Frederikssund Kommunes logo

Sundhedsugen 2022

Frederikssund Kommune inviterer alle borgere til Sundhedsugen 2022 i uge 34 (den 22.-28. august).  

Med Sundhedsugen 2022 ønsker vi at samle alle, der har indflydelse på vores fælles sundhed i Frederikssund Kommune. For sundhed er sjovt - ikke mindst, når vi er sunde sammen. Sundhedsugen 2022 byder derfor på spændende aktiviteter for både børn, voksne og ældre med sundhed som omdrejningspunktet. 

Sundhedsugen skal skabe synlighed om vores mange tilbud, aktiviteter, indsatser og ny viden på området, der kan inspirere til det sunde, aktive og sjove liv – for sundhed er mange ting. Derfor skal sundhedsugen inspirere til at prøve nye ting, som kan give sundhed og glæde i hverdagen.

Alle har mulighed for at bidrage med et event uanset indhold, så længe det bidrager til sundheden på den ene eller anden måde. Sundhed er nemlig noget, vi skaber sammen, i det store og det små. Aktiviteter og sunde tilbud fra frivillige, kommunale og kommercielle aktører samles i et fælles digitalt program for ugen.

Det digitale program vil løbende bliver opdateret.

Se det foreløbige program for Sundhedsugen 2022

Har du, din forening eller virksomhed lyst til at være en del af Sundhedsugen 2022?

Frederikssund Kommune inviterer erhvervslivet, frivillige og foreninger til at bidrage med sundhedsfremmende tilbud og aktiviteter i sundhedsugen. Du kan indtaste et event til Sundhedsugen via KultuNaut's hjemmeside

Hvis du har brug for hjælp til at oprette et event, eller har spørgsmål til Sundhedsugen 2022, kan du kontakte sundhedskonsulent Sofie Aasmul-Olsen på telefon +45 21 45 76 83