart af projektet på Byrådsmødet den 18. december 2019. Ved gennemgang af projektet mener administrationen ikke at den projekterede linjeføring skal ændres. De frigivne midler anmodes brugt på areal erhvervelse, det vil gøre tidsplanen væsentligt kortere, at dette kommer på plads i år. Det skal dog bemærkes, at den resterende bevilling ikke er endelig besluttet endnu. Kulhusestien er estimeret til 23 mio. kr. (24 mio. kr. inklusiv en mindre vejforlægning) som skal politisk bevilliges før projektet kan realiseres.

Administrationen vil i første omgang foretage arealerhvervelse ved de private lodsejere. Udgangspunktet er at indgå frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår. Såfremt det kommer på tale at ekspropriere vil sådanne sager blive forelagt politisk inden igangsætning. Af bilag fremgår oversigtskort over strækningen.

Der er udarbejdet en oversigt over lodsejere og areal til permanent erhvervelse i forbindelse med etablering af cykelstien: 

  • 22 private lodsejere. Her er arealet mellem 1 m2 og 35 m2, dog en enkel lodsejer med 336 m2
  • Forsvaret: 2862 m2
  • Kong Frederik Den Syvende Stiftelse: 10.094 m2

Tegning 1-4 viser:

  • Tegning 1: Stationering 0 ved starten af Kulhuse cykelstien
  • Tegning 2: Stationering 2600 ved Pyntvej, hvor stien føres uden om en grus holdeplads
  • Tegning 3: Stationering 3800-3900 ved matrikel nr. 5a, 6b, 8 og 7c, hvor stien føres bagom matrikler
  • Tegning 4: Stationering 6900, tilkobling til Gammel Kulhusvej og afslutning på Kulhuse cykelstien. 

Supplerende sagsfremstilling den 6. maj 2020

Administrationen har undersøgt merudgiften ved etablering af cykelstien samtidig med en vejforlægning i området omkring matriklerne 5a, 6b, 8 og 7c.

Der foreligger således 3 muligheder:

  • Linjeføringen til 23 mio. kr., som skitseret i den oprindelige sagsfremstilling til den 4. marts 2020.
  • Model 2a, forlægning langs matrikel 5a og 6b (130 meter) uden forlægning langs matrikel 8 og 7c til en merudgift på ca. 1 mio. kr.; dvs. i alt 24 mio. kr.
  • Model 2b, forlægning langs både matrikel 5a og 6b samt 8 og 7c til en merudgift til ca. 2 mio. kr., dvs. i alt 25 mio. kr.

Model 2a og 2b kan kun effektueres under forudsætning af, at relevant myndighed giver tilladelse til flytning af fredet dige. Ligeledes skal Plan- og Miljøudvalget i anden sagsfremstilling give dispensation fra Museumsloven i fald løsningsmodel med vejlægning besluttes. Jf. supplerende bilag af 6. maj - bilag 2 for linjeføring ved vejforlægning.

Supplerende sagsfremstilling den 9. september 2020

Teknisk Udvalg tiltrådte på mødet den 6. maj 2020 linjeføringen og anbefalede Økonomiudvalget at anbefale indstillingspunkt 2 til Byrådet om igangsætning af arealerhvervelse. Økonomiudvalget sendte på mødet den 17. juni 2020 indstillingspunkt 2 retur til Teknisk Udvalg og anmodede i den forbindelse om, at administrationen undersøger anlægsomkostningerne ved, at stien fortsættes fra Gl. Kulhusvej til Kulhuse havn. Denne forlængelse er nu estimeret til 15,643 mio. kr. Strækningen er 3,2 km. dvs. en forlængelse på omkring en halv cykelsti mere end den oprindelige sti til Gl. Kulhusvej. Prisniveauet skyldes længden af forlængelsen samt arealerhvervelsen, som er indenfor byzone, dvs. kvm-prisen er dyrere end ved den åbne strækning. Administrationen anbefaler, at beslutning om en evt. forlængelse genoptages på et senere tidspunkt, tidligst i forbindelse med budget 2022, som en fase 2 i etableringen.

Administrationen indstillede i sagen d. 6. maj 2020 til Teknisk Udvalg, at de resterende midler af den 1 mio. kr. kunne bruges til arealerhvervelse. Administrationens anbefaling er nu ændret. Årsagen er, at det uhensigtsmæssigt at igangsætte erhvervelse af ejendom (ekspropriation), når der ikke er truffet endelig beslutning om stien. Administrationen anbefaler i stedet, at de resterende midler bruges til igangsætning af arkæologernes undersøgelser på strækningen. Dette estimeres til ca. 90.000 kr. Sagen er derfor suppleret med en ny indstilling. Sagen er endvidere suppleret med en indstilling om, at beslutning om den sidste del af strækningen til Kulhusehavn (fase 2) tidligst drøftes ved budgetforhandlinger 2022.

Økonomi

Byrådet har den 18. december 2019 frigivet 1 mio. kr. i 2020, svarende til det afsatte rådighedsbeløb, med henblik på opstart af projektarbejdet med linjeføring af Kulhusstien.

Administrationen anmoder i denne sag om, at de frigivne midler i stedet anvendes til areal erhvervelse.Der er ikke nogle ændrede likviditets- eller bevillingsmæssige konsekvenser af en sådan beslutning, men der er endnu ikke afsat de nødvendige budgetmidler til en egentlig realisering af stiprojektet, hvilket er estimeret til 23 mio. kr.

Supplerende Økonomi den 6. maj 2020: Såfremt der skal foretages vejforlægning, jf. supplerende sagsfremstilling den 6. maj 2020, estimeres den samlede pris for Kulhusecykelstien til enten ca. 24 mio. kr. (model 2a) eller ca. 25 mio. kr. (model 2b).

Indstilling

Centerchefen for By og Landskabs indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale over for Økonomiudvalget og Byrådet, at:

  1. Den skitserede linjeføring godkendes. (Dette indstillingspunkt er tiltrådt i Teknisk Udvalg d. 6. maj 2020, og slutter der.)
  2. Arbejdet med arealerhvervelse kan starte op, og finansieringen foretages via den tidligere frigivne anlægsbevilling på 1 mio. kr., eller

Supplerende indstilling til mødet den 9. september 2020:

  1. De resterende midler bruges til igangsætning af arkæologernes undersøgelser på strækningen, fremfor som først indstillet på arealerhvervelse.
  2. En evt. beslutning om den sidste del af strækningen til Kulhusehavn (fase 2) tidligst drøftes ved budgetforhandlinger 2022.
Historik

Teknisk Udvalg, 4. marts 2020, pkt. 41:

Udsat.

Teknisk Udvalg, 6. maj 2020, pkt. 71:

Indstillingspunkt 1: Tiltrådt.

Indstillingspunkt 2: Anbefales.

Fraværende:

Jens Jørgensen (V)

Økonomiudvalget, 17. juni 2020, pkt. 185:

Indstillingspunkt 2: Sagen sendes retur til Teknisk Udvalg med henblik på at få et estimat på udgiften til etablering af en cykelsti fra Gl. Kulhusvej.

Teknisk Udvalg, 9. september 2020, pkt. 114:

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning.

Indstillingspunkt 2:

Forkastet.

Indstillingspunkt 3:

For stemte: Tina Tving Stauning (A), Anne-Lise Kuhre (A) og Lars Jepsen (A)

Imod stemte: Jørgen Bech (V), Jens Jørgensen (V), Michael Tøgersen (V) og Kristian Moberg (V).

Forkastet.

Indstillingspunkt 4:

Forkastet, idet udvalget ønsker at den indgår i drøftelserne af den 10 årige investeringsplan.

A begærer sagens indstillingspunkt 3 i Byrådet.

Beslutning

Drøftet.

Lovgrundlag

Planloven.

Sagsfremstilling

Byrådet skal med denne sag tage stilling til igangsættelse af en rammelokalplan for den centrale del af Vinge og igangsættelse af et kommuneplantillæg for primære vej- og stiforbindelser i Vinge.

Rammelokalplanen

Med afsæt i Byrådets vedtagne 8 punkts plan og ønsket om en revision af planlægningen for Vinge C og planlægning for det grønne hjerte anbefaler administrationen, at der udarbejdes en rammelokalplan for et større areal centralt i Vinge. Rammelokalplanen skal fastlægge principperne for beliggenhed af veje, stier, parkering, regnvandsbassiner, byggefelter, bebyggelsesprocenter og anvendelsesmuligheder mv. Administrationen anbefaler endvidere, at rammelokalplanen indeholder detailbestemmelser for det grønne hjerte, der muliggør en videre udvikling af arealet.

Med rammelokalplanen tolkes visionerne for Vinge ind i den fysiske planlægning. Planlægningen forholder sig til eksisterende viden, herunder Helhedsplanen for Vinge, Kultur-, idræt- og bevægelsesplanen for Vinge og Designmanualen, samt øvrige relevante undersøgelser og planer fra tidligere.

Som opfølgning på Byrådets drøftelser om Visionerne for Vinge på temamøde 25.8.2020 forelægges endvidere en sag i efteråret 2020 med henblik på stillingtagen til konkretisering og videreudvikling af Helhedsplanen, således at eksisterende viden samles, og at der sættes tydelig retning for den videre planlægning af Vinge, herunder i forhold til en rammelokalplan.

Med en hoveddisposition for områdets anvendelse bidrager rammelokalplanen til en helhedsorienteret planlægning og udvikling af det centrale Vinge. Analyser peger på, at det er vigtigt for investorer, at kommunen er langt i sin beslutningsproces, og at der aktivt planlægges for den hele by.

Hvorfor en rammelokalplan?

