Frederikssund Kommunes logo

Udlevering af gratis mundbind

Regeringen har vedtaget krav om mundbind i bl.a. offentlige transportmidler, på nogle typer uddannelsesinstitutioner samt ved flere steder med offentlig adgang.

Hvis du modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse eller SU - hvor din uddannelsesinstitution er omfattet af krav om at bære mundbind, tilhører du målgruppen der kan få udleveret gratis mundbind, hvis det belaster din økonomi væsentligt.

Du kan få udleveret mellem 5-10 mundbind ad gangen alt efter dit behov.

Særligt socialt udsatte kan også få udleveret gratis mundbind.

Udlevering kan ske ved henvendelse til:

  • Borgercenter ved Rådhusets hall i Rådhusets åbningstid for personlig betjening.
  • Ungekontakten på Campus om torsdagen.
  • Rådgivningshuset på Kilde Alle 7 i åbningstiden.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte kommunens Callcenter på tlf. 47351000.