Frederikssund Kommunes logo

Byrådets møde den 02. juni 2022

Byrådssalen kl. 19.00

Referat
Fold alle punkter

112Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Godkendt.

Der var afbud fra Hans Andersen (V). I stedet deltog Jens Jørgensen (V).

113Spørgsmål til Byrådet fra borgerne

Beslutning

Der var indkommet to skriftlige spørgsmål til byrådets møde. Idet spørgerne ikke var til stede i byrådssalen, blev spørgsmålene udskudt til Byrådets næste møde den 22. juni 2022.

Der blev endvidere stillet tre mundtlige spørgsmål på mødet vedr. bl.a. udredning og visitation på børneområdet.

Sagsfremstilling

Formål og rammer for Byrådets spørgetid i Frederikssund Kommune

Formål med spørgetiden

Formålet med Byrådets spørgetid er, at give borgerne mulighed for at få svar på spørgsmål af almen interesse om kommunale forhold. Der kan ikke stilles spørgsmål til personsager.

Spørgsmål, der ikke anses for at være af generel interesse og dermed ikke er egnet til besvarelse i et offentligt møde, vil blive besvaret af administrationen, og svaret sendes direkte til borgeren.

Byrådets møder er offentlige og livestreames. Dette gælder også spørgetiden.

Hvordan og hvornår afvikles spørgetiden

Byrådets spørgetid afvikles umiddelbart før Byrådets ordinære møder. Spørgetiden er højst 30 minutter.

I spørgetiden besvares de skriftlige spørgsmål først.

Hvis der er så mange spørgsmål, at de ikke kan besvares inden for spørgetiden, udsættes de sidst indkomne spørgsmål til næste spørgetid.

Er der ingen spørgsmål, eller bruges spørgetiden ikke helt, så begynder forhandlingerne om sagerne på dagsordenen. Når de politiske forhandlinger er begyndt, slutter spørgetiden.

Spørgsmål til Byrådet kan stilles af enhver borger i Frederikssund Kommune. Den der stiller spørgsmålet skal være til stede i byrådssalen. Borgmesteren afgør, hvem der skal besvare spørgsmålet.

Borgmesteren kan afvise spørgsmål, der genfremsættes i samme eller lignende form mindre end 6 måneder efter den seneste besvarelse.

Spørgetiden suspenderes i de sidste 4 ordinære møder i hver byrådsperiode. Der er ikke spørgetid forud for møder, hvor forslag til kommunens årsbudget behandles.

Præcisering omkring spørgsmålene

  • Spørgsmål kan stilles skriftligt forud for Byrådets møde, så spørgeren kan være sikker på at få et fyldestgørende svar. Spørgsmål kan også stilles mundtligt på selve mødet.

Skriftlige spørgsmål skal være modtaget på Rådhuset senest 8 dage før det byrådsmøde, hvor det ønskes besvaret. Spørgeren kan indsende spørgsmål via en formular på hjemmesiden, hvor der samtidig gives samtykke til, at spørgsmålet må offentliggøres.

  • Spørgsmål kan også sendes til: Frederikssund Kommune, Torvet 2, 3600 Frederikssund. Skriv på kuverten ”Til Byrådets spørgetid”. Der skal oplyses navn og adresse. Hvis spørgeren har brug for hjælp til formulering og nedskrivning af spørgsmålet, kan spørgeren henvende

    sig på et af kommunens folkebiblioteker og få hjælp.

  • Det er Borgmesteren, der læser de skriftlige spørgsmål op, inden de besvares. Spørgeren får dernæst mulighed for kort at uddybe spørgsmålet.
  • Spørgeren kan også møde op i spørgetiden og stille sit spørgsmål mundtligt, når Borgmesteren giver spørgeren taletid. Inden spørgsmålet stilles, skal oplyses navn og adresse. Det er ikke sikkert, at spørgeren kan få svar på spørgsmålet med det samme, hvis noget skal undersøges nærmere – og spørgeren vil i så fald i stedet modtage et skriftligt svar fra administrationen efterfølgende.
  • Alle spørgsmål skal være korte og må normalt kun tage 1 minut at stille og 2 minutter at besvare. Herudover kan gives tid til kort replik og duplik.
  • Hver spørger kan højst stille 2 spørgsmål på et møde.
  • Spørgsmål skal være formuleret i en ordentlig tone, må ikke omtale navngivne medarbejdere eller have karakter af at være chikanerende, injurierende eller racistiske.
  • Spørgsmål vedrørende punkter der er optaget på dagsordenen på det pågældende møde, besvares under sagens behandling.
  • Har spørgeren stillet et spørgsmål til Byrådet, skal spørgeren være til stede ved besvarelsen, ellers bliver spørgsmålet ikke besvaret.
  • Spørgsmål, der er stillet skriftlig, vil – sammen med svaret – blive offentliggjort på kommunens hjemmeside efter Byrådets møde. Der er link hertil i referatet.
  • Spørgetiden ledes af Borgmesteren, der også afgør eventuelle tvivlsspørgsmål om reglerne for spørgetiden

114Beslutning om samlet budgetopfølgning pr. 31. marts 2022

Resume

I nærværende sag gives en prognose for det samlede forventede forbrug i 2022 sammenholdt med det korrigerede budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger.

Indstilling

Skole, klub og SFO, Børn, familier og forebyggelse, Unge, fritid og idræt, Social og sundhed, Omsorg og ældre, Job, erhverv og kultur, Plan og teknik samt Klima, natur og energi har indstillet budgetopfølgningen for deres områder til Byrådets godkendelse.

Budgetopfølgningen for Økonomiudvalgets egne områder behandles på samme møde som den samlede budgetopfølgning.

Centerchefen for Økonomi indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

  1. Der gives en tillægsbevilling på 1,1 mio. kr. svarende til forventet merforbrug på serviceudgifterne i 2022.
  2. Der gives en tillægsbevilling på 4,6 mio. kr. svarende til forventet merforbrug på overførselsudgifterne i 2022.
  3. Der gives en tillægsbevilling på -6,1 mio. kr. svarende til forventede merindtægter på den centrale refusionsordning i 2022.
  4. Der gives en tillægsbevilling på 4,5 mio. kr. svarende til forventet merforbrug på bruttoanlægsudgifterne i 2022.
  5. Der gives en tillægsbevilling på 10,0 mio. kr. svarende til forventede mindreindtægter på bruttoanlægsindtægterne i 2022.
  6. Der gives en tillægsbevilling på 0,1 mio. kr. svarende til en forventet mindreindtægt på tilskud og udligning i 2022.
  7. Der gives en tillægsbevilling på -0,2 mio. kr. svarende til en forventet merindtægt på renter mv. i 2022.
  8. Der udsættes bruttoanlægsudgifter på 39,3 mio. kr. fra 2022 til 2023 svarende til en tillægsbevilling på -39,3 mio. kr. på bruttoanlægsudgifterne i 2022, mens der indarbejdes 39,3 mio. kr. i oprindeligt budget for 2023.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 18. maj 2022, pkt. 124:

Sagen udsat.

Der indkaldes til et ekstraordinært fysisk møde i Økonomiudvalget forud for Byrådets næste ordinære møde med henblik på en fornyet behandling af sagen.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 31. maj 2022, pkt. 151:

Indstillingspunkt 1-7 samt et justeret indstillingspunkt 8 blev sat til afstemning. Det justerede indstillingspunkt 8 (jf. bilag 1a) lyder: "Der udsættes bruttoanlægsudgifter på 37,3 mio. kr. fra 2022 til 2023 svarende til en tillægsbevilling på -37,3 mio. kr. på bruttoanlægsudgifterne i 2022, mens der indarbejdes 37,3 mio. kr. i oprindeligt budget for 2023. Herudover lægges 2,1 mio. kr. i kassen i 2022".

For stemte: Tina Tving Stauning (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Anna Poulsen (F), Rasmus Petersen (Ø), Søren Weimann (B) og Kirsten Weiland (N).

Imod stemte: John Schmidt Andersen (V), Michael Tøgersen (V), Morten Skovgaard (V), Niels Martin Viuff (C) og Inge Messerschmidt (O).

Inge Messerschmidt (O) stemte imod med den begrundelse, at Dansk Folkeparti ikke er enig i prioriteringen i flere af de foreslåede udskydelser.

Venstres medlemmer stemte imod med den begrundelse, at det anbefales, at der indkaldes til forhandlinger omkring de nødvendige udskydelser og annullering af anlægsopgaver.

Indstillingspunkt 1-7 anbefales sammen med et justeret indstillingspunkt 8 (jf. bilag 1a), der lyder: "Der udsættes bruttoanlægsudgifter på 37,3 mio. kr. fra 2022 til 2023 svarende til en tillægsbevilling på -37,3 mio. kr. på bruttoanlægsudgifterne i 2022, mens der indarbejdes 37,3 mio. kr. i oprindeligt budget for 2023. Herudover lægges 2,1 mio. kr. i kassen i 2022”.

Beslutning

Indstillingen fra Økonomiudvalget blev bragt til afstemning.

For Økonomiudvalgets indstilling stemte: Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Tina Tving Stauning (A), Søren Weimann (B), Anne Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Kirsten Weiland (N), Rasmus Petersen (Ø)

Imod Økonomiudvalgets indstilling stemte: Niels Martin Viuff (C), Therese Hejnfelt (C), Maibritt Møller Nielsen (D), Inge Messerschmidt (O), Anne Sofie Uhrskov (V), Charlotte Drue (V), Jens Jørgensen (V), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Bech (V), Michael Tøgersen (V), Morten Skovgaard (V)

Inge Messerschmidt (O) stemte imod med den begrundelse, at Dansk Folkeparti ikke er enig i prioriteringen i flere af de foreslåede udskydelser.

Venstres medlemmer stemte imod med den begrundelse, at det anbefales, at der indkaldes til forhandlinger omkring de nødvendige udskydelser og annullering af anlægsopgaver.

Maibritt Møller-Nielsen (D) stemte imod med den begrundelse, at Nye Borgerlige ønsker nærmere klarlagt sparemuligheder intern i kommunen, og at partiet ikke ønsker besparelser på velfærdsområder.

Niels Martin Viuff (C) og Therese Hejnfelt (C) stemte imod med den begrundelse, at det er kortsigtet kun at reducere anlægsudgifterne. Driften skal i balance.

Indstillingspunkt 1-7 tiltrådt sammen med et justeret indstillingspunkt 8 (jf. bilag 1a), der lyder: "Der udsættes bruttoanlægsudgifter på 37,3 mio. kr. fra 2022 til 2023 svarende til en tillægsbevilling på -37,3 mio. kr. på bruttoanlægsudgifterne i 2022, mens der indarbejdes 37,3 mio. kr. i oprindeligt budget for 2023. Herudover lægges 2,1 mio. kr. i kassen i 2022”.

Sagsfremstilling

Supplerende sagsfremstilling på baggrund af Økonomiudvalgets møde den 18. maj 2022

På baggrund af Økonomiudvalgets beslutning den 18. maj 2022 om udsættelse af sagen med henblik på fornyet behandling af sagen på ekstraordinært Økonomiudvalgsmøde har administrationen udarbejdet en revideret oversigt over forslag til udskydelse af bruttoanlægsudgifter, jf. bilag 1a.

Indledning

Center for Økonomi har i samarbejde med fagområderne udarbejdet budgetopfølgning pr. 31. marts 2022.

Budgetopfølgningen indeholder resultatet af udvalgsbehandlinger i Skole, klub og SFO, Børn, familier og forebyggelse, Unge, fritid og idræt, Social og sundhed, Omsorg og ældre, Job, erhverv og kultur, Plan og teknik, Klima, natur og energi samt Økonomiudvalget. Budgetopfølgningen forelægges Byrådet med henblik på endelig godkendelse af de bevillingsmæssige konsekvenser.

Budgetopfølgningen på Økonomiudvalgets egne områder behandles på samme møde som den samlede budgetopfølgning.

Samlet resultat

Samlet set giver budgetopfølgningen anledning til et forventet overskud på 2,3 mio. kr. i 2022, hvilket er en forbedring på 9,0 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. De primære ændringer til oprindeligt budget kan henføres til flere bruttoanlægsindtægter og flere bruttoanlægsudgifter.

Stort pres på servicerammeoverholdelse i 2022

For Frederikssund Kommune udgør sigtepunktet 2.267,7 mio. kr. svarende til oprindeligt budget.

Nærværende budgetopfølgning giver som udgangspunkt anledning til, at de forventede serviceudgifter i 2022 skal øges med 24,1 mio. kr., hvilket primært skyldes forventede merudgifter på ældreområdet på 25,1 mio. kr.

Herefter udgør de forventede serviceudgifter i 2022 2.288,0 mio. kr. svarende til en overskridelse af sigtepunktet på 20,3 mio. kr. Det er samtidig under forudsætning af mindreforbrug på 8,6 mio. kr. med udgangen af 2022 svarende til mindreforbrug i 2021.

Det vurderes ikke realistisk, at overskridelsen på 20,3 mio. kr. i forhold til sigtepunktet kan modsvares af et tilsvarende mindreforbrug på serviceudgifterne på andre områder end ældreområdet i nævneværdigt omfang. Dette skyldes, at kommunens serviceudgifter over en bred kam er under et kraftigt pres - blot i forhold til at overholde nuværende budgetter. Mere konkret kan følgende udfordringer nævnes:

Voksenhandicapområdet

Budgetopfølgningen viser et forventet merforbrug på 6,8 mio. kr. i 2022 primært som følge af højere aktivitet vedrørende botilbud. Et merforbrug, der skal finansieres inden for eksisterende rammer via tre tidligere besluttede budgethåndtag.

Specialundervisningsområdet

Budgetopfølgningen viser et forventet merforbrug på 3,5 mio. kr. i 2022 som følge af øget visitation. Et merforbrug, der skal finansieres af det almene skoleområde bl.a. via vakante stillinger.

Administrationen

Budgetopfølgningen viser et forventet merforbrug på 2,3 mio. kr. på forsikringer og barselskompensation, der skal finansieres inden for eksisterende rammer bl.a. via vakante stillinger.

Energi

I 2022 forventes merudgifter til energi i størrelsesorden 15-20 mio. kr. grundet stigende priser. Estimatet er forbundet med stor usikkerhed, hvorfor udviklingen følges tæt frem mod næste budgetopfølgning, hvor der vil være viden om i hvor stort omfang kommunen kompenseres for merudgifterne som en del af økonomiaftalen for 2023.

Ukraine

Situationen omkring Ukraine vil medføre merudgifter i Frederikssund Kommune som følge af ankomsten af flygtninge. Disse merudgifter vil blive fulgt tæt frem mod næste budgetopfølgning, hvor der vil være viden om i hvor stort omfang kommunen kompenseres for merudgifterne som en del af økonomiaftalen for 2023.

Stormen Malik

Malik gav anledning til merudgifter på 1,7 mio. kr. til ibrugtagning af watertubes, sandsække, aflønning af frivillige mv., der skal finansieres inden for eksisterende rammer primært på det tekniske område bl.a. ved færre udgifter til kontrol af badevand og afværgeforanstaltninger.

COVID-19

Budgetopfølgningen viser forventede merudgifter til COVID-19 i 2022 på 6,1 mio. kr., hvoraf de 1,5 mio. kr. skal finansieres inden for eksisterende rammer.

Overførsel fra drift til anlæg

Med udgangspunkt heri er det administrationens vurdering, at overholdelse af servicerammen i 2022 er betinget af, at der overføres 23,0 mio. kr. fra drift til anlæg vedrørende hovedvedligeholdelse (11,4 mio. kr.) og slidlag (11,6 mio. kr.). En overførsel, der rent fagligt bør foretages under alle omstændigheder, idet de omfattede projekter har anlægsmæssig karakter.

Efter indarbejdelse af denne overførsel udgør de forventede serviceudgifter i 2022 2.265,0 mio. kr., hvilket er 2,7 mio. kr. mindre end sigtepunktet.

Den foreslåede overførsel fra drift til anlæg betyder, at presset på overholdelse af anlægsrammen i 2022 øges. En problemstilling, der behandles neden for.

