Frederikssund Kommunes logo

Gå direkte til fysioterapeut uden en henvisning

Som borger i Frederikssund kommune kan du fra 1. november 2020 gå direkte til fysioterapi med tilskud uden en henvisning fra din læge.

Let og hurtigt i behandling

Ved at henvende dig direkte til en fysioterapeut, sparer du et besøg hos lægen for at få en henvisning. Samtidig bliver der frigivet tid hos lægen til andre patienter. Fysioterapeuten giver din læge besked, så lægen ved, at du er startet på behandlingen.

Direkte adgang til fysioterapi

Direkte adgang til fysioterapi i Frederikssund kommune er en forsøgsordning, som løber fra 1. november 2020 – 1. november 2021. Du kan henvende dig direkte til en fysioterapeut i din hjemkommune, der har overenskomst med det offentlige, og få tilskud til behandlingen. For at kunne evaluere ordningen vil fysioterapeuten tilbyde dig at besvare nogle spørgsmål om dine oplevelser. Dine oplysninger bliver behandlet fortroligt.

Er du interesseret i at vide mere?

Læs mere på: regionh.dk/direktefys

Du skal være over 18 år for at gøre brug af tilbuddet. Tilbuddet gælder ikke, hvis du modtager vederlagsfri fysioterapi, hjemmebehandling eller er gravid.

Klinikkerne for fysioterapi overholder alle Sund­hedsstyrelsens retningslinjer i forhold til forebyggelse af Covid-19 smittespredning.