Frederikssund Kommunes logo

Økonomiudvalgets møde den 11. marts 2020

Byrådssalen kl. 16.00

Referat

Fold alle punkter [ud] [ind]
Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).

Sagsfremstilling

Likviditet er altid udtryk for et øjebliksbillede på et givent tidspunkt, som kan påvirkes af mange faktorer. Den gennemsnitlige likviditet over et år giver derfor det bedste billede af kommunens økonomiske situation. Frederikssund Kommune er i lighed med landets øvrige kommuner underlagt en kassekreditregel, der betyder, at kommunen skal have en positiv kassebeholdning beregnet som et gennemsnit over de seneste 12 måneder. Frederikssund Kommune har imidlertid vedtaget en økonomisk politik, der indeholder et mål om, at den gennemsnitlige likviditet ikke blot skal svare til dette minimumskrav, men derimod udgøre minimum 100 mio. kr. Endvidere fremgår det af politikken, at det er et politisk ønske, at den gennemsnitlige likviditet skal udgøre 125 mio. kr. ved udgangen af 2022.

Gennemsnittet for marts 2019 til februar 2020 udgør 184,2 mio. kr.

I vedlagte notat uddybes den gennemsnitlige likviditet og likviditetsprognosen, herunder ændringerne siden sidste prognose og forudsætningerne for prognosen.

Derudover vedlægges bilag med budget for 2020-2023, som er grundlag for likviditetsprognosen.

Vinge økonomi

Supplerende vedlægges status vedrørende økonomi for Vinge pr. 29. februar 2020: Forbrug siden 1. januar 2018, politisk godkendte bevillinger samt oversigt over politiske behandlinger med fremtidige økonomiske konsekvenser.

Økonomi

Aktuel økonomistatus viser en likviditet efter kassekreditreglen på 184,2 mio. kr. pr. 29. februar 2020.

Indstilling

Centerchefen for Økonomi fremsender sagen til orientering for Økonomiudvalget.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).

Sagsfremstilling

Med vedtagelsen af budget 2020-2023 blev det besluttet at starte arbejdet med en fremadrettet investeringsplan for Frederikssund Kommune omfattende perioden 2021-2030. Investeringsstrategien skal understøtte Byrådets ønske om, at Frederikssund Kommune skal markere sig som en stærk, bæredygtig og udviklingsorienteret kommune i Øresundsregionen. Denne strategiske retning bygger videre på visionen "Gode forbindelser" fra planstrategien 2015 og danner sammen med FN's verdensmål udgangspunkt for planstrategi 2019, som Byrådet vedtog den 27. november 2019.

Konkrete drøftelser i fagudvalg - januar og februar 2020

På møderne i januar og februar har fagudvalgene - inklusiv Økonomiudvalget - drøftet ideer og indspil til Investeringsplan 2021-2030. Drøftelserne er sket inden for følgende rammer:

• Ideer og indspil skal udgøres af mere strategiske overvejelser:

På møde den 11. december 2019 besluttede Økonomiudvalget, at det videre arbejde med investeringsstrategien i fagudvalgene skal tage udgangspunkt i nogle mere overordnede strategiske overvejelser omkring det fremtidige behov for investeringer. Formålet hermed er at sikre en reel stillingtagen til, hvilken overordnet retning Byrådet ønsker, at kommunen skal bevæge sig i. Og ikke en en-til-en stillingtagen til en række løsrevne enkeltprojekter, der ikke nødvendigvis udgør en samlet strategi.

• Med henblik på at understøtte arbejdet i fagudvalgene har Økonomiudvalget endvidere på deres møde den 11. december 2019 vedtaget en række kriterier for fagudvalgenes drøftelser:

Kapacitet

Investeringer, der medfører bedre udnyttelse af eksisterende kapacitet samt investeringer, der skaber øget omkostningseffektivitet i det hele taget. Endvidere investeringer, der udbygger kapacitet for at fastholde eksisterende serviceniveau.

Myndighedskrav

Investeringer, der sikrer, at kommunen også på sigt lever op til gældende myndighedskrav.

Klima, miljø og den grønne omstilling

Investeringer med positiv effekt på klima, miljø og den grønne omstilling.

Tidligere besluttede overordnede planer og strategier

Investeringer skal ses i sammenhæng med tidligere politisk besluttede planer og strategier. Investeringerne skal understøtte en udvikling, som altid må ses ud fra et helhedsperspektiv, der tilgodeser behovet for vækst, byliv, fritidsliv, fællesskaber og bevarelse af eksisterende by- og naturmæssige kvaliteter. Investeringerne skal sikre grundlaget for, at tidligere politisk besluttede planer og strategier kan gennemføres.

Byliv og attraktive boligområder

Investeringer, der sikrer en bæredygtig byudvikling og kvalitet i alle byområder, herunder en styrkelse af hvert steds særlige identitet. Investeringer i nye såvel som eksisterende byområder med henblik på at styrke kultur- og byliv og attraktionskraft for både borgere, tilflyttere, besøgende og virksomheder.

• Der har indgået overvejelser om, hvorvidt ideer og indspil vedrører kan- eller skal-opgaver.

• Hensyntagen til det afsatte beløb i perioden 2021-2023 på 200 mio. kr. og dermed kommunens likviditet.

Videre proces

Økonomiudvalg og temadrøftelse i Byråd - marts 2020

Med udgangspunkt i fagudvalgenes drøftelser i januar og februar vil Økonomiudvalget den 11. marts 2020 blive præsenteret for et overblik over udvalgenes indmeldte ønsker og ideer til Investeringsplanen. Efterfølgende vil overblikket blive forelagt og drøftet på et temamøde i Byrådet den 25. marts 2020 forud for ordinært byrådsmøde.

Til det formål har administration udarbejdet et foreløbigt bruttokatalog, der indgår i Økonomiudvalgets drøftelser. Bruttokataloget indeholder fagudvalgenes ønsker og ideer til anlægsprojekter i perioden 2021-2030.

Der foreligges endvidere udkast til program for Byrådets temadrøftelse den 25. marts 2020.

Processen efter den 25. marts

Af budgetaftalen om budget 2020-2023 fremgår følgende omkring Investeringsplanen: "Investeringsplanens temaer og første prioriteringer skal være afsluttet i forbindelse med vedtagelsen af budget 2021-2024 i efteråret 2020."

Frem mod budgetseminaret den 23. juni 2020 vil der være yderligere drøftelser i fagudvalg, Økonomiudvalget og Byrådet således, at der sikres et tværgående fokus. Efter Byrådets temadrøftelse den 25. marts 2020 foreslås det, at Økonomiudvalget den 22. april 2020 præsenteres for første økonomistatus for Investeringsplanen med afsæt i de vedtagne økonomiske rammer for budget 2020-2023. Endvidere forelægges et notat om fordele og ulemper ved puljer samt model for finansiering af personaleressourcer i forbindelse med gennemførelse af Investeringsplanen. Endelig fremlægges forslag til form og indhold i et borgermøde, som planlægges til den 12. maj kl. 19.00-21.30.

Opsamling på processen - herunder borgermødet - planlægges i fagudvalgene og i Økonomudvalget i juni møderne. Målet er, at de første prioriteringer til Investeringsplanen frem mod 2030 er afklaret i 1. halvår 2020 og kan fremlægges på budgetseminaret den 23. juni 2020.

Hele aftaleteksten er vedlagt som bilag. Ligeledes er den besluttede investeringsoversigt 2020-2023 samt det foreløbige overblik over indmeldte ønsker og ideer til Investeringsplanen for 2021-2030 vedlagt.

Økonomi

Der er i budget 2021-2023 budgetlagt med 197,4 mio. kr. til udmøntning af Investeringsplanen. De strategiske drøftelser skal af hensyn til kommunens likviditet være inden for disse rammer.

Indstilling

Centerchef for Økonomi indstiller til Økonomiudvalget, at:

  1. Drøfte fagudvalgenes indspil til Investeringsplanen i perioden 2021-2030.
  2. Forslag til program for Byrådets temadrøftelse den 25. marts 2020 drøftes og godkendes.
  3. Den videre proces efter den 25. marts 2020 drøftes og godkendes.
Beslutning

Indstillingspunkt 1: Drøftet.

Indstillingspunkt 2: Programmet blev drøftet og en række ændringer aftalt. Det indebærer, at partierne giver en kort status (foreløbige overvejelser i forhold til prioriteringer) i stedet for en gennemgang udvalg for udvalg.

Indstillingspunkt 3: Godkendt med den ændring, at det foreslåede borgermøde den 12. maj 2020 flyttes til en anden dag.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).

Sagsfremstilling

På Økonomiudvalgets møde den 19. februar 2020, sag nr. 38, blev det besluttet at arbejde videre med Boligselskabet Rosenvænget v/byggeforretningsfører Domea, for etape 1 i Vinge. Det blev på mødet aftalt, at Domea og boligselskabet inviteres til møde med Økonomiudvalgets medlemmer snarest muligt med henblik på en nærmere drøftelse af deres oplæg. Til sagen er vedlagt samlet materiale fra den tidligere sag som bilag 1.

Mødet med Domea og boligselskabet blev afholdt den 27. februar 2020. På mødet blev drøftet mulige emner for at tilpasse projektet bedst muligt i forhold til de politiske ønsker. Boligselskabet var i den proces særdeles imødekommende for at tilpasse oplægget inden for de rammer, selskabet vurderer muligt. På mødet blev det fra politisk side efterspurgt, at boligselskabet/Domea udarbejder skitseforslag til yderligere scenarier, som indeholder flere byggeretsmeter.

Der foreligger nu et tilpasset oplæg, som præsenteres og uddybes af Domea og boligselskabet på temamøde den 11. marts 2020, umiddelbart før Økonomiudvalgets ordinære møde.

Økonomiudvalget skal med denne sag vurdere, hvilket scenarie for almene boliger, udvalget vil anbefale byrådet.

Domea har fremsendt 4 scenarier (bilag 2).

Det er fortsat afgørende, at eventuelle projekttilpasninger sker i rimelig overensstemmelse med de fremlagte nøgletal præsenteret på sag nr. 38 i Økonomiudvalget (bilag 3). Bilaget afdækker de foreløbige økonomiske overslag ved Domeas supplerende tilpassede scenarier.

Gennemgang af scenarier

Domea har, med den korte tidsfrist, udelukkende udarbejdet foreløbige skitseforslag for 4 mulige scenarier, som de sammen med boligselskabet ønsker at uddybe yderligere på temamødet den 11. marts 2020.  

Scenarie 1 – oprindelige oplæg

Samlet byggeretsmeter, ca. 9.600 etagemeter (område I), i alt ca. 109 boliger

Fordelingen af boliger er ca.:

32 boliger i et 8 etagers punkthus

67 boliger i 2-5 etager

10 rækkehuse i 2 etager.

Scenarie 2 - ét ekstra punkthus

Samlet byggeretsmeter, ca. 12.000 m² fordelt med 9.600 (område I), samt 2.400 (område C11-6), i alt ca. 139 boliger

Fordelingen af boliger er ca.:

32 boliger i et 8 etagers punkthus

67 boliger i 2-5 etager

10 rækkehuse i 2 etager.

Supplement til oprindeligt oplæg

28 boliger og fælleshus i stueetagen i et 8 etagers punkthus (C11-6)

Scenarie 3 - stor udvidelse inden for anviste højder og typologier

Samlet byggeretsmeter antal ca. 14.200 m² fordelt med 9.600 (område I), 2.400 (område C11-6) samt 2.200 (område C11-5), i alt ca. 160-167 boliger

Fordelingen af boliger er ca.:

32 boliger i et 8 etagers punkthus

67 boliger i 2-5 etager

10 rækkehuse i 2 etager.

Supplement til oprindeligt oplæg

28 boliger og fælleshus i stueetagen i et 8 etagers punkthus (C11-6)

3 rækkehuse og 21-27 boliger i etagehuset (C11-5)

Scenarie 4 - stor udvidelse ud over anviste højder og typologier

Samlet byggeretsmeter antal ca. 17.750 m² fordelt med 9.600 (område I) og 8.150 (C11-5 og C11-6), i alt ca. 201-209 boliger

Fordelingen af boliger er ca.:

32 boliger i et 8 etagers punkthus

67 boliger i 2-5 etager

10 rækkehuse i 2 etager.

Supplement til oprindeligt oplæg

44 boliger i et 10-12 etagers punkthus og fælleshus i stueetagen (C11-6)

54 boliger i et 6 etagers hus (9 boliger pr. etage) (C11-5)

Planmæssige bemærkninger

I det fremsendte oplæg rejser Domea en række spørgsmål vedr. bestemmelserne i lokalplan nr. 76 og om det kan forventes at dispensere for bestemmelserne.

Generelt skal der i scenarie 2 til 4 yderligere undersøges, hvorvidt der kan meddeles dispensation for nedenstående bestemmelser, som herunder er foreløbigt kommentereret og vurderet:

§6.0 (parkeringsforhold) - spørgsmål fra Domea

Om en større andel af parkeringspladsen skal for beholdes pendlerparkering jf. § 6.6, og hvorledes parkeringsdækningen etableres i forbindelse med udvidelsen i C4, f.eks. på ubebyggede byggefelter, hvilket LP umiddelbart giver dispensationsmulighed for.

Administrationens bemærkninger

Det vurderes muligt at meddele dispensation fra parkeringskravet, men det anbefales at finde en varig løsning på parkeringsbehovet. Alternativt skabes en række uløste parkeringsudfordringer i det fremtidige centrum af Vinge.

Der kan dog arbejdes med midlertidig parkering på delområder for den del af parkeringen, som ikke kan løses på egen matrikel. Men der skal stilles krav om, at projektudvikler imødekommer betaling til parkeringsløsninger på lang sigt (dvs. når behovet for permanente parkeringspladser opstår), evt. ved at indbetale til en parkeringsfond for Vinge. Forholdet omkring parkering skal være afklaret før der meddeles byggetilladelse. På nuværende tidspunkt arbejder administrationen for at afdække hvilke juridiske- og praktiske løsninger der kan bidrage til at løse den fremtidige parkeringsproblematik i Vinge. I forbindelse med at der bygges relativt mange boliger i det stationsnære område

§9.4 Åbengrad i stueetagen - spørgsmål fra Domea

Om anvendelsen til “fællesskab” for et seniorbofællesskab er forenelig med lokalplanens krav om aktiv stueetage - facaden skal være forberedt til at rumme detailhandel og serviceerhverv med publikum, og skal derfor overholde følgende: aktiv stueetage. Åbengraden skal være >40 %, og åbninger skal være <1 m fra terræn og have en højde på > 2,5m. Der skal være niveaufri adgang fra gaden. Stueetagen skal have en minimumshøjde på 4 m.