  • Planen er et solidt styringsredskab til at sikre den overordnede hovedstruktur, forbindelser og kvalitetsprincipper for de centrale dele af Vinge, men planen sikrer også en hvis form for fleksibilitet for kommende projektudviklere.
  • Planen definerer en klar kontekst, som de løbende ‘enkeltprojekter’ skal passes ind i og giver derfor også investorerne sikkerhed og tryghed for, hvad der vil ske indenfor hhv. deres og naboområdet. Endvidere vil den efterfølgende sagsbehandling af ’enkeltprojekter’ og tilknyttede projektlokalplaner kunne forløbe hurtigere, da mange principper for arealdisponeringen er vedtaget.
  • Planen giver overblik til at foretage langsigtede investeringer i infrastruktur, forsyning mv.
  • Planen giver mulighed for ‘1:1-afprøvning’ af visioner og idéer for Vinge, og dermed mulighed for at justere planlægningen af de næste etaper.

Andre større udviklingsprojekter benytter også en rammelokalplan som styringsværktøj f.eks. Carlsberg byen, Trekroner og Nærheden i Høje-Taastrup. Kommunen kan efterfølgende tilpasse rammelokalplanen efter planlovens regler, hvis der skulle blive behov for det.

Administrationen anbefaler, at rammelokalplanen udarbejdes for et større centralt areal i Vinge, ca. 160 ha. I bilaget fremgår den anbefalede afgrænsning af rammelokalplanen. Afgrænsningen er sket ud fra hensyn til:

  • At infrastrukturinvesteringerne udnyttes bedst muligt, og der arbejdes med byudvikling ud fra princippet ”indefra og ud”. Det betyder at byen udvikles i en sammenhæng og ikke som "spredt" by.
  • At definere overgangen mellem Vinge og Snostrup, herunder evt. bufferzone arealer.
  • Kommunalt ejede arealer.
  •  Fingerplanens principper om stationsnærhed.

Rammelokalplanen vil have til formål at:

  • Omsætte Vinge’s Vision til enkle og operationelle lokalplanbestemmelser, bl.a. for bebyggelser, anvendelser, veje og byrum, som ramme for kommende projektlokalplaner.
  • Fastlægge anvendelsen og karakteren af "det grønne hjerte" mere præcist i en klar grøn struktur.
  • Fastlægge en overordnet struktur for veje og stiforbindelser.
  • Genbesøge og fastlægge en overordnet struktur og hovedprincipper for lokal håndtering af regnvand og de rekreative- og flerfunktionelle kvaliteter.
  • Fastlægge overordnede bestemmelser for en ‘version 2.0’ af stationsområdet.

Mulige emner der behandles i rammelokalplanen:

  • Anvendelser fordelt på delområder (centerområder, blandede områder, boligområder/boligtyper, offentlige funktioner, kontor/erhverv, rekreative områder/det grønne hjerte osv.), herunder også muligheden for flersidige anvendelsesmuligheder og understøtte mulige fremtidige innovationstiltag og adfærdsændringer.
  • Bebyggelsen ift. skala/højde, tæthed og andre kvalitetskrav - f.eks. facadebyggelinjer, basiskrav til udformning af facader/materialer.
  • Etablering og udformning af pladser og byrum, herunder basiskrav til funktion og udformning af især stationsområdet.
  • Struktur for ‘Det grønne hjerte’. Afvejning af benyttelse vs. beskyttelse.
  • Struktur for overordnede veje og stiforbindelser (cyklister og gående) samt basiskrav til funktion og udformning, herunder også baneovergangene.
  • Bilparkering – basiskrav til funktion og udformning af både private og offentlige pladser samt eventuelle P-huse.
  • Cykelparkering – basiskrav til indpasning og udformning af både private og offentlige løsninger.
  • Beplantning og udformning af opholdsarealer – både urbane og mere naturprægede løsninger.
  • Byudstyr, belysning, skiltning mv. – gerne med afsæt i designmanualen.
  • Overordnet struktur for regnvandshåndtering, herunder basiskrav til funktion og udformning af rekreative kvaliteter, med afsæt i spildevandsplanen.
  • Indpasning af bæredygtighedstiltag, herunder vedvarende energianlæg, DGNB mv.
  • Indpasning og udformning af afværgeforanstaltninger mod støjpåvirkning.
  • Midlertidige anvendelser.

Proces og tid

Det anbefales, at de kommende brugere af det grønne hjerte skal være med til at fastsætte rammelokalplanens bestemmelser om funktioner i det grønne hjerte. Ultimo 2020 foreslås det derfor, at interesserede borgere inviteres til at indgå i en cafedebat om det grønne hjertes funktioner og overgange mellem Vinge og eksisterende bebyggelse, der senere vil blive præsenteret for byrådet.

Det forventes, at rammelokalplanen efter igangsættelsen, udarbejdes over det næste halvår, og planforslaget er klar til politisk behandling i foråret 2021 og vedtages efteråret 2021. Se den overordnede proces- og tidsplan i bilag.

Kommuneplantillægget

Administrationen anbefaler yderligere, at der parallelt med rammelokalplanen udarbejdes et kommuneplantillæg for primære stier og veje i hele Vinge for at sikre de primære forbindelsers sammenhængende placering og principper for udseende. Disse udpegede forbindelser indarbejdes også i den afgrænsede rammelokalplan. Desuden anbefaler administrationen, at kommuneplantillægget genbesøges og tilpasses efter behov, parkeringsnormen, rækkefølgebestemmelserne og kommuneplanrammerne (anvendelse og bebyggelsesprocent) i Vinge. Alt afhængig af timingen kan disse emner alternativt indarbejdes i den kommende kommuneplanrevision.

Supplerende sagsfremstilling til mødet i Økonomiudvalget d. 23. september 2020

Sagen er suppleret med et nyt kortbilag ”Supplerende – rammelokalplan, afgrænsning”, der præciserer udkastet til rammelokalplanafgrænsningen. På dette kort er der ikke angivet en forudbestemt anvendelse, da det netop er det, som skal præciseres med rammelokalplanen. Der skal derfor ses bort fra kortbilag ”Rammelokalplan, afgrænsning”, som blev forelagt for Plan- og Miljøudvalget.

Det anbefales, at rammelokalplanens afgrænsning primært vil skulle findes inden for de kommunalt ejede arealer i den centrale del af Vinge. Rammelokalplanen vil skulle sikre helheden i den videre udvikling af Vinge ved at fastlægge de overordnede rammer.

Økonomi

 Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller, at Plan- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Igangsætte udarbejdelse af rammelokalplan for den centrale del af Vinge.
  2. Igangsætte et kommuneplantillæg for primære vej- og stiforbindelser i Vinge.
Historik

Plan- og Miljøudvalget, 8. september 2020, pkt. 113:

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning.

For stemte: Jørgen Bech (V), Michael Tøgersen (V) og Tina Tving Stauning (A).

Imod stemte: Pelle Andersen-Harild (Ø).

Pelle Andersen-Harild (Ø) stemte imod indstillingen, idet en rammelokalplan formelt set ikke giver offentligheden mulighed for indflydelse.

Indstillingen anbefales, idet udvalget ønsker, at der til sagens videre behandling vedlægges et opdateret kort over rammelokalplanens afgrænsning uden forudbestemte afgrænsninger. Udvalget anbefaler indtænkt en offentlig høring i processen.

Fraværende:

Lars Thelander Bostrøm (O).

Beslutning

Plan- og Miljøudvalgets indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

I budget 2020 blev reserveret en pulje på 600.000 kr. til renovering af badebroer samt en pulje på 200.000 kr. til strande og toiletter. Med snarlig udsigt til den kommende badesæson, anmodes puljen til renovering af badebroer frigivet til disponering, da blandt andet badebroen ved Vester Strand trænger meget til renovering.

Derudover anmoder administrationen om frigivelse af puljen til strande og toiletter. Udvalget bedes drøfte, hvor et toilet hensigtsmæssigt kan placeres. Der er tidligere igangsat drøftelser vedr. et toilet på Landerslev Strand, men der mangler enighed blandt lodsejerne vedr. toilettets beliggenhed.

En anden mulighed kunne være at arbejde på at forberede toiletforholdene på Vester Strand. Det kræver dog kommunikation med Stiftelsen.

Puljen til strande og toiletter er løbende overført/ genprioriteret fra 2016.

Ved opsætning af et toilet skal findes midler til drift og vedligeholdelse. Disse foreslås taget i den eksisterende driftsramme.

Supplerende sagsfremstilling til mødet 8. september 2020:

Byrådet tiltrådte på mødet 27. maj 2020 at frigive puljen til renovering af badebroer samt at frigive puljen til strande og toiletter. Byrådet besluttede samtidig at oversende indstillingspunktet om drøftelsen af, hvilken strand der ønskes forbedret med opsætning af et toilet til fornyet drøftelse og stillingtagen i Plan- og Miljøudvalget.

Som opfølgning på Byrådets beslutning om, at sagen tages til fornyet drøftelse og stillingtagen har administrationen foretaget en undersøgelse af muligheden for placering af toilet på flere strande, heriblandt Landerslev Strand.

