Byrådets møde den 31. august 2022

Beslutning

Godkendt.

Der var afbud fra Jørgen Bech (V). I stedet deltog Jens Jørgensen (V).

Resume

Med denne sag fremlægges administrationens budgetforslag for 2023-2026 til 1. behandling i Økonomiudvalget. Efter behandlingen oversendes budgetforslaget til Byrådets 1. behandling og høring i perioden 26. august - 9. september 2022. Indkomne input i denne forbindelse vil indgå i den videre budgetproces. På baggrund af de politiske forhandlinger om budgetforslaget behandler Byrådet det endelige forslag til Budget 2023-2026 den 12. oktober 2022.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Det administrative budgetforslag drøftes
2. Budgetforslaget oversendes til Byrådets 1. behandling og samtidig udsendes i høring i perioden 26. august - 9. september.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 24. august 2022, pkt. 194:

Indstillingspunkt 1: Drøftet.

Indstillingspunkt 2: Økonomiudvalget besluttede at oversende et bruttokatalog af budgetforslag til Byrådets 1. behandling og udsender dem samtidig i høring i perioden 26. august - 9. september.

Beslutning

Indstillingspunkt 2: Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt - budgetforslaget blev 1. behandlet.

Sagsfremstilling

Budgetforslaget - de overordnede tal

Den 8. juni 2022 blev der indgået aftale om kommunernes økonomi i 2023. Sammen med udviklingen i alders- og socioøkonomiske kriterier samt den forventede udvikling i den økonomiske vækst er økonomiaftalen blevet indarbejdet i KL’s tilskudsmodel. På den baggrund har Frederikssund Kommune nu et endeligt overblik over indtægtssiden (skatter, tilskud og udligning) i 2023 og frem. I bilag 1 redegøres der nærmere for disse ændringer til budgetgrundlag.

Efter indarbejdelse af ændringerne til budgetgrundlag forventes i perioden 2023-2026:

• Et økonomisk underskud på 50,3 mio. kr. i perioden 2023-2026.
• Overskridelse af servicerammen i 2023 med 4,0 mio. kr.
• Overskridelse af bruttoanlægsrammen i 2023 på 35,8 mio. kr.
• Overskridelse af den interne budgetramme til investeringsplan på 125,5 mio. kr. i perioden 2023-2026.

Med udgangspunkt heri har administrationen udarbejdet følgende oplæg til at understøtte den videre proces:

• Budgetinitiativer på 21,2 mio. kr. i 2023 stigende til 28,1 mio. kr. i 2026 på driften. Budgetinitiativerne indeholder både forslag til effektiviseringer og besparelser i form af servicereduktioner.
• Forslag til annullering og udskydelse af allerede budgetterede bruttoanlægsudgifter.

Serviceudgifter

Frederikssund Kommune forventer i 2023 at afholde serviceudgifter på 2.370,4 mio. kr. Sammenholdes dette med den udmeldte serviceramme for 2023 fra nationalt hold, ses er merforbrug på 4,0 mio. kr. Vedrørende serviceudgifter kan det således konkluderes, at kommunen som udgangspunkt ikke budgetterer inden for de nationale rammer i 2023. I den forbindelse bemærkes det, at der er budgetteret med en pulje på årligt 4,0 mio. kr. til politisk udmøntning af nye initiativer.

I vedlagte bilag 1 er der redegjort for de ændringer, som er indarbejdet i budgetforslaget i forhold til det gældende budget. Af større ændringer på udgiftssiden kan nævnes, at ældreområdet er øget med 25 mio. kr. årligt for at sikre den økonomiske bæredygtighed. Samtidig opskrives budgettet med 15 mio. kr. årligt vedrørende energi udover KL´s anbefalede prisfremskrivning. Frederikssund Kommune adskiller sig således fra gennemsnitskommunen på den måde, at der anvendes relativt meget gas, og kommunens bygninger er ikke særlige energieffektive. Som følge heraf opleves en underkompensation på dette område. Endelig er budgettet til specialundervisningsområdet hævet med 5,5 mio. kr. i 2023 og 3,0 mio. kr. i 2024, da der forventes et merforbrug på området.

Anlægsudgifter

I 2023 udgør de budgetlagte anlægsudgifter 185,4 mio. kr. Sammenholdes dette med kommunens andel af den samlede bruttoanlægsramme på 149,6 mio. kr., fås en overskridelse på 35,8 mio. kr. På den baggrund skal der udskydes og/eller annulleres anlæg for 35,8 mio. kr. i 2023. Administrationen har til dette formål udarbejdet et overblik sidst i bilag 2, som viser hvilke anlæg, der kan udskydes og/eller annulleres, idet der endnu ikke er indgået kontrakt, modtaget fondsmidler etc.

Endvidere overskrides den interne budgetramme til investeringsplanen med 125,5 mio. kr. i perioden 2023-2026, hvorfor det skal drøftes, hvilke bruttoanlægsudgifter, der kan annulleres i 2023-2026 eller alternativt udskydes til perioden efter 2026. I det omfang, der sker en sådan annullering/udskydelse, vil det endvidere medføre økonomisk balance i 2023-2026.

Investeringsplanen for 2023-2032 fremgår af vedlagte bilag 2. Udover de indarbejdede anlægsprojekter i budgetforslaget indeholder bilaget supplerende beskrivelser af forslag til nye og/eller reviderede anlægsprojekter, som vil kunne indgå i de politiske drøftelser. Der er tale om reviderede anlægsskøn, forslag til ændrede periodiseringer samt nye anlægsønsker svarende til samlede anlægsudgifter for 36,1 mio. kr. i 2023 og i alt 59,7 mio. kr. i perioden 2023-2026.

Likviditet

Frederikssund Kommunes likviditet – baseret på det korrigerede budget – udgør godt 360 mio. kr. med udgangen af 2022. Herefter ses et fald frem mod ultimo 2025, hvor likviditeten udgør godt 200 mio. kr., hvorefter der ses en stigning frem mod udgangen af 2026, hvor likviditeten udgør 235 mio. kr. Faldet frem mod medio 2025 kan primært henføres til, at det som en del af budgetaftalen for 2022-2025 blev besluttet at foretage et ekstraordinært afdrag på 95,6 mio. kr. på den langfristede gæld ultimo 2021. Dertil kommer, at kommunens bloktilskud reduceres med 31,8 mio. kr. årligt i gennemsnit i perioden 2023-2026 som følge af forbedrede konjunkturer, mens udgiftssiden kun kan reduceres med gennemsnitlig 18,5 mio. kr. årligt i perioden.

Målet i den økonomiske politik om en likviditet på minimum 125 mio. kr. er opfyldt i hele perioden 2023-2026.

Budgetinitiativer

Med henblik på at tilvejebringe et prioriteringsrum og sikre økonomisk balance har administrationen udarbejdet forslag til budgetinitiativer på driftsområdet for 21,2 mio. kr. i 2023, 25,0 mio. kr. i 2024, 21,1 mio. kr. i 2025 samt 28,1 mio. kr. i 2026.

Samtidig indgår i kataloget udvidelsesforslag til politisk prioritering for 2,2 mio. kr. årligt.

Budgetinitiativerne er et foreløbigt arbejdspapir og fremgår af Prepare under budgetmateriale, ØU 1. behandling. Budgetinitiativerne indgår i drøftelsen på Økonomiudvalgets møde den 24. august 2022 med henblik på, at udvalget tager stilling til, hvilket materiale, der skal udsendes i høring.

Takster

Vedlagte bilag 3 indeholder takstark for de forventede takster for budgetåret 2023. Taksterne er beregnet med udgangspunkt i nærværende budgetforslag. Der kan således forventes ændringer til de fremlagte takster afhængig af, hvilke af budgetinitiativerne, som evt. besluttes. I den forbindelse skal det nævnes, at følgende takster fastsættes i henhold til takstcirkulære:

Taksterne for dagpleje, børnehave samt integrerede institutioner er fastsat som 25 pct. af de budgetterede udgifter på området inden statsligt tilskud vedrørende minimumsnormering. Taksterne for klubberne fastsættes som 20 pct. af de budgetterede udgifter til området. Endvidere er der en række takster, som følger lovgivningen på de respektive områder, og hvor den konkrete takst for 2023 endnu ikke er udmeldt.

Den videre proces

Som det fremgår af vedlagte bilag 4, er tidsplanen for den videre budgetproces følgende:

• Det administrative budgetforslag sendes i offentlig høring i perioden den 26. august - 9. september 2022.

• Byrådets 1. behandling af budgettet finder sted den 31. august 2022.

• Den 1. september 2022 vil der blive afholdt borgermøde.

• Den 16.-18. september 2022 afholdes der budgetforhandlinger om budget 2023-2026.

• I forhold til partiernes eventuelle fremsendelse af ændringsforslag til budgettets 2. behandling, er fristen tirsdag den 20. september 2022 kl. 12.00.

• Økonomiudvalget foretager 2. behandling af budgettet for så vidt angår eventuelle tekniske ændringsforslag den 5. oktober 2022.

• Byrådet 2. behandler - og vedtager - Budget 2023-2026 onsdag den 12. oktober 2022.

Inddragelse

Borgerinddragelse og inddragelse af MED-organisationen, råd og nævn m.m. i budgetprocessen:

1. Digital borgerinvolvering

På hjemmesiden vi.skaber.frederikssund.dk kan alle komme med deres input, som bliver videregivet til politikerne. Siden er opdelt i følgende emner:

• Erhverv, kultur, unge og fritid
• Ældre og sundhed
• Byplanlægning, natur og den grønne omstilling
• Børn og undervisning

Der er åbent for ideer og forslag foreløbigt frem til den 25. august 2022.

2. Fagudvalgenes dialog med brugerbestyrelser, råd og nævn

En række af fagudvalgene har løbende dialog med bestyrelser, råd og nævn indenfor deres ansvarsområde - typisk i form af halvårlige eller årlige møder. De enkelte fagudvalg har vurderet, hvordan de har kunnet invitere bestyrelser, råd og nævn med ind i en dialog om mulige temaer i budgetarbejdet, herunder omstillingsbidrag samt tiltag, der kan styrke kvalitet og bæredygtighed indenfor området.

3. Fysisk og/eller digitalt borgermøde

Tirsdag den 7. juni 2022 inviterede Frederikssund Kommune til borgermøde om Budget 2023. På mødet kunne man høre, hvordan et budget bliver til, og hvad det er for nogle rammer og vilkår, som Byrådet har, når der skal lægges budget for 2023 og overslagsårene. Man kunne deltage digitalt eller fysisk til mødet.

Høringsprocessen

Den 1. september 2022 vil der blive afholdt endnu et borgermøde. Borgerne kan gå i dialog med Byrådets medlemmer om budget 2023-2026 samt udviklingstiltag og initiativer indenfor det enkelte område. Borgermødet har til formål at give mulighed for en drøftelse af det budgetforslag, der er sendt i høring.

Ved siden af de skitserede initiativer sendes budgetforslaget i høring i perioden fra den 26. august - 9. september 2022, hvor alle interesserede kan afgive høringssvar. Høringssvarene bliver som udgangspunkt offentliggjort på kommunens hjemmeside, ligesom de bliver gjort tilgængelige for Byrådets medlemmer. Ydermere kommunikeres der løbende omkring budgetarbejdet via nyheder og kommunens hjemmeside, f.eks. i forbindelse med høringsperiodens start, vedr. afholdelse af borgermødet m.m.

Økonomi

Budgetforslaget lægger rammerne for kommunens økonomi i 2023 og overslagsårene. Budgettet indeholder samtlige bevillinger for budgetåret 2023.

Bilag

• BILAG 1 - Økonomiske status for det videre arbejde med budget 2023-2026
• BILAG 2 - Investeringsplan, nye anlægsønsker og bruttoanlægsudgifter, der juridisk kan udskydes til efterfølgende år
• BILAG 3 - Foreløbigt takstark 2023
• BILAG 4 - Tidsplan budget 2023-2026

Resume

Byrådet godkendte på mødet den 29. maj 2019, at administrationen fremlægger en sag om status på udviklingen af Vinge, herunder økonomiafrapportering i slutningen af hvert kvartal, og at der hvert år i første kvartal redegøres for evt. fremtidige budgetbehov. I denne sag anbefales Økonomiudvalget og Byrådet at tage status for seneste kvartal til efterretning.

Indstilling

Administrationen fremsender sagen til orientering for Økonomiudvalget og Byrådet.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 24. august 2022, pkt. 196:

Taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Generelle udviklingstendenser i Vinge

Den globale markedssituation rammer også byudviklingen i Vinge og derfor er flere boligprojekter netop nu ramt af forsinkelser. Boligprojekterne realiseres, men bygherrerne har set sig nødsaget til at afvente, at markedet stabiliseres med henblik på at få en mere balanceret pris på materialer, råvarer og entreprenører. Det vurderes hensigtsmæssigt at afvente en bedre markedssituation for at sikre den højeste kvalitet i projekterne.

Der er fortsat en væsentlig interesse i erhvervsudviklingen i det nordlige Vinge.

Igangværende projekter i Vinge

Herunder følger en kort status for de igangværende bolig- og erhvervsprojekter i Vinge. Til sagen er vedlagt et foreløbigt oversigtskort, som angiver de igangværende indsatser i Vinge.

Domea (198 almene lejeboliger i Vinge C)

Boligselskabet Rosenvænget (198 lejeboliger i Vinge C) v/Domea Boligorganisationen har klargjort arealerne til byggestart, bortkørt jord og klargjort til byggeplads. Boligorganisationen er ramt af udfordringer bl.a. som følge af, at den tilknyttede entreprenør (Adsbøl) inden sommerferien gik konkurs. Dette medfører, at der skal indgås en ny entreprenøraftale, hvilket forudsætter fornyet skema A og skema B-behandling. Administrationen er i dialog med Domea vedrørende den videre proces, herunder tidshorisonten for projektet.

Innovater (188 lejeboliger, netto, apotek og café i vinge C)

Der er meddelt byggetilladelse til hele projektet og der forventes byggestart foråret 2023.

Fabulas (110 leje, andel og ejerboliger som bofællesskab i område A+B)

Der er meddelt byggetilladelse til første etape af projektet og det forventes, at der indkommer byggeandragende efteråret 2022. Byggeriet forventes påbegyndt foråret 2023, men der arbejdes på en hurtigere byggestart.

Bærebo (70 leje og andelsboliger som bofællesskab i område A+B)

Bærebo er i gang med en promovering af deres projekt med henblik på at finde kommende borgere og afholder løbende informationsmøder. Optionen udløb ultimo juni 2022. Byggestart er endnu ikke afklaret.

Kuben Management (100 lejeboliger i det sydlige Vinge)

Forslag til lokalplanen er fremlagt til politisk behandling på august møderne og derefter sendes forslaget i offentlig høring. Projektet indeholder nu mulighed for etablering af bofællesskabet "Boverian" og 25 rækkehuse. Byggestart afventer endelig vedtaget lokalplan og byggesagsbehandling og derfor endnu ikke afklaret.

Kommunal byggemodning til parcelhuse i det sydlige Vinge (45 parcelhuse og 15 tiny house)

Forslag til lokalplan er politisk godkendt og høringsfristen løber til den 19. august 2022. Der afholdes dialogmøde den 15. august med potentielle interesserede for etablering af tiny houses, hvor interessen er stor og projektet har en stor brandingmæssig værdi for Vinge. Derfor arbejdes der for en løsning, hvor producenter - ved en midlertidig udlånsaftale - får mulighed for at opstille demohus i tilknytning til Klimakassen. Ved dette greb synliggøres tiny houses og det forventes at tiltrække mange interesserede. Byggemodning af området igangsættes ultimo 2023, hvor også de indledende informationsmøder omkring salg af parceller starter op sideløbende. Det forventes, at egentlig salg af parcellerne påbegyndes 1. kvartal 2023.

Ikano Bolig (etape 1: ca. 175 ejer og lejeboliger fordelt mellem rækkehuse og etageboliger langs Vinge Boulevard)

Ikano Bolig satser stort på boligudviklingen i Vinge og har opkøbt private arealer, ca. 78 hektar som primært ligger i det nordlige Vinge. Ikano forventer at opføre ca. 1.500 boliger over de næste 15 år. Arealerne nord for Tvinsmosen forudsætter helhedsplanlægning, som bliver udarbejdet i tæt dialog med Frederikssund Kommune. Lokalplan for etape 1 er igangsat og Ikano afholder dialogmøde den 24. august 2022. Der forventes byggestart umiddelbart efter, at lokalplanen er vedtaget, sommeren 2023. En væsentlig del af Ikanos vision er at etablere et såkaldt Nærværshus, som påtænkes etableret på arealerne ved Solvænget 29 og indgå i lokalplanarbejdet for det multifunktionelle børnehus. Som åbningstræk opstiller Ikano en midlertidig vogn (ved en udlånsaftale) på ejendommen, så de sammen med Frederikssund Kommune kan facilitere fællesskaber og borgerdrevne ideer. Vognen opstilles primo september 2022.

FOSS (erhvervsvirksomhed i det nordlige Vinge)

I forlængelse af salg til virksomheden FOSS er arbejdet igangsat med lokalplan for området. Det forventes, at lokalplanen endeligt vedtages sommeren 2023 og byggestart i forlængelse heraf.

Liqtech

Umiddelbart før sommerferien rettede Liqtech kontakt til Frederikssund Kommune hvor de meddelte at de ikke ønskede at opfylde den indgåede betingede købsaftale for erhvervsarealet i det nordlige Vinge. Liqtech har været nødsaget til at indstille alle koncernens planlagte investeringer grundet verdenssituationen med krigen i Ukraine, COVID-19 nedlukninger i Kina og markante forøgelser af inflationsrater.

Ovenstående gennemgang af ændret tidsplan for boligprojekter har bevirket at anlægsbudget for 2023-2026 er foreslået tilrettet i henhold til den faktiske udvikling. De tilpassede anlægsinvesteringer vil fremgå af Byrådets budgetmateriale.

Udbud i Vinge

I forlængelse af tidligere politiske sager udbydes to arealer i det nordlige Vinge til erhvervsformål. Et mindre areal syd for Topsil til produktionsvirksomhed og ca. 7 ha umiddelbart øst for Topsil til "energimark" med mulighed for opstilling af solceller.

Udbud af arealet ved Mekongvej til boligformål har udbudsfrist 30. august 2022.

Byrådet er indkaldt til temamøde umiddelbart før det ordinære møde i august, hvor der præsenteres vision og udbudsproces for arealerne omkring regnvandsbassin 308-1.

Bæredygtighed i Vinge

På indeværende møde er der fremlagt to sager, som skal understøtte en øget indsats på bæredygtigheden i Vinge. Der arbejdes for et øget krav til DGNB certificering. Ligeledes er der fremlagt sag om drøftelse af byens jordhåndteringsstrategi, der sikrer, at overskudsjord anvendes lokalt til projektjord[HNJ1].

Det Grønne Hjerte og landskabsbroen

Der er igangsat en omfattende proces for at programmere og fastlægge åbningstræk i det Grønne Hjerte. I 2. halvår 2022 fremlægges for Byrådet en procesplan for dette arbejde. Det er afgørende for Vinges bosætningspotentiale, at arbejdet med at præcisere indholdet i Det Grønne Hjerte og programmeringen af landskabsbroen prioriteres, hvorfor arbejdet er vigtigt. I processen er der indlagt et særligt fokus på inddragelse af borgere og lokale relevante nøglepersoner, foreninger og interessenter. Der vil ligeledes være et særligt fokus på at inddrage Byrådet løbende i dette arbejde.

Multifunktionelt børnehus og skole

Lokalplan for byens første multifunktionelle børnehus er igangsat, som placeres i den sydlige del af Det Grønne Hjerte. I lokalplanen er også medtaget arealerne omkring Solvænget 29, hvor der skabes muligheder for fællesskabende funktioner og aktiviteter, der skal binde byens sydlige boligkvarterer sammen. Der arbejdes for, at børnehuset kan tages i brug i 2024. Den overordnede planlægning for Vinge skole i den centrale del af byen er indledt og der vil senere blive fremlagt sager, hvor processen beskrives nærmere.