Er der evt. mulighed for at dispensere fra kravet om aktiv stueetage eller kravet om en minimumshøjde på 4 meter?

Administrationens bemærkninger

Det anbefales at fastholde lokalplanens bestemmelser omkring en aktiv stueetage og kravet om en minimumshøjde på 4 meter, da dette fastholder visionen om den aktive/levende by. Det er muligt at anvende stueetagen til fælleshus, dog fortsat forberedt til lokalplanens beskrevne byfunktioner. Det skal dog bemærkes, at Domea tidligere har tilkendegivet, at fælleshuse kan være svære at aktivere brugen af, og at udgiften til fælleshuset skal fordeles på de resterende lejemål. På Økonomiudvalgsmødet den 27. februar 2020 orienterede Domea således om, at de havde dårlige erfaringer med fælleshuse.

Det anbefales derfor ikke, at eksperimentere med stueetagerne på nuværende tidspunkt.

§8.7 Etager og bygningshøjder - spørgsmål fra Domea

Jf. lokalplanen må bygninger opføres i maksimum 8 etager. I lokalplanens redegørelse står der: politisk er man positivt stemt for i fremtiden også at kunne tillade højere byggeri i Vinge, hvis kommende bygherrer ønsker det.

I henhold til helhedsplanen for Vinge er hele bebyggelsen beliggende i et kvarter der, jf. helhedsplanen kan opføres i 2-10 etager.

Administrationens bemærkninger

Det vurderes muligt at dispensere for op til 10 etager i området, med afsæt i helhedsplanens intentioner og med henvisning til redegørelsesteksten i lokalplanen.

§8.3 Byggefelter og fastsættelse af bruttoetagemeter (særskilt gældende for scenarie 4) - spørgsmål fra Domea

Lokalplanen udlægger byggefelterne i 5 store grupper og fastsætter ét samlet maksimalt bruttoetageareal for hver gruppe, der derefter fordeles på byggefelterne. Opmærksomheden henledes på evt. også at øge bruttoetagearealet, da de forhøjede bygninger optager en forholdsmæssig stor andel af det udlagte areal, og derfor efterlader færre kvadratmeter til de tilbageværende byggefelter. Hele bebyggelsen er placeret i gruppe 4 (jf. bilag 7) med i alt 33.150 m2.

Administrationens bemærkninger

Det kan udfordre den videre udvikling af Vinge C og sikringen af den varierede- og mangfoldige by, at store dele af byggeretterne optages i dette projekt. Derved minimeres muligheden for at supplere med private boligindsatser indenfor gældende lokalplan.

§3.2 Delområdernes anvendelse (særskilt gældende for scenarie 4) - spørgsmål fra Domea

Området kan anvendes til etageboliger og rækkehuse. Jf. lokalplanens redegørelse er boligerne tænkt opdelt i forskellige typologier, rækkehuse og etageboliger, der varierer i højde og sammensætning indenfor hvert byggefelt.

Er det muligt at omdanne rækkehusene i boliggruppe 3 til etagehuse, da de er de eneste rækkehuse i dette byggefelt?

Administrationens bemærkninger

Det vurderes hensigtsmæssigt at omdanne rækkehuse til etageboliger i så stationær beliggenhed.

Med afsæt i ovenstående gennemgang, anbefales det at afvente den reviderede planlægning for Vinge C. Derved kan der arbejdes for en revideret planlægning for hhv. Vinge C og det grønne hjerte, der i højere grad kan favner byggeriet. Derved minimeres omfanget af dispensationer fra lokalplanen, som kan være en procesmæssig udfordring for projektet.

Administrationens anbefaling

Indledningsvist bemærkes, at almene boligafdelingers økonomi er garanteret ved kommunale lånegarantier.

Etablering af almene boliger foregår således i et marked, hvor også kommunen løber en risiko.

Ved opførelse af almene boliger er det derfor helt afgørende, at der er et behov for de påtænkte almene boliger, herunder en vis sikkerhed for, at boligerne kan udlejes umiddelbart efter, at de er gået i drift - og også på sigt. I modsat fald vil det indebære en risiko for, at den pågældende afdeling som følge af tab, på sigt, ikke vil kunne videreføres, hvorved kommunen risikerer, at kommunens garantiforpligtelse vil blive udløst.

Derfor har det været afgørende for de forskellige almene boligselskaber, at deres forslag til Økonomiudvalget den 19. februar 2020 var balancerede forslag – dvs. forslag, der balancerer mellem en god byudvikling af Vinge, tro på udlejningsmuligheder og dermed også reduceret risiko for kommunens økonomi.

Økonomiudvalget besluttede den 19. februar 2020 at arbejde videre med Boligselskabet Rosenvænget v/Domea, hvis forslag indeholdt markant flere boliger end de øvrige boligselskabers. Boligselskabet blev på mødet den 27. februar 2020 anmodet om at vurdere yderligere scenarier, hvor område C indgår, og hvor der bygges endnu flere boliger.

Domea har på den baggrund fremlagt yderligere 3 scenarier foruden det eksisterende scenarie.

Med udvidede scenarier har der været behov for en bredere forvaltningsmæssig vurdering af oplægget. Der bemærkes derfor følgende:

  • Der foreligger ikke en egentligt behovsvurdering, da denne har været vanskelig at foretage som følge af, at der er tale om et nyt og relativt uudbygget område uden sammenlignelige referencebyggerier.
  • Der sker en væsentlig garantiforøgelse fra scenarie 1 til scenarie 4, hvilket øger kommunens økonomiske risiko markant
  • Der kan ikke udelukkes en udtynding fra den eksisterende almene boligmasse i Frederikssund Kommune ved nybyggeri af almene boliger. Muligvis rammer det ikke det konkrete boligselskab, men andre selskabers økonomi kan udfordres, og dermed til større risiko for kommunen.
  • Domea foreslår, at der kan ske faseopdeling af byggeriet med 3 måneders intervaller. En igangsætning af en enkelt etape indeholdende alle boliger (scenarie 2-4) vil fortsat medføre yderligere risiko for kommunen, og anbefales derfor ikke
  • Flere boliger i kommunen medfører ikke nødvendigvis tilsvarende flere borgere, hvilket de opgjorte befolkningstal fra 1. januar 2020 dokumenterer. Flere boliger er således ikke en garanti for flere skatteindtægter, tilskud og udligning
  • Med scenarie 2-4 skal der stilles større krav til varige parkeringsløsninger, f.eks. via en parkeringsfond i Vinge. Dette forhold vil belaste økonomien i projektet. Underjordisk parkering koster typisk 250.000 til 300.000 kr./pr. parkeringsplads.; i parkeringshus ca. det halve.
  • Lokalplanens bestemmelser om aktive stueetager bør fastholdes af hensyn til visionen om den levende og aktive by. Det bemærkes, at Domea tilkendegav på deres foretræde for Økonomiudvalget den 27. februar 2020, at et alternativ såsom fælleshuse i stueetagen er vanskeligt, da anvendelsen af disse er sparsomme, og fordi udgiften til disse skal fordeles på de øvrige lejemål. Etagehuse med fælleshuse i stueetagen er derfor en udfordring
  • Det kan udfordre den videre udvikling af ønsket om en varieret og mangfoldig by, hvis store dele af byggeretterne optages i et projekt, hvormed muligheden for private boligindsatser reduceres
  • Ved enten at bygge ekstra eller flytte bygninger fra område I til område C, vil kommunen miste den sammenhængende planlægning som Domea skaber i område I. Det vil foregribe den reviderede planlægning som skal udarbejdes for område C. Byggefelter i område C er planlagt ud fra en baneovergang baseret på "skålen", hvor revideret planlægning med stor sandsynlighed vil omplacere byggefelterne.
  • En stor udbygning af boliger i Vinge kan forudsætte større kommunale investeringer ved opgradering af primær infrastruktur (parkeringspladser, rekreative områder i det grønne hjerte o.lign.), afledte servicefunktioner (såsom kommunale servicefunktioner, institutioner o. lign.), som for nuværende ikke er undersøgt nærmere.
  • Der er procesrisiko ved at skulle give dispensationer fra lokalplanen, hvilket kan forsinke udviklingen af Vinge
  • I forhold til ønsket om en relativ hurtig byggestart er scenarie 1 klart at foretrække, da der ikke på samme måde som scenarie 2-4 foreligger en lang række forhold, som kræver afklaring først

Grundlæggende har den eksisterende lokalplan en række udfordringer, der tiltager mod øst såsom terrænforhold, afvandingsforhold samt infrastrukturelle udfordringer med tilkørsel til område C.

Samlet set anbefaler administrationen derfor, at Domeas scenarie 1 anvendes, men at byggeprojektet opdeles i 2 etaper. På denne måde kan kommunen dels få videreudviklet Vinge, dels få udarbejdet revideret planlægning for Vinge C, som i større omfang kan sikre en byplanmæssig og hensigtsmæssig udvikling af Vinge. Det er altid en mulighed efterfølgende at supplere med yderligere almene boliger i Vinge.

Scenarie 1 indeholder 109 boliger, hvilket i nybygningssammenhæng er relativt mange nye almene boliger på én gang. Domea anbefaler, for at optimere udlejningssituationen, at færdiggøre byggeriet i 2 faser med ca. 2-3 måneders mellemrum. Administrationen anbefaler dog, at Byrådet - i forhold til at risikominimere i relation til kommunens garantistillelse - overvejer at byggeriet opdeles i etaper og ikke kun faser. Således kan etape 1 udgøre 62 almene boliger (boliggruppe 1) og etape 2, 47 almene boliger (boliggruppe 2). Støttetilsagn til hver etape vil i givet fald blive behandlet særskilt og igangsætning af etape 2 kan afvente, at markedsbehovet er mere klarlagt, og der kan dokumenteres en større sikkerhed for udlejningen af de pågældende boliger. Der er intet til hinder for, at der efterfølgende, hvis der viser sig et behov for yderligere almene boliger, vil kunne gives støttetilsagn til yderligere etaper, som skitseret i Domeas scenarie 2, 3 og 4.

I arbejdet med en revideret planlægning for Vinge C, vil det være en god ide at invitere Domea med for at sikre, at der også indgår de hensyn, som kan være til fordel for et alment boligselskab. Også her vil det give god mening med etapeopdelt byggeri, men med længere tidsintervaller mellem de forskellige almene boligbyggerier, således at der sker en balanceret udvikling, såvel bymæssigt som i forhold til økonomisk risikoafdækning.

Økonomi

Denne sag indeholder ikke ansøgning om tillægsbevillinger til opførelse af almene boliger, men i det følgende er belyst, hvilken økonomi som vil kræves, såfremt et af de 4 scenarier fra DOMEA ønskes realiseret.

Det skal bemærkes at det vedtagne budget ikke indeholder bevillinger til almene boliger i Vinge.

Økonomien i vedlagte bilag - "Økonomisk overslag - 4 scenarier til almene boliger i Vinge", beskriver den økonomi, som vil være forbundet med de 4 scenarier.

Den beskrevne økonomi kan opdeles på følgende dele: 

  1. Afledt økonomi af selve opførelsen af de almene boliger
  2. Kommunal garantistillelse
  3. Indirekte virkning på øvrig kommunal virksomhed

Ad 1 Afledt økonomi af selve opførelsen af de almene boliger:

I bilagets tabel 2 oplistes de udgifter og indtægter, som vil være forbundet med de 4 scenarier. Det drejer sig om salg af byggeretsmetre, ekstraordinære afdrag samt betaling af et kommunalt grundkapitalindskud. De afledte udgifter er i perioden 2020 - 2022 beregnet til skønsmæssigt at koste Kommunen fra netto 0,388 mio. kr. til netto 0,608 mio. kr. Den forholdsvis beskedne nettopris kan relateres til den forventede salgspris for projektets byggeretter, samt at der opføres boliger under 90 m2, hvilket udløser det laveste kommunale grundkapitalindskud på 8 %.

Det skal bemærkes at der tages udgangspunkt i gældende satser for grundkapitalindskud, som aktuelt udgør fra 8-12 %, afhængig af boligtyper og størrelse, men hvor små boliger favoriseres. Disse satser har jævnligt været genstand for poliske tiltag, hvorfor det ikke kan udelukkes at disse igen kan komme i fokus, eksempelvis i forbindelse med kommende økonomiaftaler mellem regeringen og Kommunernes Landsforening.

Ad 2. Kommunal garantistillelse:

De 4 scenarier forudsættes finansieret med 8 % kommunalt grundkapitalindskud, 2 % beboerindskud og 90 % realkreditfinansiering. Kommunen er forpligtet til at give en kommunal garanti for realkreditlånet, som dog først kan opgøres når boligerne er endeligt vurderet, idet garantien opgøres på baggrund af byggeriets værdi efter opførelsen. Garantien vil skønsmæssigt udgøre ca. 60-75 % af lånets fulde størrelse. I bilagets tabel 3, er den kommunale garantistillelse opgjort til skønsmæssigt 70 %, hvilket bevirker at garantien for scenarie 1, omhandlende 109 boliger, vil udgøre ca. 152 mio. kr., mens den for scenarie 4, omhandlende 209 boliger, vil udgøre ca. 281 mio. kr.

Det skal bemærkes at garantien kun vil belaste den kommunale økonomi, såfremt boligselskabet får udlejningsvanskeligheder, og at disse udlejningsvanskeligheder ikke kan afholdes af selskabets egne midler. Man må formode at risikoen vil stige i takt med antallet af boliger, samt det generelle udbud og efterspørgsel efter boliger i kommunen. Garantien vil blive nedbragt i takt med at der afdrages på lånet. Det kan bemærkes at kommunens garantiforpligtigelse til samtlige almene boliger i kommunen, inklusiv ældreboliger, pr. 31. december 2019 er opgjort til 414 mio. kr. Hvis scenarie 4 vælges vil dette tal skulle opjusteres med skønsmæssigt 281 mio. kr.

Ad. 3 Indirekte virkning på øvrig kommunale virksomhed

Forskellen mellem scenarier 1 og 4 er +100 boliger, og skal ses i forhold til gældende plangrundlag, som indeholder en forventning om ca. 200 nye boliger årligt i hele Frederikssund Kommune.

