Gå til sidens indhold
Frederikssund Kommunes logo

Lær at tackle kroniske smerter

Oplever du, at hverdagen kan være svær at håndtere på grund af kroniske smerter? 

Måske kan du hente hjælp på dette kursus, som henvender sig til voksne, der i mere end 3-6 måneder har haft kroniske smerter, der er så stærke, at det forstyrrer dagligdagen.

Se pjecen Lær at tackle kroniske smerter.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig eller få yderligere information ved at kontakte sundhedskonsulent Rikke Rossen Hansen på 24 44 60 73.

Tag styringen

Udfordringen er ikke alene at håndtere smerterne, men også de konsekvenser smerterne har for dit liv - arbejdsmæssigt, socialt og praktisk.

På dette kursus kan du få inspiration til, hvordan du kan leve et godt liv, selvom du har kroniske smerter. Der bliver sat fokus på at tackle de problemer og udfordringer, der følger af kroniske smerter, så det er dig - og ikke smerterne - der styrer dit liv.

Instruktøren ved hvor skoen trykker

Instruktørerne lever selv med kroniske smerter. De ved, hvordan det føles, når smerterne sætter begrænsninger i hverdagen, og de har selv arbejdet med at tage styringen.
De har ikke nødvendigvis en sundhedsfaglig baggrund, men alle har gennemført en systematisk uddannelse, der sætter dem i stand til at lede kurser for mennesker med kroniske smerter.

Holdet, der består af 12 - 16 deltagere,  mødes 6 gange i ca. 2½ time. Der indgår lette fysiske øvelser hver gang. Se oplysninger om tilmelding nederst på siden. 
Pårørende er velkomne på kurset og skal også tilmeldes, hvis de ønsker at deltage.

Sådan siger tidligere kursist

- Kurset hjalp mig til at tage styringen tilbage. Nu er det mig, og ikke smerterne, der styrer mit liv.

Næste kursus

Næste kursus vil blive annonceret her på hjemmesiden og i Lokalavisen Frederikssund.