Central reservepulje

Der er afsat en central reservepulje på 15 mio. kr. til finansiering af uforudsete udgifter indenfor servicerammen i 2022.

Overførselsudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i de forventede udgifter på 4,6 mio. kr., der primært kan henføres til øgede udgifter til tabt arbejdsfortjeneste under familieområdet.

Den centrale refusionsordning

Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i de forventede indtægter på 6,1 mio. kr. baseret på regnskabsresultatet for 2021, der er første år med de nye regler omkring særligt dyre enkeltsager, som blev besluttet som en del af udligningsreformen fra 2020.

Stort pres på bruttoanlægsrammeoverholdelse i 2022

For Frederikssund Kommune udgør anlægsrammen 140 mio. kr. svarende til oprindeligt budget.

Nærværende budgetopfølgning - efter indarbejdelse af overførsel af 23,0 mio. kr. fra drift til anlæg, jf. ovenfor - giver anledning til forventede bruttoanlægsudgifter i 2022 på 167,7 mio. kr. Et udgiftsniveau, der ligger 27,7 mio. kr. over anlægsrammen. Hertil kommer, at der i budgetopfølgningen indarbejdes, at overførslen fra 2021 på 23,1 mio. kr. (besluttet på byrådsmøde den 27. april 2022) modsvares af en tilsvarende overførsel fra 2022 til efterfølgende år.

Samlet viser budgetopfølgningen således, at der skal annulleres eller udskydes budgetlagt forbrug vedrørende bruttoanlægsudgifter på i alt 50,8 mio. kr. for at kommunen overholder sin anlægsramme i 2022.

Derfor har administrationen gennemgået de budgetterede anlægsudgifter med henblik på forslag til bruttoanlægsudgifter i 2022, der rent juridisk kan annulleres eller udskydes.

I vedlagte bilag 1. Forslag til udskydelse af bruttoanlægsudgifter fremgår det, hvilke bruttoanlægsudgifter, som administrationen konkret foreslår udsat. Forslag, der samlet summerer op til 39,3 mio. kr. Mere specifikt omhandler det følgende anlægsprojekter:

  • Adgangsforhold og station i Vinge (ØU) - 1,0 mio. kr.
  • Digitalisering - fokus på velfærdsteknologi (ØU) - 1,0 mio. kr.
  • Vejbelægning Deltakvarteret Vinge (ØU) - 4,4 mio. kr.
  • Klub (SKS) - 1,0 mio. kr.
  • Energiinvesteringer (KNE) - 2,0 mio. kr.
  • Pulje til stier og skilte i det åbne land (KNE) - 0,6 mio. kr.
  • Støttepunkter til friluftsliv (KNE) - 0,9 mio. kr.
  • Rekreative stier (KNE) - 1,7 mio. kr.
  • Adgangsvej til idrætsbyen fra strandvang (UFI) - 13,7 mio. kr.
  • Maritimt Center (UFI) - 2,4 mio. kr.
  • Låsesystemer i plejeboliger (OÆ) - 1,7 mio. kr.
  • Ejendomsrenovering (PT) - 5,0 mio. kr.
  • Bedre bredbånd (PT) - 0,1 mio. kr.
  • Fornyelse Skibby Hovedgade del 2 (PT) - 3,7 mio. kr.

Reduktionen af bruttoanlægsudgifterne med 50,8 mio. kr. foreslås herefter håndteret med en todeling af indsatser:

1. Aktiv beslutning om udskydelse af bruttoanlægsudgifter, hvor det er juridisk muligt. Herigennem sikres udskydelse af 39,3 mio. kr.

2. Ændret periodisering i øvrigt på 11,5 mio. kr., der sikres i det løbende budgetopfølgningsarbejde frem mod budgetopfølgningerne pr. 30. juni og 30. september.

Bruttoanlægsindtægter

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i de forventede indtægter med 10,0 mio. kr. vedrørende salget af Thorstedlund, idet køber bestrider restbetaling. Indtægten overføres til 2023.

Skatter, tilskud og udligning

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i de forventede indtægter på 0,1 mio. kr. som følge af kommunens andel af kollektiv skattesanktion for 2022.

Finansielle poster

Budgetopfølgningen giver anledning til en forventet merindtægt på 0,2 mio. kr. vedrørende garantiprovision som følge af flere garantistillelser.

I bilag 2. Oversigtsnotat udspecificeres resultatet af budgetopfølgningen yderligere.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Budgetopfølgningen pr. 31. marts 2022 giver anledning til en samlet tillægsbevilling på 13,9 mio. kr. Herefter forventes et samlet overskud på 2,3 mio. kr., hvilket er 9,0 mio. kr. bedre set i forhold til oprindeligt budget.

Besluttes det yderligere at udskyde bruttoanlægsudgifter for 39,3 mio. kr. fra 2022 til 2023, udgør det forventede overskud i 2022 41,6 mio. kr. Endvidere vil såvel servicerammen som anlægsrammen blive overholdt i 2022 som en konsekvens af de øvrige beslutninger, som sagen lægger op til.

Bilag

115Orientering om opfølgning på Budget 2022-2025

Resume

I denne sag orienteres om status på implementering af aftalen om budget 2022-2025.

Indstilling

Center for Økonomi fremsender status pr. 31/3-22 på implementering af aftalen om budget 2022-2025 til orientering for Økonomiudvalget og Byrådet.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 18. maj 2022, pkt. 125:

Taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Nærværende sagsfremstilling er status pr. 31/3-22 på implementering af aftalen om budget 2022-2025 i forhold til såvel aftaleteksten som de vedtagne politiske initiativer.

Af vedhæftede bilag 1 fremgår en status på implementeringen af initiativerne i aftaleteksten, mens bilag 2 giver en oversigt over status på implementeringen af de vedtagne politiske initiativer.

Bilag 2 indeholder en opfølgning på 77 politiske vedtagne initiativer i forbindelse med budget 2022-2025, hvoraf 38 er implementeret (grøn) på nuværende tidspunkt. Der er 19 initiativer som er delvis implementeret (gul) og 20 initiativer, som har status endnu ikke implementeret (rød). Den fortsatte proces henimod en implementering er beskrevet under kolonnen "Statustekst - 31. marts", hvor det bl.a. fremgår hvorvidt der afventes politisk stillingtagen, nærmere faglig analyse eller andre processuelle udeståender.

Specifikt i forhold til Økonomiudvalget indeholder bilag 2 otte initiativer, hvoraf fire er implementeret, fire delvis implementeret og én endnu ikke implementeret.

Der vil blive foretaget tilsvarende opfølgning på budgetaftalen, der forelægges på fagudvalgene på september-, og november-møderne.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle afledte bevillingsmæssige konsekvenser behandles i sagen om budgetopfølgning pr. 31. marts 2022, der behandles på samme møde, eller indgår i arbejdet med budget 2023-2026.

Bilag

116Beslutning om indsatser for ukrainske flygtninge

Resume

I denne sag gives en kort status på den generelle situation og konkret i Frederikssund Kommune, herunder for hovedelementerne i Særloven, der trådte i kraft den 5. maj 2022. Det er fortsat, efter Særlovens vedtagelse, muligt at fortsætte med kompensation til logiværter, og på baggrund heraf skal Økonomiudvalget tage stilling til en eventuel forlængelse af den nuværende ordning i Frederikssund Kommune. I sagen præsenteres dernæst en række scenarier for mulige økonomiske konsekvenser for modtagelse af henholdsvis 100, 200 og 500 ukrainske flygtninge i Frederikssund Kommune. Endelig skal Økonomiudvalget beslutte, om der på baggrund af den skønnede flygtningestrøm skal frigives yderligere midler til klargøring af indkvarteringsmuligheder.

Indstilling

Direktøren for Teknik, Erhverv og It indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at:

  1. Tage orienteringen om status på situationen og Særloven til efterretning
  2. Beslutte, om kompensationsordningen til logiværter skal forlænges med 2 måneder frem til udgangen af juni 2022
  3. Tage orienteringen om de tre scenarier for modtagelse af henholdsvis 100, 200 og 500 ukrainske flygtninge til efterretning.
  4. Der afsættes en anlægsbevilling på 0,455 mio. kr. i 2022, til klargøring af trin 2 på Ferslev skole (0,1 mio. kr.) samt Jægerspris Bibliotek (0,355 mio. kr.). Anlægsudgiften finansieres i 2. budgetopfølgning.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 18. maj 2022, pkt. 129:

Indstillingspunkt 1-4: Anbefales.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-4 tiltrådt med den tilføjelse, at administrationen hurtigst muligt fremlægger en samlet plan for en hurtig etablering af en flygtningenlandsby, som indledningsvist kan huse 300 flygtninge og gradvist kan udvides til at huse 500 flygtninge. Landsbyen skal kunne sikre både familieliv, privatliv og sanitære behov samt opfylde behov for fælles faciliteter, herunder behov for daginstitution/skolevirksomhed.

Byrådet inviteres til en rundtur med henblik på at besigtige de forhold, som ukrainerne pt. er indkvarteret under.

Sagsfremstilling

Status på situationen i Frederikssund Kommune pr. 6. maj 2022, herunder Særloven

5,7 mio. ukrainere er flygtet fra Ukraine. Der er indgivet ca. 26.000 ansøgninger om opholdstilladelse efter Særloven, og 12.728 ukrainere har fået opholdstilladelse i Danmark.

I Frederikssund Kommune har vi modtaget 90 ukrainske flygtninge, som har fået opholdstilladelse efter Særloven.

For løbende opdatereringer af situationen henvises til ugentlige ”fredagsmails”, der udsendes til Byrådet m.fl.

Særloven

Folketinget har hastebehandlet et lovforslag om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (Særloven) og ændringer af anden lovgivning. Formålet med lovændringerne er at tilpasse lovgivningen til en situation med fortsat tilstrømning af fordrevne fra Ukraine til Danmark.

Lovforslaget blev vedtaget d. 28. april 2022. Loven er trådt i kraft d. 5. maj 2022. Særloven erstatter tidligere aktstykker og ændrer i ni andre love.

Hovedpunkterne i loven er:

  • Ukrainere kan søge om og få tildelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold med tidsbegrænsning til 17. marts 2024 og med mulighed for forlængelse til 17. marts 2025
  • Der er skabt hjemmel i Særloven til, at kommunerne kan tilbyde indkvartering og forplejning til en ansøger om opholdstilladelse efter Særloven, indtil der er truffet endelig afgørelse om opholdstilladelse. Forudsætningen for at tilbyde indkvartering og forplejning er, at de ukrainske borgere har søgt om ophold inden for 5 hverdage
  • Ansvaret for personer med opholdstilladelse efter Særloven overgår til kommunerne fire hverdage efter Udlændingestyrelsens afgørelse om visitering. Det betyder, at weekender og helligdage ikke tælles med
  • Personer, der meddeles opholdstilladelse efter Særloven, kan undtagelsesvist anvises boliger beliggende i et udsat boligområde
  • En familie kan godkendes som netværksplejefamilie efter Serviceloven, hvis plejefamilien deler et kulturelt og sprogligt fællesskab med et barn eller en ung fordrevet fra Ukraine.
  • Fordrevne børn og unge fra Ukraine kan undervises på engelsk og ukrainsk, og skolerne kan gøre brug af fjernundervisning
  • Fordrevne fra Ukraine omfattes af Boligstøttelovens regler om pligtlån til privat udlejningsbyggeri. Kommunernes garanti overfor udlejeren til at istandsætte en bolig ved fraflytning og tomgangsleje gælder også ved anvisning af boliger til fordrevne fra Ukraine
  • Fordrevne fra Ukraine skal ikke have dansk indfødsret for at modtage børnetilskud. Optjeningsprincipperne i Børnetilskudsloven gælder dog for fordrevne fra Ukraine, så børnetilskud først kan udbetales efter seks måneders ophold med gradvis stigning til fuldt børnetilskud efter seks års ophold i Danmark
  • Sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om ændringer eller oprettelse af nye sundhedstilbud i regioner og kommuner
  • Tidsfristerne for fx virksomhedsrettede indsatser kan suspenderes med yderligere tre måneder ved massetilstrømning

Forlængelse af kompensation til logiværter

Frederikssund Kommune har i perioden fra 10. april 2022 udbetalt 150 kr. pr. ukrainsk borger pr. døgn til logiværter til dækning af både kost og logi. I perioden frem til 5. maj 2022 har kommunen samlet udbetalt 350.100 kr. til borgere, der huser ukrainske flygtninge. Beløbet berører lidt over 20 logiværter. Udbetalingen til logiværter er ind til Særlovens ikrafttræden sket med hjemmel i aktstykket, som Særloven pr. 5. maj har erstattet. Særloven tilsiger, at kommunen kan tilbyde indkvartering og forplejning til ukrainere, der har, eller inden for 5 hverdage, indgiver en ansøgning om opholdstilladelse, og indtil der gives opholdstilladelse. Det er på samme betingelser, at der kan ydes kompensation til logiværter.

Det antages, at langt de fleste ukrainere, der opholder sig i Frederikssund Kommune, har ansøgt om opholdstilladelse og derfor indenfor en kortere tidshorisont opnår opholdstilladelse. Udgifterne til de nuværende logiværter forventes derfor at falde den kommende tid. Hvorvidt der kommer nye ukrainske flygtninge (uden opholdstilladelse) til kommunen, der tager ophold hos private borgere, er det svært at spå om. Det er dog administrationens vurdering, at det ikke fremover vil være i samme omfang som tidligere, da situationen vurderes at være mere stabil.

Udgiften på de 150. kr. er mindre end den udgift, som kommunen har til f.eks. midlertidig indkvartering på kro o.lign. + forplejning.

Administrationen foreslår på denne baggrund, at kommunen fortsætter ordningen med de 150 kr. pr. døgn til kost og logi i en periode på 2 måneder - det vil sige fra maj måned til udgangen af juni måned. Administrationen skønner, at udgifterne for de 2 måneder formentlig vil være maksimalt 175.000 kr.

Økonomiske konsekvenser (scenarier) ved 100, 200 og 500 ukrainske flygtninge i Frederikssund Kommune

Det er stadig usikkert, hvor mange ukrainske flygtninge, der kommer til Danmark, og hvordan de kommer til at fordele sig udover de danske kommuner. Administrationen har derfor arbejdet med tre scenarier over de forventede udgifter ved modtagelse af henholdsvis 100, 200 og 500 ukrainske flygtninge i Frederikssund Kommune.

Der er tale om et skøn baseret på en række usikre forudsætninger om f.eks. aldersfordeling, civilstatus, familiestørrelse, sproglige forudsætninger, beskæftigelsesmuligheder m.m., der har indflydelse på udgifterne på de forskellige områder. Ligeledes har det betydning for udgifterne, i hvilket ”tempo” ukrainerne kommer til kommunen.

De fire kommunale områder, der er mest involverede i modtagelsen af de ukrainske flygtninge, er Sundhedsområdet, Børne og Skoleområdet, Teknisk område samt Borgercenter og beskæftigelse. I vedlagte bilag 1 er opsummeret skønnene for de økonomiske konsekvenser for de 4 områder (summeret til årlige udgifter). For de fire områder er der derudover udarbejdet mere detaljerede skøn, og de konkrete forudsætninger udspecificeres i de 4 vedhæftede bilag (bilag 2-5).

Status på kapacitetsbehov

Som det fremgår af bilag 6 ”Status på antal og kapacitetsbehov” er det usikkert, hvor langt den nuværende klargjorte kapacitet i kommunale bygninger rækker. På baggrund af de scenarier, der fremgår i bilaget, anbefales det, at der som minimum frigives anlægsbevilling til klargøring af trin 2 for Ferslev Skole samt Jægerspris Bibliotek, der så vil kunne stå klar i de kommende uger.

Et ikke uvæsentligt antal af ukrainske borgere har medbragt kæledyr til Danmark, og da kommunernes indkvarteringsfaciliteter ikke kan forventes at kunne huse beboere med kæledyr, peger KL på, at der skal findes en central løsning på denne udfordring - ikke mindst set i lyset af de særlige forhold, der gør sig gældende omkring rabiesrisiko mv.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Sagen omtaler de forventede bruttoudgifter for Frederikssund Kommune i 2022 som følge af modtagelsen af Ukrainske flygtninge - opsat i 3 scenarier omhandlende modtagelse af henholdsvis 100, 2002 eller 500 flygtninge.