Når det endelige projekt er besluttet, bør det valgte scenarie indarbejdes i kommunens boligprognose, og dermed afspejles i den befolkningsprognose, som forventes behandlet af Økonomiudvalget i april måned. Det nuværende plangrundlag indeholder allerede forventninger til væksten i Vinge, hvorfor det kun er nettovirkningen i forhold til nuværende plangrundlag, som vil påvirke den nye befolkningsprognose.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det faktisk opgjorte befolkningstal pr. 1. januar 2020 var 355 personer lavere end forudsat i befolkningsprognosen for 2019, og 189 personer lavere end befolkningstallet i den valgte statsgaranti for 2020.

Dette nævnes idet flere boliger ikke nødvendigvis vil hæve befolkningstallet i forhold til gældende prognose, og dermed ikke bidrage med yderligere skatteindtægter, tilskud og udligning m.v., set i forhold til det senest vedtagne budget 2020 - 2023.

Det kan desuden ikke udelukkes, at en større samlet udbygning, kan bidrage til en udtynding af den eksisterende boligmasse i Frederikssund Kommune, hvilket kan gøre det vanskeligt at forudse hvor de nye borgere reelt vil tilflytte, samt med hvilken nettovirkning.

Samtidig kan en sådan intern flytning ske fra andre almene boligselskaber i kommunen, og dermed udfordre deres økonomi, og i værste fald udløse kommunale garantier afgivet til disse boligselskaber.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller, at Økonomudvalget overfor Byrådet anbefaler at:

  1. Fastholde Domeas eksisterende oplæg, som beskrevet i scenarie 1

- herunder træffe beslutning om, hvorvidt scenarie 1 skal gennemføres som én etape eller opdeles i 2 etaper (som anbefalet af administrationen) for at risikominimere.

  1. Domea inviteres til at indgå i arbejdet med den videre udvikling af Vinge. 
Beslutning

Følgende forslag blev formuleret:  

Der arbejdes videre med scenarie 4 og følgende elementer undersøges i forhold til den videre politiske proces:

  • Muligheder for en fase- eller etapeopdeling af projektet.
  • Parkeringsforhold.
  • Dokumentation for mulighederne for udlejning.
  • Den planmæssige vinkel i forhold til område C.
  • Mulighederne for at minimere risiko.

Forslaget blev sat til afstemning.

For forslaget stemte: Kenneth Jensen (A), Tina Tving Stauning (A), Ole Frimann Hansen (F), Maria Katarina Nielsen (B), Ole Søbæk (C), Hans Andersen (V) og John Schmidt Andersen (V).

Imod forslaget stemte: Inge Messerschmidt (O).

Forslaget anbefales.

Økonomiudvalget anmodede endvidere om, at der i forbindelse med administrationens oplæg til budget 2021 skal indgå en vurdering af boligselskabernes økonomi (udlejningsituationen og kommunens garantistillelse) i forhold til fastlæggelse af måltallet for kommunens likviditet.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte på mødet den 29. maj 2019, at administrationen fremlægger en sag om status på udviklingen af Vinge, herunder økonomiafrapportering i slutningen af hvert kvartal, og at der hvert år i første kvartal redegøres for evt. fremtidige budgetbehov.

I denne sag udgår drøftelser om evt. fremtidige budgetbehov, idet der er fastlagt en proces for Økonomiudvalg og Byråd til drøftelse af en 10-årig investeringsplan for hele kommunen. Evt. ressourcemæssige Vingeudfordringer indgår derfor som en integreret del af denne proces. 

I denne sag anbefales Økonomiudvalget og Byrådet at tage status for seneste kvartal til efterretning.

Udvikling af Vinge efter 8-punktsplanen

Administrationen arbejder for at udmønte 8-punktsplanen, som Byrådet besluttede på mødet den 25. september 2019, og vil herunder gengive status for de enkelte opgaver, som tager afsæt i den politisk besluttede procesplan fra Byrådets møde, sag nr. 306 den 18. december 2019.

Fastholde visionen for Vinge jvf. pkt. 1 i 8-punktsplanen

For at sikre fælles retning og fastholde visionen for Vinge, er det aftalt, at der afholdes temamøde med Byrådet den 29. april 2020, hvor administrationen og Byrådet genbesøger visionerne for Vinge, og drøfter hvordan 8-punktsplanen kan favne visionerne. I forlængelse af temamødet forventer administrationen at fremlægge oplæg til videre planlægning for hhv. det grønne hjerte og Vinge C, jvf. pkt. 6 og 7 i 8-punktsplanen.

Almene boliger i Vinge jvf. pkt. 2 i 8-punktsplanen

Det er på Økonomiudvalgets møde den 19. februar 2020 besluttet at arbejde videre med boligselskabet Rosenvænget v/Domea for etape 1 i Vinge. Det blev besluttet, at selskabet mødes med Økonomiudvalget i uge 9 for at præcisere projektet, som derefter drøftes på temamøde med Økonomiudvalget i marts og derefter på Byrådets møde den 25. marts. Det forventes fortsat, at tidsplanen overholdes og de almene boliger påbegyndes ultimo 2020 med forventet indflytning i 2022.

Udbud af område A+B jvf. pkt. 3 i 8-punktsplanen

Der er udarbejdet lokalplanforslag med tilhørende forslag til kommuneplantillæg for område A+B, som er fremlagt til politisk beslutning på marts møderne. Såfremt det godkendes til offentlig høring, vil der køre en udbudsproces fra april måned sideløbende med, at lokalplanforslaget er i offentlig høring. Der har været afholdt dialogmøder med omkringliggende naboer til lokalplanområdet for at imødekomme en tidlig inddragelse. Dette suppleres af et orienterende dialogmøde i høringsperioden for at sikre den fortsat inddragende proces.

Administrationen fremlægger sag til politisk behandling, når udbuddet er tilendebragt. Her vil indkomne bud blive præsenteret.

I 2015 indgik kommunen og Frederikssund Forsyning nu Novafos en aftale om håndtering af overfladeafvanding i Deltakvarteret. Der er en række uafklarede forhold i den forbindelse, som administrationen fortsat er i gang med at afdække i samarbejde med Novafos. Dette udestående afklares sideløbende i lokalplanprocessen for område A+B og efterfølgende udbud.

Fællesmagasinet

Forslag til lokalplan for Fællesmagasinet har været i offentlig høring frem til den 17. februar 2020. I høringsforløbet har der været afholdt informationsmøde, hvor lokalplanforslaget blev præsenteret for borgerne. Der er indkommet 35 høringssvar (herunder underskriftsindsamling fra 231 borgere). Administrationen arbejder for en politisk behandling inden sommerferien. Der pågår drøftelser med Slots- og Kulturstyrelsen.

Stationsprojektet

Der er et tæt samarbejde med BaneDanmark om Vinge station samt etablering af adgangsarealer. BaneDanmark holder tidsplanen og perronelementer ind imod sporet er blevet sat på plads. I påsken 2020 vil gangbroen over sporet blive monteret, og der forventes endelig åbning af stationen (med tilhørende adgangsarealer) til august 2020.

Anlæg af Boulevarden holder ligeledes tidsplanen og dette på trods af den store mængde regn. I løbet af vinteren vil der som følge heraf ske en afvandingen i området.

Frederikssund Kommune og BaneDanmark følger den overordnede tidsplan om en færdig station i august 2020. BaneDanmark har bekræftet at Vinge stationen indgår i køreplanen, som dog først træder i kraft fra december 2020.

Vinge Pavillonen

Pavillonen er opsagt for at gøre plads til salg af område A+B ved det kommende udbud. Det forventes at pavillonen bliver afmonteret og kørt bort ultimo 2020. Projekt Byggeboksen, som benytter pavillonen, ophører ved sommerferien 2020. Administrationen undersøger muligheden for en anden løsning i området, der kan tjene som erstatning for pavillonen og de aktiviteter, pavillonen har været brugt til.

Økonomi

Vedlagte bilag A indeholder en status på Vinge økonomien pr. 29. februar 2020 - Forbrug siden 1. januar 2018, politisk godkendte bevillinger samt oversigt over politiske behandlinger med fremtidige økonomiske konsekvenser.

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Indstilling

Centerchefen for By og Land indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at:

  1. Status tages til efterretning.
Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).

Lovgrundlag

Planloven

Sagsfremstilling

Plan- og Miljøudvalget skal med denne sag tage stilling til, om forslag til kommuneplantillæg nr. 016 og forslag til lokalplan nr. 139 med miljøscreening for nye boliger Deltakvarteret, Vinge skal sendes i offentlig høring.

I forlængelse af Byrådets beslutning den 25. september 2019 er der nu arbejdet videre med et udbud af arealerne i område A og B i Vinge. For at fremme udbudsprocessen besluttede Byrådet på møde den 29. januar 2020 at igangsætte en lokalplan for område A+B i Vinge.

Forslag til lokalplan udsendes i offentlig høring sideløbende med, at områderne udbydes til salg. På denne måde vil det være muligt for potentielle købere af området at bidrage til lokalplanens indhold i forbindelse med høringsprocessen. Dette kan øge mulighederne for et succesfuldt salg, og det muliggør endvidere, at der kan foreligge en godkendt lokalplan samtidig med, at et endeligt salg effektueres.

Forinden udarbejdelse af lokalplanforslaget har der været afholdt inddragende dialogmøde med de omkringliggende naboer til arealerne. Generelt set blev, indholdet i lokalplanforslaget og områdets overordnede disponering, modtaget positivt. Dog var der bekymring omkring bygningshøjder i område B2 og eventuelle afledte skyggepåvirkning til eksisterende boliger mod øst. Administrationen har på dialogmødet orienteret om at der er foretaget skyggeberegninger for planens mulige bygningsplaceringer- og højder, hvilket er medtaget i lokalplanforslaget.

Administrationen anbefaler, at forslag til lokalplan nr. 139 og forslag til kommuneplantillæg nr. 016 med miljøscreening sendes i 4 ugers høring. Høringsperioden anbefales nedsat, da der har været afholdt indledende dialogmøde.

Det anbefales dog, at administrationen i forbindelse med den offentlige høring afholder et supplerende dialogmøde med de nære naboer til lokalplanforslaget. Dette for at uddybe planens indhold og sikre en fortsat god og inddragende proces; særligt omkring skyggeforhold.

Lokalplanforslag

Formål

Formålet med lokalplanen er:

  • at give mulighed for etablering af en ny varieret boligbebyggelse, der skaber en naturlig afrunding af det eksisterende Deltakvarter og binde den eksisterende bebyggelse sammen med Tvinsmosen og Vinges ’grønne hjerte’, der er et sammenhængende natur- og landskabsbånd gennem det nye byområde.
  • at sikre, at bebyggelsen disponeres og udformes under hensyn til omgivelserne og de naturkvaliteter, som findes her.
  • at området indrettes med god adgang til grønne fri- og opholdsarealer samt anlæg for lokal håndtering af regnvand - gerne som integrerede løsninger, der bidrager til den rekreative kvalitet.
  • at de nye boligområder vejforsynes fra Deltavej, der er hovedgaden i Deltakvarteret.

Lokalplanens indhold

Planområdet opdeles i 6 delområder, A, B1, B2, B3, K1 og K2. Heraf kan der i de 4 delområder etableres boligbebyggelse, mens de 2 resterende delområder disponeres som kiler i Deltakvarterets blå og grønne struktur,

Af hensyn til at sikre en fleksibel anvendelse muliggør planen en fuld nedrivning af eksisterende bebyggelse i området, herunder ejendommen Fredtoft. Der er dog også en mulighed at bevare de mest karakteristiske dele af bebyggelsen og lade dem indgå i en kombination med nybyggeri.

Ny bebyggelse skal udformes ud fra to hovedprincipper:

  • 1) Lav bygningsskala (1-3 etager) og åben struktur mod mosen og kilerne
  • 2) Høj (3-5 etager) og mere tæt bebyggelsesstruktur mod Deltavej og Dalvejen, der grænser op til de helt centrale dele af Vinge.

De maksimale bygningshøjder spænder fra 10 - 18 m.

Lokalplanen fastlægger konkrete byggelinjer mod Tvinsmosen (10 m bufferzone) og kilerne samt mod de omgivende veje - sidstnævnte af støjmæssige hensyn. Bufferzonen skal medvirke til at afbøde eventuel påvirkning af dyrelivet i moseområdet og vil endvidere sikre beboernes ’privatsfæren’ i forhold til en kommende rekreativ stiforbindelse umiddelbart vest for planområdet.

Herudover stilles der krav til opbrydning og arkitektonisk variation af længere facadeforløb samt tvungne markeringer af udvalgte hjørner. Hensigten med dette er at bebyggelsen kan medvirke til at understrege den bymæssige karakter langs vejene samt sikre ’liv’ og kvalitet i byggeriet. Herudover stilles der ikke specifikke krav til tagform, materialer, farver mv.

De nye boligbebyggelser skal alle vejbetjenes fra Deltavej, der kobles til de interne boligveje og parkeringsarealer. De indre færdselsarealer udformes efter shared space princippet, hvor veje, stier, fortove, lokale pladsdannelser o.l. fælles friarealer ’smelter’ sammen til helhedsløsninger. Dette øger trygheden og komforten for beboerne og kan dermed understøtte et aktivt fællesskab og udeliv.

Fælles opholdsarealer skal tænkes ind i de individuelle bebyggelser, ligesom den grønne forbindelse kan anvendes til ophold og derfor udformes med stiforbindelse. Som supplement kan der etableres private opholdsmuligheder i form af altaner og tagterrasser samt små private haver på terræn. Der er også mulighed for at etablere fælleshus i de respektive delområder.

De interne boligveje og opholdsarealer spiller også en vigtig rolle ift. overfladevand, som skal håndteres lokalt inden for området.

Planen regulerer endvidere forhold omkring gulvkoter, opvarmning, beplantning, terrænregulering, hegning og belysning - bl.a. af klima- og naturmæssige hensyn - ligesom der stilles krav om medlemskab af Deltakvarterets grundejerforening.

Kommuneplantillæg

Formålet med kommuneplantillægget er dels at muliggøre, at bebyggelse direkte mod Dalvejen kan opføres i op til 5 etager i optil 18 meters højde, og dels at ændre rækkefølgebestemmelserne for ejendommen Dalvejen 1, så den i forbindelse med denne planlægning frigives til byudvikling.

Tillægget til kommuneplanen sikrer den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplan og kommuneplan.

Miljøvurdering

Der er truffet afgørelse om, at planen ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering, da planen ikke vil få en væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelsen er truffet på baggrund af lovens bilag 3, der omhandler kriterier for bestemmelse af den sandsynlige betydning af indvirkning på miljøet.

