Frederikssund Kommunes logo

Økonomiudvalgets møde den 19. februar 2020

Byrådssalen kl. 16.00

Referat

Fold alle punkter [ud] [ind]
Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I forlængelse af Byrådets beslutning på mødesag nr. 222 den 27. november 2019 fremlægger administrationen de tre indkomne oplæg til alment boligbyggeri i Vinge. Med denne sag ønskes Økonomiudvalgets beslutning om hvilket boligselskab, der skal udarbejde et mere detaljeret byggeprogram i Vinge.

I forløbet har fire boligselskaber tilkendegivet deres interesse i at bygge almene boliger i Vinge. De fire selskaber er; Slangerup Boligselskab (repræsenteret ved DAB), Boligselskabet Rosenvænget (repræsenteret ved Domea), Frederikssund Boligselskab (repræsenteret ved KAB) og Lejerbo Frederiksborg som dog valgte ikke at indsende oplæg, da selskabet ikke kunne nå at deltage i denne omgang (men ønsker dog fortsat at være med på et senere tidspunkt hvis muligt).

Administrationen har, jvf. Byrådets beslutning af 27. november 2019, indgået i dialog med selskaberne for at forklare de kriterier, der blev opsat for at imødekomme kommunens ønsker til et videre samarbejde. I den indledende dialog ønskede administrationen at uddybe de politisk vedtagne kriterier, så selskaberne kunne udarbejde fyldestgørende skitseforslag, der bedst muligt respekterer kriterierne. I det forløb blev der fra admininstrationens side fremlagt, at område I kunne være en mulig placering. Efterfølgende blev det præciseret overfor selskaberne, at der er et politisk ønske om en særlig stationsnær placering. Det blev i den forbindelse understreget overfor selskaberne, at de selv skal undersøge og screene byggemulighederne i Vinge Centrum. Derved sikres det, at deres viden bedst muligt kommer i spil, og selskaberne præsenterer deres vurdering af bedst egnet placering- og løsning.

I forlængelse af denne dialog er der indkommet skitseoplæg fra hvert selskab på mulige almene boliger i Vinge Centrum. Alle oplæg er vedlagt til sagen (bilag 1 - 3), og derudover er der udarbejdet et opsamlende skematisk notat (bilag 4), der gennemgår oplæg, og hvordan de forholder sig til de opstillede kriterier.

Af bilag ses, at selskaberne har foretaget en grundig screening af områderne for at finde den mest hensigtsmæssige placering i forhold til at terræn, hurtig igangsætning, reduktion af logistiske udfordringer, herunder byggemodningsøkonomi mv. Et andet argument har været at undgå rækkehusbebyggelse i centrum, da dette vil stride imod Vinges vision om byfortætning tættest på stationen.

Det har været afgørende, at boligselskaberne fremlægger bedst mulige byggescenarie for almene boliger i Vinge. Derfor er de også kommet med forskellige bud på at løfte opgaven, som de vurderer bedst for udlejningspotentialet og styrkelse af bykvaliteten i Vinge. Oplæggene er derfor ikke helt i overensstemmelse med de politiske kriterier fra Byrådets beslutning i november, men selskaberne er fuldt ud bekendt med præmissen og har valgt at skitsere den type byggeri, som i deres optik bidrager bedst til udviklingen af Vinge og sikrer udlejningen af de opførte boliger.

De opstillede kriterier fra Byrådets møde den 27. november 2019 er gengivet i bilag 5 - "Procesplan for valg af samarbejde med almen boligselskaber", der også var vedlagt som bilag til Byrådets møde i november 2019.

Der er særligt fokus på, at selskaberne leverer et oplæg, der forholder sig til at sikre hurtig byggestart, stationsnær placering og bebyggelse i minimum 6 etager (indenfor gældende lokalplan nr. 76) og redegør for, hvordan deres oplæg bedst muligt understøtter: Vinge visionerne, Drift og udlejningspotentialet , Arkitektur og bokvalitet.

Det skal bemærkes, at alle selskaber, for nuværende, udelukkende har fremsendt et idéoplæg, der efter valg af selskab skal endeligt projekteres. Efter valg af boligselskab vil projekteringen følge de normale politiske processer, jvf. procesplan i bilag 5. Derfor er det vigtigt at understrege, at der fortsat må forventes bearbejdning af delelementer, såsom: Parkeringsløsninger på egen grund, arkitektur, uderumsløsninger, håndtering af regnvand m.fl.

Alle tre selskaber har indarbejdet deres vurderinger af ovenstående kriterier, men fremkommet med forskellige forslag til at løfte på opgaven. De væsentligste parametre er herunder kort opsummeret og yderligere uddybet i bilag 4. Selskabernes ideskitser fremgår af bilag 1-3.

Slangerup Boligselskab V/DAB

Byggestart forventes ved årsskiftet 2020/21, da projektet umiddelbart vurderes at kunne indeholdes i lokalplan nr. 76.

Etape 1: 30-35 boliger fordelt i 13-15 rækkehuse og et punkthus på 4 etager med 16-18 lejligheder. Placeringen af etape 1 sker i område C1 (se bilag 6 med kort over placeringer). Etape 2 forventes realiseret efter udlejning af etape 1, og forventes opført i område C4 med ca. 50 - 60 boliger i hhv. rækkehuse og punkthus i 4 etager.

Udlejningspotentiale

Slangerup Boligselskab vurderer det hensigtsmæssigt at undlade at bygge 6 etager i etape 1. Det er deres vurdering at en bebyggelse på 6 etager ikke er attraktiv for potentielle lejere. Selskabet vurderer, at etape 1 skal fokusere på boliger i form af bofællesskabskoncept, da der er en stor efterspørgsel efter denne type boliger og særligt for segmentet over 50 år. Selskabet har allerede mange på deres ventelister til boliger og de forventer, at dette byggeri også vil tiltrække flere, hvorfor selskabet vurderer, at deres oplæg sikrer udlejningspotentialet.

Økonomisk robusthed

Slangerup Boligselskab består i dag af 154 boliger og har en dispositionsfond på 2.257.516 kr. Boligselskabet oplyser, at der er en årlig tilgang på 570.000 kr. Selskabet vurderer, at det er en robust opsparing målt pr. enhed og hermed også i forhold til til at indgå i denne type nybyggerier.

Frederikssund Boligselskab V/KAB

Byggestart forventes ultimo 2020, da projektet umiddelbart vurderes at kunne indeholdes i lokalplan nr. 76.

Etape 1: 55 boliger i 2 plans rækkehuse. Placeringen af etape 1 sker i område I, som er beliggende vest for stationen (se bilag 6). Etape 2 bliver afklaret senere, og her foreslås konceptet videreført. Etape 3 forventes opført som to 6-8 etagers punkthuse.

Udlejningspotentiale

Boligselskabet har i deres oplæg redegjort for at etape 1 skal målrettes børnefamilier, og derfor ønsker de at bygge rækkehuse i 2 plan, hvilket selskabet vurderer har størst udlejningspotentiale. Selskabet arbejder med almenbolig+ konceptet hvilket betyder, at det opføres med en anskaffelsessum 10% under rammebeløbet (da lejere bidrager til drift- og fællesskab), hvilket selskabet vurderer attraktivt i forhold til udlejningspotentialet.

Økonomisk robusthed

Frederikssund Boligselskab har en dispositionsfond på 6.096.324 kr., hvilket med 233 boliger i boligorganisationen må anses for at ligge væsentligt over benchmark-tallene for sammenlignelige boligorganisationer.

Boligselskabet Rosenvænget V/DOMEA

Byggestart forventes ultimo 2020, da projektet umiddelbart vurderes at kunne indeholdes i lokalplan nr. 76.

Etape 1: 32 boliger i et 8 etagers punkthus, 67 boliger i 2-5 etager og 10 rækkehuse i 2 etager. Placeringen af etape 1 sker i område I, som er beliggende vest for stationen (se bilag 6). Etape 2 bliver afklaret senere og her foreslås, at der kan indgås koordinering af private boliger på de resterende byggefelter i område I.

Udlejningspotentiale

Boligselskabet har i deres oplæg redegjort for, at boligopdelingen i etape 1 vil sikre en mangfoldig by, og at der allerede findes ca. 120 aktuelt søgende til boliger i Vinge på deres venteliste. Boligselskabet redegør for, at der forventes op til 1.000 indskrivninger på ventelisen, når det meldes ud, at der bygges. Erfaringsmæssigt forventer selskabet, at hver 4. på ventelisten takker ja til en bolig, og derved forventes det muligt at udleje op til 200 boliger. Selskabet har suppleret deres ansøgning med spørgeundersøgelse af deres lejere i forhold til at undersøge boligbehovspotentialet, hvilket understreger selskabets vurdering af et potentiale for udlejning.

Økonomisk robusthed

Boligselskabet Rosenvænget råder over en dispositionsfond på ca. 9 mio. kr., samt en del af Domeas yderligere 20,7 mio. kr. Ligeledes indkommer der ca. 4 mio. kr. til en risikofond fra nybyggerier. Dette betragter boligselskabet som en væsentilig robust konsoliditet i forhold til nybyggeri.

Generelle bemærkninger

  • Selskaberne har været tilbageholdende med at bygge i højden. Kun ét selskab giver bud herpå, og da kun med et punkthus til 32 boliger.
  • Selskaberne prioriterer området lige i kanten af område C, men stadig meget stationsnært.
  • Selskaberne prioriterer en etapeopdelingen for ikke at starte byggeri op uden at være sikker på udlejningspotentialet.
  • Selskaberne har på nuværende tidspunkt ikke indtænkt en endelig parkeringsløsning som er holdbar i forhold til den videre planlægning for Vinge. Den endelige parkeringsløsning er et lovbestemt krav som skal indtænkes i de efterfølgende processer.

Med denne sag besluttes, hvilket selskab, der skal arbejdes videre med. I henhold til procesplanen (bilag) vil der skulle ske politisk behandling igen, medio 2020. Her vil der skulle foretages en nærmere vurdering af projekt, herunder muligvis tilsagn om støtte til projekt mv.

Økonomi

Denne sag indeholder ikke ansøgning om tillægsbevillinger til opførelse af almene boliger, men i det følgende er belyst, hvilken økonomi som vil kræves, såfremt et af de 3 oplæg ønskes realiseret.

Det skal bemærkes at det vedtagne budget ikke indeholder bevillinger til almene boliger i Vinge.

Økonomien i nedenstående skema er beregnet på baggrund af de oplyste, og foreløbige forudsætninger, hvorfor nedenstående opgørelse udelukkende bør anvendes til at illustrere, hvilke elementer der vil påvirke den kommunale økonomi i et sådant projekt.

De vigtigste elementer er:

  • Bygherres betaling pr. byggeretsmeter
  • Boligernes gennemsnitlige størrelse i m2, hvilket fastsætter det kommunale grundkapitalindskud (8 – 12% af opførelsesprisen)
  • Forventet opførelsespris pr. m2 – hvilket kan være <= lovens maximum.
  • Hvornår forventer bygherre at det Kommunale grundkapitalindskud skal forfalde, hvilket vil have en likviditetsmæssig betydning
  • Hvor stort et grundareal projektet optager, hvilket afgør størrelsen på det ekstraordinære afdrag
  • Kommunens garantiforpligtigelse som følge af projektet, risici forbundet hermed, boligselskabets robusthed, udlejningspotentiale m.v.