Aktuelt anmodes i denne sag om en anlægsbevilling på 0,455 mio. kr. i 2022, til klargøring af trin 2 på Ferslev skole og Jægerspris Bibliotek. Bevillingen indstilles finansieret ved den 2. budgetopfølgning.

Forventede merudgifter til driftsområderne, herunder kompensation til logiværter, skole, dagpasning og indkvartering m.m., vil blive yderligere kvalificeret frem imod 2. budgetopfølgning. På dette tidspunkt vil der ligeledes være en afklaring af kommunernes samlede kompensation, hvilket vil gøre det muligt at opgøre den samlede nettokonsekvens for Frederikssund Kommune.

Generelt omkring finansiering:

Den økonomiske kompensation til kommunerne, som følge af modtagelsen af Ukraine flygtninge, forventes først afklaret i forbindelse med de økonomiske forhandlinger omkring budget 2023 - mellem Regeringen og KL. Resultatet af forhandlingerne forventes at foreligge primo juni, og en eventuel kompensation til 2022 vil blive udbetalt som en midtvejsregulering og udbetalt til kommunerne i september, oktober og november måned 2022. En række af de kommunale merudgifter vil bestå af overførselsudgifter og være omfattet af statsrefusion, hvorfor en eventuel kompensation kun vil omfatte de forventede nettoudgifter. Derudover vil en eventuel kompensation typisk vil blive beregnet for kommunerne under et, og fordelt efter befolkningstallet. Det kan derfor ikke udelukkes, at den enkelte kommune kan opleve at blive over- eller underkompenseret, afhængig af kommunens faktiske udgiftsniveau i forhold til landsgennemsnittet. Det kan endvidere oplyses, at regeringen i bemærkningerne til særloven om ukrainske flygtninge afviser, at kommunerne skal sikres fuld kompensation for de ekstra udgifter, som loven udløser i kommunerne, som ellers er normalt ved den slags lovændringer. Det er derimod vurderingen, at en ændring i antallet af overgivne udlændinge til kommunerne og regionerne vil have karakter af en demografisk ændring, der falder uden for rammerne af det udvidede totalbalanceprincip, hedder det i bemærkningerne. Modsat er det KL´s holdning, at kommunerne bør kompenseres krone til krone for afledte omkostninger – for såvel direkte og afledte omkostninger.

En eventuel kompensation vil derfor komme til at fylde i de kommende forhandlinger, og på længere sigte er et muligt scenarie, at flere kommuner kan blive tvunget til at overveje at selvbudgettere deres indtægtsgrundlag i 2023, såfremt man vil oppebære den skatte- og tilskudsmæssige andel fra de nye Ukrainske borgere, idet disse formentlig ikke vil være indeholdt i befolkningstallene fra Danmarks Statistik, som vil ligge til grund for den tilbudte statsgarantien i 2023.

Konsekvenserne for Frederikssund Kommune vil derfor blive fulgt tæt i de kommende måneder, med henblik på at belyse de økonomiske nettokonsekvenser for 2022, samt de afledte virkninger for arbejdet med budget 2023 - 2026.

For at "klæde" KL på til de kommende økonomiforhandlinger, har de igangsat en spørgeskemaundersøgelse, hvor det undersøges hvilke faktiske udgifter til modtagelse af Ukrainske flygtninge, som kommunerne har afholdt pr. 30. april 2022.

Det kan desuden oplyses, at den kommunale lånebekendtgørelse indeholder muligheden for, at kommunerne kan lånefinansiere "Udgiften til erhvervelse og indretning af ejendomme til udlejning til beboelse i henhold til integrationsloven".

De eventuelle anlægsudgifter hertil, forudsættes afholdt indenfor den aftalte anlægsramme.

Bilag

117Beslutning om forslag til Kommuneplantillæg 007 og Lokalplanforslag 153 i Vinge

Resume

Byrådet skal med denne sag godkende et forslag til Kommuneplantillæg 007 og Lokalplanforslag 153 for boliger ved Solvænget i det sydlige Vinge og beslutte at sende planerne i 8 ugers offentlig høring. Formålet med planerne er at muliggøre etablering af et nyt boligområde med åben-lav bebyggelse i form af parcelhuse. Planerne skal også give mulighed for, at der indenfor et delområde kan opføres en åben-lav bebyggelse i form af ’Tiny Houses’. Endvidere skal planerne sikre, at delområdet alternativt kan anvendes til åben-lav bebyggelse i form af parcelhuse, hvis ikke der viser sig at være interesse for 'Tiny Houses'.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Godkende forslag til kommuneplantillæg 007 og lokalplanforslag 153 for en åben-lav boliger ved Solvænget i det sydlige Vinge samt at sende planerne i 8 ugers offentlig høring.
  2. Vedtage, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af planforslagene.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 4. maj 2022, pkt. 85:

Udsat. Sagen genoptages på et ekstraordinært møde den 11. maj 2022.

Beslutning fra Plan og teknik, 11. maj 2022, pkt. 97:

Indstillingspunkt 1: Anbefales med følgende bemærkninger:

  • Ordet ”bl.a.” tilføjes under materialevalg (bl.a. træ, metal og glas).
  • Det skal være muligt, at beboerne kan genbruge regnvand til fx toiletskyl og tøjvask.
  • Vejbelægning undersøges nærmere.
  • Stierne gøres handicaptilgængelige.
  • Mulighed for solceller på tagene med glans 10 skrives ind.
  • Trælignende materialevalg skrives ind i facadevalg i delområde A under kommentarfeltet i § 7.1.
  • Hældning i forhold til tagpap afdækkes nærmere.

Indstillingspunkt 2: Anbefales, dog således, at det skal afdækkes, hvorvidt der bør screenes for flagermus.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 18. maj 2022, pkt. 130:

Plan og tekniks indstillingspunkt 1 og 2 fra mødet den 11. maj blev bragt til afstemning.

For stemte: Poul Erik Skov Christensen (A), Tina Tving Stauning (A), Søren Weimann (B), Anna Poulsen (F), Rasmus Petersen (Ø), Kirsten Weiland (N), Niels Martin Viuff (C), Morten Skovgaard (V), Michael Tøgersen (V), John Schmidt Andersen (V).

Imod stemte: Inge Messerschmidt (O) med den begrundelse, at ordlyden i lokalplanen ikke er korrekt.

Plan og tekniks indstillingspunkt 1 og 2 fra mødet den 11. maj anbefales.

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt.

Fraværende:

Poul Erik Skov Christensen (A).

Sagsfremstilling

I Byrådets 8 punkts plan fra 2019 er visionen bl.a., at Vinge skal udvikles som en varieret by. I Vinge C skal der primært opføres etageboliger på grund af den stationsnære placering. I den sydøstlige del af Vinge er målet at der skal opføres åben lav og tæt lav boliger for på den måde at understøtte den varierede by. Som følge heraf besluttede Plan- og Miljøudvalget i 2019, at der skulle udarbejdes et forslag til lokalplan, der åbner mulighed for opførelse af parcelhuse samtidigt med, at der bliver mulighed for at opføre 'Tiny Houses' i den østlige del af lokalplanområdet.

Kommuneplantillæg

Området er i henhold til kommuneplan 2021-2033 beliggende indenfor et rækkefølgebelagt areal, hvor byudviklingen først er planlagt frigivet i anden halvdel af kommuneplanperioden, dvs. 2027 - 2033. En afvigelse fra rækkefølgeplanen, der er en del af kommuneplanens hovedstruktur, kræver et kommuneplantillæg. Kommuneplantillæg 007 er vedlagt som bilag.

Lokalplan

Med lokalplanen åbnes der mulighed for, at der kan opføres en åben lav boliger form af parcelhuse med grundstørrelser fra 550-750 m2. Desuden åbnes der mulighed for, at der kan opføres op til 20 'Tiny Houses' i den østlige del af området. Lokalplanen skal desuden sikre, at området udbygges på grundlag af en varieret bebyggelsesplan samt at bebyggelsen får et afvekslende arkitektonisk udtryk. Endelig skal at det sikres, at der bliver en god forbindelse mellem boligerne og det grønne hjerte.

Miljøscreening

Der er foretaget en screening for miljøvurdering af forslaget til kommuneplantillægget og lokalplanforslaget i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. På baggrund af screeningen vurderer administrationen, at planforslagene ikke vil medføre en så væsentlig indvirkning på miljøet, at der skal udarbejdes en miljøvurdering. Afgørelsen er baseret på en vurdering af:

  • At planerne ikke væsentligt påvirker kystlandskab, Natura 2000 områder, Bilag IV-arter, drikkevandsinteresser og kulturarv, herunder Snostrups landsbykarakter og kirkeomgivelser.
  • At planerne understøtter og supplerer natur og rekreative områder i forbindelse med Det Grønne Hjerte samt sikrer § 3 områdernes biologiske funktionalitet, bl.a. som rasteområde for Spidssnudet frø og evt. som yngle- og rasteområde for flagermus.
  • At planerne ikke giver anledning til klimapåvirkninger ift. regnvand, ligesom planlægningen understøtter forebyggende klimatiltag.

Screeningnotatet for afgørelsen om miljøvurdering er vedlagt som bilag.

Supplerende sagsfremstilling til mødet i Økonomiudvalget d. 18. maj 2022:

På baggrund af Plan og tekniks møde d. 11. maj 2022 foreslår administrationen følgende ændringer i lokalplanforslaget:

  • At § 7.1 om facader og tage på parcelhusene opblødes med ”bl.a.”, så materialevalget fastlægges til ”bl.a. træ, metal og glas”.
  • At § 7.1. suppleres, så mindre facadeelementer som fx sternbræt kan udføres i et trælignende materiale.
  • At § 7.1. suppleres, så det også bliver muligt at etablere tagpap på parcelhusene.
  • At § 7.4 om klimatiltag og teknik suppleres, så der gives mulighed for, at beboerne kan genbruge regnvand til fx toiletskyl og tøjvask.
  • At § 5.4 og figur 10 for boligveje ændres, så vejprofilet suppleres med en brostensbelægning på begge sider af kørebanen.
  • At § 5.9 ændres, så begrebet ”trampesti” udgår, og det sikres, at alle stierne gøres handicapvenlige.
  • At § 7.4 ændres, så solpaneler max kan få en glansværdi på 10.

Ændringerne vil blive indarbejdet i lokalplanforslaget inden offentliggørelse.

Taghældning

I § 7.1 fastlægges det, at tagpaptage kan udføres med op til 10 graders hældning. Bestemmelsen giver en stor frihed i valget af hældningsgrad, da de 10 grader er rigeligt til en effektiv afvanding. 5 grader vil også være tilstrækkeligt.

Flagermus

Det bemærkes i screeningen for miljøvurdering, at der er store træer ved Præstemose, som potentielt kan rumme flagermus. Træerne ligger imidlertid udenfor lokalplanområdet og det vurderes, at byggeriet således ikke vil påvirke flagermusenes leve- og opholdssteder. Andre træer nord for området ligger indenfor det grønne hjerte, og vil dermed være beskyttede mod byudvikling.

Supplerende sagsfremstilling til Byrådets møde den 2. juni 2022

Efter sagens behandling i Økonomiudvalget den 18. maj 2022 er betegnelsen "enfamiliehuse" fjernet fra lokalplanforslaget og erstattet med betegnelsen "parcelhuse". Vedlagte lokalplanforslag 153 er konsekvensrettet i forhold til det.

Administrationen har endvidere udarbejdet et notat, hvor der er redegjort for byggematerialers "glansværdi". Notatet er vedlagt som bilag.

Inddragelse

Administrationen har afholdt et orienteringsmøde med borgere den 7. marts, hvor der var en generel positiv stemning for projektet.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

118Beslutning om ekspropriation af nye cykelstier på Skibby Hovedgade

Resume

Plan og teknik anmodes om at indstille beslutning om ekspropriation til Økonomiudvalg og Byråd med henblik på at erhverve de nødvendige arealer og rettigheder for at kunne etablere nye cykelstier på delstrækning 2 på Hovedgaden i Skibby. Etablering af nye cykelstier på Hovedgaden i Skibby er afsat på Investeringsoversigten 2022-24.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Igangsætte ekspropriation af nødvendige arealer og rettigheder for at kunne etablere de ønskede cykelstier langs Hovedgaden i Skibby
  2. Bemyndige administrationen til at godkende den arealfortegnelse og ekspropriationsplan, som danner baggrund for åstedsforretningen
  3. Fastsætte en dato og tidspunkt for åstedsforretningen i juni 2022, som ledes af tidligere udvalgt byrådsmedlem.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 4. maj 2022, pkt. 81:

Indstillingspunkt 1 og 2: Anbefales.

Indstillingspunkt 3: Plan og teknik foreslår den 8. juni kl. 16.00.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 18. maj 2022, pkt. 132:

Sagen udsat. Der indkaldes til et ekstraordinært fysisk møde i Økonomiudvalget forud for Byrådets næste ordinære møde med henblik på en fornyet behandling af sagen.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 31. maj 2022, pkt. 152:

Sagen anbefales sendt retur til Plan og teknik med henblik på fornyet behandling som følge af Økonomiudvalgets beslutning under punkt 151 på indeværende møde.

Beslutning

Sagen sendes retur til Plan og teknik med henblik på fornyet behandling.

Sagsfremstilling

Der er på Investeringsoversigten 2022-25 afsat 6,4 mio. kr. til etablering af nye cykelstier langs delstrækning 2 (af i alt 4) på Hovedgaden i Skibby fordelt på 3,7 mio. kr. i 2022, og 2,7 mio. kr. i 2023. Midler er frigivet på Byrådets møde 15. dec. 2021. Det foreliggende skitseprojekt har været i rådgiverudbud i februar/marts 2022, og der vil efter detailprojekteringen skulle ske arealerhvervelse, udbud og anlæg af stierne. Hvis der i ekspropriationsprocessen indgås frivillige aftaler om den nødvendige arealerhvervelse, forventes anlægsarbejderne at kunne starte op i efteråret 2022.

Der er behov for arealerhvervelse på ca. 200 m af strækningen fra rundkørslen til Skuldelevvej. De berørte arealer ses af bilag 1, som er skitseprojektet med den ønskede arealerhvervelse indtegnet. Der skal erhverves ca. 270 m2 areal til etablering af de nye cykelstier. På bilaget er det de lysegrønne streger fra rundkørslen til indkørslen til Skibby bymidte.

Ved beslutning om ekspropriation sikres borgeres rettigheder og tidsplan for anlægsprojektet kan forløbe planmæssigt:

Ekspropriations-bestemmelserne i vejlovens kapitel 10 sikrer de berørte borgeres rettigheder og kommunens interesser som vejmyndighed, når der skal erhverves areal til nødvendig infrastruktur som fx nye cykelstier. I forhandlingerne med de berørte grundejere under og efter åstedsforretningen er der dialog med borgerne, og der indgås typisk frivillige aftaler, hvor borgeren accepterer anlægsprojektet, og der opnås enighed om erstatningen. Er der uenighed om erstatningen vil den blive fastsat af taksationskommissionerne, og afklares parallelt med anlægget af projektet. Anlægsprojektet forsinkes dermed ikke. Borgeren er ligeledes sikret klageadgang til anlægsprojektet, og hermed prøvelse af om anlægget kan gennemføres på en mindre indgribende måde for borgeren. En sådan klage kan forsinke projektet.

Alternativet til en ekspropriation ses ofte i form af rene frivillige aftaler, hvor vejlovens rammer for økonomi og retssikkerhed fravælges. Løsningen med frivillige aftaler vil ofte betyde, at omkostningerne til arealerhvervelsen øges. Projektet i Skibby vurderes at blive ca. 75.000 kr. dyrere, da matrikulære og tinglysningsmæssige ejendomsberigtigelser vil skulle ske som under en almindelig handel med faste ejendomme, og ikke under vejlovens bestemmelser om ekspropriation. Her er risiko for, at kravene fra den enkelte grundejer både kan fordyre og forsinke projektet - og omvendt at borgeren ikke får den erstatning, eller den klagemulighed, som lovgivningen ellers giver. Rene frivillige aftaler er i realiteten ikke frivillige, da de normalt udføres under en principiel beslutning om ekspropriations-vilje. Det sker for at give borgerne adgang til skattefrie erstatninger, og for at kunne gennemføre ekspropriation, hvis de rene frivillige aftaler ikke kan gennemføres.