Klimakassen ved Vinge Station

Klimakassen er åbnet og administrationen holder åbent bykontor hver torsdag mellem 15 og 17, hvor borgere og interesserede kan drøfte udviklingen.

Dalvejen og interne boligveje i Deltakvarteret

Opgradering af Dalvejen pågår og forventes færdigt i efteråret 2022. Belægningen på de interne boligveje i Deltakvarteret anlægges i 1. halvår 2023, da der fortsat pågår boligbyggeri og kørsel med entreprenørmaskiner. Anlæg af vejbelægningen afventer, at byggearbejdet er færdigt for ikke at ødelægge belægningen.

Parkeringshus i Vinge C

Afledt af salg til hhv. Domea og Innovater skal der opføres parkeringshus i Vinge C. Parkeringshuset anlægges af et nedsat parkeringslaug mellem kommunen og de to øvrige bygherrer. Opførelse af parkeringshuset udskydes indtil en større del af boligerne er indflyttet og forventeligt markedssituationen er stabiliseret. Der fremlægges en sag til politisk godkendelse i efteråret 2022, hvor processen beskrives nærmere.

Cykelparkering ved Vinge Station

Cykelparkeringspladserne er etableret og taget i brug i juni 2022.

Inddragelse

Der holdes løbende inddragende møder og processer, som sikrer en bred forankring af udviklingen i Vinge. I den forbindelse er også genoptaget de såkaldte Vinge vandringer, der finder sted i hhv. maj og september måned. Hver torsdag mellem 15 og 17 er der åbent bykontor i klimakassen, hvor borgere og interesserede kan drøfte udviklingen.

Økonomi

Denne sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Der kan henvises til vedlagte bilag, som indeholder en status på Vinge økonomien fra 1. januar 2018 til ultimo juli 2022.

Bilag

• Bilag - status på Vinge økonomien pr. 31. juli 2022
• Bilag - Udviklingen i Vinge juni 2022

Resume

Sagen giver en status på visiterede ukrainere til Frederikssund Kommune, herunder boligplacering, vurdering af kapaciteten til midlertidig boligplacering samt integrations- og beskæftigelsesindsatsen. Sagen giver endvidere status på forsørgelsesgrundlag og ydelser, dag- og skoletilbud, kæledyrssituationen samt ophør af kompensation til logiværter. Der lægges endelig op til en anbefaling overfor Byrådet af tilførsel af ekstra ressourcer til integrationsindsatsen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Tage status til efterretning.
2. Der sker en midlertidig opnormering med en integrationssagsbehandler samt en job- og virksomhedskonsulent i en periode på 12 måneder (fra 1/10 2022 - 30/9 2023)

   Merudgiften på skønsmæssigt 0,3 mio. kr. i 2022 finansieres indenfor eksisterende budget, mens merudgiften i 2023 på skønsmæssigt 0,7 mio. kr., vil blive håndteret i førstkommende budgetopfølgning i 2023, når en evt. statslig kompensation kendes.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 24. august 2022, pkt. 199:

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 blev bragt til afstemning.

For stemte: Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Tina Tving Stauning (A), Søren Weimann (B), Niels Martin Viuff (C), Therese Hejnfelt (C), Anna Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Michael Tøgersen (I), Charlotte Drue Aagaard (Løsgænger), Kirsten Weiland (N), Inge Messerschmidt (O), Anne Sofie Uhrskov (V), Hans Andersen (V), John Schmidt Andersen (V), Jens Jørgensen (V), Morten Skovgaard (V), Rasmus Petersen (Ø).

Imod stemte: Maibritt Møller Nielsen (D)

Indstillingspunkt 1-2 tiltrådt.

Sagsfremstilling

Visiterede borgere og boligplacering

Den 4. august 2022 har Frederikssund Kommune fået visiteret 195 ukrainske borgere, der har fået tildelt opholdstilladelse efter Særloven. Siden 2. juni 2022, hvor tallet var 129, er der kommet 66 til. Af disse er 7 udrejst/hjemrejst, og 10 er flyttet til en anden kommune. Frederikssund Kommune har selv overtaget integrationsindsatsen for en enkelt borger fra en anden kommune.

Udlændingestyrelsen har pr. 29. juli 2022 modtaget 30.400 ansøgninger om opholdstilladelse, og 26.380 er visiteret til kommunerne. Frederikssund Kommunes kvote er på 246 borgere, fastsat ud fra en national ramme på 30.000.

I nedenstående tabel fremgår indkvarteringen primo august 2022.

* Skønnet antal reelle pladser bygger på, at antal sengepladser ikke kan udnyttes 100% grundet behovet for individuelle, familiemæssige samt kønsmæssige hensyn.

Vurdering af kapaciteten til midlertidig boligplacering

Med den nuværende kvote på 246, hvor kommunen har fået visiteret de 195 og pt. huser 109 ukrainere i midlertidig indkvartering, vurderer administrationen, at der med de her i august måned 164/130 midlertidige indkvarteringspladser, der er til rådighed pt. og de yderligere 52/46 pladser, der vil være klar til oktober, er der tale om en tilstrækkelig kapacitet til den for nuværende udmeldte kvote.

Anvendelse af Skuldelev Kro er en relativ udgiftstung midlertidig indkvarteringsmulighed med en gennemsnitlig pris pr. døgn på 400 kr, pr. person. Skuldelev Kro påtænkes udfaset.

Administrationen har undersøgt, hvordan andre kommuner indkvarterer flygtninge, og på den baggrund vurderer administrationen, at den bedste og billigste løsning til indkvartering er at benytte kommunale bygninger. Det vil sige at fastholde den nuværende praksis. Ombygning af de kommunale bygninger kan fungere i en kortere periode, som den midlertidige indkvartering er udtryk for. Der er ikke flere ledige kommunale bygninger i Frederikssund by, og flygtningene indkvarteres derfor i øjeblikket i f.eks. Jægerspris, Skibby, Slangerup og Ferslev.

Integrations- og beskæftigelsesindsats

Pr. 15. august 2022 bliver der ansat to deltids sociale viceværter til at sikre en effektiv, tryg og hensigtsmæssig drift af indkvarteringsstederne. Den ene er selv ukrainsk flygtning.

Inden for 6 måneder efter modtagelse af en flygtning, skal der være lagt og opstartet et introduktionsprogram for hver enkelt ukrainsk flygtning. Frederikssund Kommune har prioriteret at opstarte dette forløb hurtigst muligt. Der er indgået en integrationskontrakt med alle voksne ukrainere, som fokuserer på danskundervisning og beskæftigelse.

De fleste er derfor allerede henvist til danskundervisning på sprogskolen med opstart den 4. august 2022. De, der endnu ikke er, f.eks. pga. manglende børnepasning eller lignende, henvises hurtigst muligt.

42 ukrainere vurderes klar til at komme i beskæftigelse. 15 ukrainere har opnået ordinær beskæftigelse, og der er pt. 2 i virksomhedspraktik. Indsatsen intensiveres efter sommerferien. Der afholdes bl.a. en jobmesse for ukrainere med deltagelse af lokale virksomheder i oktober måned.

Forsørgelse og ydelser

Ukrainske flygtninge får ydelse svarende til andre flygtninge. Denne hedder Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. Ældre borgere - der har nået pensionsalderen - får udbetalt ydelse på tilsvarende niveau som andre voksne som ikke-forsørger, indtil det er afklaret, om de har ret til pension fra hjemlandet.

Taksterne er inddelt efter dels alder og dels hvorvidt man er forsørger: Satserne fremgår af § 22, stk. 2, i Lov om aktiv socialpolitik og reguleres hvert år pr. 1. januar. Ydelsen er skattepligtig.

Satsen (2022 satser) for selvforsørgelses- og hjemrejse- eller overgangsydelse, som der skal betales skat af pr. måned, er:

• Enlige forsørgere: 12.456 kr.
• Gifte eller samboende forsørgere: 8.716 kr.
• Personer, der er fyldt 30 år: 6.228 kr.
• Personer under 30 år, udeboende: 6.228 kr.
• Personer under 30 år, hjemmeboende: 2.683 kr.

Modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse kan opnå ret til danskbonus i en periode på seks måneder, der udgør 1.620 kr. pr. måned før skat (2022), når danskprøve på niveau 2 eller højere er bestået. Vedlagt som bilag er et Faktaark, der uddyber ovenstående. Ydelsen bortfalder når borgeren kommer i beskæftigelse (bliver selvforsørgende). Hvis arbejdsindtægten er lavere end selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen kan der gives supplerende ydelse op til ovennævnte niveauer.

Alle flygtninge der er midlertidigt indkvarteret, uanset om der er i beskæftigelses eller ej, har ret til at blive boende i de anviste midlertidige boliger, på uændrede vilkår med hensyn til egenbetaling, ind til de selv finder en anden bolig.

Flygtninge kan ligeledes, på samme måde som andre borgere, søge om enkeltydelser til uforudsete nødvendige udgifter, som borgerne ikke selv har mulighed for at afholde. Der foretages en konkret økonomisk trangsvurdering. Enkeltydelser kan bl.a. være til:

• Sygebehandling og medicin,
• Tandbehandling
• Flytning, boligindskud mv.
• Andet - men nødvendige enkeltudgifter

Ukrainske flygtninge har i en periode frem til 1. juli 2022 gratis kunnet anvende nogle offentlige transportmidler. Denne generelle ordning er nu ophørt.

Dagtilbud og skole

I børnehusene er der indskrevet 10 børn i alderen 0-6 år og ét barn går i dagtilbud i Hillerød Kommune.

Der er 48 ukrainske børn i alderen 6-16 år i Frederikssund Kommune:

• 27 børn er startet i skole på Trekløverskolen
• 15 børn er startet i skole på Fjordlandsskolen
• 3 børn går i skole i en anden kommune eller privatskole
• 3 børn er endnu ikke skrevet op til skole, og familierne vil blive kontaktet.

Der er etableret fem modtagelsesklasser:

• Trekløverskolen afd. Falkenborg M1 0.-3. klasse
• Trekløverskolen afd. Falkenborg M2 4.-6. klasse
• Trekløverskolen afd. Marienlyst M3 7.-9. klasse
• Fjordlandsskolen afd. Dalby M1 0.-3. klasse
• Fjordlandsskolen afd. Dalby M2 4.-6. klasse.

Børnene har fået tilbud om at gå i SFO og klub, hvilket mange benytter sig af.

Tosprogskonsulentens stilling er opnormeret fra 0,4 til 0,8 årsværk for at kunne betjene det stigende antal børn og deres familier.

Trekløverskolen og Fjordlandsskolen har hver ansat en ukrainsk pædagogmedhjælper, som støtte til børnene gennem dagen i både skole, SFO og klub.

Efter sommerferien opstod der en forsinkelse med at få børnene i skole. Det skyldtes, at der kom 19 børn til Frederikssund Kommune efter, at skolerne gik på sommerferie. Proceduren er, at skolen har en indskrivningssamtale med barnet og forældre og afklarer barnets baggrund, oplevelser, faglige niveau og behov på mødet inden skolestart. Denne procedure har fungeret i foråret, men efter sommerferien opstod der en flaskehals med de mange børn, der var kommet til kommunen siden slutningen af juni. De fleste af dem er fra Ferslev, hvor der i alt bor 27 børn i skolealderen. Forældre og børn blev derfor inviteret til et infomøde onsdag den 17. august 2022 med skolestart på Fjordlandsskolen afd. Dalby torsdag den 18. august 2022. De følgende uger vil børn og forældre blive inviteret til indskrivningssamtalen.

Det skal bemærkes, at flere af eleverne, der går i modtagelsesklasse på Trekløverskolen afd. Falkenborg 0.-6. klasse, bor i Hornsherred. De har fået tilbud om at flytte skole til den nyoprettede modtagelsesklasse på Fjordlandsskolen afd. Dalby 0.-6. klasse. Dette er kommunikeret på ukrainsk i et brev, eleverne fik inden sommerferien. Ingen har henvendt sig med ønske om at flytte skole, og det bliver sandsynligvis nødvendigt at flytte nogle af eleverne fra Trekløverskolen til Fjordlandsskolen, så flest muligt kommer til at gå i skole i nærheden af deres bopæl. Dette vil ske i dialog med familierne og med hensyntagen det enkelte barns behov.

Samarbejde med frivillige

Dansk Flygtningehjælp afholder hver torsdag ”Tal dansk Cafe” fra kl. 14.30-16.30 i Frivillighuset. Her ydes hjælp til:

• Sprogtræning
• Cyklekurser
• Lektiehjælp
• Sociale arrangementer
• Bisidderordning
• Hverdagsrådgivning: bl.a. e-Boks, boligstøtte, borger.dk og andre praktisk gøremål.

Dansk Røde Kors yder praktisk hjælp på de indkvarteringssteder, som kommunen stiller til rådighed for flygtninge. I den forbindelse er de behjælpelige med:

• Sociale tiltag/arrangementer
• Lektiehjælp til børn
• Forståelse af danske breve
• Bisidderfunktioner/kontakt til offentlige myndigheder,
• Ved særlige situationer hjælpes med transport til læge/hospital.

Røde Kors yder hjælp løbende, og når der er behov for det. Røde Kors, og Frederikssund Kommunes medarbejdere er i tæt dialog om omfang og behov for hjælp til kommunens flygtninge.

Der er en del uorganiserede frivillige, der kommer på tidligere Ferslev skole. Der opleves med et par enkelte af de frivillige en modvilje og manglende samarbejdsånd i forhold til Frederikssund Kommune og de lokalt organiserede frivillige. Administrationen har afholdt møder med de frivillige og tilstræber en løbende dialog for at sikre det gode samarbejde. Administrationen anbefaler, at de uorganiserede frivillige bliver organiseret i de eksisterende frivillige organisationer.

Status vedr. kæledyr

Der er pt. 5 familier med kæledyr. Alle dyrene lever op til Fødevarestyrelsens krav til indførsel af kæledyr. Der er fundet løsninger i forhold til placering og indkvartering af familierne med kæledyr. Med Byrådets beslutning den 10. august 2022 om opdeling af større lokaler til mindre værelser på bl.a. tidligere Ferslev Skole vil kæledyr fremover kunne holdes på værelserne.

Kompensation til logiværter

Frederikssund Kommune har siden 10. marts 2022 udbetalt kompensation til logiværter på 150 kr. pr. døgn pr. person. I denne periode er der udbetalt i alt 457.560 kr. til 21 forskellige logiværter, der har huset mellem 1 og 7 flygtninge. Samlet har 80 ukrainere været privat indkvarteret hos logiværter, der har modtaget kompensation. Status ved udgangen af juli måned er, at der er én logivært, der har fået kompensation i juli. Ordningen er ophørt med udgangen af juli måned.

Anbefaling om tilførsel af ressourcer til at varetage modtagelse, integrations- og beskæftigelsesindsats

Modtagelse, integrations- og beskæftigelsesindsatsen har hidtil været varetaget indenfor Center for Job og Rådgivnings ramme. For at varetage denne lovpligtige integrations- og beskæftigelsesindsats er det nødvendigt at opnormere med en sagsbehandler og en job- og virksomhedskonsulent. Der vil være tale om midlertidige ansættelser på 12 måneder.

Iværksættelse af forebyggende familieindsats.

De fleste ukrainere i Frederikssund Kommune er familier eller enlige med børn. Oplevelsen er, at mange af familierne oplever udfordringer og kulturforskelle omkring, hvordan man agerer som forældre i Danmark. Hvilket ikke er nemmere grundet den krisesituation, de er i, som flygtninge fra krigen i Ukraine.

I Serviceloven er der i § 11 stk. 3 mulighed for at give flygtningefamilier med børn en forebyggende indsats, bl.a. via såkaldte familiekonsulenter. Muligheden gælder ligeledes for ukrainske flygtninge, der har fået opholdstilladelse efter Særloven. I 2016 blev der ansat 2 familiekonsulenter i forbindelse med modtagelsen af de mange flygtninge, især syriske. Familierne fik tilknyttet en familiekonsulent, og der blev afholdt undervisnings-/gruppeforløb bl.a. med deltagelse af Politi, Familierådgivning, SSP, de frivillige organisationer m.fl. Denne indsats viste den gang gode resultater i forhold til familiernes trivsel.

Administrationen vurderer, at en tilsvarende indsats for de ukrainske familier ligeledes vil kunne gavne trivslen og integrationen af både børn og voksne. Udgifterne til iværksættelse af en sådan forebyggende indsats (løn til familiekonsulenterne) ydes der 100% statsrefusion til, de første 3 år, jf. Servicelovens § 183.

Inddragelse

Frederikssund Kommune er i løbende dialog med såvel de frivillige organisationer som øvrige uorganiserede frivillige i forhold til behov og omfang for hjælp i forhold til de ukrainske flygtninge. Dette er uddybet i afsnittet om "Samarbejdet med frivillige".

Økonomi

Der anmodes om ansættelse af en integrationssagsbehandler samt en job- og virksomhedskonsulent i en periode på 12 måneder (1/10 2022 - 30/9 2023). Den samlede udgift hertil vedrører serviceudgifter, og merudgiften i 2022 på skønsmæssigt 0,3 mio. kr. indstilles finansieret via eksisterende budget. Merudgiften i 2023 på skønsmæssigt 0,7 mio. kr., indstilles håndteres i den første budgetopfølgning i 2023, hvor der samtidig forventes at kunne medtages en eventuel statslig kompensation.

Generelt om finansiering:

For de ukrainske flygtninge kan der ikke forventes fuld kompensation for merudgifterne, idet den statslige kompensation beregnes for kommunerne under et. Hvis Frederikssund Kommune har flere udgifter end gennemsnitskommunen, bliver kommunen ikke kompenseret for dette.

Den indgåede økonomiaftale for 2023 omfatter udelukkende en midtvejsregulering af kommunernes økonomi for 2022, indeholdende en kompensation for kommunerne under et for allerede afholdte drift- og anlægsudgifter til ukrainske flygtninge pr. 30. april 2022. Endvidere indgår det i aftalen, at der vil blive fulgt op på denne - altså finansieringen efter 30. april 2022.

Bilag

• Selvforsoergelses_hjemrejseydelse_overgangsydelse

Resume

Det blev på Byrådsmødet den 22. juni 2022 besluttet, at flygtninge skal betale maksimalt 1.000 kroner pr. måned for deres ophold (huslejeudgifter m.m.) og ikke de ca. 2.400 kroner månedligt, som kommunen hidtil har opkrævet. Denne sag giver en status for de økonomiske konsekvenser af beslutningen med henblik på en stillingtagen til varigheden af nedsættelsen af egenbetalingen.

Efter det ekstraordinære Økonomiudvalgsmøde den 3. august 2022 er der tilføjet oplysninger til sagen. Se supplerende sagsfremstilling.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Orienteringen om de økonomiske konsekvenser ved nedsættelse af flygtninges egenbetaling tages til efterretning.
2. Der tages stilling til varigheden af nedsættelsen af flygtninges egenbetaling.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 3. august 2022, pkt. 189:

Sagen blev udsat til Økonomiudvalgets ordinære møde den 24. august. Sagen tilføjes yderligere oplysninger til dette møde.

Fraværende:

Inge Messerschmidt (O)

Beslutning fra Økonomiudvalget, 24. august 2022, pkt. 200:

Indstillingspunkt 1: Anbefales.

Indstillingspunkt 2: Rasmus Petersen (Ø) og Anna Poulsen (F) stillede forslag om, at den nuværende ordning fastholdes året ud, og at spørgsmålet om egenbetaling i 2023 og frem indgår i budgeforhandlingerne.

Forslaget blev bragt til afstemning.

For forslaget stemte: Anna Poulsen (F) og Rasmus Petersen (Ø).

Imod forslaget stemte: Michael Tøgersen (Løsgænger), Inge Messerschmidt (O), Niels Martin Viuff (C), Morten Skovgaard (V), John Schmidt Andersen (V), Tina Tving Stauning (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Kirsten Weiland (N) og Søren Weimann (B).

Forslaget faldt dermed.