Lokalplanforslag nr. 139 for nye boliger i Deltakvarteret, Vinge, forslag til kommuneplantillæg og screening for miljøvurdering vedlægges som bilag til dagsordenen.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalgets møde den 11. marts 2020

I forlængelse af Plan- og Miljøudvalgets beslutning er der vedlagt supplerende bilag til sagen, hvor der i lokalplanforslaget er indarbejdet bestemmelser, der sikrer at belysningsplanen følges. Ligeledes er der i lokalplanens redegørelse indarbejdet tekst, der angiver at området skal have fælles affaldsøer. Det skal bemærkes, at placeringen og udformning af de fælles affaldsøer ikke kan angives i lokalplanen, men sikres i konditionerne for udbuddet.

Supplerende bemærkninger fra administrationen

Det anbefales, at der i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen også indarbejdes tekst, der præciserer ønsket om ikke at have brændeovne i byområdet. Dette indarbejdes i øvrigt også i udbudsmaterialets konditioner.

Det skal ligeledes bemærkes, at lokalplanens bestemmelser for området fortsat er i overensstemmelse med Byrådets beslutning på mødet den 29. januar 2020, således at der kan realiseres tæt-lav bebyggelse i hele lokalplanområdet. Der angives også mulighed for etagebyggeri langs kanterne mod vejene. Den brede anvendelsesmulighed er indarbejdet, for at gøre planen markedskonform og angive muligheder for at understøtte den urbane karakter ned mod stationen.

Økonomi

 Der er ingen bevillingsmæssige konsekvenser af denne sag.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller, at Plan- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Lokalplanforslaget med tilhørende forslag til kommuneplantillæg og miljøscreening godkendes og sendes i 4 ugers høring.
Historik

Plan- og Miljøudvalget, 3. marts 2020, pkt. 33:

Anbefales, idet lokalforslaget tilrettes ud fra udvalgets kommentarer, inden den videre behandling i Økonomiudvalget og Byrådet. Udvalget ønsker, at belysningsplanen følges og at der indarbejdes fælles affaldsøer.

Beslutning

Anbefales med den præcisering, at lokalplanforslaget tilrettes med minimumsbygningshøjde (bl.a. ud mod Dalvejen), sikrer, at der ikke kan anvendes pilleovne samt tilretning af underskrift. Det tilrettede lokalplanforslag vedlægges dagsordenen til møde i Byrådet.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).

Sagsfremstilling

På Byrådets konstituerende møde den 4. december 2017 blev Morten Jensen (V) udpeget til bestyrelsen for Frederikssund Gymnasium. Morten Jensen (V) har meddelt, at han ønsker at udtræde af bestyrelsen for Frederikssund Gymnasium som følge af travlhed.

Som konsekvens heraf skal Byrådet udpege et nyt medlem til bestyrelsen for Frederikssund Gymnasium. Venstre har anmodet om, at Jette Christensen - der tidligere har været udpeget til bestyrelsen for Frederikssund Gymnasium - udpeges som medlem af bestyrelsen for Frederikssund Gymnasium.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger.

Indstilling

 Afdelingslederen for Politik og Jura indstiller til Byrådet, at:

  1. Udpege et nyt medlem til bestyrelsen for Frederikssund Gymnasium.
Beslutning

 Økonomiudvalget indstiller Jette Christensen (V) som medlem af bestyrelsen for Frederikssund Gymnasium.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).

Lovgrundlag

Almenboligloven § 164

Driftsbekendtgørelsen § 112

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune skal i henhold til almenboligloven føre tilsyn med de almene boligorganisationer i kommunen.

Kommunen og boligorganisationerne er som en del af dette tilsyn forpligtet til at føre en styringsdialog i form af regelmæssige møder om boligorganisationens virksomhed, herunder om udviklingen i de enkelte boligområder. Kommunen skal således sørge for, at der holdes et årligt dialogmøde med hver af boligorganisationerne med hjemsted i kommunen, og at der bliver offentliggjort en redegørelse for den gennemførte dialog på kommunens hjemmeside.

Tilrettelæggelsen, koordineringen og afholdelsen af disse obligatoriske, individuelle styringsdialogmøder er delegeret til administrationen, og møderne har været afholdt årligt, siden reformen af den almene boligsektor blev indført i 2010. Møderne afholdes i oktober-december, i forlængelse af fristerne for indberetning af boligorganisationernes dokumentationspakker. Som et supplement til de individuelle møder afholdes et årligt fællesmøde for alle boligorganisationer i kommunen, med politisk deltagelse.

Styringsdialogmøderne sikrer bl.a., at kommunen har et overordnet kendskab til boligorganisationerne på de fleste tilsynsområder.   

Økonomiudvalget besluttede på møde den 12. december 2018, at administrationen i forlængelse af de årlige, individuelle styringsdialogmøder med de almene boligorganisationer udarbejder en sammenfatning, der forelægges Økonomiudvalget til orientering.

Sammenfatning af styringsdialogmøderne med boligorganisationerne i 2019 er bilagt sagsfremstillingen til orientering.

Det fremgår af sammenfatningen, at møderne overordnet forløber fint, og at boligorganisationerne giver udtryk for at være glade for møderne.

Årets udmeldte tilsynstema, fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, har igen i år været fokus på effektiviseringer og besparelser - og boligorganisationerne gav overordnet udtryk for at arbejde omfattende med effektiviseringer og tiltag, der skal udmønte sig i besparelser.

Alle aftaler mellem kommunen og boligorganisationerne fungerer som udgangspunkt efter hensigten.

Flere boligorganisationer gav udtryk for at være interesserede i at opføre nye almene boliger - især Vinge var et fokusområde.

Den kommunale anvisning og integrationsindsatsen i forhold til flygtninge og samarbejdet omkring dette fungerer overordnet også fint. Enkelte boligorganisationer er dog stadig utilfredse med den besluttede kommunale anvisningsprocent.

Flere af kommunens boligafdelinger er af ældre dato, og mange af disse er i en proces i forhold til renoveringer og fremtidssikring. Enkelte afdelinger medfører større udfordringer i forhold til behovet for renoveringsindsats og huslejeniveau. Administrationen, Landsbyggefonden og boligorganisationerne er i dialog om at afsøge muligheder for afhjælpning mv.

Der er pt. 11 almene boligorganisationer med afdelinger i Frederikssund Kommune. 8 boligorganisationer har hjemsted i kommunen, mens de resterende 3 har hjemsted i henholdsvis Hillerød og Københavns Kommune. Der er i kommunen i alt 50 almene boligafdelinger, der samlet består af 3.326 almene boliger.

Oversigt over boligorganisationers almene boliger i Frederikssund Kommune, 2019:

Almene Boligorganisationer med hjemsted i Frederikssund Kommune 

Antal afdelinger

Antal boliger

Oppe Sundby Boligselskab

1

8

Hornsherred almennyttige Boligselskab

3

121

Frederikssund Boligselskab

8

233

Skibby Boligforening

3

55

Frederikssund Andels Boligforening (FAB)

13

963

Jægerspris Boligselskab

5

445

Boligselskabet Rosenvænget

6

1012

Slangerup Boligselskab

1

154

Almene Boligorganisationer med hjemsted i andre kommuner

Antal afdelinger

Antal boliger

Boligselskabet Sjælland (Hillerød)

1

59

Lejerbo, Frederiksborg (Hillerød)

2

96

Danske Funktionærers Boligselskab (Kbh)

7

180

Fælles dialogmøde den 28. april 2020

Den 28. april 2020 er der inviteret til det årlige, fælles dialogmøde mellem boligorganisationerne og byrådsmedlemmer. Faste mødedeltagere er formændene for Økonomiudvalget, Velfærdsudvalget, Plan- og Miljøudvalget og Teknisk udvalg. Øvrige udvalgsformænd er ligeledes inviteret.

På baggrund af forslag fra boligorganisationerne samt administrationens vurdering, foreslås det, at følgende emner tages op på dialogmødet:

  • Almene boliger i Vinge
  • Visioner for fremtidigt nybyggeri af almene ældreboliger
  • Affald - genbrugspladserne og aflevering af haveaffald
  • Gadebelysning om vinteren
Økonomi

 Sagen har ingen bevillingsmæssig konsekvens.

Indstilling

Afdelingslederen for Politik og Jura indstiller til Økonomiudvalget, at

  1. Orienteringen vedrørende styringsdialogmøder med boligorganisationerne 2019 tages til efterretning.
  2. Forslag til program for dialogmødet med boligorganisationerne godkendes.
Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 tiltrådt.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).

Lovgrundlag

§ 60, stk. 2 og 3 i den kommunale styrelseslov.

Sagsfremstilling

Ophævelse af Taxinævnet i Region Hovedstaden

Frederikssund Kommune har modtaget materiale vedr. nedlæggelse af Taxinævnet i Region Hovedstaden. (Brevet samt de 5 bilag er vedlagt som et samlet bilag).

Medlemskommunerne i Taxinævnet i Region Hovedstaden skal sikre, at sagen bliver behandlet i de respektive kommunalbestyrelser senest den 1. april 2020.

Ophævelse kræver enighed

Ved lov af 1538 af 19. december 2017 trådte ny taxilov i kraft. Loven indeholdt en centralisering af de administrative opgaver, som medlemskommunerne ved sin indtræden i nævnet, havde afgivet kompetencen til at behandle.

Da opgaverne er flyttet til staten har Taxinævnet således ikke længere nogen opgaver, som skal løses. Dette kalder på at nævnet ophæves. For at ophæve nævnet skal alle medlemskommuner være enige om det, og beslutningen om udtrædelsen skal behandles af de respektive kommunalbestyrelser, jf. også § 60, stk. 2 og 3 i den kommunale styrelseslov.

Medlemskommunerne forventes at orientere nævnets administrationskommune, Frederiksberg, om udtrædelsen, samt vedlægge et referat af beslutningspunktet, senest den 15. april 2020. Herefter kan nedlukningssagen og regnskaberne forelægges for Den Kommunale Tilsynsmyndighed i Ankestyrelsen.

Nævnets værdier og forpligtelser

Det fremgår af nævnets vedtægter, at i tilfælde af nedlæggelse af nævnet kapitaliseres eventuelle værdier og udbetales i overensstemmelse med fordelingsnøglen i vedtægtens punkt 9. Af vedtægtens punkt 9 fremgår, at nævnets drift finansieres af medlemskommunerne i henhold til indbyggerantal. Afregning til medlemskommunerne i forhold til positivt driftsresultat afregnes efter samme metode.

Nævnets regnskaber for 2018 og 2019 år er reviderede bemærkningsfrit af statsautoriseret revisor (EY), og efterfølgende godkendt af indehaverne af nævnets afviklingsfuldmagt og projektlederen, jf. vedlagte bilag 1.

Det fremgår af regnskabet fra 2018, at der var et akkumuleret overskud på ca. 3 millioner kroner. I foråret 2019 blev størstedelen af overskuddet afregnet til medlemskommunerne (2,5 millioner kroner) jf. brev herom af 19. marts 2019 til alle medlemskommuner, jf. bilag. 2.

Det resterende overskud på 324 tusinde kroner, jf. regnskab 2019, vil blive udbetalt til medlemskommunerne, efter at alle medlemskommuner har behandlet og accepteret udtrædelsen af nævnet, og efter afsluttet godkendelse hos Tilsynet (Ankestyrelsen). Medlemskommunerne vil modtage et brev om slut-betalingen, samt kopi af godkendelsen fra Tilsynet.

Det fremgår ligeledes af regnskaberne, at Taxinævnet har et eventualaktiv mod chauffører og eller taxivognmænd på ca. 0,5 millioner kroner. Der er tale om fordringer, der er opstået på baggrund af retssager, hvor nævnet er tilkendt sagsomkostninger. Fordringerne ligger til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Der er tale om civilretlige krav, der forældes over en 10 årig periode. Fordringerne skønnes vanskelige at inddrive. Derfor er der indgået en ”Likvidationsaftale” mellem nævnet og Frederiksberg kommune om håndteringen af disse tilgodehavender, jf. bilag 3. Aftalen er tilpasset til det forhold, at administrationsomkostningerne, herunder revisionssporet, hurtigt overstiger de årlige forventede

indbetalinger fra Gældsstyrelsen, hvorfor et eventuelt dividende først udbetales når den sidste fordring er betalt eller forældet.

Økonomi

 Sagen har ingen bevillingsmæssig konsekvens.

Indstilling

Afdelingslederen for Politik og Jura indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

  1. Godkende udtrædelse ud af Taxinævnet med henblik på nævnets ophævelse.
Beslutning

 Anbefales.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).

Sagsfremstilling

Denne sag omhandler de hundeklubber, der bruger de kommunale arealer i Græse Ådal.

Græse Ådal er et naturskønt område med delvis beskyttet natur, der bl.a. benyttes af 4 hundeklubber samt Frederikssund Frederiksværk Flyveklub (FFF). Kortbilag er vedlagt som bilag 1.

Kommunen udlåner som grundejer arealerne til disse foreninger. Aftaler om brug af arealerne administreres af Center for Ejendomme og IT.

Flere hundeklubber benytter arealerne. Det drejer sig om: Dansk Retriever klub (DRK), Schæferhundeklub, kreds 6, DCH Frederikssund og Redningshundene. Flere af hundeklubberne har historisk betinget, mundtlige aftaler om brug af arealerne, andre har skriftlige aftaler, der udløb ved årets udgang.(2019)

Foreningerne ønsker faste skriftlige aftaler, der giver sikkerhed for at deres aktiviteter kan fortsætte.

Det foreslås at ensarte brugsaftalerne, således at der fremover tegnes skriftlige brugsretkontrakter af et års varighed, med mulighed for forlængelse. Det giver foreningerne større sikkerhed for at kunne benytte arealet. Samtidig opretholdes for kommunen en fleksibilitet i forhold til at kunne opsige kontrakterne, hvis arealet på et tidspunkt skal anvendes til andre formål f.eks. fredning af området.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssig konsekvens.

Indstilling

 Centerchefen for Ejendomme og IT indstiller til Økonomiudvalget, at:

  1. Der indgås skriftlige, 1 årige brugsretsaftaler med alle hundeklubber, der benytter arealet i Græse Ådal
  2. Administrationen bemyndiges til at forlænge brugsretaftalerne for hundeklubberne for 1 år ad gangen, indtil der evt. træffes anden beslutning om anvendelse eller fredning af arealerne. 
Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 tiltrådt.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget er jævnfør styrelsesvedtægten ansvarlig for benyttelse af kommunens ejendomme. Derfor skal udvalget tage stilling til denne sag, selv om den ikke indeholder økonomi.