Administrationen har ud fra den foretagne undersøgelse vurderet, at Dalby Huse Strand har de mest optimale forhold for placering af toilet. Vurderingen tager udgangspunkt i følgende:

  • Dalby Huse Strand:
    • Stranden ligger ca. 1.3 km langs kysten syd for Landerslev Strand, og er i den sydligste del af Jægerspris Bugt. Dalby Huse Strand deler farvand med Landerslev Strand. Dalby Huse Strand er let tilgængelig med en parkeringsplads til ca. 100 personbiler. Parkeringspladsen er kommunens areal, hvormed installation af toilet ikke vil kræve dialog med lodsejer. Dalby Huse Strand ligger på Fjordstien, som også er tilfældet med Landerslev Strand, og vil dermed imødekomme aktive brugere af naturen. Der er ca. 140 m fra parkeringspladsen ned til vandet.
  • Vester Strand:
    • Der er allerede etablerede toiletforhold på Jægerspris Slot. Der er parkeringsmuligheder over for slottet med mange parkeringspladser. Der er afspærret for tilkørsel ned til stranden, hvilket vil sige, at strandens gæster skal gå ca. 820 m fra parkeringspladsen ned til kysten. Det er Kong Frederik den Syvendes Stiftelse, der ejer arealet for Vester Strand samt parkeringspladsen og vejen ned til stranden. Etablering af toilet på stranden vil kræve dialog med stiftelsen.
  • Over Dråby Strand:
    • Ved installation af toilet på Over Dråby Strand kræver dette dialog med privat lodsejer. Ved Over Dråby Strand er der parkeringsplads med plads til mange personbiler. Der er afspærring ved parkeringspladsen ned til vandet således, at motorkøretøjer ikke kan køre helt ned til stranden. Der er 170 m fra afspærringen ned til vandet, hvor en bred farbar sti er tilgængelig.
  • Landerslev Strand:
    • Etableret parkeringsplads, der er tilgængelig for en almen personbil. Hvis der skal transporteres og installeres et toilet på Landerslev Strand vil dette kræve rydning af vejsiderne således, at en større vogn kan komme forbi med det mobile toilet. Dette kræver dialog med lodsejer, da vejen ned til parkeringspladsen er privatejet. På parkeringspladsen nede ved Landerslev Strand er der plads til omkring 4-5 personbiler. Opføres et toilet på Landerslev Strand skal der med tiden forventes mere trafik, hvilket vil kræve en udbygning af parkeringspladsen. Da parkeringspladsen befinder sig på privat grund, vil udbygning af parkeringspladsen kræve dialog med lodsejer. På Landerslev Strand er der ikke mange faciliteter. Opføres der et toilet ved Landerslev Strand må der forventes øget aktivitet i området og dermed også et større behov for borde og bænke. Da det er privat areal skal forøgelsen af faciliteter ske i dialog med lodsejer.

Det er administrationen anbefaling, at toilettet placeres på parkeringspladsen ved Dalby Huse Strand, hvor der er let tilgængelighed, større parkeringsareal og kort afstand til stranden. Stranden er meget benyttet om sommeren, men flere af brugerne efterlyser et toilet.

Økonomi

 Der er i budget 2020 afsat 0,6 mio. kr. til renovering af badebroer samt 0,2 mio. kr. til strande og toiletforhold. Begge anlægsbevillinger blev frigivet i maj. Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at:

  1. Drøfte, hvilken strand der ønskes forbedret med opsætning af et toilet. 
  2. Anbefale over for Økonomiudvalget og Byrådet, at Dalby Huse Strand forbedres med opsætning af et toilet med midler fra puljen til strande og toiletter.
Historik

Plan- og Miljøudvalget, 5. maj 2020, pkt. 69:Indstillingspunkt 1: Anbefales.

Indstillingspunkt 2: Anbefales, idet midlerne anvendes på Landerslev Strand eller en alternativ placering, såfremt Landerslev Strand ikke er muligt.  

Indstillingspunkt 3: Udvalget ønsker, hvis muligt, toilettet placeret på Landerslev Strand.

Økonomiudvalget, 13. maj 2020, pkt. 137:Indstillingspunkt 1-3 anbefales.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).

Byrådet, 27. maj 2020, pkt. 96:

Indstillingspunkt 1-2: Tiltrådt.

Indstillingspunkt 3: Oversendes til Plan- og Miljøudvalget til en fornyet drøftelse og stillingtagen.

Plan- og Miljøudvalget, 8. september 2020, pkt. 121:

Indstillingspunkt 1: Drøftet.

Indstillingspunkt 2: Anbefales. Udvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet, at Dalby Huse Strand forbedres med opsætning af et toilet med midler fra puljen til strande og toiletter.

Fraværende:

Lars Thelander Bostrøm (O).

Beslutning

Plan- og Miljøudvalgets indstillingspunkt 2 anbefales.

Lovgrundlag

Planloven

Sagsfremstilling

Planlovens § 5 a om kystnærhedszonen lægger begrænsninger på kommunernes planlægning indenfor denne zone. Kystnærhedszonen er et 3 km bredt bælte fra kysterne og ind i landet. Store dele af Frederikssund Kommune er omfattet. Den omfatter hele Frederikssund og næsten hele Hornsherred. Folketinget har i 2017 vedtaget en ændring af planloven som fastlægger en ny procedure for planlægning i kystnærhedszonen. Lovændringen giver kommunerne mulighed for i forbindelse med kommunens planstrategi at søge Erhvervsstyrelsen om inddragelse af nye arealer i byzone indenfor kystnærhedszonen, dog således at der ikke kan søges om at inddrage arealer som omfatter områder med særlige natur-, miljø- og landskabsinteresser. Erhvervsstyrelsen behandler ansøgningerne og udsteder et landsplandirektiv som udlægger de arealer, som styrelsen mener er egnede som såkaldte udviklingsområder. Kommunen kan herefter indarbejde udviklingsområderne i kommuneplanen. I Frederikssund Kommune vil udlæg af områderne i kommuneplanen som fremtidig byzone kræve, at der foretages et arealbytte jf. planlovens § 11 a stk. 6 og 7, da den gældende kommuneplan har rummelighed til mere end 12 års boligbyggeri.

Med Planstrategi 2019 har Byrådet peget på syv områder, der indgår i Byrådets ansøgning om udpegning af udviklingsområder i et landsplandirektiv.

Det er Byrådets ønske, at udpegningen skal fremme turisme og sikre langsigtede boligudviklingsmuligheder på Hornsherred.  

Kommunen har i november 2019 ansøgt staten om udpegning af følgende områder til udviklingsområde:

• 1 udviklingsområde ved Gerlev Skalleværk

• 2 udviklingsområder i Jægerspris

• 3 udviklingsområder i Skibby

• 1 udviklingsområde i Skuldelev

Udviklingsområderne er nærmere præsenteret i Planstrategiens bilag om udviklingsområder, der er vedlagt som bilag. Udpegningerne af natur til Grønt Danmarkskort forelå (som det fremgår af signaturforklaringen) kun som forslag ved vedtagelsen af planstrategien. Ved den endelige vedtagelse af natur til Grønt Danmarkskort skete en række ændringer. De gældende naturudpegninger kan ses i Kommuneplan 21 på kommunens hjemmeside.

Status og tidshorisont

Kommunen afventer Erhvervsstyrelsens behandling af kommunens ansøgning om udviklingsområder og udstedelse af et nyt landsplandirektiv.

Erhvervsstyrelsen har ikke udmeldt en tidsplan for udstedelse af forslag til landsplandirektiv.

På forespørgsel har Erhvervsstyrelsen 6.8.2020 telefonisk oplyst, at der ikke foreligger en tidsplan for revision af landsplandirektivet. Der arbejdes internt på en opfølgning. Det blev aftalt, at vi kontakter Erhvervsstyrelsen igen om en måneds tid for en status på tidsplanen for landsplandirektivet.

Seneste ansøgningsfrist var 1. december 2019. Tilvejebringelse af landsplandirektiv følger almindelig planprocedure, og inkl. administrativ sagsbehandling må det forventes at tage omkring  1-2 år førend, der foreligger et nyt landsplandirektiv for udviklingsområder. Seneste landsplandirektiv for udviklingsområder er bekendtgjort i 18. september 2019. Ansøgningsfristen var 17. februar 2017, så første gang proceduren blev anvendt tog det ca. 2½ år. Hvis udviklingsområderne skal indgå i Kommuneplan 2021 skal de fremgå af et endeligt besluttet landsplandirektiv, som udstedes senest i forbindelse med årsskiftet 2020-2021. Dette skyldes bl.a. at det vil nødvendiggøre et arealbytte, der i givet fald skal redegøres for i kommuneplanlægningen.

Det er et opmærksomhedspunkt, at kommunernes mulighed for ansøgning om udviklingsområder kun er hvert 4. år. Næste gang forventes at være i 2023.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab fremsender sagen til orientering for Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.

Historik

Plan- og Miljøudvalget, 8. september 2020, pkt. 123:

Taget til efterretning.

Fraværende:

Lars Thelander Bostrøm (O).

Beslutning

Taget til efterretning.

Lovgrundlag

Planloven

Sagsfremstilling

Plan- og Miljøudvalget skal med denne sag tage stilling til igangsættelse af en lokalplan for boligbyggeri på Kocksvej 2A, 2B og 4, 3600 Frederikssund.

Administrationen har modtaget en ansøgning om udarbejdelse af en ny lokalplan for området omkring Kocksvej 2A, 2B og 4, 3600 Frederikssund, matrikelnumrene 216a, 216b, 214, 215 og 7000bb, Frederikssund Bygrunde, samt en lille del af matrikelnummer 217 og 100a Frederikssund Bygrunde (se bilag matrikelkort).

Ansøger har udarbejdet to skitseforslag for udviklingen af området (se bilag skitseforslag). Den ene skitse viser, hvordan grunden kan udvikles, hvis den SAVE-registrerede bygning på Kocksvej 4, 3600 Frederikssund skal bevares. Den anden skitse viser, hvordan området kan udvikles uden den SAVE-registrerede bygning, hvilket er bygherres prioritet.