Borgmester Tina Tving Stauning (A) stillede et forslag om, at egenbetalingen fastsættes til 2402 kr. pr. voksen pr. måned fra den 1. oktober 2022 i lighed med tidligere. Forslaget blev bragt til afstemning.

For stemte: Michael Tøgersen (Løsgænger), Inge Messerschmidt (O), Niels Martin Viuff (C), Morten Skovgaard (V), John Schmidt Andersen (V), Tina Tving Stauning (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Kirsten Weiland (N) og Søren Weimann (B).

Imod stemte: Rasmus Petersen (Ø) og Anna Poulsen (F).

Forslaget anbefales.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Tiltrådt.

Indstillingspunkt 2: Rasmus Petersen (Ø), Anna Poulsen (F) og Charlotte Drue Aagaard (Løsgænger) stillede forslag om, at den nuværende ordning fastholdes året ud, og at spørgsmålet om egenbetaling i 2023 og frem indgår i budgeforhandlingerne.

Forslaget blev bragt til afstemning.

For forslaget stemte: Anna Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Charlotte Drue Aagaard (Løsgænger), Rasmus Petersen (Ø).

Imod forslaget stemte: Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Tina Tving Stauning (A), Søren Weimann (B), Niels Martin Viuff (C), Therese Hejnfelt (C), Maibritt Møller Nielsen (D), Michael Tøgersen (I), Kirsten Weiland (N), Inge Messerschmidt (O), Anne Sofie Uhrskov (V), Hans Andersen (V), John Schmidt Andersen (V), Jens Jørgensen (V), Morten Skovgaard (V).

Forslaget faldt dermed.

Økonomiudvalgets indstilling om, at egenbetalingen fastsættes til 2.402 kr. pr. voksen pr. måned fra den 1. oktober 2022 i lighed med tidligere, blev bragt til afstemning.

For Økonomiudvalgets indstilling stemte: Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Tina Tving Stauning (A), Søren Weimann (B), Niels Martin Viuff (C), Therese Hejnfelt (C), Maibritt Møller Nielsen (D), Michael Tøgersen (I), Kirsten Weiland (N), Inge Messerschmidt (O), Anne Sofie Uhrskov (V), Hans Andersen (V), John Schmidt Andersen (V), Jens Jørgensen (V), Morten Skovgaard (V).

Imod Økonomiudvalgets indstilling stemte: Anna Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Charlotte Drue Aagaard (Løsgænger), Rasmus Petersen (Ø) med den begrundelse, at for at sikre mest mulig forudsigelighed og økonomisk tryghed for kommunens flygtninge foreslår vi, at ordningen med nedsat husleje gælder kalenderåret ud, og at yderligere forlængelse indgår i de kommende budgetforhandlinger

Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt.

Sagsfremstilling

Regler om flygtninges betaling for indkvartering og ophold

I henhold til Bekendtgørelse nr. 2296 af 30/11/2021 skal flygtninge, der har ophold i kommunernes midlertidige indkvarteringer, betale husleje- og forbrugsudgifter for opholdet.

I bekendtgørelsen er der angivet et maksimalt månedligt beløb, som kommunen kan opkræve. Dette beløb varierer alt efter, om man er enlig, er et par, og hvor mange børn man har med. En kommune har også lovhjemmel til at opkræve et mindre beløb end det maksimale beløb for indkvarteringen.

Såfremt udgifterne til den midlertidige indkvartering er mindre end den maksimale egenbetaling, kan kommunen alene opkræve den reelle udgift. Foreløbige beregninger viser, at udgifterne til de midlertidige indkvarteringssteder overstiger den maksimale egenbetaling.

Økonomiske konsekvenser af at nedsætte egenbetalingen

Reducering af betalingen pr. voksen (ukrainere) til de 1000 kr. pr. måned, vil med det nuværende antal flygtninge, som Frederikssund Kommune pr. 27. juni 2022 opkræver i egenbetaling fra, give en mindreindtægt på ca. 0,95 mio. kr. på årsbasis.

Den kommunale mindreindtægt vil naturligvis blive større, når kommunen forventeligt får visiteret flere ukrainere med opholdstilladelse. Pr. ultimo juni har Frederikssund Kommune modtaget 184 ukrainske flygtninge til midlertidig boligplacering. Kommunens kvote er på 246 ukrainske flygtninge, som forventes at komme fra august måned. For en række af disse beboere opkræves der ikke egenbetaling, hvilket bl.a. gælder børn under 18 år (dækkes af forældrenes egenbetaling) og borgere, som enten bor i egen bolig eller hos logiværter og dermed selv afregner husleje.

Tabel 1. Et overblik over nuværende indtægter og de reducerede indtægter (årligt)

^*Note. Hvis egenbetaling for par udgør 2.000 kr. i alt pr. md.

Frederikssund Kommune har i dag midlertidigt indkvarteret 27 ikke ukrainske flygtninge, primært på Nordhøj. Disse flygtninge opkræves det maksimale beløb.

Hvis deres egenbetaling ikke ændres tilsvarende, vil der være tale om en forskelsbehandling, der vurderes at være ulovlig. Det fremgår således af Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse. En nedsættelse af egenbetalingen til 1000 kr. for de ikke ukrainske flygtninge vil indebære en årlig mindreindtægt på ca. 0,5 mio. kr.

Tabel 2. Et overblik over de eksisterende årlige indtægter og de reducerede indtægter (årligt)

^*Note. Hvis egenbetaling for par udgør 2.000 kr. i alt pr. md.

Administrationen har på baggrund af ovenstående vurdering af konsekvenserne af forskelsbehandlingen nedsat egenbetalingen for indkvartering til 1.000 kr. pr. måned for alle flygtninge, der er midlertidigt indkvarteret i Frederikssund Kommune. Dette er sket med virkning fra den 1. juli 2022. I lyset af, at der ikke kan forventes fuld kompensation for mindreindtægterne fra statens side, jf. nedenfor under Økonomi, anbefales det, at der tages politisk stilling til varigheden af nedsættelsen af egenbetalingen.

Andre kommuners praksis

En forespørgsel til en række nordsjællandske kommuner har vist, at Hillerød, Halsnæs, Hørsholm, Allerød, Fredensborg og Gribskov Kommuner alle opkræver det maksimale beløb på ca. 2.400 kr. pr. flygtning.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalgets den møde 24. august 2022:

Punktet blev udsat på mødet den 3. august 2022 på baggrund af ønske om uddybning af følgende:

1. KL´s oplysninger om egenbetaling i andre kommuner for ukrainske flygtninge i midlertidige boligplaceringer
2. Antal ukrainere, der er i beskæftigelse og som kommunen opkræver egenbetaling fra
3. Hvor mange ukrainere er samlet set i beskæftigelse i Frederikssund Kommune
4. Kan der opkræves omkostningsbestemt leje i de midlertidige boliger

I vedlagte bilag besvares ovennævnte.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

For de ukrainske flygtninge kan der ikke forventes fuld kompensation for de reducerede indtægter, idet den statslige kompensation beregnes for kommunerne under et. Hvis Frederikssund Kommune har mindre indtægter end gennemsnitskommunen, bliver kommunen ikke kompenseret for dette. For øvrige flygtninge (ikke ukrainere) vil de reducerede indtægter ikke blive kompenseret af staten, dvs. udgiften vil være en ren kommunal udgift.

Den indgåede økonomiaftale for 2023 omfatter udelukkende en midtvejsregulering af kommunernes økonomi for 2022, indeholdende en kompensation for kommunerne under et for allerede afholdte drift- og anlægsudgifter til ukrainske flygtninge pr. 30. april 2022. Endvidere indgår det i aftalen, at der vil blive fulgt op på denne - altså finansieringen efter 30. april 2022. Der er endnu ikke udmeldt en dato for, hvornår denne opfølgning vil ske.

Nedsættelsen af egenbetalingen vedrører servicedriftsudgifter og vil umiddelbart medføre en negativ påvirkning af både kommunens likviditet og servicedriftsrammen. Den årlige merudgift (ekskl. evt. kompensation) forventes at være ca. 1.5 mio. kr. med det nuværende antal flygtninge. Det er en udgift, som vil stige i takt med det forventeligt øgede antal flygtninge, som kommer til Frederikssund Kommune. Den månedlige merudgift udgør på baggrund heraf ca. 121.000 kr.

De samlede forventede merudgifter i 2022 skal tillægsbevilges og finansieres i forbindelse med 2. budgetopfølgning for at undgå en belastning af likviditeten og servicerammen. Merudgifterne i 2022 afhænger af varigheden af nedsættelsen af egenbetalingen. Hvis det ønskes, at nedsættelsen af egenbetalingen skal fortsætte i 2023 og frem, antages det, at spørgsmålet drøftes i forbindelse med forhandlingerne om Budget 2023-2026.

Bilag

• Notat supplerende oplysninger vedr egenbetaling i midlertidige flygtninge boliger - endeligt

Resume

Byrådet har tidligere behandlet skema A og B i forbindelse med helhedsplanen for renoverings-, forbedrings- og opretningsarbejder i den almene boligafdeling Kærvænget under Hornsherred almennyttige Boligselskab. Arbejderne er nu afsluttet, og der er udarbejdet byggeregnskab (skema C). Boligorganisationen har fremsendt skema C til kommunen med anmodning om endelig behandling af sagen. Der har været merudgifter, som medfører en forhøjelse af det støttede lån og kommunens garanti.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler at:

1. Indstille og videresende skema C for byggeskader, forbedringer og miljøforbedrende foranstaltninger til godkendelse i Landsbyggefonden.
2. Godkende, at boligafdelingen kan optage støttede lån på yderligere 0,462 mio. kr. til de pågældende renoveringsarbejder.
3. Godkende en udvidelse af garantien med 0,462 mio. kr. for de støttede arbejder.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 24. august 2022, pkt. 202:

Indstillingspunkt 1-3 anbefales.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-3 tiltrådt.

Sagsfremstilling

Skema C og tidligere behandlinger

Som opfølgning på byrådssager, nr. 41 af 26. februar 2020 (skema B) og nr. 39 af 30. marts 2016 (skema A), om renovering, opretning og forbedring med støtte fra Landsbyggefonden i afdeling Kærvænget (afsnit Nordmandsvænget) har Hornsherred almennyttige Boligselskab fremsendt skema C (byggeregnskab) til kommunen.

Byrådet godkendte ved tidligere behandlinger bl.a. indstilling af skema B til Landsbyggefonden, låneoptagelse vedrørende to renoveringssager (én med støttede realkreditlån og én med ustøttede lån) og kommunale garantiforpligtelser.

Forhøjet anskaffelsessum

I forhold til skema B er anskaffelsessummen ved skema C forhøjet som følge af merudgifter til særlige følgearbejder ved renoveringen, herunder:

• sammenbygningsdetaljer i overgangen mellem nyt tag og eksisterende tagkonstruktion
• reparation af opståede skader på facader ved påbygning af nye tilbygninger
• omlægning af drænledning
• ekstra sandfangsbrønde og flytning af nedløbsbrønde
• nødvendig regulering af terræn
• ekstra funderingspæle
• nyetablering af hække, flisebelægninger mv.

Landsbyggefonden har forhåndsgodkendt

Boligorganisationen har oplyst, at Landsbyggefonden har forhåndsgodkendt at ville yde støtte til de nødvendige følgearbejder. Den endelige godkendelse foretages af Landsbyggefonden efter indstilling fra kommunen.

Arbejderne er udført, og det endelige byggeregnskab fremlægges nu, da det ikke er sædvanlig praksis, at konstaterede, nødvendige merudgifter forelægges før skema C, når Landsbyggefonden har givet forhåndstilsagn til udvidet støtte undervejs som følge af arbejdernes påkrævede karakter. I sådanne tilfælde forudsættes kommunens medvirken generelt.

Minimal huslejestigning

Boligorganisationen oplyser, at stigningen i udgiften til støttede arbejder forventes gennemført med en minimal huslejestigning på 2 kr. pr. m2 pr. år. De ustøttede ekstraarbejder påvirker ikke huslejen.

Oversigt over anskaffelsessum, lån m.v. i renoveringssagen:

Finansiering

Som følge af merarbejder forøges det støttede lån ved skema C – under forudsætning af endelig godkendelse fra Landsbyggefonden - med 0,462 mio. kr. Den samlede udgift til følgearbejderne udgør 1,031 mio. kr., og den del, der ikke finansieres med støttet lån, finansieres med tidligere bevilget kapitaltilførsel (jf. sag nr. 232 på Byrådets møde den 26. november 2014) og midler fra reguleringskontoen.

Garantiforpligtelse

Kommunen har ved skema A og B accepteret garantiforpligtelser, som følger af optagelsen af det støttebærende (med ydelsesstøtte fra Landsbyggefonden) og ustøttede lån.

Garantiforpligtelsen for henholdsvis det støttede og ustøttede lån var ved skema B opgjort til henholdsvis 5,912 mio. kr. og 4,141 mio. kr. Der er således, i forhold til skema B, tale om en forhøjelse af garantiforpligtelsen med 0,462 mio. kr. for det nye støttede lån. For støttede lån ydes en kommunal regaranti (for statsgaranterede lån), hvor Landsbyggefonden over for kommunen stiller regaranti for 50 % af beløbet. Der er således tale om en nettogarantiforøgelse på 0,231 mio. kr.

For det ustøttede lån til forbedrings- og renoveringsarbejderne udgør garantien fortsat lånets beløb, hvilket indebærer en kommunal garanti på 4,141 mio. kr., og dermed ikke en forhøjelse i forhold til skema B.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Der søges om en forøgelse af den kommunale garantistille med 0,462 mio. kr. for de støttede arbejder (som følge af nødvendige merudgifter i forbindelse med arbejdet).

Der er tale om en forhøjelse af garantiforpligtelsen med 0,462 mio. kr. for det nye støttede lån. For støttede lån ydes en kommunal regaranti (for statsgaranterede lån), hvor Landsbyggefonden over for kommunen stiller regaranti for 50 % af beløbet. Der er således tale om en nettogarantiforøgelse på 0,231 mio. kr.

Garantistillelsen påvirker kun kommunens likviditet, hvis den kommer til udbetaling. Det fremgår af lånebekendtgørelsens § 3 stk. 2, at almene boliger ikke skal henregnes i kommunens låntagning. Kommunen kan derved stille garanti uden, at det vil påvirke lånerammen. Der er ingen omkostninger for kommunen ved at stille garanti, medmindre boligselskabet ikke kan betale deres forpligtelser.

Resume

Novafos anmoder på vegne af Frederikssund Vand A/S om kommunal lånegaranti for optagelse af lån i KommuneKredit på 55 mio. kr. Lånet skal anvendes til finansiering af projekter, som gennemføres i 2022, men som ikke kan finansieres direkte over taksten.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Frederikssund Vand A/S meddeles kommunegaranti på 55 mio. kr.
2. Der opkræves en garantiprovision på 0,40 pct. af restgælden ultimo året.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 24. august 2022, pkt. 203:

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 tiltrådt.

Sagsfremstilling

Novafos anmoder på vegne af Frederikssund Vand A/S om kommunal lånegaranti for optagelse af lån i KommuneKredit på 55 mio. kr. Lånet skal anvendes til finansiering af projekter, som gennemføres i 2022, men som ikke kan finansieres direkte over taksten.

Lånet skal bl.a. medfinansiere følgende projekter:

• Vandværker: renoveringer af vandværker, nye boringer, strukturanalyser
• Ledninger: udgifter til ledningsrenoveringer, etablering af nye stik, udskiftning af eksisterende stik og ventiler samt planlægningsarbejde
• Udskiftning af vandmåler
• Byggemodninger: etablering af nye ledningsanlæg i forbindelse med de kommunale udbygningsplaner samt nye stik til nybyggeri.

I 2022 etableres der på baggrund af lånegarantien en midlertidig byggekredit i KommuneKredit, der omlægges til endelig lån i 2023, når det endelige investeringsniveau vedrørende 2022 er opgjort.

Lånet hos KommuneKredit forventes i henhold til Novafos' lånepolitik optaget i danske kr. med fast rente.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Garantistillelse til Frederikssund Vand A/S vil ikke påvirke den kommunale låneramme, da forsyningsselskaber har automatisk låneadgang. Frederikssund Kommune hæfter for 214,6 mio. kr. til lån optaget af forsyningsselskaber. Heraf udgør 51,5 mio. kr. lån til Frederikssund Vand A/S.

Når kommunen stiller en garanti for låntagning i et forsyningsselskab, skal der opkræves en provision. Provisionen fastsættes ud fra en individuel vurdering på markedsmæssige vilkår. Det vurderes, at Frederikssund Kommune skal opkræve en årlig løbende garantiprovision på 0,40 % af restgælden ultimo året. Garantiprovisionen forventes at udgøre 0,220 mio. kr. ultimo 2023, men det nøjagtige beløb kendes først, når låneaftalen med KommuneKredit er udarbejdet. Indtægten til garantiprovisionen vil blive indarbejdet i kommunens budget ved førstkommende budgetopfølgning i 2023, efter at aftalen med Kommunekredit er indgået. Den fremadrettede opkrævning vil dernæst indgå som en del af budgetvedtagelsen for 2024.

Resume

Novafos anmoder på vegne af Frederikssund Spildevand A/S om kommunal lånegaranti for optagelse af lån i KommuneKredit på 49,6 mio. kr. Lånet skal anvendes til finansiering af projekter, som gennemføres i 2022, men som ikke kan finansieres direkte over taksten.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Frederikssund Spildevand A/S meddeles kommunegaranti på 49,6 mio. kr.
2. Der opkræves en garantiprovision på 0,40 pct. af restgælden ultimo året.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 24. august 2022, pkt. 204:

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 tiltrådt.

Sagsfremstilling

Novafos anmoder på vegne af Frederikssund Spildevand A/S om kommunal lånegaranti for optagelse af lån i KommuneKredit på 49,6 mio. kr. Lånet skal anvendes til finansiering af projekter, som gennemføres i 2022, men som ikke kan finansieres direkte over taksten.

Lånet skal bl.a. medfinansiere følgende projekter:

• Renseanlæg: renoveringer og planlægning på renseanlæggene
• Ledninger: etablering og renovering
• Pumpestationer: etablering og renovering
• Byggemodning: etablering af hoved- og stikledninger

I 2022 etableres der på baggrund af lånegarantien midlertidig byggekredit i KommuneKredit, der omlægges til endeligt lån i 2023, når det endelige investeringsniveau vedrørende 2022 er opgjort.

Lånet hos KommuneKredit forventes i henhold til Novafos' lånepolitik optaget i danske kr. med fast rente.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Garantistillelse til Frederikssund Spildevand A/S vil ikke påvirke den kommunale låneramme, da forsyningsselskaber har automatisk låneadgang. Frederikssund Kommune hæfter pr. august 2022 for 214,6 mio. kr. til lån optaget af forsyningsselskaber. Heraf udgør 101,6 mio. kr. til Frederikssund Spildevand A/S.

Når kommunen stiller en garanti for låntagning i et forsyningsselskab, skal der opkræves en provision. Provisionen fastsættes ud fra en individuel vurdering på markedsmæssige vilkår. Det vurderes, at Frederikssund Kommune skal opkræve en årlig løbende garantiprovision på 0,40% af restgælden ultimo året. Garantiprovisionen forventes at udgøre 0,198 mio. kr. ultimo 2023, men det nøjagtige beløb kendes først, når låneaftalen med Kommunekredit er udarbejdet. Indtægten til garantiprovisionen vil blive indarbejdet i kommunens budget ved førstkommende budgetopfølgning i 2023, efter at aftalen med Kommunekredit er indgået. Den fremadrettede opkrævning vil dernæst indgå som en del af budgetvedtagelsen for 2024.