Østby Bådelaug ønsker kommunens tilladelse som grundejer til at ansøge Kystdirektoratet om tilladelse til at forbedre og ændre på to moler på havnen på Hammervej. Begrundelsen herfor er, at molerne bliver oversvømmet, hver gang det blæser. For hver storm bliver begge moler yderligere ødelagt.

Østby Bådelaug er en frivillig forening, der varetager bådejernes interesser og er beliggende Hammervej 28, 4050 Skibby.

Kystdirektoratet er, som den statslige kystenhed i Danmark, myndighed i denne type sager. Frederikssund Kommune skal som grundejer give fuldmagt til Østby Bådelaug, således at denne selv kan indsende ansøgningen til Kystdirektoratet. Foreningen vil efter tilladelsen er modtaget fra Kystdirektoratet, selv stå for entrering med håndværker samt finansiere projektet.

Begrundelse for ønsket om at forbedre havnen:

Efter stormen Bodil og de efterfølgende storme har alle moler og omkringliggende områder været oversvømmet med op til 1 meter vand over begge moler. Dette har slidt enormt på molerne og de indvendige vægge samt lavet større skader på udvendig stenbeklædning i en sådan grad, at havnen er ved at bryde sammen.

Miljø påvirkning af fjorden:

Påvirkning af miljøet vil være minimal, da det kun er et spørgsmål om at flytte molerne nogle få meter længere ud. Alt materiale bliver genbrugt på stedet. Skulle tilladelsen blive givet, er følgende hvad Østby Bådelaug ønsker at ændre ved havnen:

Havnebassin:

  • Selve bassinet udvides, så der kan ligge 2 rækker joller samt en rampe til nedsætning af både i midten.
  • Der skal graves ca. 30 cm mere i dybden og ind til spunsvæg, så det er lige dybt over det hele - det er især ind mod spunsvægge, at det skråner.
  • Udgravet materiale bliver brugt i det nye moler på stedet. Stenene vil blive brugt på ydersiden af de nye moler.
  • Indvendigt skal der være spunsvægge i stål med 1 planke på toppen til forankring af bådene.
  • De 2 vinger i indløbet skal være med spunsvægge på alle sider og ca. 1 meter bred.

Mole mod nord:

  • Molen vil blive meget smallere ved at fjerne en del af basinkanten og flytte det det ud mod nord i den nye mole.
  • Molen skal rettes ud, så den er mere lige og opgravning bruges i den nye mole. Stensætning mod fjorden flyttes med ud som nyt værn.
  • Indvendigt mod bassinet skal der være spunsvæg i jern/stål med top af en planke.

Mole mod syd:

  • Alt ind mod bassin skal være spunsvægge i jern/stål med en planke som forankring af både
  • Molen flyttes ud mod fjord med sten som værn mod fjorden.
  • Alt hvad der opgraves, bliver brugt i den nye mole.

Basin ende mod vest:

  • Basinenden mod vest skal være af spunsvæg af Stål/jern med en planke i top
  • Der skal være en rampe i midten til søsætning af både.

Denne indstilling skal alene sikre, at Østby Bådelaug kan ansøge Kystdirektoratet, således at den nødvendige renovering og ombygning af havnen kan igangsættes. Rammerne herfor vil blive udstedt af Kystdirektoratet.

Økonomi

 Sagen har ingen bevillingsmæssig konsekvens.

Indstilling

Centerchefen for Ejendomme og IT indstiller til Økonomiudvalget, at:

  1. Der gives fuldmagt til Østby Bådelaug, så de kan ansøge Kystdirektoratet om projektet.
Beslutning

 Tiltrådt.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).

Lovgrundlag

Miljøbeskyttelseslovens §§ 33 og 42

Sagsfremstilling

Ferslev-Vellerup Jagtforening har forespurgt Frederikssund Kommune om lån af matr.nr. 12c, Sønderby By, Selsø. Adressen er Sønderbyvej 20, 4050 Skibby. Matriklen er på ca. 12.000 m2 og anvendes i dag ikke til andre formål.

Jævnfør ansøgningen er der tale om jagtgeværøvelse efter lerduer. Man placerer en skydevogn, som er en trailer med kastemaskiner til lerduer, på i den østlige del af grunden. Selve skydningen sker mod hhv. nord og syd. Altså ud mod de omkringliggende marker og ikke ud over vejen. Alle lerduer lander på grunden, uanset om de rammes eller ej. Se bilag.

Der vil maksimalt være 5 skydninger om året, hvilket betyder at der ikke er krav om myndighedsgodkendelse. Frederikssund Kommune skal således alene tage stilling til, hvorvidt man som grundejer ønsker at låne matriklen ud til formålet. Skydningerne vil ske i perioden marts til juli og vil som regel ske onsdag aften kl. 18.30 - 21.00.

Følgende betingelser skal overholdes for at der ikke foreligger en godkendelsespligt ihht. miljøbeskyttelseslovens § 33:

  • Arealet må kun anvendes op til 5 dage på et helt kalenderår
  • Der må kun skydes i tidsrummet 07.00 - 21.00 på hverdage
  • Det må kun anvendes af 20 personer pr. dag
  • Placeringen skal være i rimelig afstand til naboer

Såfremt disse regler ikke overholdes, vil det blive betragtet som skydning på skydebane, hvilket vil kræve en række miljøgodkendelser. Det er således afgørende, at jagtforeningen overholdes disse regler.

Udover de lovgivningsmæssige betingelser for skydepladser, vil Frederikssund Kommune som grundejer tillige stille følgende betingelser:

  • Lerduerne skal være sorte eller brune, så der ikke ligger f.eks. orange rester på grunden
  • Lerduerne skal være miljøvenlige og hurtigtopløsende
  • Haglskåle skal være biologisk nedbrydelige
  • Politiet samt Byg og Miljø skal varsles ved hver skydning
  • Godkendte skydeinstruktører skal være til stede
  • Der skal annonceres i lokalavis og på evt. hjemmeside, om hvornår der skydes. Annoncering skal være foretaget 14 dage før.

Trods det ikke er et krav, så anbefaler administrationen, at naboerne inden for en radius af 1000 meter orienteres, såfremt Økonomiudvalget beslutter, at arealet benyttes til skydning. Nærmeste nabo er, i forbindelse med sagens oplysning, allerede orienteret om den mulige lerdueskydning. Han er modstander heraf, eftersom arealet kun er på 1,2 ha og ligger tæt på bebyggelse. Arealet ligger mindre end 200 meter fra hans bygninger. 

Når politiet samt Byg og Miljø varsles ved hver skydning, så er de forberedt, såfremt der kommer naboklager. Såfremt der kommer flere klager end normalt, vil administrationen vurdere om aftalen kan fortsætte. Det er administrationens anbefaling at give tilladelsen midlertidigt for 1 år. Herefter må det evalueres, om aftalen kan forlænges.

Vej og Park har ikke nogen driftsaftale af arealet med HedeDanmark. Arealet bruges i følge nærmeste nabo til hundeluftning og til (ulovlig) crosskørsel med biler og knallerter.

Da arealet ikke har nogen umiddelbar anvendelse for Frederikssund Kommune og der har været en konkret henvendelse om køb, indstilles samtidig at ejendommen sættes på salgslisten. Arealet kan anvendes som landbrugsareal tilsvarende de øvrige arealer i området. Arealet vil skulle i udbud.

Økonomi

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger, da sagen ikke har likviditetsmæssige konsekvenser.

Indstilling

Centerchefen for Ejendomme og IT indstiller til Økonomiudvalget, at:

  1. Tage stilling til, om matriklen kan udlånes til lerdueskydning.
  2. Arealet sættes på salgslisten.
Beslutning

Indstillingspunkt 1: Økonomiudvalget ønsker ikke, at matriklen udlånes til lerdueskydning.

Indstillingspunkt 2: Afvist.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).

Lovgrundlag

Erhvervsfremmeloven kapitel 7

Sagsfremstilling

Regionsrådet har udarbejdet et udkast til en regional udviklingsstrategi for 2020-2023 - En region for den næste generation. Med denne sag skal Byrådet tage stilling til høringssvar til strategien fra Frederikssund Kommune. Den regionale udviklingsstrategi har været forelagt Social- og Sundhedsudvalget, Velfærdsudvalget, Uddannelsesudvalget, Teknisk Udvalg, Plan- og Miljøudvalget, Opvækstudvalget, Fritids- og Kulturudvalget samt Vækstudvalget. Bemærkninger fra udvalgene er indarbejdet i det vedlagte forslag til høringssvar.

Regionale udviklingsstrategier kan, jf. erhvervsfremmeloven omfatte regionernes lovhjemlede opgaver inden for regional udvikling og i tilknytning hertil den fremtidige udvikling i regionen, infrastruktur, udvikling i yderområder, natur og rekreative formål, grøn omstilling og klimatilpasning og eventuelle grænseoverskridende samarbejder. Den regionale udviklingsstrategi må ikke omhandle erhvervsfremme, herunder turisme.

Med strategien ønsker Region Hovedstaden at bidrage til et bæredygtigt samfund og til, at borgerne på tværs af regionen kan leve et godt og sundt liv - både nu og i fremtiden. Samtidig er strategien en invitation til et bredt samarbejde om hovedstadsregionens udvikling.

Strategien har fire fokusområder:

  • Klima og miljø i balance
  • Uddannelser og kompetencer til fremtiden
  • Effektiv og bæredygtig mobilitet
  • Nye muligheder for et sundt liv

Klima og miljø

Imødegåelse af klimaforandringer og mangel på ressourcer nævnes som store udfordringer.

I strategien angives tre ambitioner:

  • bidrage til at reducere klimaforandringerne og tilpasse os et ændret klima
  • medvirke til at anvende ressourcer bedre
  • sikre grundvandet.

Uddannelser og kompetencer

Mangel på uddannet arbejdskraft nævnes som en stor udfordring. I 2025 vil der være en udækket behov på 17.000 medarbejdere med STEM-kompetencer (Science, Technology, Engineering & Mathmatics) og 32.500 faglærte i hovedstadsregionen.

I strategien angives fire ambitioner:

  • medvirket til at flere får naturvidenskabelige, tekniske og digitale kompetencer
  • bidrage til flere faglærte
  • sikre adgang til attraktive uddannelser
  • arbejde for at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.

Mobilitet

Stigningen i biltrafik fremhæves som en stor udfordring.

I strategien angives tre ambitioner:

  • gøre kollektiv transport til et førstevalg for flere
  • bruge teknologi og data til at gøre hverdagens transport nemmere og grønnere
  • sikre bedre trafikale forbindelser i Greater Copenhagen

Sundt liv

Stress, kroniske sygdomme, overvægt og flere ældre nævnes blandt udfordringerne.

I strategien angives tre ambitioner:

  • øge folkesundheden hos borgerne
  • sundere borgere via samarbejde om forskning og innovation
  • forbygge mere og give den enkelte patient målrettet behandling
Økonomi

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at:

  1. Godkende det vedlagte høringssvar.
Beslutning

Anbefales med de faldne bemærkninger.

Udkast til høringssvar justeres, og der vedlægges en opdateret version i forbindelse med udsendelse af Byrådets dagsorden.  

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).

Sagsfremstilling

KKR-formandskabet inviterer Hovedstadens 29 kommuner til at byde ind med fælleskommunale ønsker til en ny praksisplan for almen praksis, som skal gælde fra midten af 2021. Social- og Sundhedsudvalget fremlægges denne sag med henblik på at give input til praksisplanen forud for formuleringen.

Baggrund

Den aktuelle praksisplan for almen praksis gælder til medio 2021. Dermed skal der frem mod medio 2021 udarbejdes en ny praksisplan for almen praksis, som kan erstatte den nuværende praksisplan.

KKR-formandskabet ønsker at prioritere en klar sammenhæng mellem praksisplanen og sundhedsaftalen for 2019-2023, samt at nærværende høring sikrer et tydeligt kommunalt aftryk på den kommende praksisplan.

Praksisplanen er et centralt samarbejds- og planlægningsværktøj mellem region, kommuner og almen praksis. Den beskriver, hvilke opgaver almen praksis skal varetage, snitflader til det øvrige sundhedsvæsen samt overvejelser om kapacitet og fysisk placering af ydernumre (uddybet i bilag 1).

KKR's Embedsmandsudvalg for Sundhed har nedenstående forslag til emner, der skal prioriteres i den nye praksisplan:

  • Samarbejdet omkring de kommunale akutfunktioner
  • Sikring af den nødvendige lægedækning i kommunerne.
  • Tilgængelighed i almen praksis – hvordan sikrer vi fra kommunal side en tilgængelighed til almen praksis for vores fagfolk?
  • Fokus på borgere med kronisk sygdom.

Kommunerne i K29 inviteres til at bidrage med input og bemærkninger til emnerne. Administrationen har på baggrund af KKR-formandskabets invitation udarbejdet et høringssvar til den ny praksisplan for almen praksis i Hovedstaden. Høringssvaret indeholder bemærkninger til de relevante emner for Frederikssund Kommune, herunder særligt

  • Samarbejdet omkring de kommunale akutfunktioner og tilgængelighed i almen praksis.
  • Sikring af den nødvendige lægedækning i kommunerne
  • Fokus på borgere med kronisk sygdom

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet. Eventuelle høringssvar fremsendes til udvalgets medlemmer snarest muligt.

Høringssvar Handicaprådet:

Handicaprådet tager punktet til efterretning.

Økonomi

Høringssvar på ny praksisplan for almen praksis i Region Hovenstaden har ingen direkte bevillingsmæssige konsekvenser.

Indstilling

Afdelingsleder for Sundhed og HR indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget og Velfærdsudvalget over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Drøfte administrationens høringssvar på ny praksisplan for almen praksis i Hovedstaden.
  2. Godkende administrationens høringssvar på ny praksisplan for almen praksis i Hovedstaden.
Historik

Social- og Sundhedsudvalget, 2. marts 2020, pkt. 31:

Indstillingens punkt 1 drøftet.

Indstillingens punkt 2 anbefales.

Velfærdsudvalget, 3. marts 2020, pkt. 31:

Indstillingens punkt 1 drøftet.

Indstillingens punkt 2 anbefales.

Fraværende:

Charlotte Drue Aagaard (V)

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).

Lovgrundlag

Folkeskoleloven.

Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen.

Sagsfremstilling

I henhold til Bekendtgørelse af lov om folkeskoleloven § 40 a skal Frederikssund Kommune hvert andet år udarbejde en kvalitetsrapport for skolevæsenet. I den forbindelse fremlægges Frederikssund Kommunes kvalitetsrapport 2020, som afdækker resultater for skoleåret 2018/2019, samt tilhørende handlingsplan.

Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på både et overordnet kommunalt niveau samt på et lokalt niveau på de enkelte skoler. Kvalitetsrapporten skal i den sammenhæng fungere som grundlag for en fælles kommunal samt lokal dialog og kvalitetsudvikling, der skal sikre øget trivsel og faglige udvikling på skolerne.

Kvalitetsrapporten indeholder resultater på følgende indikatorer:

  • Elevernes faglige niveau

     - Nationale test

     - Folkeskolens afgangsprøver

  • Elevernes trivsel
  • Skole-hjem samarbejdet
  • Fordeling af kommunens elever på henholdsvis de almene kommunale folkeskoler og private skoler 
  • Overgang til ungdomsuddannelser
  • Inklusion og specialpædagogisk bistand
  • Elevfravær
  • Kompetencedækning
  • Klager
  • Skolernes dispensation til afkortelse af skoledagen

Hertil har hver skolebestyrelse udarbejdet en udtalelse baseret på egen skoles resultater i kvalitetsrapporten.

Handleplan

Jævnfør folkeskolelovens § 40 a, stk. 2 skal kommunalbestyrelsen, som en del af kvalitetsrapporten udarbejde en handlingsplan, hvis niveauet med baggrund i rapportens resultater ikke er tilfredshedsstillende.

Som det fremgår af kvalitetsrapporten (herunder i afsnit 14) oplever Frederikssund Kommunes skolevæsen et utilfredsstillende resultat på flere af rapportens parametre, og det vurderes derfor, at der er behov for, at der udarbejdes en samlet handlingsplan for skolevæsenet. Med baggrund i dette har Center for Børn og Skole i samarbejde med skolelederne udarbejdet en handlingsplan.

Handlingsplanen, som indgår i vedlagte Kvalitetsrapport, indeholder en opfølgning på handlingsplanen fra den forrige kvalitetsrapport fra 2018 samt en beskrivelse af fremadrettede tiltag, der skal understøtte en positiv udvikling i resultaterne.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger.

Indstilling

Børne- og Skolechefen indstiller, at Uddannelsesudvalget over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Kvalitetsrapporten 2018/2019 godkendes.
Historik

Uddannelsesudvalget, 4. marts 2020, pkt. 29:Anbefales, idet nummerering af afsnit korrigeres.

Beslutning

Uddannelsesudvalgets indstilling anbefales.

Økonomiudvalget anbefaler overfor Byrådet, at der tages initiativer til dialog med skolens parter om tiltag, der skaber en bedre folkeskole.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).

Lovgrundlag

Budgetvedtagelse 2020

Sagsfremstilling

Med vedtagelse af budget 2020 har Byrådet afsat 1,5 mio. kr. til udarbejdelse af idéoplæg til et maritimt center.

På baggrund af Fritids- og Kulturudvalgets beslutning sag 150 den 5. december har Center for Kultur og Fritid afholdt et interessentafklaringsmøde den 16. januar, inden processen for idéoplæg til et maritimt center blev igangsat.

Følgende interessenter deltog på mødet og har tilkendegivet deres ønske om at være en del af udarbejdelsen af et idéoplæg til et maritimt center.

  • Frederikssund Lystbådehavn
  • Frederikssund Sejlklub
  • Frederikssund Roklub
  • Juniorsejlsportscenteret
  • Frederikssund Vinterbadere

Frederikssund Idrætsråd vil blive inviteret med i processen, sammen med de maritime interessenter.

Kultur og Fritid har udarbejdet en tidsplan frem til en politisk behandling af den videre proces for et maritimt center. Tidsplanen er vedlagt som bilag. En ekstern rådgiver med erfaring i udvikling af havne og maritime miljøer vil varetage inddragelsesprocessen af interessenterne. På baggrund af interessenternes ønsker, visioner og de mulige rammer omkring Kalvøen vil rådgiveren udarbejde 2-3 scenarier for et fremtidigt maritimt center.

Center for Kultur og Fritid beder derfor Byrådet frigive den afsatte ramme til ideprojektet på 1.5 mio. kr. Midlerne vil blive brugt til ekstern rådgiver samt eventuelle undersøgers af praktisk forhold.

Økonomi

Med vedtagelse af budget 2020 har Byrådet afsat 1,5 mio. kr. til udarbejdelse af idéoplæg til et maritimt center. Beløbet frigives med denne sag.

Indstilling

Kultur- og Fritidschefen indstiller, at Fritids- og Kulturudvalget over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Godkende tidsplanen vedlagt i bilag.
  2. Frigive 1,5 mio. kr. til at gennemføre idéoplægget til et maritimt center.
Historik

Fritids- og Kulturudvalget, 5. marts 2020, pkt. 26:

Indstillingspunkt 1: Anbefales.

Indstillingspunkt 2: Anbefales. Administrationen udarbejder notat, der tilføjes sagen mph. den videre behandling.

Beslutning

Fritids- og Kulturudvalgets indstilling anbefales.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).

Lovgrundlag

Planloven

Sagsfremstilling

Administrationen fremsender orientering om sagen på Skyllebakkegade 1 i Frederikssund samt anbefaling om at afstå mindre vejareal.

Orienteringen omhandler en sag, hvor Planklagenævnet har ophævet kommunens afgørelser.

Sagen startede i 2014, hvor ejer henvendte sig til Frederikssund Kommune omkring kommende ombygning renoveringsarbejde af Skyllebakkegade 1, da ejendommen er registreret som bevaringsværdig i lokalplan nr. 30 samt i SAVE-register. Herefter fulgte der en længerevarende dialog om forskellige ombygnings- og renoveringsprojekt. Herunder udvendig efterisolering af facader.

I november 2018 påbegyndte ejer at udgrave og forberede til efterisolering af husets facader. Administrationen modtog henvendelse omkring dette, og der blev samme dag skrevet til ejeren omkring afklaring af byggearbejdet, som der var påbegyndt. Ejer vendte tilbage og oplyste, at de var af den opfattelse, at de havde en dispensation fra lokalplanen og henviste i den forbindelse til en mail fra 17. december 2015. Afklaring af spørgsmålet var presserende, da byggearbejdet var i gang og administrationen umiddelbart ikke var af den opfattelse, at der var meddelt en dispensation. Derudover var der blevet opgravet vejareal i forbindelse med byggearbejdet.

Administrationen vurderede, at den pågældende mail fra 17. december 2015 ikke var en dispensation (afgørelse). Der blev ved denne vurdering særligt lagt vægt på at

  • Mailen ikke fremstår ikke som en egentlig ”afgørelse”, idet der ikke er henvist til love og bestemmelser, der er ikke anført vilkår, og der er ikke vedlagt klagevejledning.
  • Det fremgår af mailen, at kommunen efterspørger yderligere materiale omkring skelforhold, før en godkendelse med dispensation i givet fald ville kunne gives.

På baggrund af denne vurdering, blev ejer påbudt at standse byggearbejdet og bedt om, at fremsende ansøgning om dispensation til sagsbehandling. Derudover blev der skrevet en afgørelse til ejer om, at mailen af 17. december 2015 ikke var en dispensation.

Ejer påklagede 1) standsningsmeddelelsen, samt 2) afgørelsen om en mail ikke var en dispensation.

Ejer fremsendte en ansøgning (dispensation) til at efterisolere huset, som blev behandlet efter det administrationsgrundlag, der blev vedtaget i 2018. Der blev meddelt afslag til det ansøgte. 

Ejer påklagede afslaget.

Afslaget blev fulgt op med varsel om påbud og efterfølgende påbud om reetablering af facaden.  

Ejer påklagede påbuddet.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet afgjorde klagerne d. 19. december 2019. Planklagenævnet nåede frem til, at mailen af 17. december 2015 var en dispensation. Dermed afviste Planklagenævnet at behandle klagerne om

  • standsningsmeddelelsen
  • afgørelse om at mail ikke var en dispensation

Samtidig ophævede Planklagenævnet afgørelserne om

  • afslag på dispensation
  • påbud om reetablering

Planklagenævnet har i deres afgørelse lagt vægt på, at:

  1. e-mailen fremstår som en afgørelse, da det fremgår af e-mailen, at kommunen kan godkende forslag til ændring af facaden.
  2. kommunen ud fra sagens oplysninger var i besiddelse af de oplysninger, som kommunen tidligere havde efterspurgt i forbindelse med klagerens ansøgning om efterisolering af facaden, herunder plantegninger, facadetegning, oplysninger om isoleringsmaterialets tykkelse, og hvordan soklen og de øvrige dele af facaden vil fremstå efterfølgende.
  3. det ikke fremgår, at der udestår oplysninger eller dokumentation i forhold til udformning eller lign. af det ansøgte. Det forhold, at spørgsmålet om skel endnu ikke var afklaret, var som nævnt ovenfor heller ikke en hindring for en godkendelse. Nævnet finder derfor, at e-mailen fremstår som en godkendelse af et konkret ansøgt projekt, som ud fra sagens oplysninger er givet på et fuldt oplyst grundlag.
  4. en tilkendegivelse fra kommunen om, at en godkendelse efter lokalplanen forudsatte en politisk behandling, kunne efter omstændighederne have medført, at e-mailen ikke kunne anses for en afgørelse. En sådan tilkendegivelse fremgår imidlertid ikke klart af korrespondancen mellem klageren og kommunen eller af f.eks. et mødereferat eller telefonnotat, idet det kun fremgår, at der måske ville ske en politisk behandling. At kommunen den 14. april 2015 oplyste, at alle ændringer skulle ”godkendes af byrådet”, måtte efter nævnets opfattelse forstås som en henvisning til bestemmelsens ordlyd, ikke som en oplysning om, at sagen skulle behandles af byrådet. 
  5. det forhold, at kommunen oplyste, at der skulle ske politisk behandling af spørgsmålet om udvidelse ud i vejarealet, måtte efter nævnets opfattelse forstås som en oplysning, der vedrørte overdragelse af vejareal, ikke godkendelse efter lokalplanen. Der er heller ikke i øvrigt oplysninger i sagen om, at klageren var bekendt med, at den konkrete sag med sikkerhed skulle behandles politisk.

Planklagenævnets afgørelse betyder, at ejerne har en dispensation til at efterisolere huset. Det er administrationens vurdering, at Planklagenævnets afgørelse må fortolkes således, at det er hele facadearbejdet det omfatter.

Af sagen fremgår det at byggearbejdet omhandler 120 mm efterisolering, som vil blive pudset.

Vejareal

Det anbefales, at kommunen afstår det mindre areal, som måtte være nødvendigt for efterisolering ud mod vejarealet (ca. 10 -20 cm * husets facade langs vejen). Prisen afhænger af mæglervurdering (markedspris).

Administrationen kontakter ejer for nærmere afklaring af skelforhold. Det er ejer, der skal igangsætte anmodning om køb af vejarealet ved bistand fra landinspektør.

Det videre forløb

Administrationen har de sidste år haft fokus på, hvordan der kommunikeres med borgere og særligt, hvilken betydning kortfattede beskeder på mail kan have fremadrettet.

Det er dog ny viden for administrationen, at ejerforhold ikke behøver at være afklaret, jf. afgørelsen fra Planklagenævnet.

Økonomi

Af sagsfremstillingen er det uklart, hvorvidt vejarealet afstås vederlagsfrit eller sælges. Såfremt arealet giver en indtægt, skal der, når salget er gennemført, forelægges en anlægsbevillingssag med en indtægtsbevilling, der i samme sag skal frigives.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller, at Plan- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Sagen tages til efterretning.
  2. Det anbefales over for Økonomiudvalget og Byrådet, at det mindre vejareal, som er nødvendigt for at færdiggøre efterisolering, sælges.
Historik

Plan- og Miljøudvalget, 3. marts 2020, pkt. 38:

Indstillingspunkt 1: Taget til efterretning.

Indstillingspunkt 2: Anbefales.  

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Taget til efterretning.

Indstillingspunkt 2: Anbefales.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).

Lovgrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen afsnit 7.2

Sagsfremstilling

I henholdt til bekendtgørelsen om kommunernes budget- og regnskabsvæsen skal der udarbejdes særskilt anlægsregnskab vedrørende anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter på 2 mio. kr. eller derover, der er afsluttet i 2019. I henhold til bekendtgørelsen fremlægges der i denne sag anlægsregnskab for køb af jord i Vinge samt arkæologiske undersøgelser. Jordkøbet blev foretaget i 2017 og de arkæologiske undersøgelser er udført i årene 2017-2019.

Der er i alt afsat 3,9 mio. kr. fordelt med 3,3 mio. kr. til jordkøb og 0,6 mio. kr. til arkæologiske undersøgelser. Der blev på byrådsmødet d. 25. maj 2016 givet en bevilling på 10,0 mio. kr. til opkøb af 2 jordstykker i Vinge. I forbindelsen med budgetopfølgningen 30. september 2016 blev det besluttet kun at købe det ene jordstykke og der blev lagt 6,7 mio. kr. i kassen. På byrådsmødet den 14. marts 2016 blev der givet en anlægsbevilling på 0,6 mio. kr. til arkæologiske undersøgelser.

Der er i perioden 2017-2019 samlet anvendt 3,9 mio. kr. Heraf er der anvendt 3,3 mio. kr. til jordkøb i Vinge og 0,6 mio. kr. til arkæologiske undersøgelser.

Af vedlagte bilag fremgår de beskrevne bevillings- og forbrugsmæssige forhold i tabelform.

Projektet er afsluttet i 2019.

Økonomi

Denne sag har ingen økonomiske/budgetmæssige konsekvenser, men er en aflæggelse af regnskab over anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter på 2 mio. kr. eller mere, der er afsluttet i 2019.

De gældende regler for anlægsregnskaber bliver fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet, der i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, anfører, at for anlægsprojekter med bruttoudgifter på 2 mio. kr. eller mere, skal der aflægges et særskilt regnskab. For øvrige anlægsprojekter kan Byrådet vælge at følge samme procedure, men behøver ikke at gøre det. Hvis der ikke aflægges særskilt regnskab, skal regnskabet indgå i årsregnskabet og anlægsarbejdet omtales i bemærkningerne.

I Frederikssund Kommune er bundgrænsen for aflæggelse af særskilt regnskab fastsat til 2 mio. kr. For øvrige anlægsprojekter henvises til årsregnskabet, hvor alle afsluttede anlæg omtales i bemærkningerne.