Ved begge forslag ønsker ansøger at bygge 70-80 boliger. Byggeriet skal bestå af karrébebyggelse mod Tværstræde i 3½ etager med saddeltag og 2 punkthuse i midten af området på 5 etager med fladt tag. Ved begge skitseforslag er det forudsat, at den kommunale stiforbindelse fra Kocksvej til Tværstræde, der på nuværende tidspunkt går igennem området, nedlægges og erstattes af en ny sti et andet sted på arealet. Den nye sti kan med fordel placeres i umiddelbar nærhed til skolen på naboarealet, så den i højere grad imødekommer funktionen som skolesti. Indkørslen til området sker fra den eksisterende indkørsel på matrikelnummer 100a.

Ved forslag 1, hvor Kocksvej 4 ikke bevares, skal karréen langs Kocksvej længst mod syd bestå af en bygning i 3½ etager med saddeltag. Længst mod nord sænkes etageantallet på byggeriet til 2½ og gavlmotivet fra Lundevej og den nordlige del af Kocksvej videreføres. Bygningen bygges også med saddeltag. Erstatningsstien med særligt fokus på skolebørnenes behov holdes på ansøgers matrikel og ligger langs skolens matrikel.

Ved forslag 2, hvor Kocksvej 4 bevares, skal der syd for Kocksvej 4 laves en bygning i 3½ etage med saddeltag. Gavlmotivet fra Lundevej og den nordlige del af Kocksvej placeres ved siden af Kocksvej 4, og bygningen orienteres mod midten af området. Erstatningsstien placeres nordligt mod skolen. En lille del af stien kommer til at være på skolens matrikel, for at kunne bevare Kocksvej 4. Privatskolen er indforstået med denne løsning, men så helst at stiforbindelsen blev holdt på ansøgers matrikel.

Plangrundlag

Området er omfattet af 2 rammeområder i kommuneplan 2017 (se bilag baggrundsnotat).

Det ansøgte projekt vil kræve, at der ved kommuneplantillæg besluttes en ændring af rammerne BB 1.11 og C 1.2, så en bebyggelsesprocent på 150 % kan muliggøres. Dette vurderes muligt, idet arealet er beliggende inden for det stationsnære kerneområde, der jf. Landsplandirektivet Fingerplanen og Kommuneplan 2017 i overvejende grad skal udnyttes til tæt og bymæssig bebyggelse med høje bebyggelsesprocenter.

Området er omfattet af 4 lokalplaner (se bilag baggrundsnotat).

Lokalplan 30 for Bykernen blev vedtaget af Byrådet den 8. maj 1984. Lokalplanen blev udarbejdet for at sikre at bykernens købstadsmiljø sikres og forbedres, at forbedre bebyggelsens karakter og ydre fremtræden, udpege områder og bygninger, der skal gøres en særlig indsats for at bevare eller forny med mere. I lokalplan er bebyggelsesprocenten fastsat til 95 % for området omkring Kocksvej 2A, 2B og 4, 3600 Frederikssund. Lokalplanen udpeger desuden Kocksvej 4, 3600 Frederikssund som en bevaringsværdig bygning. Lokalplan 30 giver ikke mulighed for, at området kan udvikles til boligbebyggelse med den bebyggelsesprocent, som det ansøgte forslag lægger op til, hvorfor der skal udarbejdes en ny lokalplan, hvis området skal kunne anvendes til boligbebyggelse med en bebyggelsesprocent på 150 %.

Lokalplanen gælder for 216a, 214, 215 og 7000bb, Frederikssund Bygrunde og skal aflyses for disse matrikler, hvor der er overlap med det nye projekt.

Lokalplan 085 Idrætshal for Frederikssund Private Skole blev vedtaget af Byrådet den 30. marts 2016. Lokalplanen blev udarbejdet for at muliggøre en fortætning af området med henblik på bygningsmæssig udvidelse af den eksisterende skole, at muliggøre opførsel af ny idrætshal og at sikre, at ny bebyggelse indpasses de omkringliggende områder i dimensioner og karakter. Lokalplan 085 udlægger området til erhvervsformål og offentlige formål. Lokalplan 085 giver ikke mulighed for, at området kan udvikles til boligbebyggelse, jf. det ansøgte projekt, hvorfor der skal udarbejdes en ny lokalplan.

Lokalplanen gælder for matrikel nummer 216b og 217, Frederikssund Bygrunde og skal aflyses for disse matrikler, aflyses hvor der er overlap med det nye projekt.

Kommuneplan 2017 fastlægger, at for bygninger med en høj bevaringsværdi mellem 1-3 ikke umiddelbart kan gives tilladelser til ombygning og nedrivning. Kocksvej 4 er registreret med bevaringsværdi 4. Bygninger med denne kategori har en middelbevaringskategori, men er i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse et fremtrædende eksempel inden for deres slags.

Administrationens vurdering

Projektet vurderes overordnet at være i tråd med Kommuneplanens retningslinjer for udvikling af Frederikssund by.

Med Kommuneplan 2017 har Byrådet samtidig besluttet, at byen skal udvikles, så særlige kulturhistoriske træk bevares og dermed forbliver en medfortæller af byens historie og identitet.

Velbevarede kulturhistoriske træk er væsentlige kvaliteter ved Frederikssund Bymidte. Mange af de SAVE-registrerede bygninger i Frederikssund By er med til at skabe historiske særpræg i byen og bevare det kulturhistoriske købstadsmiljø, der er i bymidten. En bevaring af Kocksvej 4 er med bygningens arkitektoniske udtryk og byggestil med til at skabe stemning i bymidten, og medfører at området skiller sig ud. Dette særpræg og den tidsspecifikke byggestil fås ikke ved nybyggeri. Administrationen anbefaler derfor en bevaring af den SAVE-registrerede bygning på Kocksvej 4, og at ansøger arbejder videre med skitseforslag 2.

Administrationen vurderer, at den nuværende sti i område med fordel kan nedlægges og erstattes af en ny sti, så længe stiens funktion som skolesti og forbindelse i området fastholdes. Flyttes stien, så den ligger langs privatskolen vil eleverne på skolen få en mere direkte vej til skolen og ledes udenom boligbebyggelsen og tilhørende parkeringsarealer.

Administrationen anbefaler at følgende opmærksomhedspunkter indarbejdes i planlægningen.

  • En stiforbindelse fra Kocksvej til Tværstræde
  • At indkørslen til lokalplanområdet er fra Tværstræde. Den endelig placering af indkørslen på Tværstræde afventer en trafikanalyse af området.
  • At den SAVE-registrerede bygning på Kocksvej 4, 3600 Frederikssund bevares
  • At boligbebyggelsen i sin udformning og materialevalg tilpasses det eksisterede (købstads)miljø, f.eks. i form af saddeltage på bygninger, der ligger langs gader
  • At der udføres nærmere undersøgelse af støjforhold for at kortlægge forenelighed med ønsket om at bygge altaner
  • At der reserveres areal til affaldshåndtering på ejendommen
  • At der reserveres areal til både bil- og cykelparkering, jf. gældende parkeringsnorm
Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle afledte bevillingsmæssige konsekvenser skal behandles i særskilt sag.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at:

  1. Igangsætte udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan for skitseforslag 2 med indarbejdelse af administrationens anbefalinger som nævnt i sagen.
Historik

Plan- og Miljøudvalget, 8. september 2020, pkt. 114:

Tina Tving Stauning (A) stillede ændringsforslag om, at Kocksvej nr. 4 bevares, at de trafikale udfordringer omkring privatskolen løses, og at etagehøjden ud mod Kochsvej bliver 2,5 og punkthusene 3,5 etager.

For stemte: Tina Tving Stauning (A) og Pelle Andersen-Harild (Ø)

Imod stemte: Jørgen Bech (V) og Michael Tøgersen (V)

Ændringsforslaget blev forkastet.

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning.

For stemte: Jørgen Bech (V) og Michael Tøgersen (V)

Imod stemte: Tina Tving Stauning (A) og Pelle Andersen-Harild (Ø)

Administrationens indstilling blev forkastet.

Udvalget oversender sagen til Byrådet.

Fraværende:

Lars Thelander Bostrøm (O).

Beslutning

Drøftet.

Lovgrundlag

Planloven § 35

Sagsfremstilling

Baggrund

Plan- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der kan meddeles landzonetilladelse til opførelse af en ridehal.

Ejerne af ejendommen har søgt om landzonetilladelse til opførelse af en rundbuehal på 16,4 x 39 m med en højde på 6,1 m. Til sammenligning kan nævnes, at en standard ridehal er på 20 x 40 m eller 20 x 60 m og har sadeltag. Den ansøgte ridehal er således lidt mindre i grundplan end en standard ridehal.

Udvalget har tidligere behandlet sagen d. 1. oktober 2019og givet et afslag. Sagen blev påklaget og Planklagenævnet har hjemsendt sagen til fornyet behandling.  

I hjemvisningen af sagen skriver Planklagenævnet, at kommunen bør se nærmere på: ?Landskabelige forhold, fysisk placering og størrelse, foreningsformål, andet byggeri i området, trafikale forhold og parkering og tidspunkter for aktiviteter. Endvidere bemærker Planklagenævnet, at kommunen bør overveje, om der er grundlag for at stille vilkår i en evt. landzonetilladelse om fx udformning, parkering og ride tider.  

Kommunen gav afslag, fordi det blev vurderet, at der var tale om en privat ridehal, som er omfattet af en restriktiv praksis. Klagenævnet har vurderet, at det har betydning om en ridehal alene skal bruges af ejeren selv eller af flere, f.eks. i regi af en forening, rideskole eller lign. Praksis må således være mere restriktiv, hvis der er tale om en ridehal, der kun skal benyttes af ejeren, da dette kan have betydelig større præcedensvirkning. I lyset af, at hallen ikke er opført endnu, er foreningens medlemskreds og antal tilknyttede heste, efter nævnets opfattelse, tilstrækkeligt til at kunne begrunde en eventuel landzonetilladelse.