Åstedsforretningen:

Inden der kan gennemføres en ekspropriation, skal der afholdes en åstedsforretning. Åstedsforretningen er helt central i processen, da den sikrer, at borgernes mening høres og at projektet gennemføres med de mindst mulige indgreb på de berørte ejendomme. Ved åstedsforretningen bliver projektet gennemgået for den enkelte grundejer og der fremsættes forslag til erstatning for erhvervelse af de nødvendige arealer og rettigheder. I forbindelse med indkaldelsen af de enkelte grundejere til åstedsforretningen vil ekspropriationsmaterialet blive fremsendt med bl.a. areal- og lodsejerfortegnelse og en ekspropriationsplan, der viser de arealer og rettigheder, som er nødvendige for at etablere cykelstierne. Åstedsforretningen indvarsles og offentliggøres med mindst 4 uger, før den afholdes.

Efter åstedsforretningen vil der være en høringsperiode på min. 4 uger, hvor grundejerne, brugere og andre kan komme med bemærkninger og ændringsforslag til projektet og erstatningen. Herefter kan Byrådet træffe den endelige beslutning om ekspropriation. Ekspropriationsbeslutningen om projektet og erstatningens størrelse kan påklages iht. bestemmelserne i vejlovens kap. 10.

Forvaltningen foreslår, at åstedsforretningen afholdes en eftermiddag kl. 16 i juni 2022. Her burde detailprojekteringen være færdiggjort, og der er tid til udarbejdelse af ekspropriationsmateriale og indkaldelse. Åstedsforretningen skal ledes af et medlem af Byrådet, og giver dermed borgerne en direkte kontakt til politikerne.

Inddragelse

De berørte ejendomsejere indkaldes til åstedsforretningen med min. 4 ugers varsel. Den offentliggøres samtidigt, og alle interesserede er velkomne til at deltage. På åstedsforretningen gennemgår kommunens repræsentanter (byrådsmedlem og forvaltning) de nødvendige indgreb, og der lyttes og indgås i dialog med borgerne om eventuelle ændringsforslag og ønsker. Efter åstedsforretningen er der en høringsperiode på min. 4 uger.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Til orientering er der i budget 2022 afsat 3,7 mio. kr. til delstærkning 2 på Hovedgaden i Skibby. Hele rådighedsbeløbet blev frigivet i december 2021. Derudover er der afsat 2,7 mio. kr. i 2023.

Det er ca. 0,075 mio. kr. dyrere at fravælge ekspropriation. Udgiften vil i så fald - at ekspropriationen fravælges - afholdes inden for den eksisterende anlægsbevilling.

Bilag

119Beslutning om påbud i forbindelse med grundvandsbeskyttelse

Resume

Med denne sag skal Byrådet tage stilling til viljen til at gennemføre en indsats til grundvandsbeskyttelse inden for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og andre sårbare områder indenfor vandværkernes indvindingsoplande vha. påbud, hvis der ikke kan opnås frivillige aftaler på rimelige vilkår. Den principielle beslutning er nødvendig af hensyn til administrationens videre arbejde med indsatsplan for grundvandsbeskyttelse og BNBO-opgaven og for at vandværkerne kan påbegynde opgaven med forhandling af frivillige aftaler. Denne principielle stillingtagen følges op af en senere sag, hvor der træffes konkret beslutning på hvert enkelt areal, hvor en indsats vurderes nødvendig.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Frederikssund Kommune er villig til at gennemføre indsatser for grundvandsbeskyttelse, både i BNBO og i andre sårbare områder, vha. påbud/forbud rettet mod lodsejer hvor det ikke er muligt at indgå en frivillig aftale.
  2. Frederikssund Kommune er villig til at gennemføre indsatser for grundvandsbeskyttelse, både i BNBO og i andre sårbare områder, vha. påbud/forbud rettet mod vandforsyninger der er underlagt vandsektorloven, for at sikre vandforsyningernes mulighed for betaling af erstatninger
  3. Udgifter til erstatning for tab som følge af påbud efter miljøbeskyttelsesloven afholdes af de vandværker, der har fordel af indsatsen

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 4. maj 2022, pkt. 80:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 18. maj 2022, pkt. 133:

Anbefales.

Beslutning

Sagen sendes retur til fornyet behandling i Plan og teknik, idet der opstod tvivl om lovhjemmel til den i sagen omtalte skattefritagelse ved indgåelse af frivillige aftaler.

Sagsfremstilling

Baggrund

I januar 2019 indgik den daværende regering med aftaleparterne en tillægsaftale til Pesticidstrategi 2017-21, som skal medvirke til at nedbringe risikoen for forurening af grundvandet fra erhvervsmæssig brug af pesticider inden for de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). I tillægsaftalens fase 1 skal kommunerne inden udgangen af 2022 gennemgå alle BNBO´er på arealer, hvor der anvendes pesticider til erhvervsmæssige formål og vurdere behovet for indsatser. I henhold til aftalen skal der så vidt muligt forsøges at indgå frivillige aftaler mellem vandværk og de berørte lodsejere inden for de arealer, hvor det vurderes at en indsats er nødvendig.

Hvis det ikke er muligt at forhandle aftaler på plads inden udgangen af 2022, fremgår det af tillægsaftalen, at det forventes, at lodsejere uden aftaler vil blive underlagt et generelt sprøjteforbud inden for BNBO (fase 2). Der vil blive indført en kompensationsordning for forbuddet. Dog kan EU´s støtteregler medføre, at nogle lodsejere ikke vil få så meget ud af kompensationsordningen. Det vil være i både vandværkernes og lodsejernes interesse at indgå frivillige aftaler i fase 1, da det giver mulighed for at lave fleksible og lokalt forankrede løsninger, som i højere grad kan tilgodese både hensynet til en hensigtsmæssig drift af en landbrugsejendom og behovet for beskyttelse af grundvandet.

Det er et lovkrav jf. vandforsyningslovens § 13, at kommunen udarbejder og vedtager indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse for områder, som staten har udpeget som indsatsområder. Staten har i 2020 og 2021 udpeget nye indsatsområder i Frederikssund Kommune, hvor der skal udarbejdes indsatsplaner.

I 2022 udarbejder Frederikssund Kommune derfor indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for de 30 vandværker/kildepladser i kommunen, hvor der indvindes grundvand til almen vandforsyning. I indsatsplanen vurderes behovet for grundvandsbeskyttelse i hele vandværkets indvindingsopland, herunder inden for BNBO. På denne mådes opnås der en samlet vurdering og beskyttelse af hele vandværkets indvindingsopland, og evt. nødvendige indsatser aftales samtidig. Den politiske stillingtagen til viljen til forbud/påbud inden for BNBO og den øvrige del af vandværkernes indvindingsopland finder derfor sted samtidig. Det forventes dog først, at der foreligger et endeligt forslag til indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse ved udgangen af 2022, mens planen forventes endeligt vedtaget i 2023.

Tiltag til grundvandsbeskyttelse

Virkemidler

Målet er en arealanvendelse uden brug af pesticider eller andre stoffer, som udgør en fare for forurening af grundvandet. Dette kan bl.a. opnås vha. dyrkningsaftaler, naturprojekter, skovrejsning eller opkøb af jord, listen er dog ikke udtømmende. Der lægges vægt på at finde løsninger, som er hensigtsmæssige i forhold til lodsejeren og den øvrige drift af ejendommen.

Erstatning

Både ved frivillige aftaler og ved påbud/forbud rettet mod lovligt bestående forhold skal der gives fuld erstatning til den berørte lodsejer.

Ved forbud/påbud meddelt efter miljøbeskyttelseslovens § 24 betales erstatning af de brugere af vandet, som har fordel af forbuddet eller påbuddet og kan finansieres via vandtaksten.

Ved forbud/påbud meddelt efter miljøbeskyttelseslovens 26a betales erstatningen af kommunalbestyrelsen, eller, hvis kommunalbestyrelsen har givet samtykke hertil, helt eller delvist af den eller de vandforsyninger, der har fordel af beslutningen. Da BNBO og indvindingsoplande altid er fastsat omkring en eksisterende vandforsyningsboring vil der altid være en vandforsyning der har fordel af påbuddet og som følge deraf skal betale erstatningen.

Påbud/forbud

Såfremt det ikke er muligt at indgå frivillige aftaler, giver miljøbeskyttelseslovens § 24 og § 26a mulighed for at påbyde eller at nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af nuværende eller fremtidige anlæg til indvinding af drikkevand, ud for en konkret vurdering af behovet for grundvandsbeskyttende tiltag. Ved brug af § 24 begrænser restriktionerne sig ikke kun til erhvervsmæssig brug af pesticider, men kan bruges mod alle former for brug og oplagring af stoffer og kemikalier, der kan forurene grundvandet. § 26a kan kun bruges i forhold til nitrat og pesticider, og det er en forudsætning, at der er vedtaget en indsatplan for grundvandsbeskyttelse og at der inden er forsøgt at indgå frivillige aftaler.

Påbud om tiltag til grundvandsbeskyttelse kan også rettes mod en vandforsyning. For de vandforsyninger som hører under vandsektorloven ( HOFOR og Novafos) opstilles der årligt en økonomisk ramme hvor det reguleres hvad forsyningen må bruge penge til. Erstatninger til grundvandsbeskyttelse ligger typisk uden for den økonomiske ramme og vil kræve et tillæg. For at få et tillæg til den økonomiske ramme kan det være en forudsætning at kommunen har meddelt et påbud.

Beslutningskompetencen i forhold til miljøbeskyttelseslovens § 24 og 26a forventes efter vedtagelse af delegationsplan at ligge hos Byrådet. Der kan ikke laves en generel beslutning om påbud, da loven kræver, at der tages stilling for hvert enkelt område. Der er dog behov for en principiel beslutning om viljen til påbud af hensyn til administrations videre arbejde med indsatsplan for grundvandsbeskyttelse og BNBO-opgaven. Når risikovurderingen er afsluttet, vil de områder, der vurderes at være behov for vilje til påbud, blive lagt op til politisk stillingtagen. For de områder, hvor det ikke er muligt at indgå en frivillig aftale, vil hvert enkelt påbud skulle godkendes politisk.

Politisk stillingtagen til påbudsvilje er særlig vigtig i forhold til lodsejernes mulighed for skattefritagelse i forbindelse med erstatningen ved indgåelse af en frivillig aftale, og muligheden for påbud kan derfor være en forudsætning for indgåelse af den frivillige aftale.

Meddelelse og tilsyn med påbud er en ressourcekrævende opgave, og den er unødvendig, hvis der meddeles et generelt statsligt forbud inden for BNBO, hvilket der er lagt op til i tillægsaftalen til pesticidstrategien. Derfor anbefaler administrationen, at Frederikssund Kommune først bruger påbudsmuligheden efter 2022 i de sager, hvor det ikke er muligt at indgå en frivillig aftale, og kun hvis der ikke kommer et generelt statslig påbud. Dette vurderes at være i overensstemmelse med intentionen i tillægsaftale til pesticidstrategi 2017-2021 for så vidt angår at fremme frivillige aftaler om ophør af sprøjtning.

I den øvrige del af vandværkernes indvindingsopland har staten ikke tilkendegivet planer om et generelt sprøjteforbud svarende til fase 2 inden for BNBO. Det anbefales dog, at muligheden for påbud/forbud også først tages i brug her efter udgangen af 2022 i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at indgå en frivillig aftale, således at evt. påbud/forbud meddeles samtidig både inden for BNBO og i den øvrige del af indvindingsoplandet.

Procestrin for indgåelse af aftaler:

  1. Principiel beslutning om vilje til forbud/påbud.
  2. Risikovurdering af behov for tiltag til grundvandsbeskyttelse inden for BNBO og den øvrige del af indvindingsopland.
  3. Beslutning om vilje til at meddele påbud/forbud for konkrete arealer inden for hvert enkelt BNBO.
  4. Dialog mellem vandværk, lodsejer og kommune om indsats.
  5. Der tilbydes en frivillig aftale til lodsejer.
  6. Hvis det ikke er muligt at indgå en frivillig aftale, meddeles der påbud/forbud, såfremt staten ikke har lavet et generelt sprøjteforbud efter 2022.

Omfanget af behov for beskyttelse

Der findes i alt 87 boringer til almen vandforsyning. Status marts 2022 er, at der er påvist pesticidrester i 48 af disse boringer, i flere af boringerne er der påvist mere end ét stof. 18 ud af de i alt 30 vandværker/kildepladser har pesticidrester i drikkevandet, dog under den tilladte grænseværdi. Dette medfører, at der i øjeblikket er begrænset grundvandsressource til rådighed, som kan bruges til drikkevandsforsyning. Samtidig forsynes flere områder i kommunen af vandværker, som på grund af den geografiske beliggenhed ikke umiddelbart kan nødforsynes af andre vandværker, eller som på grund af deres størrelse, heller ikke vil have mulighed for at rense vandet for pesticider mm. Det vil i mange tilfælde være væsentligt mere omfangsrigt at skulle etablere anden forsyning eller yderligere rensning af vandet, end at beskytte grundvandet. Rensning af vandet er desuden i modstrid med den danske drikkevandsmodel, som er baseret på rent grundvand. Det er ikke inden for alle BNBO´er og andre sårbare områder, at der er erhvervsmæssigt brug af pesticider eller anden brug af stoffer, der kan true grundvandet.

En endelig opgørelse over arealer, hvor der er behov for grundvandsbeskyttende tiltag findes først, når risikovurderingen er afsluttet, hvilket den forventes at være omkring 1. juni. Det må forventes, at der vil være behov for tiltag i en række områder inden for vandværkernes indvindingsoplande, men ikke alle.

Inddragelse

Administrationen har løbende været i dialog med vandværker og Novafos om sagen. Der har senest den 21. marts 2022 været afholdt møde i Frederikssund Kommunes Vandråd, hvor processen blev drøftet med vandværkerne.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

120Beslutning om igangsættelse af lokalplan for multifunktionelt Børnehus og opstart af den overordnede planlægning for byens første skole i Vinge

Resume

Udviklingen i Vinge er godt i gang, hvorfor det også forudsætter etableringen af byens første kommunale servicefunktioner. Som en opfølgning på Byrådets godkendte 8-punktsplan fra mødet den 19. september 2019 skal Plan og teknik og Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefale at igangsætte lokalplan og udbudsproces for byens første multifunktionelle børnehus, som skal stå klar i 2024. Byrådet har afholdt to temadrøftelser hhv. 8. december 2021 og 30. marts 2022, hvor placering, indhold og proces for kommunale servicefunktioner blev drøftet. Denne sag tager afsæt i temamødernes drøftelser i forhold til placeringen af de første kommunale servicefunktioner. Med sagen anmodes Byrådet om at godkende igangsættelse lokalplan for multifunktionelt børnehus og af den overordnede planlægning for byens første byskole og næste børnehus ved de i sagen angivne placeringer i Vinge. Administrationen fremlægger i sagen, en alternativ placering til det første børnehus end den, der blev foreslået til temamødet. Byrådets temadrøftelser og denne sag tager afsæt i kommunens bolig- og kapacitetsanalyser for de næste år.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Igangsætte lokalplan og udbudsproces for et multifunktionelt børnehus og tilhørende offentlige formål for en del af matrikel 1f, Snostrup By i det sydlige Vinge (område A)
  2. Igangsætte den overordnede planlægning for Vinges første skole og børnehus nr. 2 på arealerne nord for stationen på en del af matrikel 5a, Snostrup By (område C)
  3. Igangsætte den overordnede infrastruktur planlægning for Dalvejens ændrede tracé, som skal understøtte skolens kommende adgangsvej og tænkes sammen med den kommende overgang over banen og byens urbane centrum

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 4. maj 2022, pkt. 88:

Udsat. Sagen genoptages på et ekstraordinært møde den 11. maj 2022.