Indstilling

Centerchefen for Økonomi indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

  1. Det fremlagte anlægsregnskab godkendes.
Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).

Lovgrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen afsnit 7.2

Sagsfremstilling

I henhold til bekendtgørelsen om kommunernes budget- og regnskabsvæsen skal der udarbejdes særskilt anlægsregnskab vedrørende anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter på 2 mio. kr. eller derover, der er afsluttet i 2019. I henhold til bekendtgørelsen fremlægges der i denne sag anlægsregnskab for skadeforebyggelse- sikringstiltag. Arbejdet er udført i årene 2016-2019 og vedrører opsætning af ABA (Automatisk Brand Alarmeringsanlæg) på alle skoler og haller, placering af affaldscontainere væk fra faste bygninger og termografere el tavler i kommunes bygninger, samt udskiftning til godkendte låse.

På byrådsmødet den 24. februar 2016 blev der afgivet en anlægsbevilling på 9,530 mio. kr., fordelt med 4,750 mio. kr. i 2016 og 4,780 mio. kr. i 2017. På grund af forsinkelser blev der overført 2,0 mio. kr. fra 2017 til 2018, og igen en rest fra 2018 på 0,270 til 2019.

Der er i perioden 2016-2019 samlet anvendt 8,649 mio. kr. fordelt med 3,135 mio. kr. i 2016, 3,465 mio. kr. i 2017, 1,780 mio. kr. i 2018 og 0,269 mio. kr. i 2019. Udgifterne er anvendt til opsætning af ABA, placering af affaldscontainere og termografere el tavler i kommunes bygninger, samt udskiftning til godkendte låse.

Af vedlagte bilag fremgår de beskrevne bevillings- og forbrugsmæssige forhold i tabelform.

Projektet er afsluttet med et mindreforbrug på 0,881 mio. kr. Budgettet er løbende blevet justeres til de reelle udgifter samt indtægter, så mindreforbruget er lagt i kassen.

Økonomi

Denne sag har ingen økonomiske/budgetmæssige konsekvenser, men er en aflæggelse af regnskab over anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter på 2 mio. kr. eller mere, der er afsluttet i 2019.

De gældende regler for anlægsregnskaber bliver fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet, der i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, anfører, at for anlægsprojekter med bruttoudgifter på 2 mio. kr. eller mere, skal der aflægges et særskilt regnskab. For øvrige anlægsprojekter kan Byrådet vælge at følge samme procedure, men behøver ikke at gøre det. Hvis der ikke aflægges særskilt regnskab, skal regnskabet indgå i årsregnskabet og anlægsarbejdet omtales i bemærkningerne.

I Frederikssund Kommune er bundgrænsen for aflæggelse af særskilt regnskab fastsat til 2 mio. kr. For øvrige anlægsprojekter henvises til årsregnskabet, hvor alle afsluttede anlæg omtales i bemærkningerne.

Indstilling

Centerchefen for Økonomi indstiller, at Teknisk Udvalg over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Det fremlagte anlægsregnskab godkendes.
Historik

Teknisk Udvalg, 4. marts 2020, pkt. 35:Anbefales.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).

Lovgrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen afsnit 7.2

Sagsfremstilling

I henhold til bekendtgørelsen om kommunernes budget- og regnskabsvæsen skal der udarbejdes særskilt anlægsregnskab vedrørende anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter på 2 mio. kr. eller derover, der er afsluttet i 2019. I henhold til bekendtgørelsen fremlægges der i denne sag anlægsregnskab for energiinvesteringer.

Der er i alt givet anlægsbevillinger på 37,7 mio. kr. i perioden 2011-2019 til energiinvesteringer. Beløbet er fordelt på 4 bevillinger, byrådsmødet d. 27. april 2011 (24,633 mio. kr.) byrådsmødet d. 30. august (4,526 mio. kr.), byrådsmødet 31. januar 2018 (3,677 mio. kr.) og byrådsmødet d. 28. august 2019 (4,867 mio. kr.).  

Anlægsregnskab:

I 1.000 kr.

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

I alt

Energiinvesteringer

2.600

3.857

5.689

4.682

4.809

4.556

4.250

1.047

3.730

35.220

Der er i perioden 2011-2019 samlet anvendt 35,2 mio. kr. til energiinvesteringer i kommunens bygninger og institutioner. Udgiften medfører besparelser på kommunens driftsbudget som gennemgås årligt i forbindelse med budgetvedtagelsen. Disse androg i 2019 knapt 20,5 mio. kr. Nedjusteringer af driftsbudgettet indgår som en del de tekniske korrektioner. Anlægsudgiften er låneberettiget.

010012 Energi investeringer

I 1.000 kr.

Bevilling

Regnskab

Afvigelse

Udgifter

37.703

35.220

2.483

I alt

37.703

35.220

2.483

Projektet er afsluttet med et mindreforbrug på anlægsudgifter på 2,483 mio. kr. i forhold til afgivet anlægsbevilling. Budgettet er løbende blevet justeres til de reelle udgifter, så mindreforbruget i forhold til budgettet udgør kun 0,542 mio. kr. Beløbet vil blive behandlet i forbindelse med overførselssagen på mødet i april.   

Økonomi

Denne sag har ingen økonomiske/budgetmæssige konsekvenser, men er en aflæggelse af regnskab over anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter på 2 mio. kr. eller mere, der er afsluttet i 2019.

De gældende regler for anlægsregnskaber bliver fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet, der i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, anfører, at for anlægsprojekter med bruttoudgifter på 2 mio. kr. eller mere, skal der aflægges et særskilt regnskab. For øvrige anlægsprojekter kan Byrådet vælge at følge samme procedure, men behøver ikke at gøre det. Hvis der ikke aflægges særskilt regnskab, skal regnskabet indgå i årsregnskabet og anlægsarbejdet omtales i bemærkningerne.

I Frederikssund Kommune er bundgrænsen for aflæggelse af særskilt regnskab fastsat til 2 mio. kr. For øvrige anlægsprojekter henvises til årsregnskabet, hvor alle afsluttede anlæg omtales i bemærkningerne.

Indstilling

Centerchefen for Økonomi indstiller, at Teknisk Udvalg over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Det fremlagte anlægsregnskab godkendes.
Historik

Teknisk Udvalg, 4. marts 2020, pkt. 36:Anbefales.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).

Lovgrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen afsnit 7.2

Sagsfremstilling

I henhold til bekendtgørelsen om kommunernes budget- og regnskabsvæsen skal der udarbejdes særskilt anlægsregnskab vedrørende anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter på 2 mio. kr. eller derover, der er afsluttet i 2019. I henhold til bekendtgørelsen fremlægges der i denne sag anlægsregnskab for slidlagsarbejde.

Der blev på byrådsmødet den 27. februar 2019 givet en anlægsbevilling på 11,037 mio. kr. til renovering af kommunens kørebaner, stier, fortov og broer m.v.

Anlægsregnskab:

Der er samlet anvendt 11,2 mio. kr. til slidlag i 2019, fordelt på overstående projekter.

Projektet er afsluttet med et merforbrug på 0,152 mio. kr. Beløbet vil blive behandlet i forbindelse med overførselssagen på mødet i april.   

Økonomi

Denne sag har ingen økonomiske/budgetmæssige konsekvenser, men er en aflæggelse af regnskab over anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter på 2 mio. kr. eller mere, der er afsluttet i 2019.

De gældende regler for anlægsregnskaber bliver fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet, der i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, anfører, at for anlægsprojekter med bruttoudgifter på 2 mio. kr. eller mere, skal der aflægges et særskilt regnskab. For øvrige anlægsprojekter kan Byrådet vælge at følge samme procedure, men behøver ikke at gøre det. Hvis der ikke aflægges særskilt regnskab, skal regnskabet indgå i årsregnskabet og anlægsarbejdet omtales i bemærkningerne.

I Frederikssund Kommune er bundgrænsen for aflæggelse af særskilt regnskab fastsat til 2 mio. kr. For øvrige anlægsprojekter henvises til årsregnskabet, hvor alle afsluttede anlæg omtales i bemærkningerne.

Indstilling

Centerchefen for Økonomi indstiller, at Teknisk Udvalg over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Det fremlagte anlægsregnskab godkendes.
Historik

Teknisk Udvalg, 4. marts 2020, pkt. 37:Anbefales.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).

Lovgrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen afsnit 7.2

Sagsfremstilling

I henhold til bekendtgørelsen om kommunernes budget- og regnskabsvæsen skal der udarbejdes særskilt anlægsregnskab vedrørende anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter på 2 mio. kr. eller derover, der er afsluttet i 2019. I henhold til bekendtgørelsen fremlægges der i denne sag anlægsregnskab for ejendomsrenovering.

Der er samlet givet anlægsbevillinger på 16,2 mio. kr. til ejendomsrenovering fordelt på 3 bevillinger i 2019. Bevillingerne er givet d. 27. marts (12,6 mio. kr.), den 25. september (0,1 mio. kr.) og den 27. november (3,5 mio. kr.), og er finansieret fra hovedvedligeholdelsespuljen på driftsbudgettet. Årets resultat på hovedvedligeholdelsespuljen er et mindreforbrug på 3,04 mio. kr. Ses på forbruget på henholdsvis anlægsbevilling til ejendomsrenovering og hovedvedligeholdelsen på driften fås et samlet resultat på et mindreforbrug på kr. 0,385 mio. kr.

Anlægsregnskab:

I 1.000 kr.

2019

Indkøb af hårde hvidevarer

461

Installering af vandstop

274

Diverse overfladeopgaver, f.eks. maling af institutionerne

461

Istandsættelse af daginstitutioner, skoler, SFO og klub

13.553

Istandsættelse af Rådhuset og øvrige administrationsbygninger

2.977

Istandsættelse af servicearealer på omsorgscentre

1.129

I alt

18.885

Der er samlet anvendt 18,9 mio. kr. til istandsættelse af kommunens ejendomme og institutioner i 2019.

010059 Ejendomsrenovering

I 1.000 kr.

Bevilling

Regnskab

Afvigelse

Udgifter

16.200

18.885

-2.655

I alt

16.200

18.885

-2.655

Projektet er afsluttet med et merforbrug på 2,655 mio. kr. Merforbruget på 2,655 mio. kr. skal ses i sammenhæng med et mindreforbrug på driftsbudgettet som angivet ovenfor. 

Økonomi

Denne sag har ingen økonomiske/budgetmæssige konsekvenser, men er en aflæggelse af regnskab over anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter på 2 mio. kr. eller mere, der er afsluttet i 2019.

De gældende regler for anlægsregnskaber bliver fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet, der i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, anfører, at for anlægsprojekter med bruttoudgifter på 2 mio. kr. eller mere, skal der aflægges et særskilt regnskab. For øvrige anlægsprojekter kan Byrådet vælge at følge samme procedure, men behøver ikke at gøre det. Hvis der ikke aflægges særskilt regnskab, skal regnskabet indgå i årsregnskabet og anlægsarbejdet omtales i bemærkningerne.

I Frederikssund Kommune er bundgrænsen for aflæggelse af særskilt regnskab fastsat til 2 mio. kr. For øvrige anlægsprojekter henvises til årsregnskabet, hvor alle afsluttede anlæg omtales i bemærkningerne.

Indstilling

Centerchefen for Økonomi indstiller, at Teknisk Udvalg over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Det fremlagte anlægsregnskab godkendes.
Historik

Teknisk Udvalg, 4. marts 2020, pkt. 38:Anbefales.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).

Sagsfremstilling

Denne sag omhandler forebyggelse af legionella på omsorgscentre og øvrige bygninger med sårbare borgere f.eks. svømmehaller, skoler, vuggestuer og børnehaver. Legionellaforebyggelsen vil primært ske ved at sikre, at der ikke findes døde rørender, at varmvandsbeholdere tilpasses forbruget samt evt. rørskyl af brugsvandssystemet på de pågældende ejendomme.

Som en del fa forebyggelsen indgår måleprogram.

Ministeriet har i 2019 udsendt en forespørgsel vedrørende legionella strategi for kommunerne, så der er nationalt fokus på dette område i øjeblikket.

I forbindelse med budget 2020 er der afsat en anlægssum på 2,9 mio. kr. til legionalla bekæmpelse.

De afsatte anlægsmidler til projektet søges frigivet så arbejdet med legionale bekæmpelse kan startes op.

Projektet opdeles i 5 etaper, der alle gennemføres i 2020.

Beløbet på kr. 2,9 mio. er et skønnet beløb, der forventes at dække følgende:

Etape 1: Kortlægning af problemstillinger på alle 5 afdelingers omsorgscentre inkl. udarbejdelse af udbudsmateriale. Det forventes, at døde rørender samt for store varmtvandsbeholdere i forhold til behovet og utilstrækkelig isolering vil være de primære problemstillinger. I alt forventes etapen at koste ca. 300.000 kr.

Etape 2: Aftale med vvs og isolatører til løsning af problemstillingerne på omsorgscentret. Forventet etapeudgift ca. 1,5 mio. kr.

Etape 3: Undervisning og igangsætning af måleprogram i varmecentraler på først omsorgscentre og senere skoler og idrætshaler. Forventede udgifter 100.000 kr.

Etape 4: Kortlægning af øvrige områder (udpeges blandt de sårbare øvrige bygninger)

Etape 5 Udbedring af enkelte nedslagspunkter i forhold til kortlægningen. (Forventet samlet udgift til etape 4 og 5 samlet kr. 1. mio. kr.)

Det foreslås, at der efter etape 3 fremlægges status for Økonomiudvalget og at administrationen først herefter anbefaler den konkrete videre kortlægning.  

Økonomi

Budget 2020 indeholder et rådighedsbeløb på 2,9 mio.kr., til forebyggelse af legionella, samt udbrud af legionærsyge.Denne sag indeholder frigivelse af en samlet anlægsbevilling på 2,9 mio. kr. til formålet, hvorfor frigivelsen kan ske indenfor det afsatte rådighedsbeløb.

Idet beløbet allerede er afsat i budgettet, er der ingen likviditetsmæssige virkninger af denne sag.

Indstilling

Centerchefen for Ejendomme og IT indstiller, at Teknisk Udvalg over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Der frigives en samlet anlægsbevilling på 2,9 mio. kr., svarende til det afsatte rådighedsbeløb i 2020.
Historik

Teknisk Udvalg, 4. marts 2020, pkt. 39:Anbefales.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).

Lovgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven. Bekendtgørelse om affald.

Sagsfremstilling

Overfladevandet fra Frederikssund Genbrugsstation ledes til Sillebro Å via et udløbsbassin. Bassinet fungerer som olieudskiller, sandfang og det regulerer vandmængden, der løber ud i åen, både ved almindelig nedbør og ved ekstraordinære nedbørshændelser.