De fremsendte oplæg indeholder kun de fornødne detaljer for første etape, hvorfor det ikke har været muligt at beregne økonomi på de øvrige etaper.

Projekterne indeholder fra 30 – 109 boliger, og de konkrete forudsætninger for beregningerne er oplyst i vedlagte bilag 7 - Økonomiforudsætninger - 3 oplæg til almene boliger.

De 3 projekter vil på det foreliggende grundlag kræve en kommunal medfinansiering i størrelsesorden 0,388 – 5,073 mio. kr., fordelt over perioden 2020 – 2022. Baggrunden for at projektet med flest boliger belaster den Kommunale økonomi mindst, skyldes primært projektets forventede gennemsnitlige boligstørrelse, samt bygherres forudsatte købspris pris pr. byggeretsmeter, i forhold til de 2 øvrige projekter.

Budgetår/alle beløb i 1.000 kr.

2020

2021

2022

I alt

Rosenvænget DOMEA – 109 boliger

-18.863

0

19.251

388

Salg af byggeretsmetre

-19.200

-19.200

Ekstraordinært afdrag

377

377

Kommunal bet. af grundkapital incl. energitillæg

19.251

19.251

Slangerup boligselskab - 30 boliger

5.073

0

0

5.073

Salg af byggeretsmetre

-4.950

-4.950

Ekstraordinært afdrag

112

112

Kommunal bet. af grundkapital incl. energitillæg

9.911

9.911

Frederikssund boligselskab KAB - 55 boliger

4.036

0

0

4.036

Salg af byggeretsmetre

-7.500

-7.500

Ekstraordinært afdrag

299

299

Kommunal bet. af grundkapital incl. energitillæg

11.237

11.237

Når der gives tilsagn til etablering af almene boliger, skal der samtidig ydes en kommunal garanti for det realkreditlån, som optages til finansiering af byggeriet. Garantien opgøres på baggrund af byggeriet værdi efter opførelsen, men vil skønsmæssigt udgøre ca. 60-75% af lånets fulde størrelse.

Hvis der som et eksempel forudsættes at garantien ender med at udgøre 70%, kan den kommunale garanti for de 3 oplæg opgøres til følgende:

Boligselskab

Skønnet garantiforpligtigelse – i 1.000 kr.

Rosenvænget DOMEA – 109 boliger

151.602

Slangerup boligselskab – 30 boliger

49.770

Frederikssund boligselskab KAB – 55 boliger

69.232

Den kommunale garanti vil kunne komme i spil, såfremt afdelingen bliver nødlidende, fx som følge af længere tids tomgang i boligerne i det omfang, det ikke kan dækkes af boligselskabets dispositionsfond. Såfremt det viser sig, at en ikke uvæsentlig del af boligerne ikke kan udlejes umiddelbart efter ibrugtagningsdato, vil dette på sigt kunne medføre, at afdelingen vanskeligt vil kunne videreføres med en potentiel konkurs som følge. En eventuel konkurs vil medføre, at kommunen, foruden at have afholdt grundkapitalindskud, yderligere vil skulle indfri garantien for realkreditlånet.

Der kan endvidere henvises til vedlagte bilag 8 - Almene boliger i Vinge, som indgik i den politiske behandling i september måned 2019.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller til Økonomiudvalget, at:

  1. Beslutte, hvilket almen boligselskab der skal arbejdes videre med i etape 1 i Vinge
Beslutning

Økonomiudvalget besluttede at arbejde videre med Domea i etape 1 i Vinge. Domea inviteres til et møde med Økonomiudvalgets medlemmer snarest muligt med henblik på en nærmere drøftelse af deres oplæg.

Sagsfremstilling

Likviditet er altid udtryk for et øjebliksbillede på et givent tidspunkt, som kan påvirkes af mange faktorer. Den gennemsnitlige likviditet over et år giver derfor det bedste billede af kommunens økonomiske situation. Frederikssund Kommune er i lighed med landets øvrige kommuner underlagt en kassekreditregel, der betyder, at kommunen skal have en positiv kassebeholdning beregnet som et gennemsnit over de seneste 12 måneder. Frederikssund Kommune har imidlertid vedtaget en økonomisk politik, der indeholder et mål om, at den gennemsnitlige likviditet ikke blot skal svare til dette minimumskrav, men derimod udgøre minimum 100 mio. kr. Endvidere fremgår det af politikken, at det er et politisk ønske, at den gennemsnitlige likviditet skal udgøre 125 mio. kr. ved udgangen af 2022.

Gennemsnittet for februar 2019 til januar 2020 udgør 176,8 mio. kr.

I vedlagte notat uddybes den gennemsnitlige likviditet og likviditetsprognosen, herunder ændringerne siden sidste prognose og forudsætningerne for prognosen.

Derudover vedlægges bilag med budget for 2020-2023, som er grundlag for likviditetsprognosen.

Vinge økonomi

Supplerende vedlægges status vedrørende økonomi for Vinge pr. 31. januar 2020: Forbrug siden 1. januar 2018, politisk godkendte bevillinger samt oversigt over politiske behandlinger med fremtidige økonomiske konsekvenser.

Økonomi

Aktuel økonomistatus viser en likviditet efter kassekreditreglen på 176,8 mio. kr. pr. 31. januar 2020.

Indstilling

Centerchefen for Økonomi fremsender sagen til orientering for Økonomiudvalget.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I denne sag fremlægges forslag til rammer for budgetlægningen for 2021-2024.

Regeringen har den 30. januar 2020 offentliggjort forslag til en udligningsreform, som pt. forhandles politisk. I følge forslaget skal Frederikssund Kommune bidrage med 45 mio. kr. mere årligt til udligningsordningen, når forslaget er fuldt indfaset. Dette svarer til 0,48 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. I forslaget lægges der også op til, at Frederikssund Kommune vil modtage 29 mio. kr. i årene 2021 og 2022 i særtilskud vedrørende bagudrettet kompensation for skævhed i udligningen i forhold til uddannelseskritieriet. I bilag 1. "Forslag til udligningsreform" redegøres der nærmere for regeringens forslag. Risikoen for en mindreindtægt på 45 mio. kr. om året med fuld indfasning af forslaget betyder selvsagt, at afsættet for det videre arbejde med budget 2021-2024 er forbundet med usikkerhed. Administrationen anbefaler endvidere, at der som led i budgetprocessen tilvejebringes et råderum på årligt 25 mio. kr. til politisk prioritering og til fortsat konsolidering af kommunens økonomi.

Selv om forhandlingerne om en udligningsreform ikke er afsluttede, anbefales det, at administrationen nu igangsætter arbejdet med at udarbejde de nødvendige budgettiltag til sikring af økonomisk balance i overensstemmelse med kommunens økonomiske politik. Et vigtigt bidrag til opfyldelse af denne målsætning er udarbejdelse af et bruttokatalog med besparelser indenfor serviceudgifterne. Der kan dog også være behov for at undersøge mulighederne for besparelser på andre udgiftsposter, herunder anlæg, overførsler m.m. Med en forholdsvis høj skatteprocent på 25,8 pct. anbefales der umiddelbart ikke en yderligere forhøjelse, men en skattestigning bør omvendt heller ikke udelukkes på forhånd.

Sammenfattende anmoder administrationen om at få et bredt mandat til at kunne fremlægge et budgetkatalog med forskellige handlemuligheder til de efterfølgende politiske forhandlinger om budget 2021-2024. Disse handlemuligheder vil blive fremlagt på budgetseminaret den 23. juni, således at initiativerne kan koordineres med drøftelserne om investeringsplanen. På dette tidspunkt forventes samtidig resultatet af både en økonomiaftale mellem regeringen og KL samt forhandlingerne om en udligningsreform at være kendte.

Handlemuligheder til sikring af økonomisk balance og politisk råderum

I bilag 2 "Økonomiske rammer for det videre arbejde med budget 2021-2024" foreslås det med baggrund i ovenstående, at der i budgetprocessen udarbejdes besparelsesforslag på 44 mio. kr. i 2021 stigende til 55 mio. kr. i 2024, svarende til hhv. 2 pct. og 2,5 pct. af serviceudgifterne.

De konkrete besparelsesforslag, der tilsammen skal imødekomme kravet, skal i første omgang betragtes som et bruttokatalog til de efterfølgende politiske forhandlinger. Forslagene skal bidrage til at skabe økonomisk balance, et politisk råderum og en fortsat konsolidering af kommunens økonomi.

Besparelsesforslagene indenfor serviceudgifterne kan tilvejebringes på forskellig vis:

  • Effektiviseringer og omstruktureringer af den løbende drift
  • Egentlige servicereduktioner

Som nævnt ovenfor bør andre udgiftsposter også kunne bringes i spil, herunder anlæg, overførsler m.m. til at indfri de økonomiske målsætninger. På anlægsområdet kan en handlemulighed være at nedsætte ambitionsniveauet på investeringsprogrammet med henvisning til, at der er tale om en langsigtet plan frem mod 2030. I forhold til overførslerne kunne det undersøges, om der ved målrettede indsatser kunne ske en reduktion af overførselsindkomsterne på udvalgte områder.

I princippet kan de færre indtægter fra udligning også opvejes af en skattestigning. En sådan løsning skal imidlertid ses i lyset af, at Frederikssund allerede på nuværende tidspunkt har et relativt højt beskatningsniveau (25.8 pct.) svarende til det 26. højeste på landsplan.

Fortsat konsolidering af økonomien

Som et led i konsolideringen og videreudviklingen af robustheden i kommunens økonomi foreslår administrationen, at likviditeten med udgangen af 2024 skal udgøre 150 mio. kr., hvor det nuværende krav i den økonomiske politik er, at likviditeten med udgangen af 2022 skal udgøre 125 mio. kr.

En gennemsnitslikviditet på 150 mio. kr. vil sikre, at kommunen kan klare stød i økonomien uden at skulle reagere med hurtige besparelser. Tidligere var tommelfingerreglen, at en kommune skulle have 2.500 kroner i kassen pr. indbygger, men efter, at kommunerne bl.a. har overtaget hele beskæftigelsesområdet og dermed kan blive udsat for øgede udsving i økonomien, anbefaler mange kommunale økonomer en likviditet på mindst 3.000 kroner pr. indbygger. Dertil kommer, at Frederikssund Kommune står over for store investeringer i bl.a. byudvikling i de kommende år, hvilket også forudsætter en robusthed i forhold til likviditeten.

Proces

I bilag 3 "Budgetproces 2021-2024" er processen frem mod endelig budgetvedtagelse 7. oktober 2020 beskrevet.

Processen kan opsummeres som nedenstående.

Politisk proces

Frem mod budgetseminar den 23. juni

KL opfordrer – ligesom sidste år – til, at alle kommunalbestyrelser drøfter den økonomiske situation op til budgetlægningen for 2021. Hvordan er billedet? Hvor er kommunen udfordret? Og hvilke forudsætninger er evt. i forandring? På Økonomiudvalgets møde den 22. april vil disse forhold blive drøftet således, at KL modtager en tilbagemelding senest den 1. maj, som kan indgå i forberedelserne op til økonomiforhandlingerne.

På møderne i maj vil fagudvalgene (inklusiv Økonomiudvalget) skulle forholde sig til de temaer, der arbejdes med i budgetprocessen.

Herefter udarbejder administrationen et samlet overblik med handlemuligheder, der forelægges Byrådet på budgetseminaret den 23. juni. 