Beslutning fra Plan og teknik, 11. maj 2022, pkt. 100:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 18. maj 2022, pkt. 134:

Indstillingspunkt 1 anbefales.

Indstillingspunkt 2 anbefales med den præcisering, at der igangsættes den overordnede planlægning for placeringen af Vinges første skole og børnehus nr. 2 på arealerne nord for stationen på den del af matrikel 5a, Snostrup By (område C).

Indstillingspunkt 3 anbefales.

Beslutning

Økonomiudvalgets indstillingspunkt 1-3 tiltrådt, idet det præciseres, at sagen vedrører placeringen af skolen i Vinge.

Sagsfremstilling

Med denne sag anmodes Plan og teknik og Økonomiudvalget om at anbefale Byrådets godkendelse af, at der igangsættes udarbejdelse af lokalplan og tilhørende kommuneplantillæg til etablering af et multifunktionelt børnehus og tilhørende offentlige formål for det kommunalt ejede område i det sydlige Vinge (del af matr. nr. 1f, Snostrup By, Snostrup), umiddelbart nord for Snostrup. Til sagen er vedlagt kort, som angiver områdets placering i Vinge - område A.

På Byrådets temamøder den 8. december 2021 og 30. marts 2022 godkendte Byrådet, at der arbejdes videre med en plan for Vinges kommunale servicefunktioner i de næste ca. 15 år, og første etape er etableringen af et multifunktionelt børnehus. Ved denne sag godkendes derfor også placeringen og, at den indledende planlægning for byens fremtidige centrale skole og tilhørende infrastruktur umiddelbart nord for Vinge station igangsættes. Placeringen følger op på Udviklingsplanens anbefalinger for at understøtte et aktivt og varieret bycentrum.

På temamødet den 30. marts 2022 blev drøftet en placering af det første børnehus umiddelbart nord for Fællesmagasinet (se vedlagte kort, benævnt som område B). Administrationen foreslår dog ved denne sag en placering i det sydlige Vinge (område A på vedlagte kort), hvor boligudviklingen (særligt familieboliger) sker. Ved den anbefalede placering vil det multifunktionelle børnehus understøtte boligudviklingen og bidrage til aktiveringen af det Grønne Hjerte. Ligeledes vurderes placeringen mere hensigtsmæssig i forhold til byggeriets typologi, hvor et børnehus bør opføres i 1-plan og i højere grad passes ind i det omkringliggende boligmiljø. Nord for Fællesmagasinet vil en bygning i 1-plan blive "klemt" inde og opfattes skalamæssig uhensigtsmæssig.

Ved denne sag anvises en planlægning for tre områder til kommunale servicefunktioner indenfor det centrale Vinge. Alle tre placeringer af kommunale servicefunktioner understøtter visionen om en nærværende by, hvor funktionerne placeres i kobling til byens fælled og derved sikrer det levede og nærværende byliv i det Grønne Hjerte. Herunder beskrives de forskellige stadier for den planlægning, områderne forudsætter for at imødekomme byens udvikling de næste 10-15 år.

Det skal bemærkes at ved denne sag godkendes de tre placeringer af kommunale servicefunktioner (skole og børnehuse) og planlægningen for de to af områderne. Der vil efterfølgende blive fremlagt sager (i rette fagudvalg) til beslutning omkring indhold i det multifunktionelle børnehus(e) og senere for skolen.

Etape 1 - Multifunktionelt børnehus ved Solvænget 29, område A (ibrugtagning 2024)

Ved denne sag foreslår administrationen, at det første børnehus etableres på arealerne omkring det tidligere gartneri ved Solvænget 29, som er vist på det vedlagte kortbilag. Arealerne er kommunalt ejet og er en del af det Grønne Hjerte og omkranses af igangværende (og kommende) boligindsatser. Den foreslåede placering af et multifunktionelt børnehus forudsætter udarbejdelse af lokalplan og tilhørende kommuneplantillæg, da området er omfattet af kommuneplanens rækkefølgebestemmelser.

Det vil forudsætte, at ejendommens hovedhus nedrives for at skabe plads til børnehuset. I forbindelse med lokalplanen og forestående byggeprogrammering kan de omkringliggende arealer og overflødiggjorte driftsbygninger med fordel indtænkes til offentlige (borgerdrevne) formål. Det skal bemærkes, at på dele af ejendommen er der registreret jordforurening efter gartnerifunktionen, som skal håndteres i planlægningen. Ligeledes skal ejendommen sikres opdateret forsyning, hvilket med fordel kan koordineres med kommunal byggemodning af parcel- og tinyhouses umiddelbart syd for arealet.

Planemner i lokalplanen

Ved denne placering understøttes de igangværende boligindsatser i området og et multifunktionelt børnehus vil bidrage til den offentlige og rekreative anvendelse af det Grønne Hjerte. Lokalplanens udarbejdelse skal koordineres tæt med omkringliggende boligprojekter og den kommende programmering af det Grønne Hjerte. Herunder beskrives de overordnede emner, som skal indarbejdes i lokalplanen:

  • Et børnehus i det Grønne Hjerte vil skulle sikre, at de rekreative byrum "smelter" sammen med børnehusets udearealer, så multifunktionaliteten tænkes ind i både bygning og opholdsarealer
  • Multifunktionalitet skal indarbejdes i lokalplanen
  • Vejadgang til området vil ske fra nord (Vinge Boulevard)
  • Bevare eksisterende beplantning og haveanlæg, som indtænkes i områdets indretning
  • Naturbeskyttelseshensyn af § 3 beskyttet mose på ejendommen
  • Sikre højt ambitionsniveau for det arkitektoniske udtryk
  • Sikre højt ambitionsniveau for områdets indretning efter kommunens pædagogiske og rekreative målsætninger

For at sikre, at huset kan stå klar i 2024 skal lokalplanarbejdet koordineres med udbud af anlægsopgaven, og derfor vil der sideløbende køre en byggeprogrammering og udbud af opgaven. Forinden udbuddet vil opdraget blive fremlagt til politiske godkendelse, som forventes i 2. halvår 2022.

Etape 2 - Overordnet planlægning af Vinges byskole og næste børnehus nord for stationen, område C (ibrugtagning hhv. 2027 og 2030)

På temamøderne blev drøftet forventninger til indhold og placering af de kommunale servicefunktioner i Vinge. Med afsæt i Vinge Udviklingsplan - "Fremtidens Vinge" anbefales en stationsnær placering af byens første skole, som skal bidrage til et aktivt og varieret bycentrum. Ved denne placering skal skolen etableres som en multifunktionel bygning, der bygges i flere etager. Det er afgørende, at området planlægges flerfunktionelt, så der kan opstå synergier mellem kommunale og kommercielle funktioner. Kapacitetsanalysen for skolesøgende børn viser, at skolen i Vinge vil være nødvendig til ibrugtagning i 2026-2028 og Vinges andet børnehus i 2030-2031. For at sikre en ambitiøs planlægning skal udvalgene over for Byrådet ved denne sag godkende, at administrationen begynder på den overordnede planlægning for etableringen af byens første skole.

Der vil være et særligt fokus på, at arealerne samtænkes med byens centrum og den kommende landskabsbro over banen. I Udviklingsplanen for Vinge anvises et ændret tracé for Dalvejen, hvor vejen drejes ned langs stationsforpladsen og derved kører under den kommende broføring. Derved sikres et større byrum, hvor Tvinsmosens naturkvaliteter arbejder sig ind i det urbane centrum. Denne forplads skal programmeres og skolearealer, bycentrum og natur skal "smelte" sammen til et spændende byrum.

Det er afgørende for planlægningen af byens nordlige centrum, at den reviderede vejføring for Dalvejen godkendes og det endelige tracé detailprojekteres i arbejdet med hhv. skole, landskabsbro og det Grønne Hjerte. Til sagen er vedlagt at kortbilag der angiver Udviklingsplanens forslag til ændret vejtracé.

Etape 3 - Perspektivareal for kommunale servicefunktioner, område D (ibrugtagning efter behov, men tidligst forventet i 2030)

Byrådet ønskede på temamødet den 30. marts 2022, at administrationen angiver forslag til perspektiv areal for fremtidige servicefunktioner. På vedlagte kort er der angivet et område omkring Gl. Slangerupvej 9, som har en tydelig kobling til det Grønne Hjerte og derfor med fordel kan undersøges yderligere for mulig placering af servicefunktioner.

Inddragelse

Der ønskes en fortsat tidlig inddragelse af omkringliggende naboer og derfor afholdes der indledende dialogmøde, inden lokalplanen udarbejdes. Dialogmødet skal sikre, at naboernes bemærkninger tages med i lokalplanprocessen. Det forventes, at lokalplanen koordineres tæt med programmeringen af det Grønne Hjerte, hvor der også vil indgå høj grad af bruger- og borgerinddragelse.

Økonomi

Sagen omhandler en tilvejebringelse af plangrundlaget for Vinges kommunale servicefunktioner, for de næste 15 år.

Planen omtaler et multifunktionelt børnehus i 2024, byens første skole i 2027 samt endnu et børnehus i 2028.

I den senest vedtagne 10 årige investeringsplan, er afsat et rådighedsbeløb på 1,042 mio. kr. i 2023, og 30,228 mio. kr. i 2024, til opførelse af en daginstitution i Vinge.

Der er desuden afsat yderligere 1,042 mio. kr. i 2024, og 28,374 mio. kr. i 2026-31 til yderligere en daginstitution, som dog er forudsat opført i område Syd.

Den gældende investeringsplan for 2022 - 2031 indeholder derimod ikke anlægsmidler til en skole, hvorfor prioriteringen af denne, bør indgå i arbejdet med budget 2023 og overslagsår.

Bilag

121Beslutning om frigivelse af anlægsmidler til skift til hybrid/elbiler

Resume

I denne sag anmodes om frigivelse af midlerne for 2022 mio. kr. 1,384 til brug for etablering af første fase af elladestandere samt fremføring af tilstrækkelig kapacitet i forsyningsnettet.

Etableringen af ladestandere er en del af udmøntningen af klimahandlingsplanen, hvor kommunen bl.a. har som overordnet mål at have en CO2 fri drift på kommunens bilflåde i 2030.

Indstilling

Centerchefen for Ejendomme og IT indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at:

  1. Anlægsmidler afsat til udskiftning til elbiler i 2022 frigives. Udskiftningen er en del af de initiativer, der er sat i gang for, at kommunen som virksomhed bliver fossilfri
  2. Administrationen vælger billigste løsning hos leverandør 1, når de præcise udgifter til tilslutning er kendt.

Historik

Klima, natur og energi, 8. februar 2022:

Taget af dagsordenen.

Beslutning fra Klima, natur og energi, 10. maj 2022, pkt. 55:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 18. maj 2022, pkt. 136:

Sagen udsat. Der indkaldes til et ekstraordinært fysisk møde i Økonomiudvalget forud for Byrådets næste ordinære møde med henblik på en fornyet behandling af sagen.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 31. maj 2022, pkt. 153:

Indstillingen blev bragt til afstemning.

For indstillingen stemte: Kirsten Weiland (N), Søren Weimann (B), Anna Poulsen (F), Rasmus Petersen (Ø), Poul Erik Skov Christensen (A), Tina Tving Stauning (A) og Niels Martin Viuff (C).

Imod indstillingen stemte: Inge Messerschmidt (O).

John Schmidt Andersen (V), Morten Skovgaard (V) og Michael Tøgersen (V) undlod at stemme.

Indstillingen anbefales. Det bemærkes, at indstillingen vedrører elbiler og ikke hybridbiler.

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling blev bragt til afstemning.

For Økonomiudvalgets indstilling stemte: Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Tina Tving Stauning (A), Søren Weimann (B), Niels Martin Viuff (C), Anne Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Kirsten Weiland (N), Rasmus Petersen (Ø)

Imod Økonomiudvalgets indstilling stemte: Inge Messerschmidt (O) med den begrundelse, at sagen burde indgå i den samlede prioritering vedr. udskydelse af anlæg.

Therese Hejnfelt (C), Maibritt Møller Nielsen (D), Anne Sofie Uhrskov (V), Charlotte Drue (V), Jens Jørgensen (V), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Bech (V), Michael Tøgersen (V), Morten Skovgaard (V) undlod at stemme.

Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt.

Sagsfremstilling

Byrådet har i investeringsplanen (2022-2031) besluttet at afsætte i alt mio. kr. 4,114 til ladestandere i forbindelse med planlagt udskiftning af kommunens fossile biler til hybrid- og/ eller elbiler i døgnplejen.

I denne sag anmodes om frigivelse af midlerne for 2022 mio. kr. 1,384 til brug for etablering af første fase af elladestandere samt fremføring af tilstrækkelig kapacitet i forsyningsnettet.

Administrationen har i 2021 undersøgt behov og muligheder for konvertering af døgnplejens biler til el-biler. Døgnplejens biler er udvalgt som første område, fordi det er her, kommunen har det største kørselsbehov og dermed også mest rentabilitet ved udskiftning af bilerne, set såvel i et CO2 som økonomisk-perspektiv.

For at kunne udskifte til el-biler er der behov for ladestandere. I første omgang anbefaler administrationen, at der opstilles fem ladestandere a 22 kW med hver to udtag a 11 kW. Ladestanderne opstilles med to stk. ved omsorgscenter De Tre Ege i Jægerspris og tre stk. ved omsorgscenter Østergården i Frederikssund. Placeringen er fundet i dialog med døgnplejens personale.

Ladestanderne forsynes med en automatik, der sikrer, at når flere biler oplades samtidigt, sker dette smart. Det betyder, at de biler, der har størst behov, får el først samt at bilerne deles om den kapacitet, der er til rådighed.

Det kommende behov for ladestandere afhænger af antallet af el-biler. For nuværende anbefaler administrationen, at der først anskaffes el-biler efterhånden, som de nuværende benzin og dieselbiler står for udskiftning, da dette er den økonomisk mest rentable måde at foretage udskiftningen på. Kommunen har flere nyere biler, hvor det vil være forbundet med et stort økonomisk tab at skifte til en ny elbil, idet de ca. 2 år gamle biler ikke kan sælges til den værdi, kommunen har ved at benytte dem de 2-3 år ekstra, der går, før bilen er udskiftningsklar. Kommunen har dog også flere biler, der står til udskiftning inden for det kommende år. Bilerne er anskaffet på forskellige tidspunkter og det forventes, at omsætningen af konventionelle biler til el-biler vil være ca. 20 biler om året.

Lovgivning

På nuværende tidspunkt må kommunen alene opsætte standere til eget brug. Det betyder, at hverken private eller de ansatte i kommunen må benytte ladestanderne på kommunens egne matrikler, hvis det ikke er med henblik på kørsel til arbejdsformål.

Pr. 6. april 2022 er en ny lov trådt i kraft: Lov om infrastruktur for alternativ drivmidler til transport.

Lovens kapitel 3 beskriver, at alle ladestandere til brug for privatkørsel og øvrig kørsel der ikke er med kommunalt formål, skal opsættes på markedsvilkår. Kapitel 4 giver under visse omstændigheder mulighed for at kommunen kan yde tilskud til opsætning af ladestandere, hvis der ikke er tilstrækkelig markedsinteresse.

Lovteksten er vedlagt som bilag 1 og aftaleteksten bag denne som bilag 2.

Udskiftningsplan

Administrationen er i øjeblikket i gang med at udarbejde en udskiftningsplan for hele kommunens bilflåde. Denne forventes færdig i løbet af 2. kvartal 2022, hvorefter det kommende antal af ladestandere på andre kommunale ejendomme beregnes. Administrationen forventer, at der fremlægges sag herom i 3. kvartal 2022. Planen vil blive et vigtigt værktøj for den kommende planlægning af udskiftninger og etablering af ladestandere.

Kommende udbud af ladestandere

Der sker fortsat stor udvikling på elladestanderområdet, og der findes endnu ikke én teknisk standard. Derudover er der stor forskel på de forretningsmodeller, der er på området, herunder om selskaberne ejer, udlejer eller blot administrerer standerne. Etablering af de fem første ladestandere sker via tilbudsindhentning fra to relevante udbydere, som har løst lignede opgaver for andre kommuner inden for det sidste år (2021). Udbudsperioden er 5 år, og de bydende vælger selv designmodel. Tildeling af kontrakt sker efter økonomisk mest fordelagtige bud, jf. kommunens indkøbspolitik. Udbudsprisen forventes at ligge i omegnen af t.kr. 300.