Resume

Social- og Ældreministeriet offentliggør hvert år i juni kommunefordelte danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens klagesager vedrørende socialområdet året forinden. Byrådet skal træffe en beslutning om hvorvidt danmarkskortet giver anledning til, at der skal udarbejdes en særskilt handlingsplan for at styrke den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen i Frederikssund Kommune. Sagen behandles sideløbende i Social og sundhed med henblik på viderebehandling i Økonomiudvalget og Byrådet. Sagen forelægges Omsorg og ældre til orientering. I Frederikssund Kommune er omgørelsesprocenten i 2021 for det samlede sociale område faldet med 11 procentpoint, til 34,6 procent, hvilket er knap 3 procentpoint over landsgennemsnittet. På børnehandicapområdet ses en omgørelsesprocent på 47 procent, hvilket er et fald på 34 procentpoint sammenlignet med sidste år, men fortsat 11 procentpoint over landsgennemsnittet. Som led i taskforceforløb fra Ankestyrelsen og Socialstyrelsen arbejdes der i disse år målrettet med korrekt forståelse og anvendelse af regler og lovgivning på både voksenhandicapområdet og det specialiserede børneområde.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, familier og forebyggelse over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Der, i lyset af de allerede iværksatte tiltag om korrekt forståelse og anvendelse af regler og lovgivning, ikke udarbejdes en særskilt handleplan for at styrke den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen på børnehandicapområdet.

Historik

Beslutning fra Børn, familier og forebyggelse, 17. august 2022, pkt. 69:

Afvises.

Udvalget indstiller til Byrådet, at der skal udarbejdes forslag til en fokuseret handleplan på børnehandicapområdet.

Udvalget ønsker i forbindelse med kommende generelle sag om sagsbehandlingstider en vurdering af tidsfrister mv. på børnehandicapområdet.

Høringssvar fra Handicaprådet og Seniorrådet fremgår under feltet "inddragelse".

Beslutning fra Økonomiudvalget, 24. august 2022, pkt. 206:

Indstillingen fra Børn, familie og forebyggelse blev bragt til afstemning.

For stemte: Tina Tving Stauning (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Kirsten Weiland (N), Rasmus Petersen (Ø), Søren Weimann (B), Michael Tøgersen (Løsgænger), Niels Martin Viuff (C) og Anna Poulsen (F).

Imod stemte: Morten Skovgaard (V), John Schmidt Andersen (V) og Inge Messerschmidt (O).

Indstillingen fra Børn, familier og forebyggelse anbefales.

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt.

Sagsfremstilling

Social- og Ældreministeriet offentliggøre hvert år tre kommunefordelte danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens klagesager vedrørende socialområdet. Danmarkskortene over omgørelsesprocenter for 2021 blev offentliggjort i juni 2022.

• Socialområdet, der dækker over alle bestemmelser i serviceloven
• Voksenhandicapområdet, der er afgrænset til Servicelovens §§ 95, 96, 97, 100
• Børnehandicapområdet, der er afgrænset til servicelovens §§ 32, 32a, 36, 39-40, 41, 42-43 og §§ 44-45

De tre danmarkskort kan findes som interaktive kort på Social- og Ældreministeriets hjemmeside: Link til de interaktive danmarkskort. Nedenfor gennemgås omgørelsesprocenterne for det samlede socialområde og for børnehandicapområdet.

Folketinget har i juni 2021 vedtaget et lovforslag, der skærper kravene til kommunalbestyrelsens opfølgning på danmarkskortet. Ændringen betyder, at byrådet skal tage stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en særskilt handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Såfremt byrådet beslutter, at der ikke skal udarbejdes en handlingsplan, skal Ankestyrelsen orienteres herom.

107 sager er behandlet i ankestyrelsen på det samlede sociale område i 2021

Socialområdet dækker over alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen over kommunalbestyrelsens afgørelse, og omfatter det specialiserede børne- og ungeområde, det specialiserede voksenområde og ældreområdet.

Der anvendes tre begreber, når Ankestyrelsen udregner omgørelsesprocenter:

• Stadfæstelse: Styrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer i afgørelsen.
• Hjemvisning: Hvis der for eksempel mangler væsentlige oplysninger i en sag, og styrelsen ikke selv kan indhente dem, sender styrelsen sagen tilbage til myndigheden. Det hedder at hjemvise en sag og betyder, at myndigheden skal genoptage sagen og afgøre den på ny.
• Ændring/Ophævelse: Styrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen og ændrer/ophæver den.

Når en afgørelse hjemvises, ændres eller ophæves kaldes det, at kommunens afgørelse bliver omgjort. Det hedder det, selvom en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at afgørelsen bliver ændret. Omgørelsesprocenten er derfor andelen af sager, der bliver omgjort (hjemvist, ændret eller ophævet) af Ankestyrelsen. Inden for serviceloven forekommer hjemvisninger tre gange så ofte som ændringer/ophævelser.

Omgørelsesprocenten omfatter ikke oplysninger om de sager i kommunerne, som ikke påklages til Ankestyrelsen. Omgørelsesprocenten viser dermed ikke hvor stor en del af det samlede antal sager eller afgørelser i kommunerne som indeholder fejl eller som påklages til Ankestyrelsen. Omgørelsesprocenten kan derfor ikke bruges til at udtale sig om den generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling.

Nedenstående tabel viser en oversigt over omgørelsesprocenter for alle bestemmelserne i serviceloven fordelt på Frederikssund Kommune og landsgennemsnittet i årene 2019-2021.

Som det fremgår, er der i Frederikssund Kommune sket en mindre stigning i det samlede antal realitetsbehandlede sager fra 2020 til 2021. Omgørelsesprocenten er i samme periode faldet med 11 procentpoint. På landsplan er omgørelsesprocenten faldet med knap 4,5 procentpoint fra 2020 til 2021.

Kilde: Ankestyrelsen tal og statistik 12.05.2022 – Alle paragraffer serviceloven

34 sager er behandlet i Ankestyrelsen på børneområdet i 2021

Ankestyrelsen har i 2021 realitetsbehandlet 34 sager (herefter kaldet afgørelser) fra børnehandicapområdet i Frederikssund Kommune. Det vil sige, at der i 2021 er klaget over 34 afgørelser til Ankestyrelsen. De 34 afgørelser vedrører samlet 23 familier.

Jævnfør ovenstående tabel fordeler de 34 behandlede afgørelser sig således:

• 18 afgørelser er blevet stadfæstet af Ankestyrelsen. Det betyder, at Ankestyrelsen har truffet samme afgørelse som kommunen i hele den indsendte sag.

• 14 afgørelser er blevet hjemvist af Ankestyrelsen til kommunen. Det betyder at 14 afgørelser er blevet hjemvist til fornyet vurdering og yderligere oplysning i kommunen, fordi hele eller dele af sagen ikke var tilstrækkeligt oplyste til, at Ankestyrelsen kunne træffe afgørelse. Når en afgørelse hjemvises belyser kommunen afgørelsen yderligere og revurderer afgørelsen. I de sager, hvor kommunen fastholder den oprindelige afgørelse efter genvurderingen, fremsendes afgørelsen på ny til Ankestyrelsen.

• 2 afgørelser er blevet ændret eller ophævet af Ankestyrelsen. Det betyder, at Ankestyrelsen har truffet en anden afgørelse end kommunen.

Omgørelsesprocenten er udregnet på baggrund af de 34 afgørelser, hvoraf 16 afgørelser enten er blevet hjemvist eller ændret/ophævet. Dette svarer til en omgørelsesprocent på 47 procent.

Se bilag for yderligere oplysninger.

Igangværende tiltag i regi af taskforce for at styrke den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen

Høj kvalitet i den juridiske kvalitet i sagsbehandling er et vedvarende og særskilt fokus på alle dele af det sociale område i Frederikssund Kommune. Voksenhandicapområdet og det specialiserede børneområde har henholdsvis gennemført eller er i gang med et længerevarende udviklingsforløb med bistand fra Ankestyrelsen og Socialstyrelsen, som bidrager til en højere kvalitet i sagsbehandlingen, herunder den juridiske kvalitet.

• Det specialiserede børneområde var en del af et forløb med Socialstyrelsens og Ankestyrelsens Taskforce i perioden 2019 - 2021. I forløbet blev der arbejdet målrettet med at sikre lovmedholdelighed, faglig kvalitet og systematik i sagsbehandlingen, og der blev foretaget en lang række ændringer, som medførte en højere juridisk kvalitet i sagsbehandlingen. Med offentliggørelsen af danmarkskortet i 2021 viste det sig dog, at der var en omgørelsesprocent på børnehandicapområdet på 81%. Udover de tiltag, der allerede var iværksat med Taskforceforløbet blev der derfor i 2021 iværksat yderligere tiltag, som skulle styrke sagsbehandlingen, herunder øget faglig udvikling, skærpede strukturer for sagsbehandlingen og faglig ledelse endnu tættere på sagsbehandlingen. Der arbejdes fortsat målrettet med disse tiltag. I første omgang har udviklingen også vist sig positiv, idet omgørelsesprocenten i 2022 lyder på 47% og dermed et fald på 34 procentpoint sammenlignet med sidste år.

• Voksenhandicapområdet får i år 2022-2023 støtte fra Socialstyrelsens og Ankestyrelsens Taskforce til udvikling af den socialfaglige kvalitet i sagsbehandlingen. Der er udarbejdet en udviklingsplan, som i særskilte afsnit beskriver mål og udvikling mhp. en højere juridiske kvalitet i sagsbehandlingen. Udviklingsplanen er godkendt af Taskforcen. Frederikssund kommune har dermed indgået en aftale om at der arbejdes målrettet med de elementer, der fremgår af udviklingsplanen, herunder en struktureret gennemgang af regler og lovgivning, der er specifikke for det specialiserede voksenområde.

På baggrund af de eksisterende tiltag til at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen, anbefaler administrationen, at der ikke iværksættes yderligere handleplaner på baggrund af Danmarkskortet for 2021.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet savner et tal for det samlede antal afgørelser i kommunen.

Handicaprådet har noteret sig, at der på voksenhandicapområdet er en meget høj omgørelsesprocent, idet knap halvdelen af afgørelserne (46,7%) omgøres – hvilket er 12,4 % over landsgennemsnittet. Derudover er der særligt på børnehandicapområdet store udfordringer.

Handicaprådet vurderer, at der på baggrund af de høje omgørelsesprocenter er behov for at styrke kommunens afgørelser ift lovmedholdelighed, faglig kvalitet og systematik i sagsbehandlingen.

Uanset at omgørelsesprocenter ikke fortæller noget om den generelle kvalitet af kommunens sagsbehandling – men alene om rigtigheden af de kommunale afgørelser, så er det Handicaprådets vurdering, at der enten er tale om utilstrækkelig sagsoplysning, eller at afgørelserne ikke er inden for lovens rammer – hvilket er alvorligt nok i sig selv.

Handicaprådet vil gerne udbede sig en redegørelse for substansen i sagerne (ud over en opremsning af, hvilke §§’er i loven de vedrører): er der tale om afgørelser vedr. personlig/praktisk hjælp, botilbud, tabt arbejdsfortjeneste – eller noget helt andet?

Handicaprådet ser frem til resultaterne af den før-efter-måling, som laves ved begyndelsen og afslutningen af Taskforce-forløbet og håber, at forløbet kan bidrage til at sænke fejlprocenterne på handicapområdet i kommunen.

Handicaprådet anbefaler, at der udarbejdes en særskilt handleplan for at styrke den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen.

Seniorrådets høringssvar:

Beslutning om handlingsplan i forbindelse med Ankestyrelsens omgørelsesprocenter på det sociale myndighedsområde

Seniorrådet ser med bekymring på, at så mange sager ændres i Ankestyrelsen.

Samtidig er det glædeligt at se at Ankestyrelsen har sendt en taskforce for at fremme fælles læring hos sagsbehandlerne på baggrund af kommunens klagesager, med henblik på at udvikle den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen.

Økonomi

Center for økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Voksenhandicapområdet 2021 - Uddybning af tallene bag omgørelsesprocenten fra Ankestyrelsen
• Bilag - Uddybning af omgørelsesprocenten på børnehandicapområdet

Resume

Social- og Ældreministeriet offentliggør hvert år i juni kommunefordelte danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens klagesager vedrørende alle bestemmelser i serviceloven. Byrådet skal træffe en beslutning om hvorvidt danmarkskortet giver anledning til, at der skal udarbejdes en særskilt handlingsplan for at styrke den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen i Frederikssund Kommune.

Sagen behandles sideløbende i Børn, familie og forebyggelse med henblik på viderebehandling i Økonomiudvalget og Byrådet. Sagen forelægges Omsorg og ældre til orientering.

I Frederikssund Kommune er omgørelsesprocenten i 2021 for det samlede sociale område faldet med 11 procentpoint, til 34,6 procent, hvilket er knap 3 procentpoint over landsgennemsnittet. På voksenhandicapområdet ses en omgørelsesprocent på 46,7 procent, hvilket er 12,4 procentpoint over landsgennemsnittet. Som led i taskforceforløb fra Ankestyrelsen og Socialstyrelsen arbejdes der i disse år målrettet med korrekt forståelse og anvendelse af regler og lovgivning på både voksenhandicapområdet og det specialiserede børneområde.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social og sundhed over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

• Der, i lyset af de allerede iværksatte tiltag om korrekt forståelse og anvendelse af regler og lovgivning, ikke udarbejdes en særskilt handleplan for at styrke den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen på voksenhandicapområdet.

Historik

Beslutning fra Social og sundhed, 11. august 2022, pkt. 78:

Indstillingen blev bragt til afstemning.

For stemte: Anne Sofie Uhrskov (V), Therese Hejnfelt (C), Jesper Wittenburg (A), Anne-Lise Kuhre (A).

Imod stemte: Maibritt Møller Nielsen (D) med den begrundelse, at Nye Borgerlige ønsker at der laves en mere ambitiøs handleplan, så det sikres at fejlprocenten nedbringes på handicapområdet.

Indstillingen anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 24. august 2022, pkt. 207:

Indstillingen fra Social og Sundhed blev bragt til afstemning.

For stemte: Tina Tving Stauning (A), Anna Poulsen (F), Rasmus Petersen (Ø), Søren Weimann (B), Poul Erik Skov Christensen (A), Niels Martin Viuff (C), Inge Messerschmidt (O), John Schmidt Andersen (V), Morten Skovgaard (V), Michael Tøgersen (V).

Kirsten Weiland (N) undlod at stemme.

Indstillingen fra Social og Sundhed anbefales.

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling blev bragt til afstemning.

For stemte: Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Tina Tving Stauning (A), Søren Weimann (B), Niels Martin Viuff (C), Therese Hejnfelt (C), Anna Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Michael Tøgersen (I), Kirsten Weiland (N), Inge Messerschmidt (O), Anne Sofie Uhrskov (V), Hans Andersen (V), John Schmidt Andersen (V), Jens Jørgensen (V), Morten Skovgaard (V), Rasmus Petersen (Ø)

Imod stemte: Maibritt Møller Nielsen (D) med den begrundelse, at Nye Borgerlige ønsker at der laves en mere ambitiøs handleplan, så det sikres, at fejlprocenten nedbringes på handicapområdet.

Charlotte Drue Aagaard (Løsgænger) undlod at stemme.

Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt.

Sagsfremstilling

Social- og Ældreministeriet offentliggør hvert år tre kommunefordelte danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens klagesager vedrørende socialområdet. Danmarkskortene over omgørelsesprocenter for 2021 blev offentliggjort i juni 2022.

• Socialområdet, der dækker over alle bestemmelser i serviceloven, der kan påklages til Ankestyrelsen
• Voksenhandicapområdet, der er afgrænset til Servicelovens §§ 95, 96, 97, 100
• Børnehandicapområdet, der er afgrænset til servicelovens §§ 32, 32a, 36, 39-40, 41, 42-43 og §§ 44-45

De tre danmarkskort kan findes som interaktive kort på Social- og Ældreministeriets hjemmeside: Link til de interaktive danmarkskort. Nedenfor gennemgås omgørelsesprocenterne for det samlede socialområde og for voksenhandicapområdet.

Social og sundhed blev orienteret om resultaterne af danmarkskortet for voksenhandicapområdet på udvalgsmøde den 2. juni 2022 (sag 60).

Folketinget har i juni 2021 vedtaget et lovforslag, der skærper kravene til kommunalbestyrelsens opfølgning på danmarkskortet. Ændringen betyder, at byrådet skal tage stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en særskilt handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Såfremt byrådet beslutter, at der ikke skal udarbejdes en handlingsplan, skal Ankestyrelsen orienteres herom.

107 sager er behandlet i Ankestyrelsen på det samlede sociale område i 2021

Socialområdet dækker over alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen over kommunalbestyrelsens afgørelse, og omfatter det specialiserede børne- og ungeområde, det specialiserede voksenområde og ældreområdet.

Der anvendes tre begreber, når Ankestyrelsen udregner omgørelsesprocenter:

• Stadfæstelse: Styrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer i afgørelsen.
• Hjemvisning: Hvis der for eksempel mangler væsentlige oplysninger i en sag, og styrelsen ikke selv kan indhente dem, sender styrelsen sagen tilbage til myndigheden. Det hedder at hjemvise en sag og betyder, at myndigheden skal genoptage sagen og afgøre den på ny.
• Ændring/Ophævelse: Styrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen og ændrer/ophæver den.

Når en afgørelse hjemvises, ændres eller ophæves kaldes det, at kommunens afgørelse bliver omgjort. Det hedder det, selvom en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at afgørelsen bliver ændret. Omgørelsesprocenten er derfor andelen af sager, der bliver omgjort (hjemvist, ændret eller ophævet) af Ankestyrelsen. Inden for serviceloven forekommer hjemvisninger tre gange så ofte som ændringer/ophævelser.

Omgørelsesprocenten omfatter ikke oplysninger om de sager i kommunerne, som ikke påklages til Ankestyrelsen. Omgørelsesprocenten viser dermed ikke hvor stor en del af det samlede antal sager eller afgørelser i kommunerne som indeholder fejl eller som påklages til Ankestyrelsen. Omgørelsesprocenten kan derfor ikke bruges til at udtale sig om den generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling.

Nedenstående tabel viser en oversigt over omgørelsesprocenter for alle bestemmelserne i serviceloven fordelt på Frederikssund Kommune og landsgennemsnittet i årene 2019-2021.

Som det fremgår, er der i Frederikssund Kommune sket en mindre stigning i det samlede antal realitetsbehandlede sager fra 2020 til 2021. Omgørelsesprocenten er i samme periode faldet med 11 procentpoint. På landsplan er omgørelsesprocenten faldet med knap 4,5 procentpoint fra 2020 til 2021.

Kilde: Ankestyrelsen tal og statistik 12.05.2022 – Alle paragraffer serviceloven

15 sager er behandlet i Ankestyrelsen på voksenhandicapområdet i 2021

Ankestyrelsen har i 2021 realitetsbehandlet 15 sager fra Frederikssund Kommune inden for servicelovens § 95, 96, 97, 100, hvilket er en nedgang på 4 afgørelser i forhold til 2020. Frederikssund Kommune har pt. i alt 134 aktive sager inden for de fire paragrafområder.

7 sager er hjemvist. Det betyder at omgørelsesprocenten i 2021 for Frederikssund Kommune er 46,7 procent, hvilket ligger over landsgennemsnittet på 34,3 procent.

Kilde: Ankestyrelsen tal og statistik 12.05.2022 – Servicelovens § 95,96,97,100

Jævnfør ovenstående tabel fordeler de 15 behandlede afgørelser i 2021 sig således:

• 8 afgørelser er blevet stadfæstet af Ankestyrelsen. Det betyder, at Ankestyrelsen har truffet samme afgørelse som kommunen i hele den indsendte sag.

• 7 afgørelser er blevet hjemvist af Ankestyrelsen til kommunen. Det betyder, at 7 sager er blevet hjemvist til fornyet vurdering og yderligere oplysning i kommunen, fordi hele eller dele af sagen ikke var tilstrækkeligt oplyste til, at Ankestyrelsen kunne træffe afgørelse.

• 0 afgørelser er blevet ændret eller ophævet af Ankestyrelsen. Det betyder, at der ikke har været nogle dele af sagerne, hvor Ankestyrelsen har truffet en anden afgørelse end kommunen.

Omgørelsesprocenten er udregnet på baggrund af de 15 afgørelser, hvoraf 7 afgørelser er blevet hjemvist. Dette svarer til en omgørelsesprocent på 46,7 procent.