Budgetseminar den 19. august

Her forelægges Byrådet et samlet overblik over det tekniske budget inklusiv økonomiaftale samt de politiske handlemuligheder til sikring af økonomisk balance og et politisk råderum. Der er således skabt et økonomisk overblik inden Økonomiudvalgets 1. behandling den 26. august, hvor budgetforslaget sendes i høring.

Politiske forhandlinger

I perioden 21.-27. september er der politiske forhandlinger, hvortil der udarbejdes regnemaskine, som kendt fra foregående år. Fristen for politiske ændringsforslag er 27. september kl. 18.00.

Med henblik på at give politikerne de bedst mulige forudsætninger for at forberede sig på de politiske forhandlinger anbefales det, at der allerede umiddelbart efter godkendelse af denne sag med budgetprocessen foretages de nødvendige mødeindkaldelser til det politiske niveau i perioden 21.-27. september. Ligesom der foretages de nødvendige mødeindkaldelser til de planlagte budgetseminarer henholdsvis den 23. juni og den 19. august.

2. behandling

Økonomiudvalget 2. behandler budgettet inklusiv politiske ændringsforslag den 30. september, mens det er tilfældet for Byrådet den 7. oktober.

Det tekniske budget

Samtidig med den beskrevne politiske proces vil der pågå et arbejde med det tekniske budget, som er udtryk for lige så reelle politiske prioriteringer som politiske ændringsforslag. Derfor forelægges det tekniske budget det politiske niveau ved flere lejligheder:

  • På fagudvalgsmøderne (inklusiv Økonomiudvalget) i april forelægges befolkningsprognose og afledt demografiregulering.
  • På budgetseminar den 23. juni forelægges status på tekniske korrektioner - inklusiv økonomiaftale.
  • På fagudvalgsmøderne (inklusiv Økonomiudvalget) i august drøftes status på tekniske korrektioner.
  • På budgetseminar den 19. august forelægges status på tekniske korrektioner - inklusiv statsgaranteret udskrivningsgrundlag.
  • På Økonomiudvalgets 1. behandling af budgetforslag den 26. august godkendes de bevillingsmæssige konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet.

Høringsproces og involvering af MED-system mv.

  • Budgetforslag i høring i perioden 31. august til 20. september. Høringssvar vil indgå i den politiske proces fra 21.-27. september.
  • Borgermøde den 15. september.
  • Økonomiudvalget holder møder med Hoved-MED den 20. maj og den 23. september.
  • I løbet af september sikres dialog med relevante interessenter samtidig med almindelig høring.

I bilag 4 "Tidsplan - budget 2021-2024" kan den samlede tidsplan for budgetproces 2021-2024 ses.

Økonomi

Med udgangspunkt i kommunens nuværende økonomiske situation - herunder det forhold, at kommunen står til at miste indtægter på 45 mio. kr. årligt i regeringens forslag til udligningsreform (fuld indfaset) - foreslås det, at der udarbejdes et budgetkatalog med forskellige handlemuligheder til de politiske forhandlinger. Handlemulighederne skal medgå til at konsolidere og videreudvikle en robusthed i kommunens økonomi samtidig med, at der skabes et politisk råderum. Administrationen anbefaler, at der som led i budgetprocessen tilvejebringes et råderum på årligt 25 mio. kr. til politisk prioritering og til fortsat konsolidering af kommunens økonomi.

Som en del af budgetkataloget i forbindelse med budget 2021-2024 arbejdes der med besparelsesforslag på 44 mio. kr. i 2021 stigende til 55 mio. kr. i 2024 indenfor serviceområderne. De konkrete besparelsesforslag skal i første omgang betragtes som et bruttokatalog, For at belyse yderligere handlemuligheder til de politiske budgetforhandlinger undersøges det også, om der kan opnås besparelser på andre udgiftsposter som f.eks. anlæg og overførsler. Endelig skal de økonomiske konsekvenser af en mulig skattestigning også kunne indgå i budgetkataloget.

Det foreslås endelig, at kravet til kommunens likviditet i den økonomiske politik justeres til at udgøre 150 mio. kr. med udgangen af 2024 for at opnå en robusthed, der kan klare større udsving i økonomien uden, at der bliver behov for hurtige besparelser. Det nuværende krav udgør 125 mio. kr. med udgangen af 2022.

Indstilling

Centerchefen for Økonomi indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

  1. Der i arbejdet med budget 2021-2024 udarbejdes et budgetkatalog med forskellige handlemuligheder til de politiske budgetforhandlinger.
  2. Budgetkataloget kan omfatte initiativer vedrørende både serviceudgifter, anlægsudgifter, overførsler og skatteforhøjelser.
  3. Der i budgetkataloget udarbejdes forslag til besparelsesmuligheder på serviceudgifter på 44 mio. kr. i 2021 stigende til 55 mio. kr. i 2024 (bruttokatalog).
  4. Tidsplan/proces godkendes, herunder at fristen for politiske ændringsforslag fastsættes til den 27. september kl. 18.00.
  5. Justeringen i den økonomiske politik godkendes med en målsætning om, at likviditeten skal udgøre 150 mio. kr. med udgangen af 2024.
Beslutning

Indstillingspunkt 1-2: Anbefales.

Indstillingspunkt 3: Økonomiudvalget anbefaler, at der i budgetkataloget udarbejdes forslag til omstillingsmuligheder på serviceudgifter med henblik på tilvejebringelse af et politisk råderum og konsolidering af kommunens økonomi.

Indstillingspunkt 4: Anbefales.

Indstillingspunkt 5: Økonomiudvalget anbefaler, at der i forbindelse med administrationens forelæggelse af et oplæg til budget 2021-2024 fremlægges et forslag til økonomisk politik, herunder målsætning om likviditeten.

Sagsfremstilling

Med vedtagelsen af budget 2020-2023 blev det besluttet, at starte arbejdet med en fremadrettet investeringsplan for Frederikssund Kommune omfattende perioden 2021-2030. Investeringsstrategien skal understøtte Byrådets ønske om, at Frederikssund Kommune skal markere sig som en stærk, bæredygtig og udviklingsorienteret kommune i Øresundsregionen. Denne strategiske retning bygger videre på visionen "Gode forbindelser" fra planstrategien 2015 og danner sammen med FN's verdensmål udgangspunkt for planstrategi 2019, som Byrådet vedtog den 27. november 2019.

Konkrete drøftelser i fagudvalg - januar og februar 2020

På møderne i januar og februar skal fagudvalgene - inklusiv Økonomiudvalget - drøfte ideer og indspil til Investeringsplan 2021-2030. Drøftelserne skal ske inden for følgende rammer:

  • Ideer og indspil skal udgøres af mere strategiske overvejelser:

På møde den 11. december 2019 besluttede Økonomiudvalget, at det videre arbejde med investeringsstrategien i fagudvalgene skal tage udgangspunkt i nogle mere overordnede strategiske overvejelser omkring det fremtidige behov for investeringer. Formålet hermed er at sikre en reel stillingtagen til, hvilken overordnet retning Byrådet ønsker, kommunen skal bevæge sig i. Og ikke en en-til-en stillingtagen til en række løsrevne enkeltprojekter, der ikke nødvendigvis udgør en samlet strategi.

  • Med henblik på at understøtte arbejdet i fagudvalgene har Økonomiudvalget endvidere på deres møde den 11. december 2019 vedtaget en række kriterier for fagudvalgenes drøftelser:

Kapacitet

Investeringer, der medfører bedre udnyttelse af eksisterende kapacitet samt investeringer, der skaber øget omkostningseffektivitet i det hele taget. Endvidere investeringer, der udbygger kapacitet for at fastholde eksisterende serviceniveau.

Myndighedskrav

Investeringer, der sikrer, at kommunen også på sigt lever op til gældende myndighedskrav.

Klima, miljø og den grønne omstilling

Investeringer med positiv effekt på klima, miljø og den grønne omstilling.

Tidligere besluttede overordnede planer og strategier

Investeringer skal ses i sammenhæng med tidligere politisk besluttede planer og strategier. Investeringerne skal understøtte en udvikling, som altid må ses ud fra et helhedsperspektiv, der tilgodeser behovet for vækst, byliv, fritidsliv, fællesskaber og bevarelse af eksisterende by- og naturmæssige kvaliteter. Investeringerne skal sikre grundlaget for, at tidligere politisk besluttede planer og strategier kan gennemføres.

Byliv og attraktive boligområder

Investeringer, der sikrer en bæredygtig byudvikling og kvalitet i alle byområder, herunder en styrkelse af hvert steds særlige identitet. Investeringer i nye såvel som eksisterende byområder med henblik på at styrke kultur- og byliv og attraktionskraft for både borgere, tilflyttere, besøgende og virksomheder.

  • Der skal indgå overvejelser om, hvorvidt ideer og indspil vedrører kan- eller skal-opgaver.
  • Hensyntagen til det afsatte beløb i perioden 2021-2023 på 200 mio. kr. og dermed kommunens likviditet.

Videre proces

Økonomiudvalg og temadrøftelse i Byråd - marts 2020

Med udgangspunkt i fagudvalgenes drøftelser i januar og februar vil Økonomiudvalget den 11. marts 2020 blive præsenteret for et overblik over udvalgenes strategiske overvejelser. Efterfølgende vil overblikket blive forelagt og drøftet på et temamøde i Byrådet den 25. marts 2020 forud for ordinært byrådsmøde.

På mødet i Økonomiudvalget den 19. februar 2020 gøres imidlertid en foreløbig status på drøftelserne i fagudvalgene afholdt i perioden 13.-16. januar og 3.-6. februar 2020. I den forbindelse er der vedlagt et bilag, hvoraf fagudvalgenes protokolleringer fremgår.

Efter temamødet den 25. marts 2020 vil der kunne være yderligere drøftelser i Økonomiudvalg og Byråd således, at der sikres et tværgående fokus. Målet er, at de første prioriteringer til investeringsplanen frem mod 2030 er afklaret i 1. halvår 2020.

Tekst i budgetaftale 2020-2023

Af budgetaftalen om budget 2020-2023 kan bl.a. læses følgende omkring Investeringsplan 2021-2030:

"Planstrategiens vision og mål om byernes udvikling og fremtid er grundlaget for investeringsplanen, ligesom Byrådets politikker vil være rammen for investeringsplanen.

Investeringsplanen kommer bl.a. til at arbejde ud fra:

  • Handleplanen for klimastrategien
  • Kapacitetsanalysen for dagtilbudsområdet
  • Flytning af Klub Mix til andre lokaler
  • Handleplanen for botilbud på handicap- og psykiatriområdet
  • Kapacitetsanalysen på plejeboligområdet
  • Fortsat bygningsoptimering og vedligeholdelse
  • Udvikling og vedligeholdelse af idrætsfaciliteter
  • Cykelstier

Beløbet til investeringsplanen er på op til 200 mio. kr. i budgetperioden 2021-2023.

I foråret 2020 inviteres Byrådet til en første drøftelse af investeringsplanen med forslag til temaer i strategien. Byrådet vil blive forelagt et forslag til en finansieringsmodel for personaleressourcer i forbindelse med anlægsressourcerne. Det giver Byrådet sikkerhed for, at anlæggene gennemføres i den takt og prioriterede rækkefølge, som kommer til at fremgå af investeringsplanen.

Forud for Byrådets drøftelse har fagudvalgene drøftet ideer og indspil til planen på baggrund af de relevante politikker og plangrundlag i de enkelte udvalg. Fagudvalgene skal ligeledes forholde sig til anlægspuljer* inden for udvalgenes ressortområder. Økonomiudvalget fastlægger kriterier for fagudvalgenes drøftelser.