Ansøgning

Ansøgning er uændret siden udvalget sidst behandlede sagen. Sag nr. 98 (1. oktober 2019).Der søges derfor fortsat om en ridehal, som skal bruges til westernridning. Ridehallen er ansøgt opført som en rundbuehal med antracitgrå plader. Resten af ejendommens primære bygninger er hvidpudsede og har sorte sadeltage. Ejer har tilkendegivet, at rideklubben gives eneret til ridehallen i en periode på 5 år.

Ansøger bemærker, at de nærmeste western rideklubber ligger Holbæk (Tuse Creek Ranch 39 km væk) og Roskilde (Kumlegården 35 km væk). Disse klubber er meget store, og der rides på internationalt niveau.  

Der søges om en ridehal, fordi aktiviteter er meget afhængige af vind, vejr og årstiden. Klubben kan kun have faste aktiviteter hen over forår og sommer, som også må aflyses ved dårlige vejrforhold. Alle aftenaktiviteter, fra oktober til april, kan ikke praktiseres pga. mørke og/eller regn. Den udendørs ridebanes beskaffenhed ved regn og frost gør, at træning bliver umulig og samtidig ødelægges banen.

Naboorientering

Sagen har været i ny naboorientering. Der er modtaget bemærkninger fra to naboer.

Den ene bemærkning omhandler en anbefaling af det søgte, mens den anden bemærkning beskriver en frygt for mere trafik på vejen og derfor større gener af støv mm fra vejen.

Ansøgers bemærkninger

Ansøger bemærker, at der har været en langvarig konflikt med naboen om vedligeholdelse af vejen, men anser denne konflikt for lukket, da retten i Hillerød har afvist sagen.

Administrationens bemærkninger

Dette er den første sag kommunen har om en ridehal til foreningsformål. Kommunen har derfor ikke nogen praksis for den type sager. Afgørelsen kommer derfor til at være en afgørelse i den konkrete sag og tilmed danne retningslinje for kommende sager af denne type.

Administrationen vurderer, at der kan meddeles landzonetilladelse med følgende begrundelser:

  • Der er ikke tale om et beskyttet landskab og landskabspåvirkningen er lille.
  • Ridning hører naturligt hjemme i landzone.
  • Der er tale om en ridehal til foreningsformål.
  • Det er ikke muligt at benytte andre ridehaller i området til westernridning.
  • Ridehallen er ikke ret stor og ligger i tilknytning til eksisterende byggeri.

Dog mener administrationen også, at der kan meddeles afslag med følgende begrundelser:

  • Landskabspåvirkningen er lille, men den kan blive endnu mindre, hvis der vælges en anden arkitektur.
  • Risiko for trafikgener for nabo.
  • En lempelig praksis kan medføre mange ridehaller spredt ud over det åbne land i hele kommunen.
  • Det kunne være en fordel, hvis ridehaller til foreninger bliver samlet på nogle få større ejendomme, der kan tilbyde mange forskellige ride discipliner. Foreningsridehaller kan derfor med fordel opføres på baggrund af en lokalplan for et ridecenter.

Uddybende bemærkninger til landskab, vilkår, ridetider, vej mm. kan ses i bilag 9.

Hvis udvalget ønsker at give en landzonetilladelse til den ansøgte ridehal, kan der med fordel stilles vilkår om en kontrakt på mindst 5 år med en rideklub, samt at der ikke må parkeres på vejareal.

Økonomi

 Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle afledte bevillingsmæssige konsekvenser skal behandles i særskilt sag.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at:

  1. Der meddeles afslag på ansøgningen, eller
  2. Der meddeles en landzonetilladelse.
  3. Såfremt udvalget ønsker at give en landzonetilladelse til det ansøgte, så ledsages dette af vilkår om en kontrakt på mindst 5 år med en rideklub samt vilkår om at der ikke må parkeres på vejareal.
Historik

Plan- og Miljøudvalget, 8. september 2020, pkt. 117:

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning.

Indstillingspunkt 1:

For stemte: Pelle Andersen-Harild (Ø)

Imod stemte: Jørgen Bech (V) og Michael Tøgersen (V)

Indstillingspunkt 1 forkastet.

Indstillingspunkt 2 og 3:

For stemte: Jørgen Bech (V) og Michael Tøgersen (V)

Imod stemte: Pelle Andersen-Harild (Ø)

Indstillingspunkt 2 og 3 tiltrådt.

Tina Tving Stauning (A) undlod at stemme.

Pelle Andersen-Harild (Ø) begærer sagen i Byrådet.

Fraværende:

Lars Thelander Bostrøm (O).

Beslutning

Drøftet.

Sagsfremstilling

Byrådet har i budget 2020 afsat 1,646 mio. kr. i 2020 og 1,646 mio. kr. i 2021 til tilpasning af de fysiske rammer til AKU-center Slangerup. Beløbene er finansieret via et hensat overskud fra 2016 og blev oprindeligt afsat i Budget 2018, men er blevet udsat ad nogle omgange.

Ejegod tilbyder aktivitet og samvær og beskyttet beskæftigelse til borgere, der er udviklingshæmmede. Ejegod har 85 pladser og ligger i en tidligere skole i Slangerup. Ejegods brugergruppe har ændret sig væsentligt, siden tilbuddet blev taget i brug i 1992. Dengang rummede tilbuddet primært borgere med mindre støttebehov uden brug af hjælpemidler eller med ganske få hjælpemidler. I dag har mange af brugerne et mere omfattende støttebehov kombineret med følgehandicaps, der gør at de har behov for flere handicaptoiletter, hygiejnerum, hjælpemidler og lifte samt behov for sansestimulerende aktiviteter, der er pladskrævende.

Grundet nedlukningen under COVID-19 er processen blevet forsinket. Derfor er der kun behov for at få frigivet 0,8 mio. kr. i 2020, mens det resterende beløb på 0,846 mio. kr. er søgt overført til 2021. De frigivne midler vil blive anvendt til blandt andet flere hjælpemidler, renoverede døråbninger, hygiejnerum og handicaptoiletter, således at de fysiske rammer bliver tidssvarende i forhold til Ejegods målgruppe.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Eventuelle høringssvar fremsendes til udvalgets medlemmer hurtigst muligt.

Høringssvar Handicaprådet:

 Handicaprådet synes, det er på høje tid, at Ejegods fysiske rammer gøres tidssvarende og i overensstemmelse med brugernes behov for hjælpemidler mm. Handicaprådet har stor forståelse for, at noget har stået stille under Covid-19 tiden, men har svært ved at erkende, at man godt kan undvære 50 %  af pengene i år, og dermed ikke forbedre forholdene, så hurtigt som muligt. Vi mener der må være mulighed for at speede den proces op. Borgerne/Brugerne får det jo ikke bedre af, at gå og vente.

Høringssvar Ældrerådet:

Byrådet har i budget 2020 afsat 1,646 mio. kr. til tilpasning af de fysiske rammer til AKU. Grundet nedlukning under COVID-19 er processen blevet forsinket. Der søges om frigivelse af 0,8 mio. kr. til indkøb af hjælpemidler og ændring af de fysiske rammer i 2020, medens restbeløbet 0,846 mio. kr. overføres til anvendelse i 2021.

Ældrerådet kan anbefale indstillingen.

Økonomi

 Der er i budget 2020 afsat 1,646 mio. kr. til tilpasning af de fysiske rammer til AKU-center Slangerup, hvoraf de 0,8 mio. kr. med nærværende sag søges frigivet. De resterende 0,845 mio. kr. søges i forbindelse med budgetopfølgningen per 30. juni 2020 overført til 2021.

Indstilling

Centerchefen for Voksenstøtte og Rehabilitering indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Anlægsbevillingen på 0,8 mio. kr. i 2020 frigives.
Historik

Social- og Sundhedsudvalget, 7. september 2020, pkt. 94:

Anbefales.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Med afsæt i ”Sundhedsplejens service- og kvalitetsniveau – en plan for udvikling af Sundhedsplejen 2020-23” (initiativ 9), som blev drøftet på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 10. august 2020, foreslås det i sagen at flytte Sundhedsplejen fra lokaler på Torvet 2 i Frederikssund til midlertidigt lejede lokaler på Frederikssund Hospital pr. 1. januar 2021 – 31. december 2023.

Sundhedsplejen flyttede ultimo 2018 fra lokaler på Lundevej til Torvet 2. Flytningen betød, at det ikke længere var muligt at gennemføre borgerrettede tilbud i egne lokaler, ligesom Sundhedsplejens egne faciliteter blev forringet, både hvad angår kontorarbejdspladser og mulighed for egne fælles møderum til tværgående aktiviteter og sparring.

Plan for ”Sundhedsplejens service- og kvalitetsniveau – en plan for udvikling af Sundhedsplejen 2020-23” bygger på en række analyser af Sundhedsplejens indsatser, prioriteringer og udviklingspotentialer. I planen anbefales det bl.a. at omlægge en del af Sundhedsplejens indsatser rettet mod småbørn til klinikbesøg, åbent hus-konsultationer og øge brugen af gruppetilbud. En sådan omlægning forudsætter egnede fysiske lokaler, herunder særlig borgerrettede gruppe- og konsultationsrum. Flytning til lokaler på Frederikssund Hospital muliggør netop en sådan omlægning af Sundhedsplejens tilbud.

Samarbejdsaftale med Nordsjællands Hospital

Region Hovedstaden har siden 2016 ønsket at etablere et regionalt sundhedshus i Frederikssund i forbindelse med ibrugtagning af det Nyt Hospital Nordsjælland pr. 1. januar 2024. Tanken er, parallelt med det planlagte sundhedshus i Helsingør, at sundhedshuset i Frederikssund skal huse en række sygehusfunktioner, herunder bl.a. Jordemoderkonsultation. Der er i de seneste år gjort mange gode erfaringer mellem kommunerne og Region Hovedstaden om tværsektorielt samarbejde i optageområde Nord.