Bassinet skal udvides til næsten 5-6 gange den nuværende størrelse og udledningen pr. tidsenhed skal reduceres til en tiendedel.

Det skyldes generelt skærpede krav til overfladevandsbassiner i spildevandsplan 2013 til 2021 og specifikt fra 2018 nye grænser for udledningen til Sillebro Å. Endvidere blev bassinet projekteret for lille ved etableringen af genbrugsstationen i 2006.

Der blev i december 2017 givet anlægsbevilling på samlet 1 mio. kr. til renovering af bassinet.

Der er i 2018 og 2019 arbejdet med projektet, der er kort beskrevet i bilag, så det imødekommer kravene fra myndighederne.

Planen for renoveringen er myndighedsbehandling, detailprojektering, udbud og renovering fra februar til juli – august 2020.

Den samlede omkostning til renoveringen af bassinet er anslået til i 2020 at være 2,75 mio. kr.

Der søges en anlægsbevilling på 1,91 mio. kr. i 2020, finansieret af mellemværendet på renovationsområdet. Der er ikke indregnet omkostninger til renoveringen i affaldsområdets driftsbudget for 2020. Renoveringen vil over en årrække blive finansieret over gebyret for genbrugsstationer.

Det vil medføre en lille takststigning over tid. Denne beregnes i slutningen af året i forbindelse med gennemgang af takster.

Økonomi

Det samlede renoveringsprojekt er opgjort til at udgøre 2,75 mio. kr. i 2020.

Byrådet har tidligere bevilget og frigivet en anlægsbevilling på 1 mio. kr. til formålet (BY 20.12.2017), hvoraf der udestår et restbudget på 0,837 mio. kr. i 2019.

Dette restbudget vil via den almindelige overførselssag i april måned, blive indstillet overført fra 2019/20.

For at gennemføre projektet i 2020, er der derfor behov for en yderligere anlægsbevilling på 1,910 mio. kr. (2,750-0,837)

På denne baggrund søges om en anlægsbevilling på 1,91 mio. kr. i 2020, som finansieres af renovationsområdets opsparede mellemværende, som ultimo 2019 kunne opgøres til 6,667 mio. kr.

Center for Økonomi skal dog bemærke, at tillægsbevillingen vil belaste den kommunale likviditet med 1,910 mio. kr., idet det nuværende budget ikke indeholder et rådighedsbeløb til formålet.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller, at Teknisk Udvalg over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Der gives en anlægsbevilling på kr. 1,91 mio. til projektet, som finansieres af kassebeholdningen i 2020.
Historik

Teknisk Udvalg, 4. marts 2020, pkt. 45:Anbefales.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).

Lovgrundlag

Lov om offentlige veje.

Sagsfremstilling

Fioma-grunden er blevet solgt til Udviklingsselskabet Frederikssund Bymidte ApS, og en lokalplanproces for byudvikling af grunden pågår i 2020.

Når byggeri af boliger som forventet går i gang i 2021, er der behov for, at kommunen udfører trafikanlæg på det omkringliggende vejnet. Denne sag skal belyse, hvilke trafikanlæg samt investeringer som kræves.

Cykelsti og fortov langs Bakkegades vestlige sideEn fremtidig anvendelse af Fioma-grunden til boligformål vil medføre, at der vil færdes langt flere bløde trafikanter i området. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at få anlagt cykelsti i den vestlige side af Bakkegade mellem Kirkegade og Ågade. En cykelsti her vil også sikre en god cykelforbindelse mellem den nordlige del af Frederikssund By og bymidten. Fortov bør anlægges sammen med cykelstien.

Projektet er overordnet beskrevet i analyse af cykelforholdene i Frederikssund By, som blev udarbejdet og fremlagt for Teknisk Udvalg i efteråret 2017. Anlægget vil kræve en mindre ekspropriation af de ni parkeringspladser med front ud mod Bakkegade. Et detailprojekt vil kunne afklare, om der til erstatning kan skabes andre parkeringspladser i området, dog som offentligt tilgængelige pladser. Et anlægsoverslag for ny cykelsti og fortov vurderes til 2 mio. kr.

Signalanlæg i krydset Ågade/BakkegadeKrydset Bakkegade/Ågade er et af de mest uheldsbelastede steder i Frederikssund By i forhold til politiregistrerede uheld over de seneste fem år. Især bløde trafikanter er involveret i uheldene i krydset, hvor de bliver overset af bilister. Med flere bløde trafikanter i området anbefales det at etablere et signalanlæg i krydset, da det vil kunne forhindre de uheld, som sker i dag. Projektet er overordnet beskrevet i analyse af cykelforholdene i Frederikssund By, som blev udarbejdet og fremlagt for Teknisk Udvalg i efteråret 2017. Et anlægsoverslag for et nyt signalanlæg samordnet med det nærliggende signalanlæg vurderes til 1,5 mio. kr.

På nuværende tidspunkt er der udarbejdet et notat, hvor forskellige muligheder og problemstillinger i forbindelse med anlæg af cykelsti og fortov langs Bakkegade samt etablering af et nyt signalanlæg er beskrevet. Et detailprojekt for begge projekter vil anvise løsninger for hele området, så vejene kan få en optimal udformning i forhold til både trafiksikkerhed og trafikafvikling og være tilpasset den fremtidige byudvikling.

Administrationen anbefaler, at det samlede anlægsprojekt til 3,5 mio. kr. for trafikanlæg i tilknytning til byudvikling på Fioma-grunden, finansieres via det afsatte rådighedsbeløb til slidlagsarbejder.

Det bemærkes, at kommunens vejkapital, fortovsvedligeholdelse mv. i forvejen er lav, og at et reduceret rådighedsbeløb vil forværre billedet, herunder stil cykelstiplanlægning.

Økonomi

Der indstilles en tillægsbevilling til det samlede vejprojekt på 3,5 mio. kr., hvoraf de 0,5 mio. kr. forventes brugt i 2020, og de resterende 3,0 mio. kr. i 2021.Området indstiller at den samlede udgift finansieres ved en tilsvarende nedskrivning af det afsatte rådighedsbeløb til slidslagsarbejder, hvor der er budgetlagt med samlet 11,251 mio. kr. i hvert af årene 2020 og 2021.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller, at Teknisk Udvalg over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at:

  1. Der godkendes en anlægsbevilling på 3,5 mio. til trafikanlæg i tilknytning til Fioma grunden, som fordeles med 0,5 mio. kr. i 2020 samt 3,0 mio. kr. i 2021.
  2. Finansieringen sker via en tilsvarende nedskrivning af de afsatte rådighedsbeløb til slidslagsarbejder, i de pågældende år.
Historik

Teknisk Udvalg, 4. marts 2020, pkt. 40:Indstillingspunkt 1: Anbefales, dog således at fordelingen først kan ske fra 2021 og frem.

Indstillingspunkt 2: Udvalget anbefaler, at udgiften finansieres via det kommende budget.

Beslutning

Stillingtagen til evt. tillægsbevilling til trafikanlæg i tilknytning til Fioma grunden oversendes til drøftelserne om Investeringsplan 2021-2030.

Skitseforslag til projektet vedlægges referatet fra Økonomiudvalgets møde.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).

Lovgrundlag

Styrelseslovens § 68. Udgangspunkt om et forudgående offentligt udbud før salg af kommunal ejendom. Undtagelse er bl.a. salg af areal under 2.000 m2, der ikke selvstændigt kan bebygges. I denne sag er der dog tale om et mageskifte, der ikke er omfattet af udbudsreglerne.

Sagsfremstilling

Der ønskes hermed Byrådets stillingtagen til hvorvidt, der skal indrømmes projektudvikler mulighed for at etablere en privat fællesvej, Lærkevej, med udkørsel til A C Hansensvej med udgangspunkt i nedenstående aftaleforhold.

Projektudvikler på naboejendommen A C Hansensvej 10 ønsker at kunne etablere en privat fællesvej (Lærkevej), beliggende mellem kommunens ejendom Klubmix (A C Hansensvej 12a-12b), og A C Hansensvej 10. Privat fællesvej etableres i respekt af og som konsekvens af vedtagelse af den kommende Lokalplan 138 (for "Etageboliger på A. C Hansensvej og Lærkevej"), der er i offentlig høring indtil 17. februar då., hvor Lærkevej forlænges, og får en ny udkørsel til A C Hansensvej.

For at realisere dette anmodes om, at kommunen afstår maksimalt 400 m2 af kommunens matr.nr. 28ay til et vejareal på en længde af 56 meter. A C Hansensvej 10 afstår et større areal til vejareal. A C Hansensvej 10 etablerer herefter en privat fællesvej, som kommunen efterfølgende bliver ejer af. Det betyder, at kommunen opnår rådighed over hele den private fællesvej i henhold til vejlovens bestemmelser. Uanset kommunens ejerskab af vejen, vil det fortsat være de tilliggende grundejere til vejen, som har ansvaret for vejens vedligeholdelse og drift. Som en del af aftalen modtager kommunen endvidere et areal på 400 m2, som kan muliggøre en evt. forlængelse af Lærkevej mod Kalveøen, såfremt dette på et senere tidspunkt ønskes.

Det indstilles, at Byrådet bemyndiger administrationen til at indgå aftale med projektudvikler om afgivelse af areal fra KlubMix-ejendommen på forudsætning af, at

  1. der er tale om et mageskifte med modtagelse af et tilsvarende størrelse areal lige syd for Lærkevej, der på sigt vil muliggøre Lærkevejs evt. forlængelse mod Kalvøen, såfremt dette måtte ønskes
  2. projektudvikler afholder for egen regning og risiko samtlige udgifter til Lærkevejs anlæggelse og udstyr, samt overkørsel til A C Hansensvej
  3. projektudvikler afholder samtlige udgifter til skelberigtigelser
  4. kommunen ikke påføres udgifter til bl.a. alternativ kørefast overkørsel til kommunens ejendom (KlubMix) fra Lærkevej, eller på anden måde pålægges følgeudgifter
  5. den kommende private fællesvej senere udstykkes i matriklen og tilskødes kommunen som vejejer (fortsat med vejbidrag fra de vejberettigede)

Der vil ikke med aftalen være truffet beslutning vedrørende løsninger og omkostningsfordeling til en lysregulering i krydset Lærkevej / A C Hansensvej.

Administrationen forudsætter på et senere tidspunkt, at forelægge sag om udbudsvilkår og salg af KlubMix-ejendommen, eventuelt et udbud med en lejekontrakt sådan, at de kommunale aktiviteter vil kunne fortsætte på ejendommen et par år efter et muligt salg. Eksisterende lokalplan 015 for bl.a. KlubMix, rummer mulighed for at bygge til boligformål, liberalt erhverv og offentlige formål hvor klubmix ligger nu.

Økonomi

Sagen omhandler mageskifte af et mindre areal, hvor det forudsættes at projektudvikleren på A.C Hansensvej 10, afholder samtlige udgifter som følge heraf, hvorfor der ikke er nogle bevillingsmæssige konsekvenser af denne sag.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at:

  1. Det besluttes at mageskifte et mindre areal af A C Hansensvej 12a-b (KlubMix-ejendommen).
  2. Administrationen bemyndiges til indenfor ovenstående rammevilkår, at indgå nærmere aftale med projektudvikler om et mageskifte.
Beslutning

 Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).

Sagsfremstilling

Køber af areal tilliggende Fjordtoften 10 har tilbudt og siden tiltrådt ændrede vilkår for salget vedrørende den eksisterende deklaration om respekt af et muligt kommende dige på arealet.

Administrationen har derfor udarbejdet en ny deklaration for arealet på 210 m2.

Ved tinglysning af den nye deklaration vil det herefter gælde, at:

  • Ejer vederlagsfrit skal afstå arealet eller respektere etablering af et kystbeskyttelsesanlæg på arealet,
  • der ikke gives erstatning for eventuelle bygninger eller anlæg, der er etableret på arealet, og at ejer skal bekoste fjernelse af sådanne,
  • afståelse kan ske til enten en myndighed (kommune eller staten) eller til et privat fælles digelag,
  • ejer af ejendommen deltager som bidragspligtig ved fremtidige digeanlæg, på lige vilkår med øvrige ejere, der opnår beskyttelse eller anden fordel,
  • ejer af ejendommen er pligtigt medlem af eventuelt kommende digelag, såfremt et sådant kræves etableret,
  • påtaleret efter deklarationen kan delegeres til en grundejerforening eller et digelag

Når ny deklaration er tinglyst på ejendommen anser administrationen sagen som afsluttet, idet deklarationen så vil være i fuld overensstemmelse med den politiske beslutning om salg af arealet

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab, indstiller hermed, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at:

  1. Orientering tages til efterretning.
Beslutning

Taget til efterretning. Sagen slutter i Økonomiudvalget.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).

Sagsfremstilling
  • Økonomiudvalgets sagsliste er vedlagt som bilag.
  • Orientering om tidligere beslutning vedr. erhvervsareal i Skibby.
Beslutning

Økonomiudvalget bad administrationen om at kontakte A. P. Møller-fonden og spørge om muligheden for en fristforlængelse vedr. havnebadet.

Ole Søbæk (C) orienterede fra et møde vedr. Visit Fjordlandet. Der etableres en DMO med virkning fra 1. januar 2021 med Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommuner.

Administrationen orienterede om den aktuelle situation i lyset af COVID-19. Økonomiudvalget bakker op om en række nye, vidtgående initiativer, som fremgår af vedlagte bilag.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).

Udsat.

Sagen forelægges Økonomiudvalget igen i to særskilte sager.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).

Indstillingspunkt 1 anbefales.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).

Godkendt.

Økonomiudvalget bad om, at administrationen igangsætter arbejdet med formulering af en ny udbuds- og indkøbspolitik.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).

Indstillingspunkt 1-3: Anbefales.

Indstillingspunkt 4: Tina Tving Stauning (A) stillede forslag om, at følgende tilføjelse indgår i vedtægterne "Den kunstneriske leder kan alene afskediges, når 2/3 af den samlede bestyrelse stemmer for”. Forslaget blev bragt til afstemning.

For forslaget stemte: Tina Tving Stauning (A) og Ole Frimann Hansen (F).

Imod forslaget stemte: John Schmidt Andersen (V), Hans Andersen (V), Kenneth Jensen (A) og Ole Søbæk (C).

Inge Messerschmidt (O) og Maria Katarina Nielsen (B) undlod at stemme.

Forslaget faldt dermed. Administrationens indstillingspunkt 4 anbefales.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).