Se vedlagte bilag "Voksenhandicapområdet 2021 - uddybning af tallene bag omgørelsesprocenten fra Ankestyrelsen" for yderligere oplysninger.

Igangværende tiltag i regi af taskforce for at styrke den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen

Høj kvalitet i den juridiske kvalitet i sagsbehandling er et vedvarende og særskilt fokus på alle dele af det sociale område i Frederikssund Kommune. Voksenhandicapområdet og det specialiserede børneområde har henholdsvis gennemført eller er i gang med et længerevarende udviklingsforløb med bistand fra Ankestyrelsen og Socialstyrelsen, som bidrager til en højere kvalitet i sagsbehandlingen, herunder den juridiske kvalitet.

• Voksenhandicapområdet får i år 2022-2023 støtte fra Socialstyrelsens og Ankestyrelsens Taskforce til udvikling af den socialfaglige kvalitet i sagsbehandlingen. Der er udarbejdet en udviklingsplan, som i særskilte afsnit beskriver mål og udvikling mhp. en højere juridiske kvalitet i sagsbehandlingen. Udviklingsplanen er godkendt af Taskforcen. Frederikssund kommune har dermed indgået en aftale om at der arbejdes målrettet med de elementer, der fremgår af udviklingsplanen, herunder en struktureret gennemgang af regler og lovgivning, der er specifikke for det specialiserede voksenområde.

• Det specialiserede børneområde var en del af et forløb med Socialstyrelsens og Ankestyrelsens Taskforce i perioden 2019 - 2021. I forløbet blev der arbejdet målrettet med at sikre lovmedholdelighed, faglig kvalitet og systematik i sagsbehandlingen, og der blev foretaget en lang række ændringer, som medførte en højere juridisk kvalitet i sagsbehandlingen. Med offentliggørelsen af Danmarkskortet i 2021 viste det sig dog, at der var en omgørelsesprocent på børnehandicapområdet på 81%. Udover de tiltag, der allerede var iværksat med Taskforceforløbet blev der derfor i 2021 iværksat yderligere tiltag, som skulle styrke sagsbehandlingen, herunder øget faglig udvikling, skærpede strukturer for sagsbehandlingen og faglig ledelse endnu tættere på sagsbehandlingen. Der arbejdes fortsat målrettet med disse tiltag. I første omgang har udviklingen også vist sig positiv, idet omgørelsesprocenten i 2022 lyder på 47 procent og dermed et fald på 34 procentpoint sammenlignet med sidste år.

På baggrund af de eksisterende tiltag til at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen, anbefaler administrationen, at der ikke iværksættes yderligere handleplaner på baggrund af Danmarkskortet for 2021.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet savner et tal for det samlede antal afgørelser i kommunen.

Handicaprådet har noteret sig, at der på voksenhandicapområdet er en meget høj omgørelsesprocent, idet knap halvdelen af afgørelserne (46,7%) omgøres – hvilket er 12,4 % over landsgennemsnittet. Derudover er der særligt på børnehandicapområdet store udfordringer.

Handicaprådet vurderer, at der på baggrund af de høje omgørelsesprocenter er behov for at styrke kommunens afgørelser ift lovmedholdelighed, faglig kvalitet og systematik i sagsbehandlingen.

Uanset at omgørelsesprocenter ikke fortæller noget om den generelle kvalitet af kommunens sagsbehandling – men alene om rigtigheden af de kommunale afgørelser, så er det Handicaprådets vurdering, at der enten er tale om utilstrækkelig sagsoplysning, eller at afgørelserne ikke er inden for lovens rammer – hvilket er alvorligt nok i sig selv.

Handicaprådet vil gerne udbede sig en redegørelse for substansen i sagerne (ud over en opremsning af, hvilke §§’er i loven de vedrører): er der tale om afgørelser vedr. personlig/praktisk hjælp, botilbud, tabt arbejdsfortjeneste – eller noget helt andet?

Handicaprådet ser frem til resultaterne af den før-efter-måling, som laves ved begyndelsen og afslutningen af Taskforce-forløbet og håber, at forløbet kan bidrage til at sænke fejlprocenterne på handicapområdet i kommunen.

Handicaprådet anbefaler, at der udarbejdes en særskilt handleplan for at styrke den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen.

Seniorrrådets høringssvar:

Beslutning om handlingsplan i forbindelse med Ankestyrelsens omgørelsesprocenter på det sociale myndighedsområde

Seniorrådet ser med bekymring på, at så mange sager ændres i Ankestyrelsen.

Samtidig er det glædeligt at se at Ankestyrelsen har sendt en taskforce for at fremme fælles læring hos sagsbehandlerne på baggrund af kommunens klagesager, med henblik på at udvikle den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen.

Økonomi

Orientering om Social- og Ældreministeriets Danmarkskort 2021 over omgjorte sager i Ankestyrelsen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag - Voksenhandicapområdet 2021 - Uddybning af tallene bag omgørelsesprocenterne
• Bilag - Uddybning af omgørelsesprocenten på børnehandicapområdet

Resume

Frederikssund Kommunes folkeoplysningspolitik revideres i det første år af Folkeoplysningsudvalgets valgperiode. Folkeoplysningsudvalget drøftede folkeoplysningspolitikkens revision den 26. april 2022. Udvalget besluttede at oversende den gældende folkeoplysningspolitik til godkendelse i byrådet. Der er således ingen ændringer til folkeoplysningspolitiken.

Indstilling

Folkeoplysningsudvalget indstiller, at Unge, fritid og idræt over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Folkeoplysningspolitikken 2022 godkendes.

Historik

Beslutning fra Unge, fritid og idræt, 9. august 2022, pkt. 95:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 24. august 2022, pkt. 208:

Anbefales, idet det bemærkes, at foreningslivet er hørt gennem Folkeoplysningsudvalget, hvor de fire samråd for kultur, aftenskoler, spejder og idræt er repræsenteret.

Fraværende:

Anna Poulsen (F)

Poul Erik Skov Christensen (A)

Beslutning

Tiltrådt.

Sagsfremstilling

Folkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder. Folkeoplysningsudvalget kan udarbejde handleplaner som understøtter indsatsområderne.

Folkeoplysningspolitikken revideres i det første år af Folkeoplysningsudvalget valgperiode og er gældende for valgperioden. Byrådet kan dog til enhver tid tage folkeoplysningspolitikken op til behandling.

Folkeoplysningsudvalget havde Folkeoplysningspolitikken til revision den 26. april 2022, hvor udvalget besluttet at den gældende Folkeoplysningspolitik skal fortsætte uændret. Der er således ingen ændringer til folkeoplysningspolitiken.

Den gældende Folkeoplysningspolitik 2019-2022 blev godkendt af Byrådet den 26. juni 2019.

Bilag:

• Folkeoplysningspolitikken 2022
• Retningslinjer for tilskud til voksenundervisning
• Retningslinjer for tilskud til frivillige folkeoplysende foreninger
• Retningslinjer for lokaletilskud
• Lokalefordelingsregler
• Styrelsesvedtægt for Frederikssund Kommunes Folkeoplysningsudvalg.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Folkeoplysningspolitik 2022
• gaeldende-styrelsesvedtaegt-for-folkeoplysningsudvalget-2011
• retningslinjer-for-tilskud-til-voksenundervisning-oktober-2018
• retningslinjer-for-tilskud-til-frivillige-folkeoplysende-foreninger-maj-2019 (1)
• retningslinjer-for-lokaletilskud-2019
• lokalefordelingsregler

Resume

Det fremgår af økonomiaftalen for 2023, at alle 98 kommuner skal have mulighed for at indgå en velfærdsaftale med regeringen og dermed blive frisat fra lovgivningen på ét velfærdsområde. I denne sag beskrives proces, muligheder og krav med henblik på Byrådets beslutning om ansøgning. Frisættelsen skal forberedes i efteråret 2022 og implementeres i 2023-26.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Job, erhverv og kultur over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Beslutte at ansøge regeringen om frisættelse gennem velfærdsaftale på beskæftigelsesområdet.

Administrationen indstiller endvidere, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

2. Beslutte at ansøge regeringen om frisættelse gennem velfærdsaftale på enten dagtilbuds-, skole-, eller ældreområdet, forudsat at ansøgningen på beskæftigelsesområdet ikke imødekommes. Sagen drøftes i de relevante fagudvalg i september måned med henblik på, at Byrådet på mødet den 28. september 2022 kan træffe endelig beslutning om prioriteringen af de tre områder.

Historik

Beslutning fra Job, erhverv og kultur, 22. august 2022, pkt. 110:

Indstillingspunkt 1: Anbefales.

Fraværende:

Jørgen Bech (V)

Beslutning fra Økonomiudvalget, 24. august 2022, pkt. 209:

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Fraværende:

Anna Poulsen (F)

Poul Erik Skov Christensen (A)

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2 tiltrådt.

Sagsfremstilling

Baggrund

Et bredt flertal i Folketinget er enige om, at der er brug for mere frihed, tillid, faglighed og sund fornuft samt mere plads til, at fagligt kompetente medarbejdere kan lave lokale løsninger tæt på borgeren. Borgerne skal opleve, at kvaliteten af velfærden løftes.

Skiftende regeringer har gennem årene arbejdet for at nedbringe mængden af bureaukrati i den offentlige sektor med henblik på at skabe bedre velfærd for borgerne. På trods af forskellige initiativer er ambitionerne dog ikke blevet indfriet, og mængden af reguleringer er tværtimod tiltaget over tid.

Med mulighed for frisættelse gennem velfærdsaftaler vendes processen så at sige ”på hovedet”, så udgangspunktet er så få regler som muligt – såkaldte ”hegnspæle”. Velfærdsaftaler bygger på en antagelse om, at det er muligt at få velfærd af højere kvalitet med lokale løsninger tæt på borgerne. Det er medarbejderne og lederne på de kommunale arbejdspladser, som får friheden – under hensyn til, at det fortsat er Byrådet, som har det lokale ansvar for økonomi og velfærd. Det politiske niveau sætter dermed retning for velfærden, mens opgaven med at skabe bedre kvalitet i den velfærd, som borgerne modtager, gives fri til medarbejdere og ledere.

Det er en omfattende forandringsproces at gennemgå og nytænke et helt velfærdsområde. Det kræver energi og engagement blandt politikere, ledere og medarbejdere, og det forudsætter god ledelse lokalt – ikke mindst på den enkelte arbejdsplads - at blive sat fri. Det er derfor væsentligt ikke at betragte frisættelsen som ”et projekt”, men som en udviklingsretning og en ny måde at udvikle både velfærd og attraktive arbejdspladser på - helt i tråd med intentionerne bag ”Sammen om Frederikssund”.

Syv kommuner har allerede indgået velfærdsaftaler og er blevet sat fri af alle statslige regler på enten dagtilbuds-, folkeskole- eller ældreområdet med undtagelse af få udvalgte hegnspæle. De syv kommuner har samtidigt forpligtiget sig til at gøre op med unødige lokale regler og krav.

Med udbredelse af velfærdsaftaler til alle landets kommuner ønsker Folketingets aftalepartier at bygge videre på de gode erfaringer, der allerede er gjort, med henblik på i endnu højere grad at udnytte det store potentiale, som findes i den offentlige sektor.

Frisættelse fra regler indenfor det enkelte fagområde skal bidrage til at skabe bedre løsninger for borgerne. Den frigjorte tid ved frisættelsen skal endvidere give medarbejderne tid og nærvær sammen med borgerne, ligesom det er målet, at den faglige frihed skal veksle sig til højere motivation og arbejdsglæde. Det er derfor også en fælles ambition, at velfærdsaftalerne bidrager til at imødekomme arbejdskrafts- og rekrutteringsudfordringer på de store velfærdsområder.

Ligesom i de eksisterende velfærdsaftaler frisættes hver kommune på ét område, nemlig dagtilbuds-, folkeskole- eller ældreområdet. Der igangsættes endvidere forsøg med velfærdsaftaler på beskæftigelsesområdet i fire udvalgte kommuner. Kommunerne vil efter prioriteret ansøgning blive fordelt nogenlunde ligeligt på tværs af de forskellige fagområder. Derudover skal der i videst muligt omfang være en spredning i forhold til geografi, kommunestørrelse og socioøkonomiske forhold på hvert af velfærdsområderne.

Frisættelse indenfor et område indebærer, at statslige regler der regulerer det pågældende område, sættes ud af kraft - men området skal fortsat efterleve f.eks. forvaltningsloven, regler om datasikkerhed, overenskomster og ansættelsesretlige regler. Samtidigt forpligtes kommunen til at gøre op med unødige lokale regler og krav på det pågældende område.

KL og regeringen er enige om, at erfaringerne fra velfærdsaftalerne skal give inspiration til indretningen af fremtidens velfærdssamfund på de omfattede velfærdsområder.

Beskæftigelsesområdet

Beskæftigelsesområdet er et centralt velfærdsområde, kendetegnet ved omfangsrig regulering og komplekse procesregler.

Kommunerne blev allerede i juni 2022 bedt om at indsende en foreløbig interessetilkendegivelse for frisættelse på dette område senest 8. august 2022. Halvdelen t af landets kommuner – helt præcis 49 – havde ved fristens udløb meddelt KL, at de ønsker at blive en af de fire velfærdskommuner på beskæftigelsesområdet.

Frederikssund Kommune har, jf. aftale i gruppeformandskredsen, orientering på Byrådets møde den 22. juni 2022 og med forbehold for Byrådets godkendelse indsendt foreløbig interessetilkendegivelse i forhold til frisættelse på beskæftigelsesområdet. Dette med afsæt i blandt andet gode erfaringer med og resultater af deltagelse i tidligere frikommuneforsøg 2016-20, samt ud fra et ønske om at kunne tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen mere fleksibelt, tværgående og individuelt og dermed skabe bedre resultater for og med borgerne.

Hvis kommunen bliver frisat på beskæftigelsesområdet, er det ikke muligt at ansøge om frisættelse på andre velfærdsområder.

Der forventes svar vedr. mulig frisættelse på beskæftigelsesområdet ultimo august.

Overblik over beslutninger og tidsforløb

Historik:

• Oktober 2020: Statsministeren annoncerer i sin åbningstale til Folketinget, at 7 kommuner frisættes på dagtilbuds-, folkeskole- eller ældreområdet
• December 2020: Velfærdsaftaler indgået mellem regeringen og de 7 kommuner
• Januar 2022: Statsministeren annoncerer i nytårstalen, at alle kommuner får mulighed for frisættelse på ét velfærdsområde
• Forår 2022: Hegnspæle for de udvidede velfærdsaftaler forhandles med partierne på Christiansborg
• Juni 2022: Økonomiaftale mellem KL og regeringen. Fastlægger bl.a., at 4 kommuner kan frisættes på beskæftigelsesområdet.
• 3. juli 2022: Administrationen sender en foreløbige interessetilkendegivelse om frisættelse på beskæftigelsesområdet til KL.

Aktuelt:

• 22. august 2022: Ekstraordinært møde i Job, erhverv og kultur, hvor udvalget skal tage endelig stilling til en anbefaling om at ansøge om frisættelse på beskæftigelsesområdet.
• Ultimo august: Økonomiudvalget og Byrådet skal på deres ordinære møder tage endelig stilling til ansøgning om frisættelse på beskæftigelsesområdet, samt principielt godkende, at kommunen ansøger regeringen om frisættelse gennem velfærdsaftale på enten dagtilbuds-, skole-, eller ældreområdet, forudsat at ansøgningen på beskæftigelsesområdet ikke imødekommes.
• September måned: Børn, familie og forebyggelse (dagtilbud), Skole, klub og SFO (folkeskole) Unge, fritid og idræt (10.klasse som en del af skoleområdet ) samt Omsorg og ældre (ældreområdet) har en indledende drøftelse om formålet med frisættelse indenfor de tre områder, mulige lokale "Hegnspæle", ligesom en prioritering af de tre områder drøftes. Sagen godkendes endeligt i Økonomiudvalget (21. september) og Byrådet (28. september).
• 30. september 2022: Frist for ansøgning om frisættelse gennem velfærdsaftale.

Fremadrettet:

• Primo 2023: Velfærdsaftaler indgås mellem regeringen og deltagende kommuner
• 2023-2026: Implementering af velfærdsaftale.

Evt. igangsættelse af proces for vedr. afbureaukratisering af ikke-lovpligtige opgaver i kommunen, jf. opfølgning på Økonomiudvalgets beslutning den 19. april 2022.

Økonomiudvalget har på baggrund af en anmodningssag den 19. april 2022 besluttet, at der skal forelægges en sag om en eventuel igangsættelse af en proces for afbureaukratisering af ikke-lovpligtige opgaver i kommunen for at frigøre tid til kerneopgaven. Denne sag vil blive forelagt på møde i Økonomiudvalget, når det er afklaret, på hvilket område Frederikssund Kommune bliver frisat på.

Inddragelse

Når det er afklaret, på hvilket område Frederikssund Kommune bliver frisat på, vil der ske en bred inddragelse af interessenter i den videre proces. Bl.a. kan nævnes råd og nævn, MED-organisationen, de faglige organisationer, øvrige samarbejdspartnere m.m.

Økonomi

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Resume

Byrådet har modtaget en anmodning om optagelse af sag på Byrådets dagsorden: Skal Frederikssund Kommune have en ukrainsk venskabsby? Byrådet besluttede på mødet den 27. april at oversende sagen til Job, erhverv og kultur.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Job, erhverv og kultur over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Der på nuværende grundlag ikke tages et kommunalt initiativ til et venskabsbysamarbejde.

Historik

Beslutning fra Job, erhverv og kultur, 9. august 2022, pkt. 102:

Anbefales. Udvalget ønsker at gennemføre det tidligere planlagte møde med lokale interessenter om samarbejde med venskabsbyer.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 24. august 2022, pkt. 210:

Indstillingen fra Job, erhverv og kultur blev bragt til afstemning.

For indstillingen stemte: John Schmidt Andersen (V), Morten Skovgaard (V), Niels Martin Viuff (C), Søren Weimann (B), Rasmus Petersen (Ø), Tina Tving Stauning (A), Kirsten Weiland (N) og Michael Tøgersen (Løsgænger).

Imod indstillingen stemte: Inge Messerschmidt (O) med den begrundelse, at Dansk Folkeparti ønsker at vise sympati med Ukraine gennem en venskabsby.

Indstillingen fra Job, erhverv og kultur anbefales.

Fraværende:

Anna Poulsen (F)

Poul Erik Skov Christensen (A)

Beslutning

Inge Messerschmidt (O) stillede et supplerende forslag om, at mulighederne for et evt. samarbejde omkring en venskabsby i Ukraine også drøftes i forbindelse med det anbefalede møde med lokale interessenter om samarbejde med venskabsbyer

Økonomiudvalgets indstilling inkl. det supplerende forslag fra Inge Messerschmidt (O) blev bragt til afstemning.

For stemte: Søren Weimann (B), Niels Martin Viuff (C), Therese Hejnfelt (C), Michael Tøgersen (I), Charlotte Drue Aagaard (Løsgænger), Kirsten Weiland (N), Inge Messerschmidt (O), Anne Sofie Uhrskov (V), Hans Andersen (V), John Schmidt Andersen (V), Jens Jørgensen (V), Morten Skovgaard (V)

Imod stemte: Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Tina Tving Stauning (A), Maibritt Møller Nielsen (D), Anna Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Rasmus Petersen (Ø).

Økonomiudvalgets indstilling inkl. det supplerende forslag fra Inge Messerschmidt (O) tiltrådt.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune har venskabsbyer i flere forskellige lande. Venskabsbysamarbejdet er en videreførelse af det venskabsbysamarbejde de fire tidligere kommuner have før kommunesammenlægningen. Formålet er at formidle viden på tværs af landegrænser f.eks. i form af:

• Politisk og administrativ udveksling igennem kontinuerlige, tematiserede møder (som det er tilfældet med de nordiske byer)
• Udveksling af børn og unge via skoler og institutioner
• Kulturel udveksling via foreninger som for eksempel Vikingespillet, Foreningen Norden eller i en bredere perspektiv Europafestivalen

Frederikssund Kommune indgår i et struktureret nordisk samarbejde med byerne Kumla i Sverige, Aurskog-Høland i Norge og Sibbo i Finland. Hver kommune er vært to år i træk med henholdsvis administrationen og Forening Norden som vært.

