Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo

Er du inviteret til arrangementet Forebyggelse for ældre?

Tjek din e-boks eller din fysiske postkasse

Måske bliver du inviteret til en eftermiddag med temaet " Forebyggelse for ældre". I løbet af uge 35 bliver invitationen sendt til borgere, der er fyldt 75 år i sidste halvdel af 2018 og til borgere, der er 80 år og derover.

God grund til at deltage

Sundhedsfaglige medarbejdere fra Kommunen fortæller om, hvad du selv kan gøre for at bevare det gode ældreliv. Kommunen byder på kaffe, the og småkager.

Du kan vælge imellem fire arrangementer. De foregår på nogle af Kommunens brugerstyrede aktivitetscentre. Vores værter vil fortælle om de tilbud der er, og efter arrangementet er der rundvisning på centeret.

Du kan vælge imellem fire dage:

  1. Tirsdag d. 17. september 2019 kl. 13.30 til 16.00 på Tolleruphøj, Roskildevej 160A, 3600 Frederikssund.
  2. Torsdag d. 19. september 2019 kl. 13.30 til 16.00 på De Tre Ege, Parkvej 2, 3630 Jægerspris.
  3. Onsdag d. 23. oktober 2019 kl. 13.30 til 16.00 på Lundebjerggård, Lundevej 48, 3600 Frederikssund.
  4. Torsdag d. 24. oktober 2019 kl. 13.30 til 16.00 på Aktivitetscentret Nyvej, Nyvej 7B, 4050 Skibby.

Forebyggende tilbud

Arrangementet ”Forebyggelse for ældre” afholdes fire – seks gange om året. Det er et alternativ til et forebyggende hjemmebesøg.

Kontakt os, hvis du har brug for et forebyggende hjemmebesøg

Hvis du ønsker et forebyggende hjemmebesøg i stedet for at deltage i arrangementet, skal du ringe på 47 35 17 51 tirsdag og torsdag kl. 8.00 – 9.00. Besøget varer en time, og det er en sygeplejerske, der kommer hjem til dig og taler med dig om din trivsel og sundhed.

Tilbuddene omfatter ikke borgere, der modtager både personlig og praktisk hjælp, eller som bor i plejebolig.