*Anlægspuljer, red.:

  • Lokal udviklingspulje - Økonomiudvalget
  • Pulje til klima og miljø - Økonomiudvalget
  • Idræts- og spejderfacilitetspuljen - Fritids- og kulturudvalget
  • Teknisk anlægspulje - Teknisk udvalg
  • Pulje til stier og skilte i det åbne land - Plan- og miljøudvalget

Investeringsplanens temaer og første prioriteringer skal være afsluttet i forbindelse med vedtagelsen af budget 2021-2024 i efteråret 2020."

Hele aftaleteksten er vedlagt som bilag. Ligesom den besluttede investeringsoversigt 2020-2023 er vedlagt.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalgets møde den 19. februar 2020

Bilaget der viser protokolleringerne fra fagudvalgenes drøftelse vedr. investeringsplanen er opdateret, så det indeholde både protokolleringerne fra udvalgsmøderne i januar og i februar måned.

Økonomi

Der er i budget 2021-2023 budgetlagt med 197,4 mio. kr. til udmøntning af investeringsplan. De strategiske drøftelser i fagudvalg skal af hensyn til kommunens likviditet være inden for disser rammer.

Indstilling

Centerchefen for Økonomi indstiller til Økonomiudvalget, at:

  1. Drøfte ideer og indspil til Investeringsplan 2021-2030.
  2. Gøre status på drøftelserne i fagudvalg i perioden 13.-16. januar og 3.-6. februar 2020.  
Historik

Økonomiudvalget, 22. januar 2020, pkt. 5:

Indstillingspunkt 1: Økonomiudvalget bragte følgende ideer frem:

  • Etablering af en samlet rådhusfunktion, der tager højde for fremtidens krav til arbejdspladser (eventuelt i kombination med et nyt hovedbibliotek).
  • Principper for hvordan kommunen forvalter den samlede bygningsmasse.
  • Digitalisering.

Indstillingspunkt 2: Drøftet.

Fraværende:

Hans Andersen (V).

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2: Drøftet.

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget skal med denne sag tage stilling til udkast til en forretningsorden for udvalget (udkast er vedlagt som bilag). Forretningsordenen beskriver bl.a. reglerne for, hvordan udvalgets møder afvikles, regler om forberedelse, indkaldelse og afholdes af udvalgets møder samt hvordan afstemning foretages. Desuden beskriver forretningsordenen også reglerne om habilitet og tavshedspligt m.v.

Visse af reglerne i forretningsordenen henviser til bestemmelser i lov om kommunernes styrelse.

Byrådets forretningsorden er ændret med virkning fra 1. januar 2020, så det af denne fremgår, at dagsordener til Byrådets møder skal sendes ud senest 96 timer (4 hele hverdage) inden ordinære møder. Samme bestemmelse fremgår af § 5, stk. 2 i udkast til forretningsorden for Økonomiudvalget.

Forretningsorden kræver vedtagelse i to på hinanden følgende møder.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger.

Indstilling

Afdelingslederen for Politik og Jura indstiller til Økonomiudvalget, at:

  1. Godkende forslag til forretningsorden.
Historik

Økonomiudvalget, 22. januar 2020, pkt. 8:

Tiltrådt.

Beslutning

Tiltrådt.

Lovgrundlag

Skatteforvaltningslovens § 8, stk. 3 og 4.

Styrelseslovens § 25.

Fordelingen af medlemmer til de enkelte kommuner er fastlagt i kredsinddelingsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1361 af 4. december 2019 (som ændret ved bekendtgørelse nr. 1514 af 18. december 2019) om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse og motorankenævnskredse.

Sagsfremstilling

Byrådet har på det konstituerende møde den 4. december 2017 indstillet kandidater til medlemmer og suppleanter til Skatteankenævnet og Vurderingsankenævnet.

Byrådet har indstillet Tobias Weische (O) med Gert Løfgren (O) som suppleant og Bent Kurt Christensen (A) med Niels Jeppesen (A) som suppleant til Skatteankenævnet.

Videre har Byrådet indstillet Ole Søbæk (C) med Hanne Christiansen (C) som suppleant til Vurderingsankenævnet.

Umiddelbart herefter blev den ordinære periode for de daværende ankenævn forlænget til 30. juni 2018. Den ordinære periode blev dog endnu en gang forlænget, denne gang til 31. december 2019, efter at Folketinget meddelte, at ankenævnene skulle omstruktureres. Det betyder i praksis, at de udpegninger, som Byrådet foretog på deres konstituerende møde i 2017, aldrig er blevet efterlevet.

Skatteankestyrelsen har den 19. december 2019 meddelt kommunerne, at funktionsperioden for de nuværende ankenævn er yderligere forlænget til henholdsvis den 30. juni 2020 og den 31. december 2020. Desuden har Skatteankestyrelsen bedt kommunerne om at indstille kandidater til den nye ankenævnsstruktur, der træder i kraft den 1. juli 2020.

Da der nu skal indstilles til ankenævn i en ny struktur, bortfalder den tidligere indstilling af kandidater. Byrådet har dog mulighed for at indstille de samme personer til ankenævnene i den nye struktur. Byrådet skal være opmærksomme på, at det ifølge habilitetsreglen i skatteforvaltningslovens § 15 ikke er muligt at være medlem af- eller suppleant i flere ankenævn på samme tid.

Funktionsperioderne for ankenævnene i deres nuværende struktur fortsætter indtil de nye funktionsperioder begynder, henholdsvis den 1. juli 2020 og 1. januar 2021.

Skatteankenævn

Funktionsperioden for de nye skatteankenævn begynder den 1. juli 2020 og udløber den 30. juni 2022.

Antallet og sammensætningen af skatteankenævn er ændret i forhold til den nuværende struktur. Der vil fremover være i alt 22 skatteankenævn med i alt 176 medlemmer, hvoraf 166 udnævnes efter indstilling fra kommunerne. Herudover udnævner Skatteministeren et antal særlige medlemmer med skattefaglig indsigt og relevant uddannelse. Disse medlemmer er geografisk ubundne.

Byrådet skal indstille 2 kandidater og 2 suppleanter til det nye skatteankenævn.

Vurderingsankenævn

Funktionsperioden for de nye vurderingsankenævn begynder den 1. januar 2021 og udløber den 30. juni 2022.

Der vil fra den 1. januar 2021 være i alt 15 vurderingsankenævn med i alt 350 medlemmer, hvoraf de 175 er indstillet af kommunerne og 175 er indstillet af Finans Danmark og Dansk Ejendomsmæglerforening.

Byrådet skal indstille 2 kandidater til vurderingsankenævnet.

Krav til de indstillede kandidater

Ved indstillingen skal Byrådet tilstræbe, at medlemmerne udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen – bl.a. i forhold til køn og alder. Kandidaterne skal desuden være valgbare til Byrådet.

Endelig skal kandidaterne opfylde habilitets- og decorumkrav. Det betyder bl.a. at de ikke må være ansat i Skatteforvaltningen eller være medlem af Skatterådet, ligesom den enkelte skal have afgivet de nødvendige årlige oplysninger til opgørelse af indkomstskat og overholdt afdragsordninger og restancer til det offentlige.

Økonomi

 Sagen har ingen bevillingsmæssig konsekvens.

Indstilling

Afdelingslederen for Politik og Jura indstiller til Byrådet, at:

  1. Indstille to kandidater og to suppleanter til det nye Skatteankenævn for perioden 1. juli 2020 til og med 30. juni 2022.
  2. Indstille to kandidater til det nye Vurderingsankenævn for perioden 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2022.
Historik

Økonomiudvalget, 22. januar 2020, pkt. 10:

Udsat.

Beslutning

Drøftet.

Sagsfremstilling

Byrådet har anmodet om en redegørelse over sagsforløbet i forbindelse med salget af Thorstedlund samt udarbejdelsen af lokalplan for området.

Beslutning om salg:

På Byrådets møde den 20. december 2017 blev det besluttet at intensivere salget af kommunens grunde og ejendomme. Denne beslutning omfattede bl.a. to områder ved Thorstedlund, Græse Strandvej 22, som skulle udbydes til boliger.

Planrammer og igangsættelse af lokalplan:

På Plan- og Miljøudvalgets møde den 6. februar 2018 godkendte et flertal bestående af V og O forudsætningerne for udbud af de to områder ved Thorstedlund samt igangsættelse af ny lokalplan og kommuneplantillæg for Thorstedlund.

På Plan- og Miljøudvalgets møde den 14. august 2018 godkendte udvalget igangsætning af ny lokalplan for boliger ved Græse Strandvej i Frederikssund og de nye planrammer for det samlede areal.

Nye planrammer:

Administrationen forslog at udbyde området med følgende forudsætninger:

  • Områdeafgrænsning som vist på et til mødet vedlagt kortbilag
  • Mulighed for at bygge tæt/lav, etageboliger samt enfamilieshuse
  • Bebyggelsesprocent på 40 for hele området
  • Max. 3 etager og max. bygningshøjde på 12 m.
  • Mulighed for at nedrive eller bevare eksisterende bygninger.

Administrationen indstillede, at udvalget godkendte de nye planrammer som forudsætning for udbudsproces efterfulgt af en lokalplan- og kommuneplantillægsproces samt igangsættelse af forslag til lokalplan for boliger ved Græse Strandvej i Frederikssund i samarbejde med relevant investor.

Dette blev bragt til afstemning, hvor V stemte for og A og Ø imod.

A stemte imod med den begrundelse, at de ikke ønskede bebyggelse på område 12B.

V begærede sagen i Byrådet.

På byrådsmødet den 29. august blev indstillingen igen bragt til afstemning, hvor et flertal på 20 stemte for, mens 3 stemte imod, igen med den begrundelse, at de ikke ønsker bebyggelse på område 12B.

Administrationens indstilling blev hermed tiltrådt.

Godkendelse og valg af tilbudsgiver, inkl. projektforslag:

Byrådet godkendte på byrådsmødet den 30. maj 2018 at udbyde Thorstedlund (Græse Strandvej 22). På byrådsmødet d. 31. oktober 2018 godkendte Byrådet salget. De to indkomne bud lå begge indenfor de vedtagne planmæssige rammer.

Byrådet godkendte at give accept af højeste pristilbud. Salget af Thorstedlund blev godkendt med en forudsætning om, at der blev vedtaget en ny lokalplan, der muliggør købers nybyggeri indenfor den ramme for en lokalplan, som på forhånd var godkendt af Byrådet.

Et flertal bestående af 21 byrådsmedlemmer godkendte salget, mens 2 (fra F og Ø) stemte imod.

På byrådsmødet den 26. juni 2019 godkendte Byrådet en yderligere arealoverførelse. 14 stemte for (B, C, O og V), mens A, F og Ø stemte imod. 5 hos A undlod at stemme.

På mødet blev det besluttet, at der tilbydes køber en supplerende arealoverførsel på 1.281 m2 mod øst, ligesom administrationen blev bemyndiget til at tilbyde mindre arealoverførsler i den sydlige del af Thorstedlund, såfremt dette sker til afløsning af den nordlige vejadgang til området.

Godkendelse af lokalplan:

På byrådsmødet den 26. juni 2019 godkendte Byrådet, at lokalplanforslag 127 og forslag til kommuneplantillæg 005 blev sendt i offentlig høring i 8 uger.

Beslutningen blev truffet af et flertal bestående af 12 byrådsmedlemmer fra C, O og V, mens 10 fra A, C og F stemte imod.