Der har tidligere været afsat 50.000 kr. årligt til understøttelse af venskabssamarbejdet. Økonomien hertil bortfaldt som en besparelse med budget 2017. Den på daværende tidspunkt afsatte økonomi gav kommunens institutioner og foreninger mulighed for at søge midler til projekter og udveksling på tværs af venskabskommunerne. Herudover dækkede budgettet udgifter til besøg i de kommuner, der indgår i det nordiske samarbejde, og til afholdelse af udgifter når Frederikssund Kommune er vært ved venskabsbytræffene. Der er dermed ikke afsat budget til kommende værtskaber.

Uddybende statusnotat om Frederikssund Kommunes venskabsbysamarbejde er vedlagt sagen som bilag.

Administrationen er ikke på nuværende tidspunkt bekendt med særlige relationer mellem Frederikssund Kommune og/eller et udvalgt lokalområde eller bysamfund i Ukraine, der vil være relevant i forhold til etablering af en kommunalt initieret og drevet venskabsbyrelation. Administrationen vil derfor anbefale, at der for nærværende ikke arbejdes på, at indgås en venskabsbyaftale i Ukraine.

Mange venskabsbysamarbejder er opstået og udviklet gennem frivillige venskabsby foreninger. Et eksempel på dette er det nordiske samarbejder, som er opstået og udviklet gennem foreningen Norden. Hvis der i Frederikssund Kommune opnås erfaringer med venskabsbysamarbejde med et lokalområde i Ukraine vil administrationen anbefaler, at disse erfaringer indgår i en vurdering om der skal etableres kontakter på det kommunale plan.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant, da der på nuværende tidspunkt ikke er foreninger i Frederikssund Kommune med venskabsby relationer til Ukraine.

Økonomi

Der var tidligere et budget til venskabsbysamarbejder. Budgettet blev dog nedlagt fra budget 2017. Såfremt det besluttes at genindføre venskabsbysamarbejder, skal det finansieres inden for udvalgets nuværende budget.

Bilag

• Notat om Venskabsby samarbejdet juni 2022

Resume

Den 6. juli 2020 rejste Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde med Frederikssund Kommune et fredningsforslag om fredning af Jægerspris skyde- og øvelsesterræn. På den baggrund er der kommet tre høringssvar, som Fredningsnævnet har bedt kommunen om at forholde sig til.

Høringssvarene kommer fra Miljøstyrelsen, Forsvarsministeriet og Kong Frederik den Syvende Stiftelse paa Jægerspris. Høringssvarene går på jagtforbud og fredningsafgrænsning.

Klima, natur og energi skal i denne sag tage stilling til om jagtforbud i fredningsforslag ønskes fastholdt og om fredningsafgrænsning ønskes ændret.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, Natur og Energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Frederikssund Kommune anbefaler Fredningsnævnet at tage bestemmelsen om jagtforbud ud af fredningsforslaget.
2. Frederikssund Kommune anbefaler Fredningsnævnet at fastholde den fastslåede fredningsafgrænsning.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 16. august 2022, pkt. 81:

Indstillingspunkt 1 blev bragt til afstemning.

For stemte: Søren Andreasen Weimann (B), Hans Andersen (V) og Jørgen Bech (V).

Imod stemte: Jesper Wittenburg (A) og Ole Frimann Hansen (F).

Indstillingspunkt 1 anbefales.

Indstillingspunkt 2 anbefales.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A) og John Schmidt Andersen (V).

Beslutning fra Økonomiudvalget, 24. august 2022, pkt. 211:

Indstillingspunkt 1 blev bragt til afstemning.

For stemte: John Schmidt Andersen (V), Morten Skovgaard (V), Niels Martin Viuff (C), Inge Messerschmidt (O), Michael Tøgersen (Løsgænger) og Søren Weimann (B).

Imod stemte: Rasmus Petersen (Ø) og Tina Tving Stauning (A).

Kirsten Weiland (N) undlod at stemme.

Indstillingspunkt 1 anbefales.

Indstillingspunkt 2 anbefales.

Fraværende:

Anna Poulsen (F)

Poul Erik Skov Christensen (A)

Beslutning

Indstillingspunkt 1 blev bragt til afstemning.

For indstillingspunkt 1 stemte: Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Søren Weimann (B), Niels Martin Viuff (C), Therese Hejnfelt (C), Maibritt Møller Nielsen (D), Michael Tøgersen (I), Charlotte Drue Aagaard (Løsgænger), Inge Messerschmidt (O), Anne Sofie Uhrskov (V), Hans Andersen (V), John Schmidt Andersen (V), Jens Jørgensen (V), Morten Skovgaard (V)

Imod indstillingspunkt 1 stemte: Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Tina Tving Stauning (A), Anna Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Rasmus Petersen (Ø)

Susanne Bettina Jørgensen (A) og Kirsten Weiland (N) undlod at stemme.

Indstillingspunkt 1 tiltrådt.

Indstillingspunkt 2 blev bragt til afstemning.

For indstillingspunkt 2 stemte: Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Tina Tving Stauning (A), Søren Weimann (B), Niels Martin Viuff (C), Therese Hejnfelt (C), Anna Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Michael Tøgersen (I), Charlotte Drue Aagaard (Løsgænger), Inge Messerschmidt (O), Anne Sofie Uhrskov (V), Hans Andersen (V), John Schmidt Andersen (V), Jens Jørgensen (V), Morten Skovgaard (V), Rasmus Petersen (Ø)

Maibritt Møller Nielsen (D) og Kirsten Weiland (N) undlod at stemme.

Indstillingspunkt 2 tiltrådt.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede 27. maj 2020 at være medrejser af fredningsforslag af Jægerspris Skydeterræn sammen med Danmarks Naturfredningsforening. Formålet med fredningen vil være at sikre området mod fremtidig udvikling som by- eller sommerhusområde, anlæg af veje og andre permanente anlæg. Derudover vil formålet være at bevare landskabelige, naturmæssige, kulturhistoriske og rekreative værdier.

Fredningen vil ikke hindre Forsvarets aktiviteter, men fredningen indeholder en såkaldt sovende bestemmelse, som først aktiveres den dag Forsvaret forlader området.

Den 6. juli 2020 rejste Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde med Frederikssund Kommune et fredningsforslag om fredning af Jægerspris skyde- og øvelsesterræn. Fredningsforslag og fredningsafgrænsning er vedlagt som bilag.

Fredningsnævnet har haft en offentlig høring, og i den forbindelse er der kommet tre høringssvar. Høringssvarene kommer fra Miljøstyrelsen, Forsvarsministeriet og Kong Frederik den Syvende Stiftelse paa Jægerspris. Høringssvarene går på jagtforbud og fredningsafgrænsning. Høringssvarene er vedlagt som bilag.

Fredningsnævnet har den 15. maj 2022 bedt kommunen om at forholde sig til høringssvarene inden Fredningsnævnet træffer endelig afgørelse om fredning.

Høringssvar og administrationens bemærkninger

Jagt

Kong Frederik Den Syvendes Stiftelse Paa Jægerspris og Miljøstyrelsen mener, at jagten i området bør reguleres af jagt- og vildtforvaltningsloven, da der ikke ses belæg for et forbud. Kong Frederik Den Syvendes Stiftelse Paa Jægerspris mener bl.a. at kron- og dåvildt bør reguleres, da de forvolder skade på deres skovområde.

Danmarks Naturfredningsforening lægger op til at jagtforbud træder i kraft den dag Forsvaret måtte forlade området. Da området ligger så tæt på sommerhusområder og det kan forventes at blive et intensivt brugt naturområde, lægges der op til et jagtforbud.

Det er administrationens vurdering, at regulering af vildt efter jagt- og forvaltningsloven fortsat vil kunne opfylde formålet i fredningen. I fredningsforslaget er der indsat en bestemmelse om, at der ikke må foretages opdræt, udsætning eller fodring af vildt. Administrationen vurderer, at denne bestemmelse er med til at begrænse jagtinteresser i området.

Afgrænsning

Forsvarsministeriet mener, at fredningsafgrænsningen skal afspejle terrænets naturværdi på fredningstidspunktet. De mener derfor, at det kun er området vest for Kulhusvej, hvor området udgør en naturlig geografisk afgrænsning i terrænet, der skal være omfattet af fredningen.

Det er administrationens opfattelse, at ved at fastholde afgrænsningen skabes der en større sammenhæng mellem de to Natura 2000-områder, Natura 2000-område nr. 235, Jægerspris Skydeterræn i øst og Natura 2000-område nr. 136 Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov i vest, da fredningen forbinder de to områder med hinanden. Der er fundet Bilag IV arter (padder) i flere af søerne. Særligt kan nævnes løgfrø i en af søerne i den nordlige del øst for Kulhusvej. Der er desuden markfirben og god naturværdi på Brandbjerg. Det er derfor administrationens opfattelse, at der er stor naturværdi i at beholde fastholde den foreslåede afgrænsning af fredningsområdet.

Handlemuligheder

Frederikssund Kommune har mulighed for at komme med bemærkninger til høringssvarene. Bemærkningerne skal sendes til Fredningsnævnet. Det er Fredningsnævnet, der beslutter om høringssvarene giver anledning til ændring i fredningsforslaget. Det er også Fredningsnævnet, der beslutter om fredning skal gennemføres.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Fredningsforslag for Jægerspris skyde- og øvelsesterræn (4)
• Fredningskort_Jægerspris_16092019
• Høringssvar

Resume

Kommunalbestyrelsen har myndighedsansvaret for afgørelser, der træffes om kommunens anliggender og overfor kommunens borgere. Delegation kan besluttes medmindre det af lovgivningen fremgår, at der er forbud mod delegation. Med denne sag fremlægges forslag til delegationsplan for udvalgene Plan og teknik samt Klima, natur og energi og der træffes beslutning om delegationsbeføjelser indenfor udvalgenes ansvarsområder.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik samt Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Vedlagte forslag til delegationsplan (bilag 1) godkendes.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 7. juni 2022, pkt. 109:

Anbefales.

Beslutning fra Klima, natur og energi, 16. august 2022, pkt. 79:

Anbefales. Delegationsplanen ønskes evalueret midtvejs i byrådsperioden.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A) og John Schmidt Andersen (V).

Beslutning fra Økonomiudvalget, 24. august 2022, pkt. 212:

Indstillingerne fra Plan og teknik samt Klima, natur og energi anbefales, dog med den tilføjelse, at alt køb og salg af kommunale arealer og fast ejendom skal forelægges Økonomiudvalget.

Fraværende:

Anna Poulsen (F)

Poul Erik Skov Christensen (A)

Beslutning

Økonomiudvalget indstilling blev bragt til afstemning.

For stemte: Tina Tving Stauning (A), Anna Poulsen (F), Anne Sofie Uhrskov (V), Anne-Lise Kuhre (A), Charlotte Drue Aagaard (Løsgænger), Hans Andersen (V), Inge Messerschmidt (O), Jesper Wittenburg (A), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Bech (V), Kenneth Jensen (A), Kirsten Weiland (N), Lars Jepsen (A), Michael Tøgersen (I), Morten Skovgaard (V), Niels Martin Viuff (C), Ole Frimann Hansen (F), Poul Erik Skov Christensen (A), Rasmus Petersen (Ø), Susanne Bettina Jørgensen (A), Søren Weimann (B), Therese Hejnfelt (C).

Maibritt Møller Nielsen (D) undlod at stemme.

Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt.

Sagsfremstilling

Administrationen har udarbejdet et forslag til en ny delegationsplan for det tekniske område (bilag 1) på baggrund af den styrelsesvedtægt for Frederikssund Kommune, der trådte i kraft d. 1. januar 2022.

Forslaget tager afsæt i den godkendte delegationsplan fra den forrige byrådsperiode tilpasset den nye udvalgsstruktur. (Planen blev godkendt i Plan- og Miljøudvalget d. 6. marts 2018 og i Teknisk Udvalg d. 7. marts 2018, hvorefter der blev indarbejdet tilføjelser hhv. d. 23. august 2018 og d. 27. november 2019. Byrådet tiltrådte delegationsplanen d. 27. nov. 2019, pkt. 229).

Administrationen har endvidere evalueret på delegationsbeføjelserne i den forgangne byrådsperiode og har på den baggrund indarbejdet forslag til justeringer i planen.

Delegationsplanen dækker udvalgene Plan og teknik samt Klima, natur og energi.

Kommunalbestyrelsen har myndighedsansvaret for afgørelser, der træffes om kommunens anliggender og overfor kommunens borgere. En del af dette ansvar er delegeret til de forskellige udvalg og administrationen. Kommunalbestyrelsens udvalg og deres kompetenceområder fremgår af kommunens styrelsesvedtægt.

Denne delegationsplan giver et overblik over hvilke udvalg, der har kompetencen til henholdsvis at indstille (I), hvem som orienteres (O), og hvem som træffer afgørelse i de konkrete sager (B). Det er ikke en udtømmende oplistning af kommunalbestyrelsens opgaver på det tekniske område.

Delegation kan besluttes medmindre det af lovgivningen fremgår, at der er forbud mod delegation. Det er eksempelvis et lovkrav, at sager om kommunens budget og årsregnskab, bevillingssager, visse takstsager og sager om lån, garantier og ekspropriation skal behandles i byrådet.

Delegation af sager er foretaget ud fra en afvejning af det politiske råderum. Hvor lovgivningen skaber et meget lille råderum for at foretage et politisk skøn, er beslutningskompetencen som oftest uddelegeret til administrationen– og omvendt hvor beslutningskompetencen er stor – vil beslutningerne typisk blive foretaget af Byrådet, medmindre der foreligger politisk godkendte administrationsgrundlag for den enkelte sagstype. Faktisk forvaltning/konkret udmøntning er ikke medtaget i planen.

Følgende principper gælder for delegationsplanen i Frederikssund Kommune:

• Delegation skal sikre borgere og virksomheder en hurtig og smidig sagsbehandling.
• Delegation skal sikre borgernes retssikkerhed gennem ensartethed og gennemsigtighed i beslutningsprocessen.
• Delegation skal sikre de politiske udvalg både tid og mulighed for at beskæftige sig med sager med et politisk indhold.
• Delegation skal sikre, at vi fastlægger principper frem for fremstilling af enkeltsager.
• Sager af vidtrækkende betydning for kommunen eller hvor særlige grunde i øvrigt taler for det, skal altid forelægges Byrådet.

Uagtet delegation vil administrationen som led i den daglige forvaltning vurdere, om særlige spørgsmål, der kan have politisk interesse, bør forelægges det politiske niveau til afgørelse eller til orientering. Det kan være sager, som vurderes at være særligt politiske eller principielle, f.eks. fordi der er tale om en ny sagstype, og afgørelsen derfor kan danne præcedens eller det kan være afgørelser, der er udtryk for en ændret praksis på et kendt sagsområde.

Sagen er bilagt med forslag til delegationsplan gældende fra 2022 (bilag 1) samt forslag til delegationsplan gældende fra 2022, hvor ændringer ift. den tidligere godkendte delegationsplan er farvemarkeret og kommenteret (bilag 2).

Administrationen anbefaler, at forslag til delegationsplan gældende fra 2022 (bilag 1) godkendes.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Forslag til ny delegationsplan - gældende fra 2022
• Bilag 2 Forslag med ændringer markeret

Resume

Byrådet skal med denne sag godkende et forslag til Kommuneplantillæg 005 og Lokalplansforslag 145 for nye boliger i det sydlige Vinge og at planerne sendes i offentlig høring i 8 uger. Planerne skal muliggøre opførelse af etageboliger og rækkehuse. Endvidere skal Byrådet godkende et udkast til en udbygningsaftale, hvor ansøger har tilbudt at medfinansiere en del af områdets infrastruktur.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende forslag til kommuneplantillæg 005 og lokalplansforslag 145 for boliger i det sydlige Vinge og sende det i 8 ugers offentlig høring.
2. Godkende et udkast til en udbygningsaftale, hvor ansøger medfinansierer en del af områdets nødvendige infrastruktur.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 10. august 2022, pkt. 139:

Anbefales, idet redegørelsen suppleres med mulighed for tilkobling til den planlagte kollektive varmeforsyning.

Fraværende: Anne-Lise Kuhre (A).

Beslutning fra Økonomiudvalget, 24. august 2022, pkt. 213:

Indstillingen fra Plan og teknik anbefales.

Fraværende:

Anna Poulsen (F)

Poul Erik Skov Christensen (A)

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt.

Sagsfremstilling

Planlægning af boliger i den sydlige del af Vinge er en del af en etapedelt plan, der i sin endelige form vil omfatte store dele af arealerne mellem Fællesmagasinet og St. Rørbæk. Projektet er også en del af Byrådets 8-punktsplan fra 2019 for udvikling af Vinge, hvor ønsket bl.a. er at planlægge for 75-100 boliger syd for Fællesmagasinet. Lokalplanen sætter rammen for denne udvikling. Den foreslåede bebyggelse vil udelukkende blive placeret på privatejede arealer.

Byrådet vedtog den 25. november 2020 at igangsætte udarbejdelse af et kommuneplantillæg med forhøring og en lokalplan for boligprojektet. Projektet omfatter et grundareal på 14.200 m², der ligger placeret syd for Fællesmagasinet og nord for St. Rørbæk. Ansøger har revideret projektet i forhold til det oprindelige, men projektet ligger stadig indenfor de rammer, der blev fastlagt for bebyggelsen i forbindelse med igangsættelse af lokalplanarbejdet. Den primære ændring er, at projektet kommer til at indeholde en afdeling af Bovieran, som svarer til det, der er opført på Frikvarteret 2 i Frederikssund. Bovieran er et andelsboligfællesskab for seniorer. I dette tilfælde rummer bebyggelsen 60 lejligheder. På den resterende del af arealet planlægges for opførelse af rækkehuse. Rækkehusene vil blive opført i 2 etager og Bovieran i 3 etager. Bebyggelsesprocenten er fastsat til 70, hvilket svarer til et byggeri på 9.940 m^2..

Kommuneplan

Området er i henhold til kommuneplan 2021-2033 beliggende indenfor et rækkefølgebelagt areal, hvor byudviklingen først ville blive frigivet i anden halvdel af kommuneplanperioden, dvs. 2027 - 2033. En afvigelse fra rækkefølgeplanen, der er en del af kommuneplanens hovedstruktur, kræver et kommuneplantillæg. Administrationen valgte at gennemføre en forhøring/indkaldelse af ideer og forslag med en 2 ugers høringsperiode. Forhøringen resulterede ikke i indsigelser eller ændringsforslag til planen. Kommuneplantillæg 005 er vedlagt som bilag.

Lokalplan

Med lokalplanen fastsættes der krav til bebyggelsens omfang, placering og arkitektur. Desuden fastlægges der med lokalplanen en disponering af området med hensyn til parkering, vej- og stiføring, adgangsforhold m.m. Lokalplansforslaget er vedlagt som bilag.

Udbygningsaftale

Ansøger har tilbudt at indgå i en udbygningsaftale, hvor der bidrages økonomisk til etablering af en del af de nødvendige infrastrukturanlæg. Udbygningsaftalen vil omfatte adgangsvejen fra St. Rørbækvej, etablering af en venstresvingsbane på St. Rørbækvej samt etablering af en stiføring på den nordlige del af området. Et oversigtskort og et udkast til udbygningsaftalen er vedlagt som bilag.

Miljøscreening

Der er foretaget en miljøscreening af forslaget til kommuneplantillægget og lokalplansforslaget i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. På baggrund af screeningen vurderer administrationen, at planforslagene ikke vil medføre en så væsentlig indvirkning på miljøet, at der skal udarbejdes en miljøvurdering. Afgørelsen begrundes med:

• at lokalplanområdet er beliggende uden for indvindingsoplandet for særlige drikkevandsinteresse til Marbæk Vandværk.
• at der ikke er registreret § 3-beskyttet natur inden for området, ligesom der ikke har været forekomster af fredede eller beskyttede arter, jf. Habitatdirektivet.
• at lokalplanområdet ligger ca. 2,4 km øst for nærmeste Natura 2000-område, hvorfor planen ikke har konsekvenser for dette.
• at omdannelsen fra intensivt dyrket landbrugsareal til boliger med en bæredygtig profil betyder, at miljøpåvirkninger forventes at blive minimale.