For at afprøve muligheder og potentialer i forbindelse med overvejelserne vedrørende et kommende tværsektorielt sundhedshus sammen med Nordsjællands Hospital (muligvis på Frederikssund Hospital), er muligheden for at leje lokaler til Sundhedsplejen undersøgt. Idet der på Frederikssund Hospital findes ledige og egnede lokaler placeret umiddelbart ved siden af jordmoderkonsultationen anbefales det at flytte Sundhedsplejen hertil for at afprøve potentialerne for et eventuelt kommende tværsektorielt sundhedshus.

En sådan flytning i tilknytning til jordemorkonsultationen ville samtidig fungere som pilot- og udviklingsprojekt i forbindelse med udvikling af det tværfaglige samarbejde omkring særlig sårbare gravide og nybagte familier, jf. Sundhedsaftalen for 2019-23 mellem Region Hovedstaden og de 29 kommuner under fokusområdet. I aftalen er målet ”Sammen om børn og unges sundhed” særlig prioriteret, og aftalen vil derfor samtidig kunne understøtte målopfyldelsen heraf.

I forlængelse heraf har Sundhedsplejen og Gynækologisk Obstetrisk afdeling drøftet og formuleret en foreløbig vision og potentialer for et kommende samarbejde mellem Sundhedsplejen og Jordemoderkonsultationen. En samplacering af jordemødre og sundhedsplejersker i Frederikssund giver bedre mulighed for samarbejde og synergier på tværs af Nordsjællands Hospital og Frederikssund Kommune. Vi skal sikre sammenhæng i forløbet og gode overgange fra sekundær til primær sektor. Der vil med et bofællesskab være mulighed for at optimere særlige gruppers forløb fx sårbare gravide og overvægtige gravide. Se vedlagte Ramme for samplacering og samarbejde mellem Gynækologisk Obstetrisk afdeling, Nordsjællands Hospital og Sundhedsplejen, Frederikssund Kommune  2021-23.

Med afsæt i ovennævnte rammepapir igangsættes et udviklingsarbejde i efteråret 2020 hen imod en egentlig samarbejdsaftale mellem Sundhedsplejen og Jordemoderkonsultationen (Gynækologisk Obstetrisk afdeling), herunder formulering af konkrete projekter, leverancer, mål og tidsplan, samt forslag til organisering af samarbejdet. Samarbejdsaftalen forventes at ligge klar primo 2021.  

Til orientering er Region Hovedstaden i dialog med de praktiserende læger om eventuel flytning af lægerne  på Lundevej til Frederikssund Hospital.

Lejeaftale med Nordsjællands Hospital

Med afsæt i ovenstående har administrationen været i dialog med Nordsjællands Hospital om mulig midlertidig leje af ovennævnte lokaler på Frederikssund Hospital, se vedlagte udkast til lejeaftale. Lokalerne er placeret ved siden af den nuværende Jordmoderkonsultation og er på 196 m2. Lejemålet omfatter egen indgang, et storrum til kontorarbejdspladser til jordmødrene og lederne, 3 klinikrum med håndvask, samt et mødelokale uden vinduer, toiletter, depot mv. Derudover er der en fælles frokoststue, som deles med jordmødrene.

Den samlede udgift til leje forventes at være knap 200.000 kr. årligt inklusiv udgifter på husleje, forbrug og rengøring, fordelt som angivet i tabellen nedenfor:

antal m2

Pris pr. m2

Udgift pr. år

Husleje

                                   196

                                675,00

                132.300

Varme

                                   196

                                100,76

                  19.749

El og vand

                                   196

                                  50,38

                     9.875

Rengøring

                                   196

                                169,07

                  33.137

TOTAL

                195.061

Lejeaftalen omfatter midlertidig leje af lokalerne i perioden 1. januar 2021- 31. december 2023. Idet der er tale om en midlertidig lejeaftalt på tre år, er aftalen ikke underlagt deponeringskrav, jævnfør lånebekendtgørelsen, under forsætning af, at revisionen har påset, at aftalen maksimalt løber i tre år og ikke giver mulighed for forlængelse.

Derudover er det aftalt med Nordsjællands Hospital, at lokalerne fremstår ryddelige og indflytningsklare samt ved behov nymalede ved overtagelse, samt at ankomstforhold og gangarealer fremstår mere indbydende og om muligt signalerer mindre hospital. Desuden sikrer Nordsjællands Hospital gode vejledningstiltag, så det er let og ligetil for borgeren at finde vej til Sundhedsplejen. Frederikssund Kommune sørger for inventar i Sundhedsplejen.  

Forslaget vil tillige understøtte budgetaftalen for 2020-2023, hvor det er besluttet, at der skal arbejdes med en samling af administrationen. I forlængelse heraf ønskes Center for Familie og Rådgivning flyttet til bygningerne omkring Torvet 2. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at flytte ikke-administrative funktioner og tilbud som Sundhedsplejen ud af administrationsbygningen for at skabe plads til administrative funktioner. Det må følgeligt forventes, at der skal findes andre lokaler til Sundhedsplejen, hvorfor der under alle omstændigheder må påregnes udgifter til indretning, ibrugtagen, forbrug og rengøring.   

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Eventuelle høringssvar fremsendes til udvalgets medlemmer snarest muligt.

Høringssvar Handicaprådet:

Handicaprådet er helt enig i perspektivet ved at flytte Sundhedsplejen, så der bliver fælles adresse med og dermed større tilknytning til Jordemorkonsultationen, og det bliver muligt at udvikle et tværfagligt samarbejde omkring særlig sårbare gravide og småbørnsfamilier.

Høringssvar Ældrerådet:

Ældrerådet tiltræder oplægget til en flytning af Sundhedsplejen til Frederikssund Hospital. Det er nærliggende, at bruge de gode forhold der er der i form af gode parkeringsforhold og pladsforhold på Hospitalet der måske kan give mulighed et højere kvalitets- og serviceniveau. Det giver også en god mulighed for opbygningen af et sundhedshus for Frederikssund kommune. Det forekommer at være en lille huslejeudgift i forhold til de gode udviklingsmuligheder der medfølger.

Økonomi

Indgåelse af aftale om flytning af Sundhedsplejen til Frederikssund Hospital fra den 1. januar 2021 forventes at give anledning til merudgifter på 200.000 kr. årligt fra 2021 til 2023. Såfremt merudgifterne ikke indarbejdes i Budgetaftalen for 2021-2024, vil der skulle gives en egentlig tillægsbevilling til serviceudgifter, som øger presset på servicedriftsrammen.

Indstilling

 Afdelingslederen for Sundhed og HR indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler, at:

  1. Indgå en lejeaftale med Nordsjællands Hospital om midlertidig leje af lokaler på Frederikssund Hospital.
  2. Finansiering af den årlige driftsudgift på i alt 200.000 kr. i forbindelse med Budgetaftalen for 2021-24.
  3. Der i givet fald indgås en samarbejdsaftale med Nordsjællands Hospital om samarbejde mellem Sundhedsplejen og jordemoderkonsultationen.
Historik

Social- og Sundhedsudvalget, 7. september 2020, pkt. 89:

Indstillingens punkt 1 anbefales, idet den manglende finansiering på de 200.000 kr. kræver oversendelse til budgetforhandlingerne for 2021-24.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-3 tiltrådt.

Lovgrundlag

Serviceloven

Sagsfremstilling

Social- og Indenrigsministeren har siden 2017 en gang om året offentliggjort et kommuneopdelt ”Danmarkskort”, der opgør andelen af omgjorte klagesager i Ankestyrelsen inden for servicelovens område. Inden udgangen af det år, hvor Danmarkskortet offentliggøres, skal kommunalbestyrelsen behandle Danmarkskortet på et møde. Social- og Sundhedsudvalget forelægges i denne sag Social- og Indenrigsministeriets Danmarkskort for 2019 med henblik på en efterfølgende drøftelse af Danmarkskortet i Byrådet.

Servicelovens område omfatter bestemmelser på det specialiserede børne- og ungeområde, det specialiserede voksenområde og ældreområdet. Denne sag bliver derfor sideløbende behandlet i Uddannelsesudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Velfærdsudvalget.

Danmarkskortet er et interaktivt kort og kan derfor ikke vedlægges som bilag. Kortet kan i stedet findes på Børne- og Socialministeriets hjemmeside: sim.dk/danmarkskort/2020.

Læsevejledning

Ankestyrelsens afgørelser af klagesager er opdelt i fire kategorier:

  • Stadfæstelse: Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse. Der sker ingen ændringer for den, der har klaget.
  • Ændring/ophævelse: Ankestyrelsen er helt eller delvist uenig i kommunens afgørelse og ændrer eller ophæver den.
  • Hjemvisning: Hvis der for eksempel mangler væsentlige oplysninger i en sag, og Ankestyrelsen ikke selv kan indhente dem, sender styrelsen sagen tilbage til kommunens myndighed. Det hedder at hjemvise en sag og betyder, at myndigheden skal genoptage sagen og afgøre den på ny. En hjemvisning betyder altså ikke nødvendigvis, at afgørelsen bliver ændret.
  • Afvisning: Ankestyrelsen kan afvise at behandle en klage, hvis der er klaget for sent, eller Ankestyrelsen ikke er den rigtige at klage til. Det kan også skyldes, at klageren beslutter sig for at opgive klagen, eller klagen af anden grund bortfalder. Afviste sager indgår ikke i Danmarkskortet, da de ikke er realitetsbehandlet i Ankestyrelsen.