Uden for udbud gennemføres af forsyningsselskabet

Kommunen skal selv afholde udgifterne til at sikre tilstrækkelig elkapacitet til de adresser, hvor der etableres ladestandere. Tilslutningsafgiften til Radius forventes at udgøre ca. mio. kr. 1,200 for de 5 stk. 22 kW ladestandere. Fremføring af kapacitet søges fremtidssikret ved, at kablerne lægges i en størrelse, der sikrer at kapaciteten senere kan øges. Radius har p.t. en leveringstid på ca. 3 måneder.

Bilag 1: Høringsudkast

Bilag 2: Aftaletekst

Supplerende sagsfremstilling til mødet i Klima, natur og energi d. 10.05.2022

Udvalget tog d. 8 februar 2022 denne sag af dagsordenen, idet udvalget ønskede at afvente en national lovgivning vedrørende ladestandere (AFI), som bl.a. afklarer, om kommuner og andre offentlige virksomheder må tilbyde borgere at benytte kommunalt opsatte ladestandere i forbindelse til kommunens egne ejendomme.

Loven er nu vedtaget og behandles på nærværende møde i flg. sag "Drøftelse af kommunens nye muligheder for at opstille ladestandere".

Ovenstående beslutning presser indkøbet af yderligere el-biler til kommunens bilflåde. I nærværende redegøres for de ladestanderløsninger, der er undersøgt på nuværende tidspunkt samt for de konsekvenser, en udsættelse af beslutning af frigivelse af midler til indkøb af ladestandere har for CO2 udledningen fra døgnplejens biler.

I sagen forklares også forskellen på den type ladestandere, der er nødvendig for døgnplejen og den type, man kan anvende, hvis man kun har få biler, der skal oplades.

Ladestandere:

Der findes overordnede tre typer ladestandere:

  • 3-6 KW: Husladestandere: disse ladestandere sættes op på en bygning og er beregnet til opladning af 1 bil over relativ lang tid. (ca. 8 timer) Standere lader langsomt og er tilsluttet bygningens el-forsyning. Flere el-selskaber har aftale med bilforhandlere om opsætning af disse, således at der kan opnås afgiftsfritagelse på el-prisen. Afgiftsfritagelsen udgjorde i 2021 ca. 89 øre pr. kwh. Prisen for opsætning af en husladestander er ca. 4-6.000 kr.
  • 11-22 KW: Disse standere er beregnet til opladning af flere biler af gangen og er intelligente, således at den strømkapacitet, der er til stede på et givent tidspunkt bruges optimalt i forhold til det behov, der er i de biler, der skal oplades. Bilerne lades hurtigt (ca. 4 timer for en fuld opladning) og prisen er varierer fra 15-35.000 kr. pr. stk.
  • 50-150 KW. Lynladere: Disse ladere er pt. placeret ved f.eks. motorveje. De kan oplade en bil til 80 % på ca. 20 min. Prisen varierer fra 150 t. kr. -500. t. kr. pr. stk.

I tilfældet med Østergården og De Tre Ege anbefales det begge steder at benytte 11-22 KW ladere, idet flere biler skal lade samtidig. Da der er tale om døgndrift på bilerne, er der kun et begrænset tidsrum, hvor der er mulighed for, at bilen kan blive ladet op.

For at kunne etablere ladestander ved Østergården er det samtidig nødvendigt at øge kapaciteten i el-forsyningen på Østergården. Det betyder konkret, at kommunen skal bede Radius om at lægge nye kabler og kommunen skal betale for dette. Tilslutningsafgiften forventes at udgøre ca. 200 t.kr. for Østergården. Hvis man løbende udbygger med flere ladestandere, kan der opstå yderligere behov for udbygning af el-nettet.

Forskellige pris løsninger for ladestandere:

Administrationen har haft kontakt til fire forskellige firmaer, der tilsammen tilbyder 10 forskellige løsninger opsætning på de to adresser (Østergårde og De 3 Ege).

Prisen for ladestandere svinger ikke ret meget fra firma til firma. Forskellen skal findes i prisstrukturen for forbruget af strøm. Her svinger løsningerne fra at ligne husstandsløsningen til at tilbyde en fast pris for strøm, service og administration. Alle standerne er forberedte for at offentligheden evt. senere kan få adgang til dem. Det kan blive aktuelt, hvis der lovmæssigt åbnes herfor.

Prissammensætningerne er illustreret på vedlagte bilag.

Billigste løsning på nuværende tidspunkt er en løsning, hvor el afregnes direkte med ladestanderleverandøren. Kommunen skal betale el og et abonnement, der dækker administrationen af løsningen. Kommunen derudover betaler selv for tilslutningsafgift.

Behov for udskiftning af biler og CO besparelse:.

Kommunen har pt. ca. 20 biler, der er udslidte og står for en udskiftning. Alle biler er velegnede til at blive udskiftet til el-biler. Forudsætningen for at kunne gøre dette, er at der sættes ladestandere på Østergården og De Tre Ege op, så bilerne kan lades op. Der er lang leveringstid på installation af ladestandere, hvorfor det vil være nødvendigt at bestille arbejdet til udførelse hurtigst muligt af hensyn til biludskiftningen. Såfremt der ikke træffes beslutning om etablering af ladestandere på de to adresser, påvirkes muligheden for at overgå til el-biler og der vil skulle købes konventionelle biler i stedet.

Hvis de 20 nuværende biler skiftes til el-biler i år, vil man opnå en CO2 besparelse på ca. 38,7 ton om året. Det skyldes, at benzinbiler ifølge nøgletal udleder 129 g CO2 pr. kørt km., mens el-biler ikke udleder CO2 under kørslen. Når først bilerne er anskaffet, har kommunen dem i mindst 4 år, før der sker en ny udskiftning. Konsekvensen ved ikke at etablere ladestandere og dermed ikke skifte de 20 biler til el-biler bliver derfor i alt mindst ca. 154,8 tons CO2, som udledes.

Kommende ladestandere:

Den anbefalede løsning er skalerbar og derfor fremtidssikker. Ladestanderområdet er i rivende udvikling, og det forventes bl.a., at SKI (Staten og Kommunernes Indkøbscentral) vil udbyde området.

Kommunen er ikke bundet til fremtidigt at benytte den anbefalede løsning og kan opsige samarbejdet efter 2 år, hvis dette ønskes.

Allerede etablerede ladestandere:

Flere centre er blevet opmærksomme på muligheden for at erhverve el-bil, når den eksisterende bil skal udskiftes. Det overvejes fra gang til gang hvilken billøsning, der er den bedste i de enkelte tilfælde. Som følge af udskiftning af enkelte biler til elbiler er der indtil videre planlagt opsat husladestandere fire steder. Der er i disse tilfælde tale om biler, som har en lang periode i døgnet, hvor de ikke er i brug.

Bilag: 3. Sammenligning mellem ladeoperatører.

Inddragelse

Døgnplejen er inddraget i forhold til både antal biler og placering af ladestandere.

Økonomi

Der er i budget 2022 afsat 1,384 mio. kr. til skift til el/hybrid-biler, som søges frigivet med nærværende sag.

Bilag

122Beslutning om plan for opsætning af bænke på kommunale områder

Resume

Teknisk Udvalg har den 7. april 2021 besluttet, at administrationen skulle udarbejde en plan for opsætning af bænke på kommunale arealer. Sagen redegør for opsætning af bænke ud fra en prioritering af, hvor flest borgere får gavn af bænkene til hvil og rekreativt ophold. Udvalget anmodes om at godkende den prioriterede liste for opsætning af bænke på de kommunale arealer.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab indstiller til Klima, natur og energi, at:

  1. Prioriteringen for opsætning af bænke på kommunalt areal godkendes.
  2. Indkøb af 15 bænke til opsætning godkendes.
  3. Udvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at frigive 150.000 kr. via puljen Stier og skilte.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 10. maj 2022, pkt. 50:

Indstillingspunkterne blev bragt til afstemning.

For stemte: Søren Andreasen Weimann (B), Ole Frimann Hansen (F), Hans Andersen (V), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Bech (V) og Jesper Wittenburg (A).

Imod stemte: Ingen.

Undlod at stemme: Poul Erik Skov Christensen (A)

Indstillingspunkt 1: Tiltrådt.

Indstillingspunkt 2: Tiltrådt.

Indstillingspunkt 3: Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 18. maj 2022, pkt. 137:

Indstillingspunkt 3 anbefales.

Beslutning

Indstillingspunkt 3 tiltrådt.

Sagsfremstilling

Teknisk Udvalg har den 7. april 2021 besluttet, at administrationen skal udarbejde en plan for opsætning af bænke på kommunale arealer. Administrationen har gennem årene vurderet, hvor bænke i kommunen skal placeres. Vurderingen er sket ud fra forskellige kriterier - bl.a. hvor mange mennesker, der samles for at tage ophold fx på Frederikssund Kulturhavn, torve, pladser og gågade, men også ud fra at gangbesværet og andre raske vandrere skal have mulighed for at raste og nyde udsigten. Design og kvalitet af bænkene vurderes ud fra den eksakte placering. En rundspørge ved borgerne har tilkendegivet, at de har valgt at bosætte sig i kommunen på grund af den flotte natur. Folkesundheden afhænger ligeledes af muligheden for at kunne bevæge sig ud i naturen. Det er blandt andet set i disse år med Covid-19, hvor stor gavn borgerne har af at kunne bruge naturen.

Vi har i kommunen ca. 800 borde/bænkesæt og 700 bænke. På det digitale kort på kommunens hjemmeside fremgår, hvor bænkene er opstillet. Webkort Frederikssund (Tryk på knappen Vej og Park, her kan man vælge bænke og/eller borde/bænkesæt.)

Administrationen anbefaler bænke opsat i nedenstående prioriteret rækkefølge ud fra kriteriet om, hvor der vil være størst brug af bænkene:

1. Havne, torve, pladser og gågade

2. Rekreative stier nær boligområder

3. Rekreative stier i landområder

4. Søer og andre naturområder

Borgere har gennem de seneste år anmodet om flere bænke opsat ved bl.a. Græse Ådal omkring Græse Bakkeby. Her vil administrationen anbefale opsætning af et par bænke. Finansiering af indkøb og vedligeholdelse forslås at ske via puljen Stier og skilte.

Inddragelse

Borgerhenvendelser er inddraget i planen for opsætning af bænkene.

Økonomi

Der er i budget 2022 afsat 0,7 mio. kr. til Pulje til stier og skilte. Af puljen søges der med nærværende sag frigivet 0,15 mio. kr. Eventuel afledt drift finansieres inden for eksisterende ramme via driftsbudgettet til stier og skilte.

123Beslutning om kriterier for Biodiversitetspuljen 2022

Resume

Med denne sag skal udvalget drøfte ønsker til design af biodiversitetspuljen 2022 som grundlag for, at administrationen kan udarbejde forslag til formål og støttekriterier for biodiversitetspuljen 2022 til beslutning i Byrådet.

Indstilling

Centerchefen for By og Landskab fremsender sagen til drøftelse i til Klima, natur og energi.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 10. maj 2022, pkt. 48:

Drøftet.

Udvalget besluttede at behandle punktet som en beslutningssag.

Udvalget oversender sagen til beslutning i Økonomiudvalget og Byrådet med følgende anbefaling:

Udvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet, at:

  • Kriterierne fra 2021 fastholdes i 2022, dog således at der ikke igangsættes projekter hvortil der ikke er offentlig adgang.
  • Der i 2022 nedsættes et bedømmelsesudvalg med to repræsentanter fra udvalget og to repræsentanter fra Grønt Forum, som træffer beslutning om tildelingen i 2022.
  • Udpegning af repræsentanter fra udvalget sker på næste møde i Klima, natur og energi.

Forslaget blev bragt til afstemning.

For stemte: Søren Andreasen Weimann (B), Ole Frimann Hansen (F), Poul Erik Skov Christensen (A), Hans Andersen (V), John Schmidt Andersen (V) og Jørgen Bech (V).

Imod stemte: Ingen.

Undlod at stemme: Jesper Wittenburg (A).

Anbefalingen tiltrådt.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 18. maj 2022, pkt. 138:

Indstillingen fra Klima, natur og energi blev bragt til afstemning.

For stemte: John Schmidt Andersen (V), Morten Skovgaard (V), Michael Tøgersen (V), Niels Martin Viuff (C), Kirsten Weiland (N), Anna Poulsen (F), Rasmus Petersen (Ø), Søren Weimann (B), Poul Erik Skov Christensen (A) og Tina Tving Stauning (A).

Imod stemte: Inge Messerschmidt (O) med den begrundelse, at hun ikke ønsker, at der skal bruges offentlige midler til dette.

Indstillingen fra Klima, natur og energi anbefales.

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling blev bragt til afstemning.

For Økonomiudvalgets indstilling Anne-Lise Kuhre (A), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Tina Tving Stauning (A), Søren Weimann (B), Niels Martin Viuff (C), Therese Hejnfelt (C), Anne Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Kirsten Weiland (N), Anne Sofie Uhrskov (V), Charlotte Drue (V), Jens Jørgensen (V), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Bech (V), Michael Tøgersen (V), Morten Skovgaard (V), Rasmus Petersen (Ø)

Imod Økonomiudvalgets indstilling stemte Maibritt Møller Nielsen (D) og Inge Messerschmidt (O).

Inge Messerschmidt (O) stemte imod med den begrundelse, at hun ikke ønsker, at der skal bruges offentlige midler til dette.

Jesper Wittenburg (A) og Susanne Bettina Jørgensen (A) undlod at stemme.

Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt.

Sagsfremstilling

Biodiversitetspuljen er en del af Frederikssund Kommunes aktiviteter i konkurrencen om at blive "Danmarks vildeste kommune".

Formålet med biodiversitetspuljen 2021 var "at støtte projekter, der skaber mest mulig biodiversitet i Frederikssund Kommune samt engagerer kommunens borgere, foreninger, lodsejere, institutioner, virksomheder og lokalsamfund i en fælles indsats for at skabe og bevare levesteder og forbedre fødegrundlaget for insekter, fugle og smådyr både i byen og på landet. " Rammerne for biodiversitetspuljen 2021 fremgår af Frederikssund Kommunes hjemmeside :https://www.frederikssund.dk/Borger/Natur-og-trafik/Natur/biodiversitetspulje-2021 og er gengivet i bilag 1 (formål, kriterier for adgang til puljen og tildelingskriterier) og bilag 2 (pointsystemet til vurdering af tildelingskriterier).

Administrationen foreslår at udvalgets drøftelse tager udgangspunkt i nedenstående spørgsmål:

  • Er formålet fokuseret tilstrækkeligt på biodiversitet?
  • Er ansøgerfeltet det rigtige? Eller skal der flere/ færre/ ændringer i listen? Skal fx virksomheder og kommunale institutioner stadig være med?
  • Bør kriterier for adgang til puljen og tildelingskriterierne fokuseres skarpere i forhold til formålet med biodiversitetspuljen? God tilskudsforvaltning foreskriver, at designet af en støtteordning skal sikre, at støtten bedst muligt og mest effektivt understøtter formålet. Kriterierne skal derfor være den flaskehals, der gør at ansøgningerne kan vurderes og prioriteres objektivt og ensartet, og samtidig give mest mulig effekt for pengene.
    • Skal fx biodiversitet vægtes højere i tildelingskriterierne? I 2021 vægtedes kriterierne ens, hvor de tre ud af 10 kriterier havde fokus på biodiversitet.
    • Skal puljen alene støtte projekter med fysiske ændringer på konkrete arealer eller også til formidlingsprojekter, der kun en indirekte værdi for biodiversiteten.
    • Skal der andre vilkår til for at få støtte? Fx at der afholdes mindst et formidlingsarrangement, som er annonceret offentligt.
    • Får vi nok værdi for omkostningerne i det enkelte projekt? I 2021 har administrationen vurderet, at det ansøgte støttebeløb i nogen ansøgninger ikke harmonerer med effekten af de ansøgte aktiviteter.
    • Skal formidling, innovative idéer m.m. helt ud af tildelingskriterierne?
    • Skal den nedre grænse for at kunne få støtte sænkes fra 10.000 kr. til 5.000 kr.? Dette forventes at åbne for flere og mindre projekter, der er mere overskuelige for en bredere gruppe af borgere. Men betyder større administrativt ressourcetræk.
  • Skal der sikres politisk deltagelse i vurderingsproceduren? Fx ved at nedsætte et bedømmelsesudvalg med repræsentanter fra Klima, natur og energi og fra Grønt Forum.