På byrådsmødet den 18. december 2019 godkendte et flertal bestående af 13 byrådsmedlemmer fra B, C, O og V lokalplan 127 for Thorstedlund med bemærkninger om beplantning, vold etc. for at mindske gener fra køretøjer. 8 fra A, F og Ø stemte imod, mens 1 undlod at stemme og 1 var fraværende.

På samme byrådsmøde fik Byrådet tillige en orienteringssag med en juridisk vurdering af sagen.

Administrationens bemærkninger:

Administrationen bemærker til redegørelsen, at den godkendte lokalplan ligger indenfor de oprindelige planrammer, der blev godkendt den 29. august 2018, og den rummer købers skitseforslag, som blev godkendt den 31. oktober 2018.

Lokalplanen er således udarbejdet og gennemført i overensstemmelse med både de politisk godkendte planrammer, og det godkendte købstilbud med skitseforslag.

Supplerende sagsfremstilling til Byrådets møde den 29. januar 2020:

Kammeradvokaten har udtalt (bilag), at det er deres vurdering, at kommunen har fulgt en sædvanlig proces i forbindelse med i) vedtagelsen af beslutning om at udbyde ejendommen til salg og ii) vedtagelse af planerne.

Kammeradvokaten udtaler endvidere, at det er deres vurdering, at købsaftalen ikke er af en sådan karakter, at den efterfølgende høringsproces har været uden reel betydning. Byrådet har således, også indenfor købsaftalens rammer haft et råderum til at varetage saglige planmæssige hensyn.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalgets møde den 19. februar 2020:

Byrådet bad på byrådsmødet den 29. januar 2020 om at få belyst yderligere spørgsmål. Byrådsmedlem Pelle Andersen-Harild (Ø) har derudover efterfølgende stillet tre yderligere spørgsmål omhandlende dels hvorvidt kommunen har modtaget betaling for Thorstedlund, dels hvem der ejer Thorstedlund-området. Alle spørgsmål samt svar herpå fremgår af supplerende bilag ("Thorstedlund, tidsforløb - politiske beslutninger", og 2 nye underbilag).

Økonomi

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab fremsender ovenstående redegørelse til orientering for Økonomiudvalget og Byrådet.

Historik

Økonomiudvalget, 22. januar 2020, pkt. 13:

Taget til efterretning. Der vedlægges et supplerende bilag til Byrådets møde vedr. høringen i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen.

Byrådet, 29. januar 2020, pkt. 6:

Sagen sendes retur til Økonomiudvalget.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Ballerup, Egedal og Frederikssund Kommuner har siden 1992 samarbejdet om udvikling af området langs Frederikssundsbanen i regi af Bycirklen. Hver af de tre kommuner betaler i 2020 6 kr. pr. indbygger til Bycirklens budget, der i 2019 var på i alt 932.000 kr.

Siden 2007 har Bycirklen samarbejdet med Wuxi i Kina – hvor fokus i den seneste periode har været på skole og uddannelse. I den nuværende samarbejdsaftale med Wuxi er erhvervsområdet reduceret, således at Bycirklen ikke længere foretager opsøgende erhvervsindsats overfor lokale virksomheder. Er der virksomheder, der ønsker Bycirklens bistand, så søges det håndteret. Det mellemfolkelige eksisterer ligeledes lidt på samme facon som erhvervssamarbejdet. Evalueringen viser et generelt højt aktivitetsniveau i samarbejdet.

Blandt byrådene i Egedal Kommune og Frederikssund Kommune og kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune kan der være forskellige opfattelser af, hvorvidt samarbejdet med Wuxi i Kina skal fortsætte, og i givet fald på hvilket ambitionsniveau. På den baggrund anbefaler de tre kommuners kommunaldirektører, at det drøftes om, og i givet fald hvorledes, samarbejdet skal fortsætte.

Der kan opstilles tre hovedmodeller for samarbejdet.

  1. Eksisterende model: samarbejdet fortsætter på stort set de nuværende præmisser, hvor hver kommune fortsat betaler 6 kroner pr. indbygger årligt for det samlede Bycirkelsamarbejde. Denne betaling dækker bl.a. en deltidsmedarbejder (ca. 15 t./ugentligt), der håndterer kontakten mellem Bycirklen og Wuxi samt mellem skoler, virksomheder mv. her i Danmark. Det betyder ligeledes, at der fortsat prioriteres ressourcer i den enkelte kommune til samarbejdet med Wuxi til f.eks. elevudveksling.
  1. Reduceret model: samarbejdet fortsættes primært på skole- og uddannelsesniveau. Dette ud fra en betragtning om, at langt de fleste virksomheder i Bycirklen ikke har en interesse i Kina, eller klarer det selv. Der er fra tid til anden henvendelser – senest fra Leo Pharma og Novo Nordisk – om bistand til adgang til politisk niveau i Wuxi. Med den reducerede model vil det ikke være muligt at imødekomme det. Skole- og uddannelsessamarbejdet er ressourcekrævende i de enkelte kommuner/institutioner, men sikrer omvendt en åbenhed for de danske elever og et demokratiserende aspekt for de kinesiske.

I denne model vil der kunne reduceres med skønsmæssigt 1 kr. pr. indbygger pr. kommune i det årlige budget. Det svarer til ca. 150.000 kr. i alt for de tre kommuner årligt. Den beskedne forskel skyldes primært, at der i forvejen er et stærkt begrænset aktivitetsniveau på erhvervsdelen, mens der fortsat vil være behov for myndighedskontakt og rejseaktivitet for at understøtte og vedligeholde skole/uddannelses-samarbejdet. Det kinesiske nytår vil i denne model ophøre. Heri ligger hovedbestanddelen af reduktionen i budgettet.

  1. Ophør: den eksisterende samarbejdsaftale med Wuxi udløber med udgangen af 2020 og forlænges herefter ikke. Det betyder, at Bycirklen fra 2021 vil ophøre med at lave særligt målrettede Wuxi-aktiviteter på alle områder.

I denne model vil der skønsmæssigt kunne reduceres med 2-3 kr. pr. indbygger pr. kommune alt efter ambitionsniveau på infrastrukturinteressevaretagelsen. Det svarer til mellem 300.000 kr. og 450.000 kr. årligt for de tre kommuner i alt. Dermed vil der ikke være midler til at dække den deltidsansatte medarbejder, der primært varetager koordinationen af Wuxi-samarbejdet. Der skal derudover ses på de øvrige udgiftsposter indenfor Bycirklens budget.

Uanset valg af model gennemføres Bycirklens Kinakonkurrence for 8. klasses eleverne i foråret 2020 samt den allerede planlagte badmintontur i efteråret 2020.

Alt øvrigt samarbejde i Bycirklen om f.eks. infrastrukturprojekter (udbygning af Frederikssundsmotorvejen, S-togsbetjening, lobbyarbejde for vilkår langs Frederikssund-fingeren mv.) vil fortsætte, som det foregår i dag. Med skyldig hensyntagen til de afsatte ressourcer og politisk ambitionsniveau.

Sagen forelægges til politisk drøftelse i de tre kommuner med henblik på politisk tilkendegivelse af, hvilken model, der skal arbejdes videre med. På baggrund heraf vil de tre kommunaldirektører i tilfælde af, at der peges på model 2 eller 3 til april fremlægge en ny sag om endelig udmøntning af model for det fremtidige samarbejde i Bycirklen med tilhørende vurdering af de økonomiske konsekvenser. Hvis der er forskel på de politiske tilkendegivelser fra kommunerne vil kommunaldirektørerne drøfte med borgmestrene, hvordan det videre samarbejde om sagen håndteres.

Konsekvenser for budgettetAlt efter hvilken model, der i de tre kommuner kan samles politisk opbakning til, vil det som ovenfor beskrevet have bevillingsmæssige konsekvenser.

I 2020 betaler alle tre kommuner 6 kr. pr. indbygger til Bycirklens budget. I 2019 var budgettet på i alt 932.000 kr. Regnskab for 2019 er vedlagt sagen til orientering.

Økonomi

 Frederikssund Kommunes årlige budget til Bycirkel-kontingent udgør til 6 kr. pr. borger svarende til knap 275.000 kr.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

  1. Sagen drøftes.
  2. Det tilkendes, hvilken af de beskrevne tre modeller der skal arbejdes videre med.
Historik

Økonomiudvalget, 22. januar 2020, pkt. 6:

Sagen udsat.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Drøftet.

Indstillingspunkt 2: Økonomiudvalget anbefaler, at der arbejdes videre med model 3 (ophør) med den bemærkning, at udvalget ønsker at fastholde det øvrige samarbejde i Bycirklen.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse om kommunal låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Sagsfremstilling

Der har i foråret 2019 været forhandlinger mellem Åbjerg Vandværk og Novafos Vand Frederikssund A/S, med henblik på indgåelse af en overdragelsesaftale.

Årsagen til den ønskede overdragelse var, at Åbjerg Vandværk i efteråret 2018 blev ramt af pesticid-forurening.

En løsning med overdragelse af forbrugere og ledningsnet til Novafos, blev derfor vurderet at være den mest rentable løsning - også set over en periode på de kommende 25 år.

Forhandlingerne har resulteret en konkret overdragelsesaftale, som er fremsendt til Frederikssund Kommune den 17. december 2019, og administrativt godkendt den 20. december 2019.

De 2 bestyrelser for Åbjerg Vandværk og Novafos Vand Frederikssund A/S, har efterfølgende godkendt og underskrevet aftalen den 6. januar 2020.

Aftalen indebærer at der pr. 1. januar 2020 er sket en overdragelse af samtlige aktiviteter fra Åbjerg vandværk A.m.b.a, til Novafos Vand Frederikssund A/S.

Idet Frederikssund Kommune tidligere har garanteret for et lån til Åbjerg Vandværk, anmoder Kommunekredit i forbindelse med overdragelsen om, at den pågældende garanti overdrages til den Novafos Vand Frederikssund A/S.

Den pågældende garanti har en oprindelig hovedstol på 4,7 mio. kr., og en restgæld pr. 1. januar 2020 på 4,262 mio. kr.

Kommunen er forpligtiget til at opkræve en årlig garantiprovision, beregnet på baggrund af en individuel vurdering.

Novafos Vand Frederikssund A/S vil derfor skulle betale en årlig garantiprovision på 0,4 %, svarende til den sats de aktuelt opkræves for deres eksisterende kommunegarantier, samt satsen som tidligere er opkrævet hos Åbjerg vandværk.

Økonomi

Overdragelse af den ansøgte garanti vil ikke påvirke den kommunale låneramme, da forsyningsselskaber har automatisk låneadgang, samt at der er tale om en garanti for et allerede optaget lån.

Det vurderes ikke, at overdragelsen vil påvirke kommunens risiko, der er forbundet med den pågældende garanti.

Den kommunale garantiprovision for det pågældende lån vil fortsat udgøre 0,4%, hvorfor overdragelsen ikke vil påvirke det nuværende budget for garantiprovision.

Indstilling

Centerchef for Økonomi indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

  1. Den aktuelle kommunegaranti overdrages med virkning fra 1. januar 2020, fra Åbjerg Vandværk til Novafos Vand Frederikssund A/S, hvilket meddeles Kommunekredit.
Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Ole Søbæk (C).

John Schmidt Andersen (V).

Lovgrundlag

Lov om offentlige veje, lovbekendtgørelse nr. 1520 af 27. december 2014.