Af Social- og Indenrigsministeriets læsevejledning til Danmarkskortet fremgår det, at når en afgørelse hjemvises, ændres eller ophæves kaldes det, at kommunens afgørelse bliver omgjort. Det hedder det, selvom en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at afgørelsen bliver ændret. Omgørelsesprocenten er derfor andelen af realitetsbehandlede sager, der bliver omgjort (hjemvist, ændret eller ophævet) af Ankestyrelsen. Omgørelsesprocenten omfatter ikke oplysninger om de sager i kommunerne, som ikke påklages til Ankestyrelsen. Omgørelsesprocenten viser dermed ikke, hvor stor en del af det samlede antal sager eller afgørelser i kommunerne som indeholder fejl eller som påklages til Ankestyrelsen. Omgørelsesprocenten kan derfor ikke bruges til at udtale sig om den generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling.

Nedenstående gennemgang af Danmarkskortet er baseret på data fra Danmarkskortet samt data, som administrationen har indhentet fra Ankestyrelsen, hvilket muliggør en mere detaljeret gennemgang af data fra Danmarkskortet.

Stigning i antal realitetsbehandlede klagesager og omgjorte sager

Danmarkskortet viser, at Ankestyrelsen i 2019 har realitetsbehandlet 93 sager fra Frederikssund Kommune inden for servicelovens område, jævnfør tabel 1. Dette er en stigning på 38 sager, svarende til en stigning på 69 procent, i forhold til 2018. I samme periode er antallet af realitetsbehandlede sager på landsplan faldet med 3,9 procent.

Omgørelsesprocenten er steget i Frederikssund Kommune fra 2018 til 2019 fra 35 til 44 procent. Dette er højere end landsgennemsnittet på 41 procent, hvor der også ses en stigning fra 36 procent i 2018. Antallet af hjemvisninger er steget fra 13 til 30, mens der er ændret/ophævet 11 sager i 2019 mod seks sager i 2018.

Tabel 1: Udvikling i antal realitetsbehandlede sager og afgørelser 2017 til 2019

2017

2018

2019

Frederikssund

Realitetsbehandlede sager i alt

60

55

93

Stadfæstelse

33

36

52

Ændring/ophævelse

5

6

11

Hjemvisning

22

13

30

Omgørelsesprocent*

45 %

35 %

44 %

Hele landet

Realitetsbehandlede sager i alt

10.188

9.690

9.309

Stadfæstelse

6.299

6.204

5.500

Ændring/ophævelse

951

871

1.032

Hjemvisning

2.938

2.615

2.777

Omgørelsesprocent*

38 %

36 %

41 %

*) Omgørelsesprocenten er andelen af sager, der bliver hjemvist, ændret eller ophævet af Ankestyrelsen. En hjemvisning betyder ikke nødvendigvis, at kommunens afgørelse bliver ændret af Ankestyrelsen.

På de paragraffer i Serviceloven, som vedrører børn og unge, er stigningen i både klager og hjemvisninger især sket inden for flere kategorier, herunder klager over foranstaltninger og økonomisk hjælp. Samlet set er antallet af realitetsbehandlede sager steget til 39 fra 19 og omgørelsesprocenten er steget til 51 % fra 42 %. Stigningen falder sammen med en faglig omlægning i Center for Familie og Rådgivning samt en række sagsgennemgange, som fører til nye afgørelser. Stigningen i antallet af både klager og omgørelse skal dermed ses i sammenhæng med et markant større antal afgørelser samlet set. Ankestyrelsens statistik dækker hele året ud fra afgørelsestidspunktet, så der vil formodentlig være tale om klager over afgørelser truffet i kommunen fra efteråret 2018 til midten af 2019.

På ældreområdet har Ankestyrelsen realitetsbehandlet 11 sager i 2019 mod fem sager i 2018. I 2019 blev fire af sagerne hjemvist, en blev ændret/ophævet og de resterende seks sager blev stadfæstet. Stigningen i realitetsbehandlede sager ses især inden for hjemmehjælp og kontante tilskud.

På voksensocialområdet har Ankestyrelsen realitetsbehandlet 29 sager i 2019 mod 10 sager i 2018 og 18 sager i 2017. I 2019 blev 12 af sagerne hjemvist og tre af sagerne blev ændret/ophævet, hvilket giver en omgørelsesprocent på 52 procent, hvilket er tilsvarende omgørelsesprocenten på landsplan for de samme typer af sager. Antallet af hjemvisninger er steget, mens antallet af sager, der er ændret/ophævet ligger stabilt, når man ser over de tre år. Stigningen i antal realitetsbehandlede sager ses især inden for borgerstyret personlig assistance, aflastning og afløsning samt socialpædagogisk støtte. Der kan henvises til afløsning og aflastning både på voksensocial- og ældreområdet, og bestemmelsen dækker således begge områder.

Stigningen i antal realitetsbehandlede sager på ældre- og voksensocialområdet skal ses i sammenhæng med, at Frederikssund Kommune har behandlet flere ansøgningssager. Stigningen i hjemvisninger vurderes at hænge sammen med, at Ankestyrelsen i stigende grad efterspørger grundigere oplysning af sagerne samt mere konkret dokumentation som grundlag for myndighedsafgørelser. Der er en oplevelse af, at rådgiveres udredninger og vurderinger i nogle sager ikke længere er tilstrækkelig dokumentation, men at Ankestyrelsen også ønsker udredninger og dokumentation fra tredjepart som grundlag for afgørelserne. Det har for eksempel i nogle tilfælde været nødvendigt at få eksterne firmaer til at beskrive borgeres funktionsniveau. Der rettes ind efter de krav der stilles fra Ankestyrelsen, men det er en pågående proces. Det er vurderingen, at hjemvisningerne kun i lille grad skyldes egentlige sagsbehandlingsfejl.

På hjælpemiddelområdet, der dækker både børn, unge og voksne, har Ankestyrelsen realitetsbehandlet 14 sager i 2019 mod 20 sager i 2018. I 2019 blev en af sagerne hjemvist, mens de resterende 13 sager blev stadfæstet. Ankestyrelsen har hverken i 2019 eller de foregående år realitetsbehandlet sager på magtanvendelsesområdet.

Udvalgte bestemmelser på børnehandicapområdet

På børnehandicapområdet opgør Danmarkskortet sager vedrørende pasningstilbud, hjemmetræning m.m. efter §§ 32, 32a, 36, 39-40, merudgiftsydelse efter § 41, tabt arbejdsfortjeneste efter §§ 42-43 og personlig hjælp og ledsagelse efter §§ 44-45.

Som det fremgår af tabel 2, realitetsbehandlede Ankestyrelsen 15 klagesager fra Frederikssund kommune i 2019, hvilket er to flere sager end i 2018. Heraf blev en sag ændret/ophævet og fire sager hjemvist. Dette giver en omgørelsesprocent på 33 procent, hvilket er lidt lavere end i 2018. Det skal bemærkes, at antallet af klagesager for Frederikssund Kommune statistisk set er meget lavt gennem alle årene.

Tabel 2: Udvikling i antal realitetsbehandlede sager og afgørelser på børnehandicap 2017 til 2019

2017

2018

2019

Frederikssund

Realitetsbehandlede sager i alt

13

15 

Stadfæstelse

8

10 

Ændring/ophævelse

1

Hjemvisning

4

Omgørelsesprocent*

38 % 

38 %

33 % 

Hele landet

Realitetsbehandlede sager i alt

2.224 

2.716

2.187 

Stadfæstelse

1.079 

1.426

1.080 

Ændring/ophævelse

362 

384

341 

Hjemvisning

783 

906

766 

Omgørelsesprocent*

51 % 

47 %

51 % 

*) Omgørelsesprocenten er andelen af sager, der bliver hjemvist, ændret eller ophævet af Ankestyrelsen. En hjemvisning betyder ikke nødvendigvis, at kommunens afgørelse bliver ændret af Ankestyrelsen.

Afgrænsning: Servicelovens §§ 32 mv., § 41, §§ 42-43, §§ 44-45

Statistikken viser en stabil udvikling fra 2018, hvor en mindre stigning i antallet af realitetsbehandlede sager modsvares af et fald i omgørelsesprocenten.

Udvalgte bestemmelser på voksenhandicapområdet

Danmarkskortet opgør desuden omgørelsesprocenten for udvalgte klagesager på voksenhandicapområdet. Det drejer sig om kontante tilskud efter § 95, borgerstyret personlig assistance (BPA) efter § 96, ledsagerordning efter § 97 og dækning af merudgifter efter § 100.

Som det fremgår af tabel 3, realitetsbehandlede Ankestyrelsen 12 klagesager fra Frederikssund kommune i 2019. Heraf blev fire sag hjemvist og en sag ændret/ophævet, hvilket giver en omgørelsesprocent på 42 procent. På landsplan er omgørelsesprocenten i 2019 på 46 procent. Det skal bemærkes, at antallet af klagesager for Frederikssund Kommune statistisk set er meget lille alle årene.

Tabel 3: Udvikling i antal realitetsbehandlede sager og afgørelser på voksenhandicap 2017 til 2019

2017

2018

2019

Frederikssund

Realitetsbehandlede sager i alt

7

4

12

Stadfæstelse

2

2

7

Ændring/ophævelse

1

1

1

Hjemvisning

4

1

4

Omgørelsesprocent*

71 %

50 %

42 %

Hele landet

Realitetsbehandlede sager i alt

2.146

1.198

1.024

Stadfæstelse

1.689

813

552

Ændring/ophævelse

79

85

93

Hjemvisning

378

300

379

Omgørelsesprocent*

21 %

32 %

46 %

*) Omgørelsesprocenten er andelen af sager, der bliver hjemvist, ændret eller ophævet af Ankestyrelsen. En hjemvisning betyder ikke nødvendigvis, at kommunens afgørelse bliver ændret af Ankestyrelsen.