Retlig ramme for biodiversitetspuljen:

Den overordnede retlige ramme for meddelelse af tilsagn om støtte er EU's statsstøtteregler og kommunalfuldmagtsreglerne.

Administrationen vurderer, at kriterierne for biodiversitetspuljen 2021 og alle støttede projekter i 2021 ligger indenfor rammerne af kommunalfuldmagtsreglerne og statsstøttereglerne, og at projekterne derfor er lovligt støttet. Alle støttede projekter kan bidrage med nye levesteder for planter og dyr, der kan spredes udenfor matriklen og dermed kommer andre borgere i kommunen til gode, selv om projektet etableres fx på en privat eller kommunal matrikel. Administrationen vurderer, at natur og biodiversitet er et anerkendelsesværdigt kommunalt støtteformål, og at støtte, også til projekter på private ejendomme uden offentlig adgang, kan medvirke til at øge den samlede biodiversitet i og til gavn for hele kommunen.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalgets møde den 18. maj 2022 og Byrådets møde den 2. juni 2022

Tidsplan for biodiversitetspuljen 2022:

Juni 2022: Politisk godkendelse af tidsplan, tildelingskriterier, dokumentationskrav, ansøgningsprocedure og tilsagnsprocedure for Biodiversitetspulje 2022.

Medio juni 2022 - ultimo august 2022: Ansøgningsperiode (10 uger pga. sommerferieperiode).

Primo september 2022: Klima, natur og energi orienteres pr. mail om de indkomne ansøgere, herunder antal ansøgere og ansøgt beløb.

September 2022: Administrationen gennemgår ansøgningerne, vurderer om adgangskriterier og tildelingskriterier er opfyldt og kontakter ansøger med en frist for tilbagemelding, hvis der er mangler i ansøgningen, som nemt kan rettes op.

Primo oktober 2022: Bedømmelsesudvalget modtager overblik over ansøgere med administrationens indstillinger for opfyldelse af kriterier. Klima, natur og energi orienteres pr. mail om det samlede bedømmelsesmateriale.

Ultimo oktober 2022: Bedømmelsesudvalget træffer beslutning om tildeling af støtte. Klima, natur og energi orienteres pr. mail om resultatet, og administrationen udsender efterfølgende tilsagn og afslag.

December 2022: Orientering af Klima, natur og energi på udvalgsmøde om ansøgningsrunden 2022.

Senest primo januar 2023: administrationen udbetaler de tildelte støttebeløb til tilsagnsmodtager. Administrationen undersøger om det er regnskabsteknisk muligt, at hensætte tilsagnsbeløb, så det er muligt først at udbetale støtten efter projekterne er gennemført.

Frem til 31. oktober 2023: Tilsagnsmodtager indsender dokumentation for afholdte udgifter når projektet er gennemført. Administrationen følger op på alle projekter og opkræver tilbagebetaling af udbetalte midler, hvis projekterne ikke bliver gennemført som ansøgt.

I tilsagnsbrevene stilles vilkår om indsendelse af dokumentation for betalte fakturaer, indsendelse af en kort beskrivelse, billeder og evt. anden dokumentation for det realiserede projekt, som kan lægges på kommunens hjemmeside, samt evt. andre forhold, der sikrer realisering af projektet inden for formålet for biodiversitetspuljen. I tilsagnsbrevet forbeholder Frederikssund Kommune sig ret til at kræve hele eller dele af det udbetalte beløb tilbagebetalt, hvis projektet ikke bliver realiseret som ansøgt eller opstillede vilkår for tilsagnet misligholdes.

Det vil kun være muligt i begrænset omfang at få råd og vejledning til gennemførelsen af projektet fra administrationen, da der ikke er afsat ressourcer til denne indsats.

Biodiversitetspuljen 2023:

Senest december 2022 godkender Byrådet tidsplan, tildelingskriterier, dokumentationskrav, ansøgningsprocedure og tilsagnsprocedure for Biodiversitetspuljen 2023.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant på nuværende tidspunkt.

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

124Beslutning om godkendelse af reviderede kvalitetsstandarder på voksenområdet

Resume

Frederikssund Kommune deltager i et længerevarende analyse- og udviklingsforløb på voksenhandicapområdet i regi af Socialstyrelsens Taskforce Handicap. I forbindelse med Taskforce Handicaps gennemgang af Frederikssund Kommunes kvalitetsstandarder, er kommunen gjort opmærksom på, at kvalitetsstandarderne vedrørende servicelovens §§ 85, 96, 97 107 og 108 på det specialiserede voksenområde skal tilrettes, så de ikke kan misforstås. I denne sag forelægges Social og Sundhed forslag til ændringer til de pågældende kvalitetsstandarder for 2022 til godkendelse.

Indstilling

Centerchefen for Voksenstøtte og ældre indstiller, at Social og sundhed anbefaler over for Økonomiudvalget og Byrådet, at:

  1. Godkende de reviderede kvalitetsstandarder vedrørende servicelovens §§ 85, 96, 97 107 og 108 for 2022.

Historik

Beslutning fra Social og sundhed, 5. maj 2022, pkt. 47:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 18. maj 2022, pkt. 139:

Anbefales.

Beslutning

Tiltrådt.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune deltager i et længerevarende analyse- og udviklingsforløb på voksenhandicapområdet i regi af Socialstyrelsens Taskforce Handicap. Som led i forløbet fik Social og sundhed på møde den 31. marts 2022 (sag 41) forelagt Taskforce Handicaps analyserapport vedrørende voksenhandicapområdet i Frederikssund Kommune. Af analyserapporten fremgår en anbefaling om, at kommunen skal tilrette sine kvalitetsstandarder i overensstemmelse med lovgrundlaget. Anbefalingen gives på baggrund af, at Ankestyrelsen har gennemgået kommunens kvalitetsstandarder vedrørende servicelovens §§ 85, 96, 97 107 og 108.

Administrationen har på baggrund af Taskforce Handicaps anbefaling udarbejdet et forslag til ændringer af Frederikssund Kommunes kvalitetsstandarder vedrørende de pågældende paragraffer i serviceloven.

Ankestyrelsen har gennemgået Frederikssund Kommunes kvalitetsstandarder for 2021. Da der er foretaget ændringer i kvalitetsstandarderne for 2022, er det ikke alle Ankestyrelsens bemærkninger, som har givet anledning til justeringer.

Forslag til ændringer fremgår af vedhæftede bilag: "Forslag til ændringer i kvalitetsstandarderne på Social og sundhedsområde 2022".

I bilaget fremgår Ankestyrelsen bemærkninger, som giver anledning til ændringer i kvalitetsstandarderne, med kursiv.

Ændringerne i kvalitetsstandarderne fremgår af felterne:

  • "Fra", der indeholder den gældende version kvalitetsstandarderne 2022.
  • "Til" , der indeholder forslag til den reviderede version fra maj 2022.

Efter godkendelse i Byrådet indarbejdes ændringerne i det samlede katalog for kvalitetsstandarder 2022 og lægges op på kommunens hjemmeside.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes til udvalgets medlemmer hurtigst muligt.

Handicaprådets høringssvar:

Handicaprådet er meget tilfredse med, at der tages initiativ til at få opdateret kvalitetsstandarderne, så de bliver i overensstemmelse med lovgrundlaget jævnfør Ankestyrelsens bemærkninger. Men dernæst er det omend endnu vigtigere, at der følges op, så der sikres en systematisk anvendelse af kvalitetsstandarderne i sagsbehandlingen: i modsat fald er de blot ord på et stykke papir!

Handicaprådets overordnede indtryk er, at ændringerne har betydet, at kvalitetsstandarderne er blevet mindre restriktive og betydeligt bedre rettet mod borgernes behov.

Eksempelvis er det glædeligt, at sindslidende ikke fremadrettet er afskåret fra ledsagerordningen (§97) alene på grund af deres sygdom eller sociale vilkår i øvrigt.

Handicaprådet undrer sig desuden over, at § 95 Kontant tilskud ikke er med i kvalitetsstandarderne.

Økonomi

De reviderede kvalitetsstandarder for 2022 vedrørende servicelovens §§ 85, 96, 97 107 og 108 giver ikke anledning til bevillingsmæssige ændringer. De reviderede kvalitetsstandarder kan imidlertid på flere områder give anledning til øgede udgifter på det specialiserede voksenområde, men det er ikke muligt at kvantificere eventuelle merudgifter som følge af ændringerne. Eventuelle merudgifter vil indgå i den samlede prognose for det specialiserede voksenområde og den løbende budgetopfølgning.

Bilag

125Beslutning om indgåelse af partnerskabsaftale med Dansk Industri og erhvervsskolerne U/NORD og TEC

Resume

Dansk Industri (DI), erhvervsskolerne U/NORD og TEC og Frederikssund Kommune har udarbejdet en ny partnerskabsaftale for 2022-2024. Partnerskabsaftalen bygger videre på den tidligere partnerskabsaftale fra 2020-2021, der er indgået med de samme parter. Det overordnede formål er at give flere unge, ufaglærte og/eller arbejdsløse voksne faglærte uddannelser og job og samtidig give virksomheder et solidt grundlag for at rekruttere faglært arbejdskraft.

Indstilling

Centerchefen for Børn og Skole indstiller, at Unge, fritid og idræt over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Partnerskabsaftalen godkendes.

Historik

Beslutning fra Unge, fritid og idræt, 3. maj 2022, pkt. 60:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 18. maj 2022, pkt. 140:

Anbefales.

Beslutning

Tiltrådt.

Sagsfremstilling

Dansk Industri (DI), Uddannelser i Nordsjælland (U/NORD), Technical Education Copenhagen (TEC) og Frederikssund Kommune (FK) ønsker at fortsætte samarbejdet om et fokus på erhvervsuddannelser og faglært arbejdskraft. Der er i den forbindelse udarbejdet er ny partnerskabsaftale for 2022-2024. Partnerskabsaftalen afløser partnerskabsaftalen 2020-2021 mellem samme fire partnere.

Overordnede målsætninger

De fire parter ønsker at fortsætte samarbejdet om at nå regeringens målsætning om at flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, herunder at andelen skal op på min 30 procent i 2025. I 2022 er søgningen til EUD i Frederikssund Kommune 21,6 %. Søgningen har tidligere år været højere: 24,9 % i 2018, 23,1 % i 2019, 28,6 % i 2020, 24,7 % i 2021). Nedgangen i søgning skyldes antageligt et lavere niveau af aktiviteter, målrettet at få flere unge til at søge EUD, under covid-19. Søgningen til EUD i 2022 er i Frederikssund Kommune stadig højere end landsgennemsnittet på 20 %, men skal blive højere, hvis andelen af unge i Frederikssund, der søger en erhvervsuddannelse skal indfri regeringens 2025-målsætning.

Endvidere ønsker parterne at samarbejde om et udbud af lokal arbejdskraft, der matcher virksomhedernes efterspørgsel. Herunder at udvikle og skabe nye samarbejder med virksomhederne om at tiltrække, udvikle og fastholde medarbejdere samt at skabe lærepladser lokalt i Frederikssund Kommune med henblik på at imødekomme virksomhedernes behov for lærlinge og lærlinges behov for lærepladser. Arbejdet inkluderer også en opkvalificering af ledige og en opkvalificering af virksomhedernes egne medarbejdere til at kunne bestride faglærte jobs samt et styrket kommunalt datagrundlag at basere indsatserne på.

Fire konkrete indsatsområder

Der er aftalt fire indsatsområder for den treårige periode 2022-24:

Indsats 1: Bedre datagrundlag for indsatser

Vi samarbejder om at skabe bedre datagrundlag med henblik på at identificere, hvilke udfordringer Frederikssund Kommune helt konkret står med ift. partnerskabsaftalens overordnede målsætninger - og samtidigt give virksomheder et godt grundlag for faglært arbejdskraft. Fx data vedr. hvilke uddannelser og skoler Frederikssunds unge søger ind på og hvor mange af de elever, der i dag går på TEC eller U/NORD kommer fra Frederikssund. Eller f.eks. en screening af mulige lærepladser i Frederikssund indenfor forskellige erhvervsuddannelser og hvilke faglærte medarbejdere lokale virksomheder især mangler.

Indsats 2: Matchmesse

Vi samarbejder om, at elever på erhvervsuddannelser, ledige og udskolingselever i Frederikssund Kommune møder erhvervslivet i Frederikssund på en matchmesse. Virksomheder får mulighed for at rekruttere og elever og ledige får mulighed for at se mulighederne i lokale virksomheder. Der skal være opmærksomhed på både de tekniske og de merkantile erhvervsuddannelser og det skal være virksomheder, der efterspørger faglærte og lærlinge. Rammen for afholdelse af matchmesse forventes at være i regi af eksisterende aktiviteter hvor målgrupperne i forvejen møder hinanden – f.eks. campusdag og jobmesse. Det er endnu ikke afklaret hvornår matchmessen afholdes da dette planlægges i samarbejdet med de parter, der indgår i partnerskabet.

Indsats 3: Bedre Erhvervspraktik

Vi samarbejder om at løfte kvaliteten af erhvervspraktikken i 8. klasse for elever i folkeskolen. Ifølge folkeskoleloven har elever ret til at komme i erhvervspraktik i en uge i 8. klasse og en uge i 9. klasse. I Frederikssund Kommune er der tradition for at alle 5 folkeskoler planlægger en kollektiv erhvervspraktikuge i 8. klasse, hvor alle den pågældende skolens 8. klasses elever er i praktik. Ønsker elev og forældre, at eleven kommer i yderligere praktik ud over denne ene uge, skal det planlægges sammen med skolens leder og den kommunale ungeindsats. Ønsket om at løfte kvaliteten af erhvervspraktik omfatter at skoler, virksomheder og kommune tilbyder elever et mere standardiseret forløb på tværs af skoler. Forløbet skal øge udbyttet for både elever og virksomheder og der skal også sikres en stærkere kobling til erhvervsuddannelsesområdet. Udgangspunktet er at vi i partnerskabet arbejde med tre elementer: 1) Før, under, efter erhvervspraktik - undervisningsforløb på skolen; 2) Erhvervspraktikportal hvor elever og virksomheder kan finde hinanden; 3) Virksomhedskoncept til bl.a. rekruttering af virksomheder og tydeliggørelse af deres rammer og rolle.

Indsats 4: Fortællingen om MakerVærket udbredes

Vi samarbejder om at udbrede fortællingen om MakerVærket (inkl. Danmarks MakerSkaberne), således at skoler, uddannelser, erhvervsliv, kommuner m.fl. kigger mod Frederikssund og lærer af Frederikssund Kommune som proaktiv og agerende spiller på uddannelses- og erhvervsfronten og hvor tværgående samarbejde, netværk og skole-virksomhedssamarbejde vedvarende står stærkt på dagsordenen.

Til hvert indsatsområde er nedsat en tovholder og en indsatsgruppe, som tilsammen tager ansvar for den pågældende indsats. Status over samarbejdet, fremdrift og resultater vil afrapporteres årligt og tages stilling til politisk i Udvalget for Unge, fritid og skole.

Underskriftseance

Efter politisk behandling underskrives aftalen af Frederikssunds Borgmester og repræsentanter for de øvrige parter i aftalen. Underskriftseancen er planlagt den 1. juni, 2022 fra 10-11 hos Gottlieb A/S, Stålager1, Skibby. Pressen inviteres og orienteres.