Bekendtgørelse om lov om Naturbeskyttelse nr. 1218 af 25/11/2019.

Sagsfremstilling

Ved budget 2020 blev det besluttet at arbejde med at forbedre tilgængeligheden ved Fjordstien omkring Selsø.

Administrationen anmoder om frigivelse af midler til arbejdet med 150.000 kr. til indledende undersøgelser og eventuelt tinglysning af servitutter.

Økonomi

Der er i budget 2020 afsat en pulje på 1,3 mio. kr. til stier og skilte. Beløbet på 150.000 kr. søges frigivet herfra i denne sag.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller, at Plan- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Der afgives en anlægsbevilling på kr. 150.000 kr.  
Historik

Plan- og Miljøudvalget, 4. februar 2020, pkt. 23:

Anbefales, idet udvalget træffer beslutning om den endelige placering af fjordstien.

Beslutning

Plan- og Miljøudvalgets indstilling anbefales.

Fraværende:

Ole Søbæk (C).

John Schmidt Andersen (V).

Lovgrundlag

Lov om offentlige veje, lovbekendtgørelse nr. 1520 af 27. december 2014.

Bekendtgørelse om lov om Naturbeskyttelse nr. 1218 af 25/11/2019. 

Sagsfremstilling

Ved budget 2020 blev det besluttet at arbejde med at forbedre tilgængeligheden til vores natur ved at forbedre stiforbindelser i det åbne land, samt arbejde med øget information, f.eks. ved opsætning af flere skilte om vores kulturarv og natur. Der blev således bevilliget 1,3 mio. kr.

Opgaver med forbedring af de rekreative stier er følgende:

  • En vurdering af manglende stiførelser er vedlagt som bilag. Her vil administrationen anmode om en politisk stillingtagen til om arbejdet kan opstartes med aftaler om kommende stiforløb iht. notat. Det bemærkes, at dokumenterne er arbejdsdokumenter, og skal opdateres, da de er udarbejdet for flere år siden
  • Udarbejdelse af skilte til information af borgere.
  • Eventuelle anlæg (vil ansøges om i senere sagsfremstilling).

Administrationen anmoder indledningsvist om frigivelse af 250.000 kr. til at opstarte arbejdet med ovenstående. 

Økonomi

 Der er i budget 2020 afsat en pulje på 1,3 mio. kr. til stier og skilte. Beløbet på 250.000 kr. søges frigivet herfra i denne sag.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller, at Plan- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Der afgives en anlægsbevilling på kr. 250.000 kr. til opdatering af kortmateriale, opstart af arbejdet mv.
Historik

Plan- og Miljøudvalget, 4. februar 2020, pkt. 27:Anbefales, idet udvalget ønsker borgerinddragelse.

Beslutning

Plan- og Miljøudvalgets indstilling anbefales.

Fraværende:

Ole Søbæk (C).

John Schmidt Andersen (V).

Lovgrundlag

Planloven

Sagsfremstilling

Plan- og Miljøudvalget skal med denne sag tage stilling til om forslag til lokalplan 100 skal godkendes og sendes i offentlig høring i 4 uger.

Byrådet besluttede den 6. februar 2018 (sag nr. 32) at igangsætte lokalplan 100. Den 14. august 2018 besluttede udvalget, at arealet ved Morbærvænget sættes til salg på baggrund af det udarbejdede oplæg for boligudbygning.

Grundene ligger i randen af Store Rørbæk, hvor boligbebyggelsen alene består af enfamiliehuse og enkelte gårde. Etablering af boliger på dette areal vil give en naturlig afgrænsning af St. Rørbæk mod nord. Området har en interessant placering i forhold til Vinge, der bliver bygget lige nord for St. Rørbæk.

Arealerne har tidligere været sat til salg på bagrund af oplæg til boligudbygning, der blandt andet indeholdt følgende forudsætninger:

  • Anvendelse: Fritliggende enfamiliehuse og dobbelthuse med lodret adskillelse
  • Bebyggelsesprocent: 25 % af den enkelte ejendom (fastlagt ud fra kapaciteten i forsyningsnettet)
  • Grundstørrelse: minimum 700 m² for enfamiliehuse og 500 m² for dobbelthuse
  • Vejen skal være kommunal og udlægges med bredde 9 m
  • Frihed i forhold til materialevalg og udformning, dog må der ikke opføres bjælkehytter,
  • Den eksisterende cykelsti erstattes af et vejudlæg

Status for salg

Der har ikke været meget interesse for køb af arealet, muligvis fordi der ikke er udarbejdet lokalplan for området. Afgrænsning af arealet forudsatte i øvrigt, at der skulle etableres et vejudlæg med en bredde på 9 m, hvilket giver en forholdsvis stor anlægsudgift i forhold til indtægten ved salg af 6 boliger.

Lokalplanens indhold

Administrationen anbefaler derfor at der vedtages et lokalplansforslag med følgende indhold:

  • Anvendelse: Fritliggende enfamiliehuse og dobbelthuse med lodret adskillelse
  • Bebyggelsesprocent: 30 % af den enkelte ejendom - afløbskoefficienten på 0,25 fastholdes
  • Grundstørrelse: minimum 650 m² for enfamiliehuse og 500 m² for dobbelthuse
  • Vejen skal ejes af kommunen, men udlægges som privat fællesvej med bredde på minimum 5 m. (Køber etablerer vejen).
  • Ingen bestemmelser om materialer og udformning, dog må der ikke opføres bjælkehytter.
  • Lokalplanafgrænsningen omfatter ikke den eksisterende cykelsti, som forbliver uændret.

Lokalplanforslaget sikrer, at området anvendes til op til 8 boliger i form af enfamiliehuse og dobbelthuse, der i højde og omfang tilpasses den eksisterende bebyggelse og terræn.

Plangrundlag

Den eksisterende lokalplan nr. 88 fra 2000 strider mod det påtænkte boligprojekt, fordi planens formål er at fastholde området til offentlige formål, såsom spejderformål, daginstitution og vandværk. Det kræver derfor udarbejdelse af en ny lokalplan at opføre boliger i området.

Området er omfattet af kommuneplanramme BB 2.10, der blandt andet må anvendes til boligområde. Forslag til lokalplan er således i overensstemmelse med kommuneplanen.

Miljøscreening

Der er foretaget en miljøscreening af lokalplanforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og

programmer og af konkrete projekter (VVM). På baggrund af screeningen, vurderer administrationen, at lokalplanforslaget ikke vil medføre væsentlig indvirkning på miljøet. Der er derfor ikke udarbejdet en miljøvurdering af lokalplanforslaget.

Lokalplanforslag 100 og miljøscreening er vedlagt som bilag.

Økonomi

Nærværende sag har ingen direkte bevillingsmæssige konsekvenser. Men har sandsynligvis en effekt på den salgspris, som kan opnås på et senere tidspunkt. Og som vil blive behandlet i en særskilt sag.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at:

  1. Forslag til lokalplan 100 - Boliger ved Morbærvænget i Store Rørbæk godkendes og sendes i offentlig høring i 4 uger. 
Historik

Plan- og Miljøudvalget, 4. februar 2020, pkt. 20:

Udvalget ønsker, at forslaget sendes i høring i 8 uger.

Tiltrådt.

Sagen skal videre til Økonomiudvalget og Byrådet, da det drejer sig om et kommunalt ejet areal.

Beslutning

Plan- og Miljøudvalgets indstilling anbefales.

Fraværende:

Tina Tving Stauning (A).

Sagsfremstilling

I budget 2020 er der afsat 3,73 mio. kr. til investering i energibesparende tiltag.

I 2019 er der blevet udført en række energibesparende tiltag. Flere ejendomme har fået ny belysning og har dermed nedsat energiforbruget samtidig med at arbejdsmiljøet for både ansatte og borgere er blevet forbedret. Derudover er en større optimering af de tekniske installationer på Slangerup Idræts og Kulturcenter blevet gennemført. Herudover er der udført rørisolering, pumpeudskiftning med videre på flere ejendomme.

Enkelte af de projekter som blev valgt til at skulle udføres i 2019 er enten blevet udskudt eller opgivet. Det drejer sig bl.a. om optimering af brugsvandsystemet på Jægerspris skole afd. 100, som er udskudt til 2020 samt udskiftning af gas- og oliefyr, som har afventet afklaring af den nye klimaplan.

Alle udførte projekter er med en tilbagebetalingstid på 10 år eller mindre.

Bilag 1 viser mulige energibesparende tiltag i de kommunale bygninger i 2020. Alle nævnte tiltag indeholder forventede investeringspriser, CO2 besparelser og tilbagebetalingstid.

Det anbefales at udføre følgende energibesparende tiltag:

  • Konvertering af oliefyr til varmepumpe på Kulhuse Kulturhus og Græse gamle skole.
  • Udskiftning af belysning i haller og udvalgte lokaler i Slangerup Idræts og Kulturcenter.
  • Optimering af varmeanlæg på en lang række fjernvarmeforsynede ejendomme, som står til at skulle betale store strafafgifter til fjernvarmeværket pga. dårlig afkøling.
  • Udskiftning af belysningsanlæg på Fjordlandsskolen afd. Skuldelev og Dalby
  • Øvrige tiltag der er highlightet på listen, bilag 1.
Økonomi

De foreslåede tiltag finansieres med frigivelse af afsat rådighedsbeløb på 3,73 mio. kr.

Indstilling

Centerchefen for Ejendomme og IT indstiller, at Teknisk Udvalg over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Godkende de udvalgte projekter til udførelse.
  2. Der afgives en anlægsbevilling på 3,73 mio. kr. i 2020 til energibesparende tiltag. Beløbet finansieres af det afsatte rådighedsbeløb.
Historik

Teknisk Udvalg, 5. februar 2020, pkt. 23:

Anbefales.

Administrationen skal gå i dialog med EON om at få belyst, hvordan strafudgiften kan nedbringes.

Beslutning

Teknisk Udvalgs indstilling anbefales med den tilføjelse, at byrådets repræsentant i EONs bestyrelse går i dialog med EON om at få belyst, hvordan strafudgiften kan nedbringes.

Lovgrundlag

Lov om Trafikselskaber

Sagsfremstilling

Ifølge trafikselskabsloven skal Movia mindst hvert 4. år udarbejde en trafikplan sammen med de 45 kommuner og 2 regioner. Sidste gang Movia og kommuner og regioner aftalte en trafikplan var i 2016.

Movia har denne gang udarbejdet et forslag til en mobilitetsplan, hvor der er lagt et bredere strategisk fokus på borgernes samlede mobilitet. Arbejdet med at gøre den kollektive transport mere attraktiv for borgerne er derfor udvidet til også at omfatte, hvordan borgerne let kommer til og fra den kollektive transport på gåben, med cykel eller bil, og nemt skifter ved stoppesteder, stationer og de større busterminaler.

Planen sigter på at finde løsninger på udfordringerne med klima, trængsel i og omkring de større byer, og mangel på mobilitet uden for byerne. Movia påpeger, at hver for sig er de sjællandske kommuners og regioners mulighed for at bidrage til løsninger beskedne. Men sammen kan Movia og de 45 kommuner og 2 regioner levere stærke, langsigtede løsninger på de nationale klima-, mobilitets- og trængselsudfordringer. 

