Slam til jordbrugsformål

Udbringning af spildevandsslam til jordbrugsformål kan ske på landbrugsjord ved overholdelse af slambekendtgørelsen.

Regler for indhold i slam

Reglerne i slambekendtgørelsen sikrer, at affald til jordbrugsformål ikke indeholder væsentlige mængder af miljøskadelige stoffer eller kan give anledning til forurening af grundvand.

Hvis slammet ikke indeholder væsentlige mængder af miljøskadelige stoffer, kan den med fordel genanvendes som gødnings- eller jordforbedringsmiddel til jordbrugsformål.

Opbevaring og udbringning af slam

Hvis du vil anvende spildevandsslam eller andre affaldsprodukter til jordforbedring, skal det anmeldes før levering. Anmeldelse skal ske til Frederikssund Kommune.

Spildevandsslam må ikke opbevares i markstak. Fast spildevandsslam må dog gerne opbevares midlertidigt i marken i forbindelse ved omladning (dog max 14 dage).

Med fast slam menes slam, der bevarer sin form ved placering i en stak eller bunke. Det vil sige, at bunken eller stakken ikke flyder ud. Opbevaring af spildevandsslam i midlertidige markstakke må ikke medføre risiko for forurening af grund- eller overfladevand.

Vi anbefaler, at affaldet udbringes hurtigst muligt, og at stakken skal overdækkes i perioder med udsigt til regn.

Vær omhyggelig med placering af stakken af hensyn til naboer.

Regler for dyrehold

Det er størrelsen på dit dyrehold, der har betydning for, hvilke regler du er omfattet af. I nedenstående afsnit kan du læse mere om, hvilke regler dit dyrehold skal overholde både for erhvervsmæssigt landbrug og hobbybrug.

Her kan du læse om, hvad der gælder for et ikke-erhvervsmæssigt dyrehold og for et erhvervsmæssigt dyrehold.