Inddragelse

Parterne bag aftalen har været inddraget i udarbejdelse af aftalen. Dvs. repræsentanter fra DI, U/NORD og TEC. Frederikssund Erhverv har også været inddraget, men har pga. manglende ressourceafklaring valgt ikke at være medunderskriver af partnerskabsaftalen.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle merudgifter forbundet med partnerskabsaftalen finansieres som udgangspunkt indenfor fagområdernes eksisterende budgetramme.

Bilag

126Orientering om beretning for borgerrådgiverens virksomhed for 2021

Resume

I henhold til retningslinjerne for borgerrådgiverens virke, skal borgerrådgiveren afgive beretning for borgerrådgiverens virksomhed til Økonomiudvalget og Byrådet. Beretningen giver en overordnet status på borgerrådgiverens virke i perioden fra 1. januar til 31. december 2021.

Indstilling

Borgerrådgiveren indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at:

  1. Beretning om borgerrådgiverens virksomhed for 2021 tages til efterretning.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 18. maj 2022, pkt. 142:

Taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I perioden fra 1. januar til 31. december 2021 har der i alt været 268 antal registrerede henvendelser. Der er sket en stigning i henvendelserne gennem årene. Det er dog ikke nødvendigvis et udtryk for en stigende utilfredshed, men kan være et udtryk for fx øget kendskab til borgerrådgiverfunktionen.

Henvendelserne bliver registreret i forhold til, hvad borger primært er utilfreds med eller hvad borger primært efterspørger af hjælp eller vejledning om. De 5 hyppigste årsager til borgernes henvendelser har handlet om:

1. Brug for hjælp fra borgerrådgiveren i forbindelse med ansøgning, partshøring eller klage (24 procent)

2. Utilfredshed over langsommelig sagsbehandling, manglende afgørelse, manglende svar eller manglende iværksættelse af støtte, bevilling eller ydelse (17 procent)

3. Spørgsmål og hjælp til at forstå: afgørelse, sagsbehandling, sagsbehandlingsprocedure, sagsbehandlingstid og dialog om sagsforløb (17 procent)

4. Vejledning/vejviser (17 procent)

5. Utilstrækkelig støtte eller manglende helhedsorienteret løsning for borger, manglende koordineret indsats ml. afdelinger, manglende inddragelse i egen sag eller manglende råd og vejledning (8 procent)

Henvendelserne fordeler sig på de fleste af kommunens centre, dog således, at der kommer flere henvendelser inden for det sociale ansvarsområde (Center for Familie og Rådgivning, Center for Job og Rådgivning samt Center for Voksenstøtte og Ældre). Dette er ikke overraskende, da disse områder har kontakt med mange borgere. De afgørelser, de pågældende områder træffer, har endvidere ofte vidtgående betydning for den enkelte borger. Klagerne vedrører således sociale ydelser – både penge- og serviceydelser.

Samlet set har henvendelserne til borgerrådgiveren i denne beretningsperiode ført til, at borgerrådgiveren overordnet vil anbefale administrationen følgende fokusområder:

- Fokus på notat- og journaliseringspligten

- Bedre begrundelser

- Forbyg konflikterne

De enkelte fokusområder er nærmere beskrevet på side 8-15 i beretningen samt opsummeret med gode råd på side 19.

Beretningen, der er vedlagt som bilag, er bygget op således, at der først er indledende bemærkninger og herefter en opgørelse over antallet af sager i beretningens periode. Derefter gennemgås årsagen til borgernes henvendelser, herunder en beskrivelse af udvalgte problemstillinger, der har præget beretningens periode. Dernæst gives en beskrivelse af borgerrådgiverens behandling af henvendelserne. Herefter følger et afsnit om borgerrådgiverens opfølgning på anbefalingerne fra sidste beretning samt anbefalinger til fremtidige fokusområder som en konklusion på de henvendelser borgerrådgiveren har haft i beretningens periode. Til sidst i beretningen er afsluttende bemærkninger. I beretningens bilag 1 er en oversigt over, hvad borgerrådgiveren henholdsvis kan og ikke kan hjælpe med. I beretningens bilag 2 er en beskrivelse af, hvordan henvendelserne registreres.

Efter byrådets behandling af beretningen vil borgerrådgiveren i samråd med administrationen drøfte de anbefalede fokusområder, hvorefter administrationen tager stilling til, hvordan man på de enkelte områder kan arbejde konkret med at omsætte læringen fra beretningen til den sagsbehandling, der sker i hverdagen.

Under Økonomiudvalgets behandling af sagen deltager borgerrådgiver Anne-Karina Stendevad Lindstad.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

127Orientering om beskyttelses- og sikringsrum

Resume

Med denne sag orienteres Økonomiudvalg og Byråd om status for beskyttelses- og sikringsrum i Frederikssund Kommune. Sikringsrum er ufærdige beskyttelsesrum. Det er forsvarsministeren, som har kompetencen til at bestemme, at kommunalbestyrelsen skal klargøre offentlige beskyttelsesrum. Det er endvidere forsvarsministeren, der kan fastsætte regler om, at sikringsrum skal klargøres til beskyttelsesrum. Pligten påhviler i givet fald ejeren af bygningen, men det er kommunalbestyrelsen, som skal føre tilsyn med klargøringen af sikringsrum.

Indstilling

Centerchefen for Ejendomme og IT fremsender sagen til orientering for Økonomiudvalget og Byrådet.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 18. maj 2022, pkt. 144:

Taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Administrationen af reglerne om beskyttelsesrum blev ved lov nr. 1055 af 23. december 1992 om beskyttelsesrum overført fra Staten til kommunerne. Dette skete bl.a. ud fra en vurdering af, at kommunalbestyrelsen bedst selv kunne tage stilling til behovet for sikringsrum i kommunen på baggrund bl.a. af en lokal vurdering af bebyggelsens tæthed, kommunens beliggenhed, »udsathedsgraden« og særlige risici.

Lov om beskyttelsesrum (lovbekendtgørelse nr. 732 af 20. august 2003) indebærer, at kommunerne har ansvaret for bl.a.:

  • At varetage opførelse, vedligeholdelse, drift og klargøring af offentlige beskyttelsesrum.
  • At påbyde, at der skal opføres sikringsrum i nye bygninger med visse undtagelser.
  • At have tilsyn med klargøring af sikringsrum, hvilket forudsætter et overblik over eksisterende sikringsrum (placering og kapacitet).

Kommunernes ansvar fremgår nærmere af pkt. 5 i bemærkningerne til lov om beskyttelsesrum, Folketingstidende 1992/93, Tillæg A, sp. 4303f (www.folketingstidende.dk/ebog/19921A?s=4291).

Området henhører enten under kommunalbestyrelsen eller under den fælles beredskabskommission, hvis der er truffet beslutning om at henlægge kompetencen til den fælles beredskabskommission, jf. lov om beskyttelsesrum § 15 a, som blev indsat i loven ved § 2 i lov nr. 634 af 8. juni 2016. Ejerkommunerne omkring Frederiksborg Brand og Redning (herefter FBBR) har i vedtægterne for FBBR anmodet om, at FBBR udarbejder oplæg til, hvordan opgaven kan varetages i regi af FBBR. Dette notat er endnu ikke udarbejdet, hvorfor området indtil videre hører under Byrådet.

Ved ændringen af lov om beskyttelsesrum i 2003 blev der indsat en bestemmelse (§ 4, stk. 4), hvorefter forsvarsministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen at udnytte mulighederne for at pålægge sikringsrumspligt. Herigennem kan der sikres mulighed for at gennemføre den ønskede tilvækst af sikringsrumspladser, hvis det på et tidspunkt konkret vurderes, at det er en relevant beskyttelse at kunne tilbyde befolkningen i forhold til et givet trusselsbillede. Bestemmelsen har hidtil ikke været anvendt.

Det er forsvarsministeren, som har kompetencen til at bestemme, at kommunalbestyrelsen skal klargøre offentlige beskyttelsesrum. Det er endvidere forsvarsministeren, der kan fastsætte regler om, at sikringsrum skal klargøres til beskyttelsesrum. Pligten påhviler i givet fald ejeren af bygningen, men det er kommunalbestyrelsen, som skal føre tilsyn med klargøringen af sikringsrum.

Nationale oversigter

Beredskabsstyrelsen har den 10. marts 2022 udsendt besked til kommuner og kommunale redningsberedskaber, hvoraf det bl.a. fremgår at foranlediget af krisen i Ukraine er der en fælles interesse i at få skabt et opdateret overblik over de fælles beskyttelses- og sikringsrum. Det fremgår derudover at, ansvaret for offentlige beskyttelsesrum ligger hos den enkelte kommune. Ansvaret for sikringsrum påhviler den enkelte ejer af bygningen, og kommunerne har bl.a. en tilsynsforpligtelse i forbindelse med eventuel klargøring af rummene.

Frederikssund Kommune har rekvireret dataudtræk over sikringsrum og sikringsrumspladser hos Beredskabsstyrelsen, som har trukket data fra BBR. Det fremgår at oplysningerne i dataudtrækket ikke nødvendigvis er ajourførte. Der findes endvidere visse oplysninger i tingslysningssystemet vedr. sikringsrum og beskyttelsesrum opdelt på de tidligere retskredse.

Beredskabsstyrelsen har den 31. marts 2022 anmodet kommunerne om, senest 1. maj 2022, at ajourføre opgørelse over eksisterende offentlige beskyttelsesrum, sikringsrum samt supplerende rum til beskyttelse, henset til, at den seneste opgørelse over beskyttelsesrum er foretaget for mere end 20 år siden.

Beskyttelses- og sikringsrum i Frederikssund Kommune

Beredskabsstyrelsens oversigter viser, at der er i alt 15.040 sikrings- og beskyttelsespladser (Frederikssund Kommune som geografisk område)

    • Af disse findes 6.099 pladser i kommunens egne bygninger, fordelt på 29 adresser.
    • Af disse findes 8.941 pladser hos borgere og virksomheder, fordelt på godt 70 adresser

Serviceniveauet for beskyttelses- og sikringsrum bestemmes politisk, og findes således ikke i vejledninger eller bekendtgørelser.

Kommunen har mulighed for at påbyde, at der opføres sikringsrum i nye bygninger med visse undtagelser. Påbuddet meddeles som et vilkår i byggetilladelsen. Kommunen har ikke benyttet mulighederne for at give dette påbud om sikringsrum ved nybyggeri i mange år. Da der ikke er givet påbud om etablering af sikringsrum, vurderes der ikke at være sket en tilvækst i sikringsrum efter ændring af lov om beskyttelsesrum i 2003.

Hvis der skal gives påbud om opførelse af sikringsrum, kan kommunen fx lægge vægt på, at sikringsrum opføres i områder, hvor der ikke i forvejen er et tilstrækkeligt antal sikringsrum. Der kan også lægges vægt på bebyggelsens tæthed, kommunens beliggenhed og om kommunen er udsat for særlige risici.

Kommunen skal føre tilsyn med at de foranstaltninger, der er påbudt bliver gennemført. Generelt fører en kommune ikke fysiske tilsyn med at vilkår i byggetilladelsen bliver overholdt. Tilsynet består i, at ansøger ved færdigmelding af byggeri fremsender dokumentation for at vilkår er opfyldt.

Kommunen har mulighed for at bestemme, at et påbud (§4, stk. 1 i Lov om beskyttelsesrum) kan opfyldes ved, at bygningens ejer indbetaler et fastsat beløb til en kommunal beskyttelsespulje i stedet for at opføre det påbudte sikringsrum. Puljen kan anvendes til opførsel af offentlige beskyttelsesrum og til tilskud til opførsel af sikringsrum. Ministeren beslutter, hvordan kommunens administration af beskyttelsespuljen skal være.

Beskyttelses- og sikringsrum i kommunens egne bygninger

Center for Ejendomme og IT har gennemgået Beredskabsstyrelsens oversigt over sikringsrum i kommunens egne bygninger og har udarbejdet oversigt over: Adresse, sikringsrummets beskaffenhed, antal sikringsrumspladser, hvad bruges rummene til i dag, hvad vil det koste at flytte og andet sted opbevare det indhold, der er i rummene i dag samt hvor lang tid det vil tage, at tømme rummene. Oversigten vedlægges som bilag 1.

Som det fremgår, er der i dag 29 adresser med sikringsrum. Af disse er kun 7, svarende til 1805 pladser i dag at betegne som faktiske sikringsrum, mens 22, svarende til 4.294 pladser er måske egnede. Det er samtidig konstateret at flere adresser indeholder flere pladser end angivet på Beredskabsstyrelsens oversigt. Årsagen til at de 22 adresser nu optræder som måske egnede er, at der gennem de seneste 30 år er givet byggetilladelse til forskellige ændring af rummene, som betyder at de måske ikke længere opfylder betingelserne for sikringsrum. Såfremt rummenes faktiske egnethed skal afklares skal man enten entrere med Dansk Brand- og sikrings Institut eller Frederiksborg Brand og Redning.

Som det også fremgår af oversigten, benyttes rummene i dag til forskellige formål - typiske depotrum for møbler og arkivalier. Man kan ikke tømme lokalerne midlertidigt, idet kommunen ikke må opbevare løse genstande på f.eks. gange grundet brandregler. Hvis rummene skal tømmes, skal indholdet derfor flyttes til tommelokaler ved hjælp af flyttefolk. Der skal flyttes fra ca. 4200 m2 areal og det vurderes umiddelbart, at indholdet vil kunne flyttes til ca. 2000 m2 areal. Hvis der skal lejes et lagerlokale koster det ca. 600 kr. pr. m2 pr. år, svarende til 1,2 mio. kr. årligt. Såfremt kommunen har egne lokaler, der vil kunne benyttes til opbevaring, så kommer der udgifter til nedpakning af indhold, rydning af rummene, samt flytning af indhold. Det skønnes, at udgifterne hertil udgør 300-450.000 kr.

Hvad skal der ske fremadrettet ?

På baggrund af alle kommunernes ovenstående indberetning til Beredskabsstyrelsen om status for sikrings- og beskyttelsesrum, må det forventes at der kommer en national opfølgning, som vil vise den nationalt strategiske vej frem. Måske fastsættes der måltal for sikringsrum pr. indbygger, der stilles måske krav om, at der fremadrettet skal stilles krav i byggetilladelser om indretning af sikringsrum og i hvilke situationer, det afklares om der kommer en national medfinansieringsordning osv.

Offentliggørelse af oplysninger om beskyttelses- og sikringsrum

Beredskabsstyrelsens oversigt over sikringsrum i kommunens egne bygninger er offentliggjort på kommunens hjemmeside under kort. Det er lagt til grund, at hensynet til borgernes interesse i at kunne finde disse rum vægter højere end risikoen for, at oplysningerne kan misbruges. Eventuel offentliggørelse af adresse for beskyttelses- og sikringsrum i ikke kommunale bygninger kræver samtykke fra ejeren, jf. reglerne i Databeskyttelsesforordningen.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

128Meddelelser

Beslutning

Der var ingen meddelelser.

129Beslutning om godkendelse af ændringer til udbudsmateriale vedr. rengøringsudbuddet (Lukket punkt)

Åben beslutning

Økonomiudvalgets indstilling blev bragt til afstemning.

For Økonomiudvalgets indstilling stemte Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Tina Tving Stauning (A), Søren Weimann (B), Niels Martin Viuff (C), Therese Hejnfelt (C), Anne Poulsen (F), Kirsten Weiland (N), Anne Sofie Uhrskov (V), Charlotte Drue (V), Jens Jørgensen (V), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Bech (V), Michael Tøgersen (V), Morten Skovgaard (V), Rasmus Petersen (Ø)

Imod Økonomiudvalgets indstilling stemte Ole Frimann Hansen (F) og Inge Messerschmidt (O) med den begrundelse, at de ikke ønsker, at rengøringsydelsen skal bydes ud.

Maibritt Møller Nielsen (D) undlod at stemme.

Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt.

130Beslutning om udbud af ejendom (Lukket punkt)

Åben beslutning

Indstillingspunkt 1-3 tiltrådt.

131Beslutning om salg af fast ejendom (Lukket punkt)

Åben beslutning

Indstillingspunkt 1-3 tiltrådt.

132Underskrifter

Beslutning

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der trykkes "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er godkendt.