Høringsprocessen

Movia har sendt forslag Mobilitetsplan 2020 i politisk høring frem til fredag den 20. marts 2020. Movias administration tilbyder i høringsbrevet, at de i løbet af høringsperioden kan komme på besøg i kommunalbestyrelse og faglige udvalg for at drøfte forslagene i planen. Planen forventes endelig godkendt på Movias bestyrelsesmøde i maj 2020. Høringsbrev fra Movia, samt forslag til Mobilitetsplan 2020 er vedlagt som bilag.

Kort opsummering af Mobilitetsplan 2020

Forslaget til Mobilitetsplan 2020 har de fire temaer:

  1. Sammenhæng på tværs
  2. Grøn og bæredygtig omstilling
  3. Pendling til og fra arbejdspladser
  4. Forbedring af den kollektive mobilitet uden for de større byer

Temaerne er uddybet nedenfor:

Tema 1: Sammenhæng på tværs:

Der er behov for, at flere transporterer sig sammen. Mange er afhængige af bil, fordi der ikke er en kollektiv transport-service til rådighed inden for rimelig afstand. Færdiggørelsen af udbygningen og renoveringen af statens banenet vil forkorte rejsetider mellem de sjællandske købstæder og hovedstaden mærkbart. Det vil forstærke udviklingen i bosætningen uden for hovedstaden og øge graden af pendling. I mobilitetsplanen foreslås:

  • De største busstrækninger i det strategiske net skal styrkes med BRT-linjer (hurtige og direkte linjer, der kører i eget trace) i hovedstadsområdet, så vækst, uddannelse, beskæftigelse og bosætning i den vigtige sjællandske geografi sikres.
  • I større købstæder og stationsbyer kan BRT-inspirerede tiltag afhjælpe trængsel og binde byer og baner bedre sammen.
  • Stoppesteder og stationer skal udbygges, så det bliver nemt og trygt for gående, cyklister og bilister at bruge dem og opholde sig der.

Tema 2: Grøn og bæredygtig omstilling

Klimaudfordringerne er reelle, og der er bred politisk opbakning til et ambitiøst, nationalt klimamål. Kommuner og regioner skal naturligvis kunne følge med og levere på den nationale dagsorden. Transportsektoren står for knap 30 procent af den samlede CO2 -udledning og skal give sit bidrag. Men den nationale 70 pct.-målsætning kan ikke nås, hvis ikke vi lykkes med at få flere til at bruge kollektiv transport. I forslaget til Mobilitetsplan 2020 foreslås:

  • Bus, flextrafik og lokaltogstrafik gøres bæredygtig hurtigt.
  • Bæredygtige BRT-linjer til byer med mange mennesker og stigende trængsel.
  • Bedre ”first-/lastmile”- løsninger til områder, hvor der er langt til den kollektive transport.
  • Busserne på Sjælland skal være fossilfri i 2030, heraf skal mindst halvdelen være el-busser.
  • Flex-trafikken skal køres i elbiler senest i 2030, og alle nye lokaltog skal være eldrevne.

Tema 3: Pendling til og fra arbejdspladser

Mange virksomheder er optaget af den grønne dagsorden som en del af virksomhedernes samfundsansvar. Kortere afstand mellem arbejdsplads og kollektiv transport kan få flere til at vælge bilen fra – og det kan reducere trængsel. I forslaget til Mobilitetsplan 2020 foreslås:

  • Kommuner, regioner skal gå sammen med Movia om at styrke samarbejdet med erhvervslivet om bedre mobilitet for medarbejdere og varer til og fra arbejdspladser og erhvervsområder.
  • Kollektiv transport skal tænkes ind tidligt i de kommunale planer – det gør det både nemmere og billigere at få gode kollektive transport løsninger.
  • Mobilitetsservicen i kommunerne skal fremgå på kommunernes hjemmesider, så virksomheder og lokale arbejdspladser og borgere kan få et godt overblik over kommunens service.

Tema 4: Forbedring af den kollektive mobilitet uden for de større byer

Hver femte borger på Sjælland bor i en landsby eller på landet. Men den enkeltes behov for mobilitet bliver ikke mindre af at bo længere fra en større by. Der er brug for flere løsninger, som kan supplere bus og tog. Det er vigtigt at inddrage lokalsamfundet for at finde de løsninger, som passer netop der. Adgangen til kollektiv transport har også indflydelse på, om de unge færdiggør deres uddannelser. De godt 2 mio. bilsæder, som kører tomme rundt hver morgen, kan også udnyttes bedre, så flere kører sammen. I forslaget til Mobilitetsplan 2020 foreslås:

  • Flextrafik og plustur, der sikrer transport fra havelågen til et stoppested eller en station skal udbredes til flere relevante geografier.
  • Forsøg, der "fylder" de tomme sæder i bilerne i samarbejde med kommuner og lokale ildsjæle.
  • Ny og mere målrettet information og konkrete mobilitetstiltag på campusområder.

Høringssvar og videre proces

Temaerne i Movias forslag til mobilitetsplan er i fin tråd med den retning Frederikssund Kommune har sat for grøn omstilling og for kollektiv trafik, og som kommunen på flere områder allerede arbejder konkret med. Det kommer blandt andet til udtryk i Klimastrategien og arbejdsprogram for trafikbestilling 2021, som blev vedtaget på henholdsvis Byrådsmødet 30. oktober 2019 og Teknisk Udvalgs møde den 4. december 2019. Dette arbejde kan styrkes endnu mere ved at indgå i en tættere dialog med Movia om, hvordan vi omsætter de mange gode løsningsforslag til konkrete handlinger og får forankret Mobilitetsplanen lokalt.

Administrationen anbefaler derfor, at der sendes et høringssvar til Movia, hvor der:

1. kvitteres for mobilitetsplanens mange gode forslag, og samtidigt takkes ja til en tættere dialog om mobilitetsplanens mål og forslag og

2. at der i høringssvaret indgår et ønske om, at dialogen rækker ud over høringsperioden, så der er rigere mulighed for at drøfte de temaer, som er aktuelle for Frederikssund Kommune, og som kan indgå i det lokale plan og politikarbejde i forhold til den grønne omstilling. Det kunne f.eks. være i form af et eller flere temamøder med Movias deltagelse i løbet af foråret.

Økonomi

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger, da sagen ikke har likviditetsmæssig betydning.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller, at Teknisk Udvalg over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Movia tilskrives med et høringssvar, der indeholder de to punkter, der er nævnt i sagsfremstillingen.
Historik

Teknisk Udvalg, 5. februar 2020, pkt. 26:

Anbefales, dog således, at der medtænkes muligheden for at benytte Kronprinsesse Marys bro og den kommende S- togs station i Vinge.

Endvidere bør geografisk store land-by kommuners udfordringer medtænkes.

Ved ændringer bør Movia orientere de berørte kommuner, inden de igangsættes.

Sammenhængende rejser bør prioriteres.   

Høringssvaret sendes til orientering til udvalget.

Beslutning

Teknisk Udvalgs indstilling anbefales.

Lovgrundlag

Lov om Trafikselskaber

Sagsfremstilling

DSB lægger op til at ændre køreplanen for Frederikssundbanen gældende fra december 2020, og ønsker i den forbindelse at inddrage de berørte kommuner i en dialog om køreplanen. Som en del af processen har DSB præsenteret oplægget for borgmestre og udvalgsformænd på et møde den 17. januar 2020, hvor der også var mulighed for spørgsmål og kommentarer til det fremlagte materiale. Fra Frederikssund Kommune deltog Borgmester John Schmidt Andersen. Oplægget fra mødet er vedhæftet som bilag.

DSB skal formelt set orientere ministeriet om næste års køreplan den 13. februar 2020, men der er kutyme for, at de også herefter har en dialog med ministeriet og løbende orienterer om kommunernes synspunkter og tilbagemeldinger.

Administrationen anbefaler, at Frederikssund Kommune sender et brev til DSB med kommunens bemærkninger til køreplansoplægget.

Administrationen har gennemgået oplægget og vurderer, at følgende ændringer berører rejsende til og fra Frederikssund Kommune:

  • S-tog hvert 10 minut for rejsende til Frederikssund. I dag er der skiftevis 2 og 18 minutter mellem togene fra København mod Frederikssund.
  • Rejsetiden mellem KBH H og Frederikssund bliver 45 min på alle tog. I dag er rejsetiden hhv. 49 min og 41 min.
  • Vinge station togbetjenes hvert 20. minut ved køreplanskiftet i december 2020.
  • Rejsende mellem de fire stationer Islev, Jyllingevej, Langgade og Peter Bangsvej og Frederikssund, skal skifte tog i Ballerup.

Administrationens bemærkninger til DSB's oplæg

Den nye køreplan indeholder en række forbedringer for rejsende til og fra Frederikssund station. Frederikssund Kommune har i mange år haft et stort ønske om at få en reel 10 minutters drift på strækningen. Det er derfor meget positivt, at det nu er lykkes DSB at udarbejde en køreplan, der tilgodeser dette ønske.

Det er også en forbedring, at der kommer flere hurtige tog på strækningen, som giver kortere rejsetider for rejsende til og fra Frederiksund. Det er endvidere positivt at se Vinge station fremgå af linjekort og køreplan. Arbejdet med Vinge station og den omkringliggende infrastruktur er i fuld gang, og forventes at stå klar august 2020. Det havde derfor været optimalt, hvis Vinge station blev togbetjent tidligere end december. Dette vil administrationen gøre opmærksom på i høringssvaret.

De fire stationer, som ikke bliver betjent direkte af toget fra Frederikssund, er stationer med forholdsvis få af- og påstigere. Det fremgår af oplægget, at der i alt er 100 rejsende om dagen, der rejser mellem stationerne efter Ballerup og en af de fire stationer. Det er forholdsvis få i forhold til de ca. 32.000 rejsende, der ifølge DSB vil opleve forbedringer med den ny køreplan for Frederikssundstrækningen. Administrationen vurderer, at fordelene ved den nye køreplan opvejer denne ulempe.

Økonomi

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller, at Teknisk Udvalg over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. DSB tilskrives med et brev, som indeholder de bemærkninger, der er nævnt i sagsfremstillingen.
Historik

Teknisk Udvalg, 5. februar 2020, pkt. 27:

Anbefales med de faldne bemærkninger, og brevet sendes til udvalget inden afsendelse.

Beslutning

Teknisk Udvalgs indstilling anbefales med de faldne bemærkninger.

Udkast til høringssvar vedlægges til Byrådets dagsorden.

Lovgrundlag

Udbudslovens afsnit II

Servicelovens §§ 83 og 192

Sagsfremstilling

I denne sag forelægges Velfærdsudvalget en orientering om forløbet omkring udbud af vasketøj samt betydningen af udbuddet for beboere på Frederikssund Kommunes omsorgscentre, samt indstilling om ny takst for tøjvask til Byrådets godkendelse som konsekvens af udbuddet.

Forløb af udbud af tøjvask

I forbindelse med Budgetaftalen 2016 blev det vedtaget, at varetagelsen af vaskeordning af tøj og linned til visiterede borgere i kommunen, tøj til beboere på kommunens omsorgscentre og borgere på rehabiliteringsafdelingen skulle sendes i udbud.

Formålet med udbuddet var at yde støtte til vask af visiterede borgeres tøj og linned i henhold til serviceloven. Samtidig skulle der findes en løsning på kommunes omsorgscentre og for borgere med ophold på Rehabiliteringsafdelingen og Afdeling C, så det blev sikret, at beboernes tøj vaskes bakteriologisk rent. I forbindelse med udbuddet skulle der realiseres en nettobesparelse på 75.000 kr. årligt. Besparelsen på 75.000 kr. er realiseret på fælleskonto på ældreområdet fra 2017.