Screeningnotatet for afgørelsen om miljøvurdering er vedlagt som bilag.

Inddragelse

Der er tidligere gennemført en forhøring med en 2 ugers høringsperiode for ophævelse af kommuneplanen 2017´s rækkefølgebestemmelser for lokalplansområdet. Forhøringen resulterede ikke i indsigelser eller ændringsforslag til planen. Det bemærkes, at ændringen nu skal indarbejdes i kommuneplan 2021, der er blevet vedtaget siden igangsættelsen af planarbejdet.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• LP145 - B vest
• Screening for miljøvurdering LP145 og KPT 005
• Forslag til kommuneplantillæg 005 endelig
• Udkast udbygningsaftale det sydlige Vinge

Resume

Med denne sag skal Byrådet tage stilling til viljen til at gennemføre en indsats til grundvandsbeskyttelse inden for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og andre sårbare områder indenfor vandværkernes indvindingsoplande vha. påbud, hvis der ikke kan opnås frivillige aftaler på rimelige vilkår. Den principielle beslutning er nødvendig af hensyn til administrationens videre arbejde med indsatsplan for grundvandsbeskyttelse og BNBO-opgaven og for at vandværkerne kan påbegynde opgaven med forhandling af frivillige aftaler. Denne principielle stillingtagen følges op af en senere sag, hvor der træffes konkret beslutning på hvert enkelt areal, hvor en indsats vurderes nødvendig.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Frederikssund Kommune er villig til at gennemføre indsatser for grundvandsbeskyttelse, både i BNBO og i andre sårbare områder, vha. påbud/forbud rettet mod lodsejer hvor det ikke er muligt at indgå en frivillig aftale.
2. Frederikssund Kommune er villig til at gennemføre indsatser for grundvandsbeskyttelse, både i BNBO og i andre sårbare områder, vha. påbud/forbud rettet mod vandforsyninger der er underlagt vandsektorloven, for at sikre vandforsyningernes mulighed for betaling af erstatninger
3. Udgifter til erstatning for tab som følge af påbud efter miljøbeskyttelsesloven afholdes af de vandværker, der har fordel af indsatsen

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 4. maj 2022, pkt. 80:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 18. maj 2022, pkt. 133:

Anbefales.

Beslutning fra Byrådet, 2. juni 2022, pkt. 119:

Sagen sendes retur til fornyet behandling i Plan og teknik, idet der opstod tvivl om lovhjemmel til den i sagen omtalte skattefritagelse ved indgåelse af frivillige aftaler.

Beslutning fra Plan og teknik, 10. august 2022, pkt. 138:

Anbefales.

Fraværende: Anne-Lise Kuhre (A).

Beslutning fra Økonomiudvalget, 24. august 2022, pkt. 214:

Anbefales.

Fraværende:

Anna Poulsen (F)

Poul Erik Skov Christensen (A)

Beslutning

Tiltrådt.

Sagsfremstilling

Baggrund

I januar 2019 indgik den daværende regering med aftaleparterne en tillægsaftale til Pesticidstrategi 2017-21, som skal medvirke til at nedbringe risikoen for forurening af grundvandet fra erhvervsmæssig brug af pesticider inden for de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). I tillægsaftalens fase 1 skal kommunerne inden udgangen af 2022 gennemgå alle BNBO´er på arealer, hvor der anvendes pesticider til erhvervsmæssige formål og vurdere behovet for indsatser. I henhold til aftalen skal der så vidt muligt forsøges at indgå frivillige aftaler mellem vandværk og de berørte lodsejere inden for de arealer, hvor det vurderes at en indsats er nødvendig.

Hvis det ikke er muligt at forhandle aftaler på plads inden udgangen af 2022, fremgår det af tillægsaftalen, at det forventes, at lodsejere uden aftaler vil blive underlagt et generelt sprøjteforbud inden for BNBO (fase 2). Der vil blive indført en kompensationsordning for forbuddet. Dog kan EU´s støtteregler medføre, at nogle lodsejere ikke vil få så meget ud af kompensationsordningen. Det vil være i både vandværkernes og lodsejernes interesse at indgå frivillige aftaler i fase 1, da det giver mulighed for at lave fleksible og lokalt forankrede løsninger, som i højere grad kan tilgodese både hensynet til en hensigtsmæssig drift af en landbrugsejendom og behovet for beskyttelse af grundvandet.

Det er et lovkrav jf. vandforsyningslovens § 13, at kommunen udarbejder og vedtager indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse for områder, som staten har udpeget som indsatsområder. Staten har i 2020 og 2021 udpeget nye indsatsområder i Frederikssund Kommune, hvor der skal udarbejdes indsatsplaner.

I 2022 udarbejder Frederikssund Kommune derfor indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for de 30 vandværker/kildepladser i kommunen, hvor der indvindes grundvand til almen vandforsyning. I indsatsplanen vurderes behovet for grundvandsbeskyttelse i hele vandværkets indvindingsopland, herunder inden for BNBO. På denne mådes opnås der en samlet vurdering og beskyttelse af hele vandværkets indvindingsopland, og evt. nødvendige indsatser aftales samtidig. Den politiske stillingtagen til viljen til forbud/påbud inden for BNBO og den øvrige del af vandværkernes indvindingsopland finder derfor sted samtidig. Det forventes dog først, at der foreligger et endeligt forslag til indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse ved udgangen af 2022, mens planen forventes endeligt vedtaget i 2023.

Tiltag til grundvandsbeskyttelse

Virkemidler

Målet er en arealanvendelse uden brug af pesticider eller andre stoffer, som udgør en fare for forurening af grundvandet. Dette kan bl.a. opnås vha. dyrkningsaftaler, naturprojekter, skovrejsning eller opkøb af jord, listen er dog ikke udtømmende. Der lægges vægt på at finde løsninger, som er hensigtsmæssige i forhold til lodsejeren og den øvrige drift af ejendommen.

Erstatning

Både ved frivillige aftaler og ved påbud/forbud rettet mod lovligt bestående forhold skal der gives fuld erstatning til den berørte lodsejer.

Ved forbud/påbud meddelt efter miljøbeskyttelseslovens § 24 betales erstatning af de brugere af vandet, som har fordel af forbuddet eller påbuddet og kan finansieres via vandtaksten.

Ved forbud/påbud meddelt efter miljøbeskyttelseslovens 26a betales erstatningen af kommunalbestyrelsen, eller, hvis kommunalbestyrelsen har givet samtykke hertil, helt eller delvist af den eller de vandforsyninger, der har fordel af beslutningen. Da BNBO og indvindingsoplande altid er fastsat omkring en eksisterende vandforsyningsboring vil der altid være en vandforsyning der har fordel af påbuddet og som følge deraf skal betale erstatningen.

Påbud/forbud

Såfremt det ikke er muligt at indgå frivillige aftaler, giver miljøbeskyttelseslovens § 24 og § 26a mulighed for at påbyde eller at nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af nuværende eller fremtidige anlæg til indvinding af drikkevand, ud for en konkret vurdering af behovet for grundvandsbeskyttende tiltag. Ved brug af § 24 begrænser restriktionerne sig ikke kun til erhvervsmæssig brug af pesticider, men kan bruges mod alle former for brug og oplagring af stoffer og kemikalier, der kan forurene grundvandet. § 26a kan kun bruges i forhold til nitrat og pesticider, og det er en forudsætning, at der er vedtaget en indsatplan for grundvandsbeskyttelse og at der inden er forsøgt at indgå frivillige aftaler.

Påbud om tiltag til grundvandsbeskyttelse kan også rettes mod en vandforsyning. For de vandforsyninger som hører under vandsektorloven ( HOFOR og Novafos) opstilles der årligt en økonomisk ramme hvor det reguleres hvad forsyningen må bruge penge til. Erstatninger til grundvandsbeskyttelse ligger typisk uden for den økonomiske ramme og vil kræve et tillæg. For at få et tillæg til den økonomiske ramme kan det være en forudsætning at kommunen har meddelt et påbud.

Beslutningskompetencen i forhold til miljøbeskyttelseslovens § 24 og 26a forventes efter vedtagelse af delegationsplan at ligge hos Byrådet. Der kan ikke laves en generel beslutning om påbud, da loven kræver, at der tages stilling for hvert enkelt område. Der er dog behov for en principiel beslutning om viljen til påbud af hensyn til administrations videre arbejde med indsatsplan for grundvandsbeskyttelse og BNBO-opgaven. Når risikovurderingen er afsluttet, vil de områder, der vurderes at være behov for vilje til påbud, blive lagt op til politisk stillingtagen. For de områder, hvor det ikke er muligt at indgå en frivillig aftale, vil hvert enkelt påbud skulle godkendes politisk.

Politisk stillingtagen til påbudsvilje er særlig vigtig i forhold til lodsejernes mulighed for skattefritagelse i forbindelse med erstatningen ved indgåelse af en frivillig aftale, og muligheden for påbud kan derfor være en forudsætning for indgåelse af den frivillige aftale.

Meddelelse og tilsyn med påbud er en ressourcekrævende opgave, og den er unødvendig, hvis der meddeles et generelt statsligt forbud inden for BNBO, hvilket der er lagt op til i tillægsaftalen til pesticidstrategien. Derfor anbefaler administrationen, at Frederikssund Kommune først bruger påbudsmuligheden efter 2022 i de sager, hvor det ikke er muligt at indgå en frivillig aftale, og kun hvis der ikke kommer et generelt statslig påbud. Dette vurderes at være i overensstemmelse med intentionen i tillægsaftale til pesticidstrategi 2017-2021 for så vidt angår at fremme frivillige aftaler om ophør af sprøjtning.

I den øvrige del af vandværkernes indvindingsopland har staten ikke tilkendegivet planer om et generelt sprøjteforbud svarende til fase 2 inden for BNBO. Det anbefales dog, at muligheden for påbud/forbud også først tages i brug her efter udgangen af 2022 i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at indgå en frivillig aftale, således at evt. påbud/forbud meddeles samtidig både inden for BNBO og i den øvrige del af indvindingsoplandet.

Procestrin for indgåelse af aftaler:

1. Principiel beslutning om vilje til forbud/påbud.
2. Risikovurdering af behov for tiltag til grundvandsbeskyttelse inden for BNBO og den øvrige del af indvindingsopland.
3. Beslutning om vilje til at meddele påbud/forbud for konkrete arealer inden for hvert enkelt BNBO.
4. Dialog mellem vandværk, lodsejer og kommune om indsats.
5. Der tilbydes en frivillig aftale til lodsejer.
6. Hvis det ikke er muligt at indgå en frivillig aftale, meddeles der påbud/forbud, såfremt staten ikke har lavet et generelt sprøjteforbud efter 2022.

Omfanget af behov for beskyttelse

Der findes i alt 87 boringer til almen vandforsyning. Status marts 2022 er, at der er påvist pesticidrester i 48 af disse boringer, i flere af boringerne er der påvist mere end ét stof. 18 ud af de i alt 30 vandværker/kildepladser har pesticidrester i drikkevandet, dog under den tilladte grænseværdi. Dette medfører, at der i øjeblikket er begrænset grundvandsressource til rådighed, som kan bruges til drikkevandsforsyning. Samtidig forsynes flere områder i kommunen af vandværker, som på grund af den geografiske beliggenhed ikke umiddelbart kan nødforsynes af andre vandværker, eller som på grund af deres størrelse, heller ikke vil have mulighed for at rense vandet for pesticider mm. Det vil i mange tilfælde være væsentligt mere omfangsrigt at skulle etablere anden forsyning eller yderligere rensning af vandet, end at beskytte grundvandet. Rensning af vandet er desuden i modstrid med den danske drikkevandsmodel, som er baseret på rent grundvand. Det er ikke inden for alle BNBO´er og andre sårbare områder, at der er erhvervsmæssigt brug af pesticider eller anden brug af stoffer, der kan true grundvandet.

En endelig opgørelse over arealer, hvor der er behov for grundvandsbeskyttende tiltag findes først, når risikovurderingen er afsluttet, hvilket den forventes at være omkring 1. juni. Det må forventes, at der vil være behov for tiltag i en række områder inden for vandværkernes indvindingsoplande, men ikke alle.

Supplerende sagsfremstilling til mødet i Plan og teknik d. 10. august 2022:

På byrådsmødet den 2. juni 2022 opstod tvivl om lovhjemmel til den i sagen omtalte skattefritagelse ved indgåelse af frivillige aftaler.

Frederikssund Kommune forventer, at de fleste lodsejere vil kræve skattefrihed som betingelse for at indgå en aftale, idet alternativet for lodsejer er at få et påbud, hvor erstatningen automatisk vil være skattefri. Det er kun SKAT, der har kompetencen til at afgøre, om erstatningen ved en frivillig aftale vil være skattefri eller ej. Kommunen eller vandværkerne kan derfor ikke give lovning på skattefritagelse. I praksis forventer Frederikssund Kommune, at fremgangsmåden bliver, at der indgås en aftale, som fra lodsejerens side er betinget af, at lodsejeren opnår et bindende svar fra SKAT om, at erstatningen for aftalen vil være skattefri. Den væsentligste forudsætning for, at SKAT vil have mulighed for at give skattefritagelse er, at Frederikssund Kommune beslutter, at kommunen forventer at give påbud til lodsejerne, hvor det ikke er muligt at indgå en frivillig aftale. Det er denne "vilje til at give påbud", der kan besluttes i denne sag.

Inddragelse

Administrationen har løbende været i dialog med vandværker og Novafos om sagen. Der har senest den 21. marts 2022 været afholdt møde i Frederikssund Kommunes Vandråd, hvor processen blev drøftet med vandværkerne.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

I forbindelse med vedtagelse af budget 2022 afsatte byrådet et råderum på 14,4 mio. kr. til etablering af affaldsgårde på kommunale ejendomme over de næste 3 år. Etableringen af affaldsgårdene er en konsekvens af beslutningen om at sortere affald i 7 fraktioner på kommunale ejendomme samt et krav fra kommunens forsikringsselskab. Med denne sag gives en status på projektering af affaldsgårde og der søges frigivelse af midler til etablering af affaldsgårde i 2022.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Frigive bevillingen på 4,326 mio. kr. til affaldsgårde.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 10. august 2022, pkt. 144:

Anbefales.

Fraværende: Anne-Lise Kuhre (A).

Beslutning fra Økonomiudvalget, 24. august 2022, pkt. 215:

Anbefales.

Fraværende:

Anna Poulsen (F)

Poul Erik Skov Christensen (A)

Beslutning

Tiltrådt.

Sagsfremstilling

Tidligere beslutninger

Plan- og Miljøudvalget besluttede 16. januar 2019 (pkt. 3) at ændre affaldsregulativet således, at der blev hjemmel til at indeholde de kommunale bygninger i affaldsdirektivet og sortere affald i 7 fraktioner fra de kommunale ejendomme. Dermed sidestilles sorteringen af affald i de kommunale ejendomme med de øvrige ejendomme i Frederikssund Kommune.

D. 3. marts 2021 (pkt. 17) blev udvalget oplyst om behov for at etablere affaldsgårde på de kommunale ejendomme. Affaldsgårdene er et forsikringskrav, der skal sikre, at affaldsbeholdere ikke bliver anvendt til sætte ild på kommunens bygninger. Affald er meget brandbart og det er krav i forsikringspolicen, at affaldsbeholderne låses inde. I alt forventes der er behov for at etablere ca. 120 affaldsgårde.

I 2021 blev midler på 1 mio. kr. til planlægning og projektering frigivet.

Byrådet besluttede ved budget 2022, at bevillingen til etablering affaldsgårde blev afsat således 2022: 4,326 mio. kr., 2023: 4.326 mio. kr. 2024: 5,768 mio.kr. Bevillingen for 2022 søges frigivet ved denne sag.

Status:

I løbet af 2021 er der indgået rådgiveraftale omkring planlægning og projektering af affaldsgårdene. Affaldsgårdene vil blive udført som trådhegn med låge eller bom som indgang. Der har i forbindelse med projekteringen været en dialog med brugerne af de forskellige ejendomme, både de daglige og de tekniske brugere. Endvidere er kommunens forsikringsfirma konsulteret for at sikre, at de planlagte placeringer og udformninger af affaldsgåde lever op til forsikringskravene. Der har endvidere været dialog med kommunens renovatør for at sikre, at renovationsbilerne kan komme til gårdene. For at imødekomme brug af affaldsgårdene i mørke forsynes disse med lys, som af hensyn til naboer, er afskærmet, så det primært oplyser gården. Hvor der er skønnet behov for det, er der medtaget ny belægning i og eventuelt uden for affaldsgårdene.

Udbud

Som beskrevet ovenfor vil etableringen af affaldsgårdene ske over 3 år. Hvert år har sin egen fase og et tilhørende antal affaldsgårde. Fase 1 udføres i 2022 og vil omhandle 25 affaldsgårde. Affaldsgårdene vil primært ligge i Slangerup, Skibby og Frederikssund og hovedsagelig være ved skoler og dagtilbud. Bilag 1 viser placeringer af affaldsgårde i etableringsfase 1.

Affaldsgårdene udbydes som hovedentreprise med indbudt licitation. I juni måned har kommunen haft et opslag på hjemmesiden, hvor interesserede firmaer blev opfordret til at kontakte kommunen, hvis de ønskede at afgive bud på opgaven.

Forventet etablering

Affaldsgårdene forventes etableret fra september til december 2022. I samme periode igangsætter kommunen forskellige nødvendige arbejder, som kommunen selv står for. Det kan f.eks. være etablering af el til enkelte affaldsgåde.

Forventet disponering af midler

Bilag 2 viser den forventede disponering af midler. Det er usikkert, hvor meget de stigende priser generelt på byggematerialer kommer til at påvirke dette udbud. Hvis det viser sig, at prisen ikke kan overholdes, vil administrationen indgå forhandlinger med det vindende firma og hvis der ikke er andre muligheder, vil opgaven blive reduceret, så den holder sig inden for den tildelte bevilling.

Inddragelse

I forbindelse med planlægning og placering af affaldsgårde er der sket inddragelse af ejendommenes brugere, renovatørfirma, kommunens forsikringsselskab og relevante myndigheder.

Økonomi

Der er i 2022 afsat 4,326 mio. kr. til affaldsgårde, der i nærværende sag søges frigivet.

Bilag

• Affaldsgårde i etableringsfase 1
• Affaldsgårde disponering

Resume

Buslinje 319, mellem Skibby og Vinge St. via Kronprinsesse Marys Bro, har kørt i en forsøgsordning, der ophører d. 10. december 2022. I denne sag skal Plan og teknik træffe beslutning om buslinjens evt. fortsatte drift senest ultimo august 2022. Movia har oplistet fire anbefalinger, der kan indgå i trafikbestillingen i slutningen af august. Der er ikke afsat midler i 2023 og frem til at fortsætte driften af linje 319 i Plan og tekniks pulje til Kollektiv Trafik.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Udvalget træffer beslutning om, hvilke af Movias fire anbefalinger, forslag 1-4, der skal indgå i trafikbestillingen til Movia i slutningen af august måned.
2. I så fald anbefaling 2-4 vælges, skal de afledte økonomiske bevillingsmæssige konsekvenser indarbejdes i handlingskataloget i forbindelse med budgetarbejdet 2023.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 10. august 2022, pkt. 143:

Indstillingspunkt 1:

Forslag 1 blev bragt til afstemning.

For stemte:

Kirsten Weiland (N), Lars Jepsen (A) og Kenneth Jensen (A).

Imod stemte:

Jørgen Bech (V), John Schmidt Andersen (V) og Michael Tøgersen (Løsgænger).