Afgrænsning: Servicelovens §§ 95, 96, 97, 100.

Statistikken viser en svag stigning i antal realitetsbehandlede sager fra 2017 og til 2019, som modsvares af et fald i omgørelsesprocenten.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Eventuelle høringssvar fremsendes til udvalgets medlemmer hurtigst muligt.

Høringssvar Handicaprådet:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning, idet vi har noteret os, at der er tale om en kraftig stigning i antallet af realitetsbehandlede klagesager og omgjorte sager (+69 %) fra Frederikssund kommune – helt i modsætning til tendensen på landsgennemsnittet.

Høringssvar Ældrerådet:

SSU forelægges i denne sag Social- og Indenrigsministeriets Danmarkskort for 2019 med henblik på en efterfølgende drøftelse af Danmarkskortet i Byrådet.

Servicelovens område omfatter bestemmelser på de specialiserede ungdomsråd, det specialiserede voksenområde og ældreområdet.

Ældrerådet tager orienteringen og Danmarkskortet 2019 til efterretning og har ikke yderligere bemærkninger til sagen.

Økonomi

 Orientering om Social- og Indenrigsministerens Danmarkskort 2019 over omgjorte sager i Ankestyrelsen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Indstilling

Centerchefen for Voksenstøtte og Rehabilitering indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget, Uddannelsesudvalget og Velfærdsudvalget over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Orienteringen om Social- og Indenrigsministerens Danmarkskort 2019 over omgjorte sager i Ankestyrelsen tages til efterretning.
Historik

Social- og Sundhedsudvalget, 7. september 2020, pkt. 95:

Taget til efterretning.

Velfærdsudvalget, 8. september 2020, pkt. 89:

Taget til efterretning.

Uddannelsesudvalget, 9. september 2020, pkt. 88:

Anbefales.

Fraværende:

Charlotte Drue Aagaard (V)

Beslutning

Taget til efterretning.

Lovgrundlag

Udmøntning af Budget 2020

Sagsfremstilling

Ifm. Budget 2020 har Byrådet i Frederikssund Kommune afsat anlægsmidler (2 mio.) til etablering af Makerspace på Campus. Aftaleteksten lyder:

Attraktive uddannelsesmiljøer:

Byrådet er enige i fortsat at prioritere arbejdet med at styrke og udvikle attraktive uddannelsesmiljøer på Campus. Med dette budget afsættes der anlægsmidler til etablering af Makerspace på Campus. Etablering af Makerspace forudsættes at ske i samarbejde og samfinansiering med erhvervslivet og ungdomsuddannelserne på Campus. Inden midlerne frigives af Økonomiudvalget, skal der fremlægges en samlet beskrivelse af et kommende Makerspace. Oplægget tager afsæt i, at alle kommunens folkeskoleelever og eleverne på Campus sikres mulighed for lige adgang til Makerspace.

Relateret til aftaleteksten er projektmålet for 2020 således: At fremlægge en samlet beskrivelse af et kommende Makerspace i Frederikssund Kommune jf. projektbeskrivelsen for 2020 (bilag). Dette er lykkedes. Den samlede beskrivelse af Frederikssunds Makerspace - MakerVærket - lanceres som bog og event den 11. september 2020 og beskrivelsen omfatter mulighed for lige adgang for alle børn og unge i Frederikssund. Byrådet er orienteret (bilag) og den samlede beskrivelse er fremlagt for Uddannelsesudvalget på udvalgsmødet den 12. august 2020. Bogen om MakerVærket vil være klar til gennemsyn på økonomiudvalgets møde den 23. september og i Byrådet den 30. september.

Følgelig indstilles til at de 2 mio. nu frigives til Campus Frederikssund, hvor de bruges til inventar og mobil (e) enhed (er) i tråd med MakerVærkets vision. Anvendelsen af de 2 mio. skal også ses i sammenhæng med de nye faglokaler på Marienlyst og koordineres med øvrige parter på Campus og styregruppen. De 2 mio. indgår i øvrigt i både styregruppens Plan A for realisering af MakerVærket, som omfatter at Frederikssund Kommune til oktober får positivt svar på fondsansøgning til Villumfonden, og hvor de 2 mio. indgår som en del af egenfinasieringen, og i Plan B, hvor Frederikssund Kommune får negativt svar på fondsansøgning til Villumfonden.

Økonomi

Der er i budget 2020 afsat 2 mio. kr. til etablering af Makerspace som søges frigivet i denne sag.

Indstilling

Børne-og skolechefen indstiller, at Uddannelsesudvalget over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. De, i Budget 2020, afsatte anlægsmidler (2 mio. kr. ) til etablering af Makerspace, frigives.
Historik

Uddannelsesudvalget, 9. september 2020, pkt. 91:

Anbefales.

Beslutning

Anbefales, idet Økonomiudvalget efterspurgte et temamøde for Byrådet, hvor Makerspace introduceres nærmere.

Sagsfremstilling

Formand Morten Skovgaard (V) og næstformand Kenneth Jensen (A) ønsker, at Uddannelsesudvalget drøfter og indstiller over for Økonomiudvalg og Byråd at:

Der som en del af fremrykkede anlægsinvesteringer lånefinansieres en ramme på op til 10 mio. kr. til at skolerne kan indkøbe nyt inventar til klasselokalerne i stedet for det der i dag er utidssvarende. Behovet for udskiftning af inventar er der tidligere redegjort for, og som en del af materialet til budgethøring er det beskrevet i forslag 002 ”Inventar i folkeskolen”.

Årsagen til at vi ønsker inventar fremrykket, er at anlægsrammen i 2020 er fjernet og at det kan lånefinansieres grundet Covid-19.

Rammen fordeles mellem skolerne, således at de fem folkeskoler hver tildeles 1 mio. kr. der disponeres af den enkelte skole i et samarbejde mellem skolens ledelse, MED-udvalg, Skolebestyrelsen og Elevrådet.

De resterende 5 mio. kr. disponeres af Center for Børn og Skole i samarbejde med skolelederne, idet der her tages udgangspunkt i at udskifte inventar på de skoler, hvor behovet er størst.

Formand Morten Skovgaard (V) og Næstformand Kenneth Jensen (A) anbefaler Uddannelsesudvalget at indstille ovenstående over for Økonomiudvalget og Byrådet.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalgets møde den 23. september 2020

Grundet COVID-19 situationen kan investeringen lånefinansieres, såfremt udgiften hertil afholdes i 2020. I den forbindelse har Udbud og kontrakt været i telefonisk kontakt med leverandør, der bekræfter, at leverancen kan ske i 2020 såfremt, bestillingen sker straks.

Økonomi

Grundet COVID-19 situationen kan investeringen lånefinansieres, såfremt udgiften hertil afholdes i 2020. Den foreslåede fremrykning indgår som en del af drøftelserne omkring budget 2021-2024 i forhold til de foreløbigt prioriterede inventar-investeringer på skoleområdet svarende til 1,5 mio. kr. årligt i perioden 2021-2024.

Indstilling

Børne- og Skolechefen indstiller til Uddannelsesudvalget, at:

  1. Sagen drøftes.
Historik

Uddannelsesudvalget, 9. september 2020, pkt. 93:

Sagen overføres til Økonomiudvalget og Byrådet med Uddannelsesudvalgets anbefaling om at følge indstillingen om fremrykning af inventar på skolerne for 10 mio. kr. i 2020, idet administrationen til Økonomiudvalgets behandling af sagen sikrer, at det kan lånefinansieres, og at leverandørerne kan levere indenfor indeværende kalenderår.

Fraværende:

Charlotte Drue Aagaard (V)

Beslutning

Uddannelsesudvalgets indstilling anbefales med den bemærkning, at Økonomiudvalget ønsker en efterfølgende afrapportering vedr. de konkrete indkøb.

Sagsfremstilling
  • Der planlægges et temamøde forud for Byrådets møde den 28. oktober kl. 17, hvor Thomas Mahler vil komme og fortælle om status vedr. Visit Fjordlandet.
  • Afvikling af de kommende møder i Byrådet (den 30. september og den 7. oktober).
  • Økonomiudvalgets sagsliste er vedlagt som bilag.
Beslutning

Oe Søbæk (C) orienterede om, at der gennemføres et temamøde om Fjordlandet den 28. oktober, hvor den kommende direktør for DMO'en kommer og fortæller om den organisation, der er på vej til at blive etableret.

Borgmester John Schmidt Andersen (V) efterspurgte holdningstilkendegivelser vedr. afvikling af de kommende to byrådsmøder. Økonomiudvalget anbefaler - set i lyset af forsamlingsforbudet - at begge møder afvikles som digitale møder. Borgerne vil kunne følge møderne via Skype for Business.

Det planlagte dialogmøde med boligorganisationerne, der er planlagt til den 6. oktober, aflyses som følge af Covid19-situationen.

Det forventede møde i Byrådet i juni 2021 foreslåes afholdt torsdag den 24. juni, idet det er Sankt Hans aften onsdag den 23. juni. Dette vil blive indarbejdet i udkast til politiske mødeplan, der forelægges Byrådet på dets møde i oktober måned.

Den 30. september afholdes der demonstration for eventbranchen for at sætte fokus på de vanskelige vilkår, branchen har aktuelt. Demonstrationen vil bestå i, at træerne på Torvet og rådhuset vil blive lyst op.

Indstillingspunkt 1-3 anbefales.

Taget til efterretning.

Taget til efterretning. Tina Tving Stauning (A) anmodede om at få sagen optaget på dagsordenen som en beslutningssag på næstkommende møde i Økonomiudvalget.