Taksterne for tøjvask på 51 kr. pr. måned har været fastfrosset siden beslutningen om at udbyde tøjvask med Budgetaftalen 2016. Særligt for Nordhøj og Pedershave har dette medført en stor ekstraudgift for omsorgscentrene, da den lave takst ikke har kunnet finansiere udgiften til tøjvask. Velfærdsudvalget er orienteret om priser på tøjvask på kommunens omsorgscentre i et notat under meddelelser på møde den 7. maj 2019.

Udbuddet af tøjvask har været en vanskelig proces. Tøjvask blev første gang udbudt i november 2016 i regi af Indkøbsfællesskabet Nordsjælland i samarbejde med fire andre kommuner. Frederikssund Kommunes delaftale blev imidlertid annulleret, da der ikke kunne tilvejebringes det frie valg for hjemmeboende borgerne, som lovgivningen sætter krav om. Velfærdsudvalget blev orienteret herom i et lukket punkt på møde den 14. september 2017 (sag 86).

Herefter har Frederikssund Kommune forsøgt at gennemføre udbuddet af tøjvask tre gange på egen hånd i 2018 og 2019. De første to gange i måtte udbuddet annulleres, henholdsvis fordi der ikke forelå den ønskede konkurrenceintensitet ved udbuddet, og fordi der blev konstateret uhensigtsmæssige forhold i udbuddet. Velfærdsudvalget blev informeret om sidstnævnte annullering i et notat under meddelelser på møde den 2. april 2019.

Tøjvask blev genudbudt for tredje gang i oktober 2019 med de fornødne tilpasninger af udbudsbetingelserne. Kommunen modtog tilbud fra to leverandører, Berendsen Textil Service A/S og TRASBO A/S. Tilbuddene var konditionsmæssige og udbuddet blev tildelt TRASBO A/S. Kontrakten er underskrevet i januar 2020 og træder i kraft den 1. marts 2020. Kontrakten løber i fire år.

Aftale om tøjvask

Aftalen med TRASBO A/S for omsorgscentrene indebærer en ugentlig afhentning/levering for beboerne i plejeboligerne. Dertil kommer en afregning for vask på Rehabiliteringsafdelingen, Afdeling C samt for borgere i eget hjem.

Ved budgetaftalen i 2016 blev det estimeret, at opgaven med tøjvask på omsorgscentrene ville kunne udføres af en privat leverandør for ca. 1,343 mio. kr. om året. Aftalen med TRASBO A/S lyder på 1,209 mio. kr. om året og stemmer således fint overens med estimatet fra 2016.

Beregning af egenbetaling for tøjvask

Ifølge Bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84, der blandt andet fordrer, at der ikke kan opkræves betaling for omkostninger til personale i forbindelse med, at der ydes hjælp efter servicelovens § 83, stk. 1. Der kan således opkræves egenbetaling for el, vaskemiddel, vandforbrug, vedligehold og afskrivning på maskiner.

På baggrund heraf har administrationen beregnet en takst for beboernes egenbetaling for tøjvask på 274 kroner pr. måned, som gælder for alle omsorgscentrene. Taksten er eksklusiv personaleomkostninger og omfatter ugentlig tøjvask. Taksten svarer til en pris på 63 kroner pr. tøjvask.

Dette er en stor prisstigning i forhold til de nuværende priser, som er 51 kr. om måneden for borgere på De Tre Ege, Tolleruphøj, Pedershave og Solgården, mens prisen på Nordhøj er 168 kr. om måneden.

Prisforskellen i de nuværende priser mellem Nordhøj og de øvrige omsorgscentre skyldes, at der i prisen på Nordhøj er indregnet forbrugsudgifter på vand, elektricitet og vedligeholdelse, mens der på de øvrige centre kun opkræves betaling for vaskemiddel. For de øvrige omsorgscentre er forbrugsudgifterne indregnet i huslejen. Når tøjvask overgår til en ekstern leverandør, må der forventes et mindreforbrug af vand og el til tøjvask på omsorgscentrene. Det eventuelle mindreforbrug vil blive opgjort og efterreguleret i beboernes husleje for 2021.

Da der ikke kan opkræves egenbetaling for personaleomkostningerne forbundet med tøjvask, vil egenbetalingen for tøjvask kun dække ca. halvdelen af de samlede omkostninger i den nye aftale. Dette betyder, at omsorgscentrene forventeligt vil få en samlet merudgift på ca. 0,6 mio. kroner årligt, som ikke er finansieret og dermed vil være en udfordring for omsorgscentrenes økonomi.

På omsorgscentrene var der i 2019 en ufinansieret merudgift på ca. 0,8 mio. kroner, hvilket primært skyldtes, at Pedershave og Nordhøj var nødt til at anvende eksterne leverandører til tøjvask. Således er forventningen, at udbuddet vil bidrage til at nedbringe merudgiften til tøjvask på omsorgscentrene med ca. 0,2 mio. kroner i forhold til merforbruget i 2019.

Med den nye vaskeordning er kommunen i højere grad gearet til at håndtere borgernes tøj på forsvarlig hygiejnisk vis, da den professionelle vask sikrer borgerne mod multiresistente bakterier. Medarbejderne skal ikke længere udføre selve vaskeopgaven, men vil fortsat have en opgave med at håndtere og sortere borgernes tøj samt foretage vask ved akut opstået behov.

Berendsen Textil Service A/S ønsker ikke at varetage tøjvask som fritvalgsleverandør for hjemmeboende borgere til samme pris som TRASBO A/S. For at sikre borgerne frit valg af leverandør, vil der i stedet skulle uddeles fritvalgsbeviser til de borgere, som ønsker at anvende en anden leverandør end TRASBO A/S. Fritvalgsbeviserne vil have en værdi, der svarer til prisen som den vindende leverandør har budt ind med. Den leverandør som borgeren anvender, skal dog leve op til samme krav som den vindende leverandør, i dette tilfælde TRASBO A/S. Taksten for tøjvask for hjemmeboende borgere fastholdes på 51 kr. pr. vask.

Sagen er sendt i høring i Ældrerådet og Handicaprådet. Eventuelle høringssvar fremsendes til udvalgets medlemmer hurtigst muligt.

Høringssvar Handicaprådet:

Handicaprådet synes, der er tale om en voldsom stigning i taksten for tøjvask – og synes den virker helt urimelig. Høringssvar Ældrerådet:

I budget 2016 blev det besluttet at udbyde vasketøjet for visiterede borgere, beboerne på kommunens plejehjem og borgerne på rehabiliteringsafdelingen skulle i udbud. Det var forventet at der kunne give en nettobesparelse på kr. 75.000 om året. Besparelsen blev udmøntet straks, ved at reducere plejehjemmenes budget.

Der har været flere udbud og der nu indgået kontrakt med TRASBO A/S.

Administrationen har beregnet en gennemsnitspris på kr. 63 for den del beboerne skal betale. Den nuværende pris er kr. 51 om måneden for borgere på De Tre Ege, Tolleruphøj, Peders Have og Solgården, mens prisen på Nordhøj er 168 kr. pr måned. Baggrunden for den store forskel er, hvilke elementer der indregnes i prisen.

Man forventer at plejehjemmene vi få en merudgift på 0,6 mio. kr. I 2019 er der et underskud på kr. 0,8 mio. kr. og det forventes at udbuddet vil nedbringe underskuddet med ca. 0,2 mio. kr. i forhold til  merforbruget i 2019.

Alt i alt ser Ældrerådet dette udbud som en serviceforringelse for de fleste beboere på plejehjemmene. Og vi har tidligere anbefalet at ansætte personale til denne opgave, der hvor der ikke er det og bibeholde tøjvasken i kommunalt regi.

Økonomi

Den nye vaskeordning medfører en mindreudgift på 0,2 mio. kr. i forhold til i 2019. Merforbruget forventes finansieret indenfor området.

Indstilling

Centerchefen for Voksenstøtte og Rehabilitering indstiller, at Velfærdsudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at:

  1. Resultatet af udbuddet af tøjvask tages til efterretning.
  2. At taksten for tøjvask godkendes til 274 kr. pr. måned for beboere på alle omsorgscentrene.
Historik

Velfærdsudvalget, 4. februar 2020, pkt. 22:Indstillingens punkt 1 taget til efterretning, idet udvalget ikke er tilfredse med den store prisstigning og ønsker at se på, om opgaven kan løses på anden og billigere måde til de kommende budgetforhandlinger.

Indstillingens punkt 2 anbefales.

Fraværende:

Morten Skovgaard (V)

Beslutning

Velfærdsudvalgets indstilling anbefales.

Sagsfremstilling
  • Orientering om nyansættelser i Center for By og Landskab (bilag vedlagt).
  • Økonomiudvalgets sagsliste er vedlagt som bilag.
  • Deltagelse i KL's delegeretmøde/kommunalpolitisk topmøde den 18. - 20. marts 2020. 
Beslutning

Taget til efterretning.

Deltagelse i KL's delegertsmøde blev drøftet. Inge Messerschmidt (O) er forhindret i at deltage. Hendes stedfortræder er Lars Thelander Bostrøm (O), der aktuelt har orlov. Hvis han fortsat har orlov på tidspunktet for delegertmødets afholdelse, så deltager Tobias Weische (O) i stedet.

Borgmester John Schmidt Andersen (V) italesatte et ønske om et fortsat konstruktivt samarbejde i Byrådet.

Indstillingspunkt 1: Listen med mulige emner blev drøftet og en række ændringer aftalt.

Indstillingspunkt 2: Udvalget anmodede administrationen om et notat, der beskriver de økonomiske konsekvenser ved at sælge ejendommen eksl. hallen og evt. parkeringsareal. Dette med henblik på en fornyet drøftelse.

Indstillingspunkt 3: Tiltrådt.

Indstillingspunkt 4: Udsat.

Indstillingspunkt 5: Spørgsmålet om udarbejdelse af en ny lokalplan afventer en samlet drøftelse af en evt. centerdannelse i Skibby.

Indstillingspunkt 6: Udvalget anmoder administrationen om at igangsætte et salg under forudsætning af, at anvendelsen er erhverv.

Indstillingspunkt 1-5 anbefales.

Anbefales.

Anbefales.

Drøftet.

Økonomiudvalget anbefaler, at forslag til vedtægter justeres, således at det fremgår, at Byrådet udpeger to bestyrelsesmedlemmer fra Byrådets midte (§ 3).

Der blev fremsat et forslag om, at § 12 udgår af vedtægterne. Forslaget blev sat til afstemning.

For forslaget stemte: Tobias Weische (O), Ole Søbæk (C), John Schmidt Andersen (V), Maria Katarina Nielsen (B), Ole Frimann-Hansen (F) og Kenneth Jensen (A).

Imod forslaget stemte: Poul Erik Skov Christensen (A) og Tina Tving Stauning (A) med den begrundelse, at fjerner man § 12, så er det alene § 8 der regulerer afstemninger i bestyrelsen

Da denne paragraf er som følger: "§8 Bestyrelsen træffer beslutninger ved almindelig stemmeflerhed. Til beslutningsdygtighed kræves det, at mindst halvdelen er til stede.", vil konsekvensen af at fjerne § 12 være, at 3 ud af 5 bestyrelsesmedlemmer, kan træffe beslutning om afskedigelse af kunstnerisk leder. Det er vi imod.

Forslaget tiltrådt.

Fraværende:

Hans Andersen (V).