Forslag 2 blev bragt til afstemning:

For stemte:

Jørgen Bech (V), John Schmidt Andersen (V) og Michael Tøgersen (Løsgænger).

Imod stemte:

Kirsten Weiland (N), Lars Jepsen (A) og Kenneth Jensen (A).

Begge forslag blev forkastet grundet stemmelighed.

Kenneth Jensen (A) og Kirsten Weiland (N) begærede sagen i Byrådet.

Fraværende:

Anne-Lise Kuhre (A).

Beslutning fra Økonomiudvalget, 24. august 2022, pkt. 216:

Drøftet.

Fraværende:

Anna Poulsen (F)

Poul Erik Skov Christensen (A)

Beslutning

Søren Weimann (B) stillede forslag om, at Byrådet beder administrationen om at undersøge data i mobilitetsundersøgelsen til at besvare, hvor mange personer i Skibby-området som pendler til en station på s-togslinien, før Byrådet træffer afgørelse.

Forslaget blev bragt til afstemning.

For forslaget stemte: Søren Weimann (B), Michael Tøgersen (I), Anne Sofie Uhrskov (V), Hans Andersen (V), John Schmidt Andersen (V), Jens Jørgensen (V), Morten Skovgaard (V).

Imod forslaget stemte: Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Tina Tving Stauning (A), Niels Martin Viuff (C), Therese Hejnfelt (C), Maibritt Møller Nielsen (D), Anna Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Charlotte Drue Aagaard (Løsgænger), Kirsten Weiland (N), Inge Messerschmidt (O), Rasmus Petersen (Ø).

Forslaget faldt dermed.

Forslag 1 - om at linjen nedlægges - blev bragt til afstemning.

For forslaget stemte: Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Tina Tving Stauning (A), Niels Martin Viuff (C), Therese Hejnfelt (C), Anna Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Charlotte Drue Aagaard (Løsgænger), Kirsten Weiland (N), Inge Messerschmidt (O), Rasmus Petersen (Ø).

Imod forslaget stemte: Michael Tøgersen (I), Anne Sofie Uhrskov (V), Hans Andersen (V), John Schmidt Andersen (V), Jens Jørgensen (V), Morten Skovgaard (V).

Søren Weimann (B), Maibritt Møller Nielsen (D) undlod at stemme.

Forslaget, der indebærer, at linjen nedlægges, tiltrådt.

Sagsfremstilling

Forsøget med buslinje 319, mellem Skibby og Vinge St. via Kronprinsesse Marys Bro, ophører d. 10. december 2022. Frederikssund Kommune skal træffe beslutning om linjens fortsatte drift senest ultimo august 2022. Movia har fremrykket bestillingstidspunktet, fordi kontrakten for buslinjen udløber i december 2022 og der skal være tid til at udarbejde et kontrakttillæg samt minimum 3 måneders varsling af operatøren. For sen varsling af operatøren udløser en kompensation.

Til at understøtte beslutningen har Movia foretaget en evaluering af linjen. Plan og teknik fik forelagt evalueringen på mødet i juni, hvor udvalget drøftede argumenter for og imod en fortsættelse af busbetjening mellem Skibby og Vinge St. Udvalget skal på dette møde træffe endelig beslutning om linjens fremtid.

Baggrund

Buslinje 319 mellem Skibby Bymidte og Vinge St. fik sin start i december 2020 som et ét-årigt forsøg midt i covid-19-nedlukningerne. Formålet med forsøget var følgende: ”At indsamle viden om brugsmønstre og behov for fremtidig betjening.”

Byrådet besluttede sidste år at forlænge forsøget med ét år i 2022, da man ønskede at evaluere linjen efter et normalt driftsår uden Corona-restriktioner. Administrationen har sammen med Movia foretaget en ny evaluering af linjen med fokus på at indsamle mere viden om brugsmønstre og behov for fremtidig betjening. Formålet med evalueringen er at danne grundlag for en beslutning om, hvorvidt linjen skal gøres permanent.

Forsøgslinjens driftsomfang og rute

Linje 319 har 8 myldretidsafgange i begge retninger på alle hverdage, svarende til 3 afgange om morgenen mellem kl. 6.00 – 9.00 og 5 afgange om eftermiddagen mellem kl. 13.00 - 18.00.

I forsøgsperioden i 2021 har linjen kørt inden om Lyngerup og betjent tre stoppesteder ved hhv. Onsved Huse, knudepunktet i Lyngerup og samkørsels pladsen ved Fjordlandsvej øst for Lyngerup. Stoppene havde til sammen kun været benyttet ca. én gang dagligt. Herefter blev det besluttet at ændre linjeføringen i den følgende forsøgsperiode i 2022. Dermed betjente den ikke Lyngerup og de tre stop mere. Linjen blev til gengæld 5 minutter hurtigere og mere direkte.

Den samlede udgift til linjen i 2022 er 1,3 mio. kr., hvor Frederikssund Kommunes tilskud til linjen udgør 1,1 mio. kr. og passagerindtægterne udgør 0,2 mio. kr. Der er vedlagt et bilag, der viser udgifter og tilskudsbehov for de øvrige 5 buslinjer, der kører mellem Hornsherred og S-togsnettet i Frederikssund Kommune. Bilaget er suppleret med et kort over samtlige buslinjer i Frederikssund Kommune.

Brugerundersøgelsen

Der er blevet gennemført en brugerundersøgelse i buslinje 319 i to uger i marts-april 2022. Formålet har været at indsamle viden om brugernes turformål, tilfredshed og ønsker til fremtidig betjening. Som supplement til undersøgelsen har Movia foretaget en trafiktælling på linjen i uge 10. Brugerundersøgelse og passagertal ligger til grund for Movias evaluering af linjen. Evalueringen og resultatet af brugerundersøgelsen er vedlagt som bilag.

Hovedpointer fra evalueringen:

• Linje 319 har i gennemsnit i 2022 haft 34 passagerer pr. dag, mens der i 2021 var 21 passagerer pr. dag. Passagertallene i både 2021 og 2022 er præget af COVID-19, som har betyder færre passagerer i den kollektive trafik. Niveauet i 2022 vurderes at ligge ca. 30 % lavere end normalt pga. COVID-19.

• Der er få passagerer, der bruger linje 319, hvorfor linjens tilskudsbehov pr. passager ligger over dobbelt så højt, som andre buslinjer i Frederikssund Kommune. Selvom passagertallet øges fremadrettet vurderer Movia, at tilskuddet vil ligge højere end andre linjer. Det tilskrives, at linjen kun har 3 afgange om morgenen og 5 afgange om eftermiddagen og dermed henvender sig mest til pendlerbehov.

• Brugerne af linjen efterspørger flere afgange i løbet af dagen og højere frekvens for at opnå mere fleksibilitet ift. at udnytte mulighederne ved at kunne skifte til S-tog på Vinge St., som kører væsentligt oftere. Samtidig ses det af brugerundersøgelsen, at de passager, der har gavn af de nuværende afgange, er glade for linjen og gerne vil beholde den.

• Der er i følge brugerundersøgelsen sket en overflytning fra lejlighedsvise bilture til brug af linje 319.

Der henvises til notat og brugerundersøgelse for en yderligere uddybning af pointerne ovenfor.

Movias anbefalinger

Som det fremgår af vedlagte notat, vurderer Movia, at der er fire veje at gå:

1) Linjen nedlægges:

For en nedlæggelse taler, at linjen med det nuværende driftsomfang har meget små passagertal. Selv ved en tilbagevenden til normaltilstand efter Corona-effekterne, vurderer Movia, at brugen af linjen kommer til at ligge lavt, målt på passagertal og produktivitet ift. kommunens øvrige linjer.

Økonomisk effekt: i 2023 og frem: Uændret ift. afsat budget til kollektiv trafik i 2023.

Passagereffekt: Mindre nedgang.

2) Linjen fastholdes:

For en fortsættelse af linjen taler, at der er passagerer, der trods alt er glade for linjen og de rejsetidsgevinster, den giver.

Økonomisk effekt: Merudgift på 1,1 mio. kr. ift. afsat budget til kollektiv trafik i 2023.

Passagereffekt: Uændret.

3) Linjen opgraderes med flere afgange:

For en opgradering taler, at passagererne er glade for de rejsetidsgevinster linjen giver, men at brugerundersøgelsen samtidig peger på, at linjen har for få daglige afgange. Movia har regnet på, hvad det vil koste at opgradere linjen til det behov som brugerne efterspørger.

Økonomisk effekt ved opgradering til timesdrift alle hverdage fra kl. 5 - 23 samt 12 weekend-afgange: Merudgift på 2,6 mio. kr. ift. afsat budget til kollektiv trafik i 2023.

Passagereffekt: Mindre øgning

4) Bruge tilskuddet til linje 319 på at forbedre den øvrige betjening på Hornsherred:

Den nuværende linje 319 er etableret som et selvstændigt forsøg, og et tillæg til den øvrige betjening, der fortsat er uændret. Det betyder, at passagererne til og fra Skibby veksler mellem;

• linje 319, der kører en gang i timen, men kun i myldretiden
• linje 65E, der kører en gang i timen, men kun på hverdage i dagtimerne, og
• linje 230R, der med ½-timesdrift og drift alle dage til midnat, men som giver længer rejsetid, da den kører via Jægerspris.

Et alternativ til at vurdere den fremtidige drift for linje 319, kan være at undersøge, hvordan man med midlerne fra linje 319, kan imødekomme passagernes ønske om kortere rejsetider til og fra S-toget med de øvrige buslinjer på Hornsherred. Undersøgelsen skal i så fald foregå i samarbejde med Region Hovedstaden, da de ejer 2 af de buslinjer, der betjener Hornsherred.

Merudgift på 1,1 mio. kr. ift. afsat budget til kollektiv trafik i 2023.

Passagereffekt: Mindre øgning og sparet rejsetid.

Besluttes det at gå videre med punkt 4), anbefaler Movia at fortsætte driften af linje 319 til og med juni 2024, imens der udarbejdes et løsningsforslag, der er klar til næste års trafikbestilling (oktober 2023).

For punkt 2), 3) og 4) gælder, at hvis linjen bestilles fremadrettet, skal operatøren hjemkøbe en ekstra el-bus, mens der i perioden, indtil den kan sættes i drift (ca. 12 måneder), indsættes en ældre bus med lavere miljøkrav svarende til det materiel der kører på linje 319 i dag.

Økonomi

Der er ikke afsat midler i 2023 og frem til at fortsætte driften af linje 319 i Plan og tekniks pulje til Kollektiv Trafik. Selv om der har været et mindreforbrug i 2021 til kollektiv trafik, så vurderer administrationen ikke, at mindreforbruget på området vil fortsætte. Det skyldes bl.a. de stigende brændstofpriser samt et generelt fald i passagerer til kollektiv trafik.

Administrationen kan dermed kun anvise finansiering til en fortsættelse af linjen via en reduktion andre steder i puljen til kollektiv trafik. Administrationen anbefaler ikke at reducere andre steder i busnettet for at finansiere et tilskud til at fortsætte 319. Såfremt udvalget vælger en denne løsning, vil administrationen forelægge en prioriteringssag for udvalget.

Supplerende sagsfremstilling til mødet i Økonomiudvalget d. 24. august 2022:

Administrationen er efter Plan og tekniks behandling af sagen d. 10. august 2022 blevet orienteret om, at boden ved for sent afleverede køreplaner til operatøren udgør mellem 15-20.000 kr. Det er således denne bod, der skal betales, såfremt linje 319 trafikbestilles 12. oktober 2022.

Inddragelse

Der er i forbindelse med evaluering af buslinje 319 mellem Skibby og Vinge St. foretaget en spørgeskemaundersøgelse bland brugere og potentielle brugere. Ca. 238 borgere har deltaget i undersøgelsen.

Økonomi

Hvis anbefaling 2, 3 eller 4 vælges, vil det medføre en merudgift i budget 2023 og tilhørende overslagsår.

Vælges anbefaling 2 eller 4 vælges medfører dette en merudgift fra 2023 og frem på 1,1 mio. kr., mens anbefaling 3 medfører en merudgift på 2,6 mio. kr. fra 2023 og frem.

Merudgift og tilhørende anbefaling skal indarbejdes i handlingskatalogskataloget ved kommende budgetforhandlinger for 2023.

Bilag

• Notat fra Movia - Evaluering af buslinje 319
• Frederikssund_linjekort
• Brugerundersøgelse Linje 319 - Frederikssund kommune - forår 2022
• Movias budgettal for buslinjer ml. Hornsherred og S-togsnettet

Resume

Byrådet skal med denne sag orienteres om resultatet for overnatningskapacitetsanalysen udarbejdet i 2022. Analysen redegør for overnatning fra 2019 til 2021 og kortlægger potentialet for overnatning i Destination Fjordlandets tre medlemskommuner, som består af Lejre, Roskilde og Frederikssund kommuner.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Job, erhverv og kultur over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Job, erhverv og kultur, 9. august 2022, pkt. 106:

Taget til efterretning.

Udvalget ønsker en temadrøftelse om overnatningskapacitet.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 24. august 2022, pkt. 218:

Anbefales.

Fraværende:

Anna Poulsen (F)

Poul Erik Skov Christensen (A)

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund for bestilling af overnatningskapacitetsanalysen

I november 2021 besluttede det tidligere Vækstudvalg under punkt 112 at godkende Frederikssund Kommunes deltagelse i en overnatningskapacitetsanalyse, der har til formål at kortlægge potentiale for overnatning i Destination Fjordlandet. Det var udvalgets ønske at deltage i analysen med et særligt fokus på potentialet på sommerhusområdet.

Overnatningskapacitetsanalysens konklusioner og anbefalinger

Overnatningskapacitetsanalysen blev afsluttet i maj 2022. Analysen har følgende hovedkonklusioner:

• Der er et betydeligt potentiale for Fjordlandets kommuner i at udvikle overnatningskapaciteten.
• Fremskrivninger peger på, at den forventede stigning i kommercielle overnatninger i Fjordlandet vil være 11 pct. i 2027 og 27 pct. i 2032.
• Fjordlandet har gode muligheder for at tale ind i en række af de vigtige trends, som ses på turismeområdet.

Ifølge analysen er det i turismearbejdet vigtigt at arbejde med vigtige forbrugertrends. Det er lokal natur- og outdoorturisme, der er i størst vækst og temaer såsom bæredygtighed, personlig sikkerhed, hygiejne og fleksibilitet er vigtigt.

På baggrund af analysen gives en række overordnede anbefalinger:

• Arbejd med overnatningskapacitet i et værdikædeperspektiv og skab sammenhæng mellem oplevelser, stedspotentialer, målgrupper og overnatning.
• Styrk turismens værdiskabelse ved at arbejde systematisk og strategisk med at konvertere mere af turismen i området til overnattende turisme.
• Tag klare politiske beslutninger om i hvilken retning turismen skal udvikle sig og hvad I vil med turismen.
• Styrk samarbejdet om kapacitetsudvikling og planlægning på tværs af kommunerne for at udnytte synergierne og stå stærkere.
• Tænk turisme ind som et centralt tema i planstrategiarbejdet og inddrag borgere og interessenter.
• Styrk samarbejdet om positionering af Fjordlandet som destination og tiltrækning af investorer.

Af mere konkrete anbefalinger med relevans for Frederikssund Kommune peges på at:

• Styrke mulighederne for at udvikle destinationens campingpladser for at øge kapaciteten
• Fortsætte og styrke arbejdet med at konvertere mere af den uudnyttede feriehuskapacitet til kommercielle overnatninger
• Styrke rådgivningen af de mange mindre overnatningssteder i forhold til øgning af deres kapacitet
• Igangsætte initiativer der udvikler flere mindre overnatningsprodukter i tilknytning til stærke oplevelsesmæssige knudepunkter fx inden for outdoor

Indhold i overnatningskapacitetsanalysen

I analysen gennemgås statistik for turismen og overnatningskapaciteten nu og i fremtiden. Analysen afsluttes med at gå i dybden med følgende overnatningsformer:

• Hoteller
• Camping
• Feriehuse

For Frederikssund Kommune er feriehuse den vigtigste styrkeposition. Kommunen har 6.322 sommerhuse. Ifølge analysen er Frederikssund Kommune kommet ud af corona-perioden med en stigning i turismen (150.000 overnatninger i 2021 mod 138.000 i 2019). Det er primært pga. den store feriehuskapacitet, som blev efterspurgt af danskerne. Der er ligeledes fortsat relativt mange erhvervsturister. Kommunens seks hoteller har dog også et ganske betydeligt antal overnatninger. Der forventes en mindre normalisering efterfulgt af organisk vækst efter at feriehusovernatningerne oplevede en stigning i corona-perioden. Dertil konkluderes i analysen, at der er en stor uudnyttet kapacitet i destinationens feriehuse:

• Få feriehusejere i Fjordlandet udlejer i dag deres feriehus.
• Der estimeres en teoretisk uudnyttet kapacitet på næsten 19 mio. overnatninger.
• Blot en lille stigning i udnyttelsen af den eksisterende kapacitet vil skabe mange flere kommercielle overnatninger.
• Udfordringen er den sæsonbetonede efterspørgsel.

Det fremgår af analysen, at AirBnB er en usynlig kapacitet, der er til stedet på destinationen men ikke direkte målbar. AirBnB anses som kommercielle ikke-registrerede overnatninger. Omfanget af privatudlejning via f.eks. AirBnB kendes ikke.

Der konkluderes til sidst i analysen under ”Andre overnatningsformer”, at de alternative overnatningsformer er vigtige, men har samlet en lille kapacitet. Der gøres opmærksom på, at der i analysen fokuseres på Destination Fjordlandet som helhed.

Overnatningskapacitetsanalysen er vedlagt som bilag.

Inddragelse

Destination Fjordlandet, et eksternt analysebureau og medlemskommunerne, herunder Lejre, Roskilde og Frederikssund Kommuner har været inddraget i analysen.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.

Bilag

• Overnatningskapacitetsanalyse - Destination Fjordlandet - Rapport - 230522

Beslutning

Poul Erik Skov Christensen (A) orienterede om, at det fælleskommunale selskab Mad til hver dag holder Åbent Hus. Han har videresendt invitationen til Byrådets medlemmer tidligere i dag.

Sagsfremstilling

• Administrationen har den 8. november 2021 givet dispensation til udstykning af sommerhusgrunde på Meransletten 10-24. Administrationens afgørelse blev påklaget til Planklagenævnet. Planklagenævnet har den 29. juni 2022 truffet afgørelse i sagen. Afgørelsen er vedlagt som bilag. Planklagenævnet har givet administrationen medhold i dispensation til udstykning.

Planklagenævnet bemærker, at der ikke sker en indskrænkning i de grønne arealer og fælles friarealer, samt at der ikke sker en ændring i husbyggefelternes størrelse og at byggeriet stadig opføres inden for de cirkulære byggefelter, som fremgår af lokalplanen. Planklagenævnet finder, at kommunen har udført en tilstrækkelig undersøgelse og vurdering af påvirkning på bilag IV arter.

Bilag

• Afgørelse fra Planklagenævnet Meransletten.pdf

Åben beslutning

Tiltrådt.

Åben beslutning

Indstillingspunkt 1-2 tiltrådt.

Åben beslutning

Indstillingspunkt 3 blev bragt til afstemning.

For indstillingspunkt 3 stemte: Tina Tving Stauning (A), Anna Poulsen (F), Anne Sofie Uhrskov (V), Anne-Lise Kuhre (A), Charlotte Drue Aagaard (Løsgænger), Hans Andersen (V), Inge Messerschmidt (O), Jesper Wittenburg (A), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Bech (V), Kenneth Jensen (A), Kirsten Weiland (N), Lars Jepsen (A), Michael Tøgersen (I), Morten Skovgaard (V), Ole Frimann Hansen (F), Poul Erik Skov Christensen (A), Rasmus Petersen (Ø), Susanne Bettina Jørgensen (A), Søren Weimann (B),

Imod indstillingspunkt 3 stemte: Maibritt Møller Nielsen (D), Therese Hejnfelt (C), Niels Martin Viuff (C).

Indstillingspunkt 3 tiltrådt.

Beslutning

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der trykkes "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er godkendt.