Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo

Sundhedsuge 2020
fra 17.-23. august 

Frederikssund Kommune inviterer foreninger, organisationer, frivillige, erhvervsliv og detailhandel til at deltage med sunde aktiviteter i sundhedsuge 2020.

I november afholdes infomøder. Find tilmelding til infomøde nederst på siden.

Sundhedsuge 2020 skal inspirere til sund levevis

Sundhedsuge 2020 afholdes på initiativ fra Frederikssund Kommunes Social- og Sundhedsudvalg og sætter fokus på, at sundhed er sjovt. Ikke mindst når vi er sunde sammen.

Sundhed handler ikke blot om at undgå sygdom – det handler om at trives fysisk, mentalt og socialt.

Sundhedsuge 2020 skal skabe synlighed om kommunens tilbud og aktiviteter, som kan forbedre vores sundhed – forstået i bred forstand. Den skal inspirere til at prøve nye ting, som kan give os sundhed og glæde i hverdagen med fokus på fællesskaber i det nære lokalmiljø.

Sundhedsugens aktiviteter giver børn og voksne mulighed for at deltage aktivt. Nogle aktiviteter er målrettet bestemte grupper – andre samler generationer på tværs.

Ugens aktiviteter samles i et fælles program

Sundhedsuge 2020 samler sunde tilbud og aktiviteter fra frivillige, kommunale og kommercielle aktører i et fælles program.

Sundhedsugen projektledes af Frederikssund Kommune i et samarbejde mellem Sundhed & HR og Kultur & Fritid.

Infomøder i november

Frederikssund Kommune inviterer aktører til at bidrage med tilbud og aktiviteter i sundhedsugen. Kom til infomøde, hvis I ønsker at høre lidt mere om tankerne bag ugen, få inspiration og måske udvikle ideer til dét, I vil bidrage med.

Tilmelding

Klik på det møde, I ønsker at deltage i:

Begge møder afholdes i mødelokalet på 1. sal i Langes Magasin, Østergade 3B, 3600 Frederikssund.