Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo

”Meget Mere Med” - Kampagne til unge om alkohol

Fra den 1. oktober 2018 er der igen fokus på unge og alkohol, når Sundhedsstyrelsen forsætter kampagneaktiviteterne under overskriften "Meget Mere Med".

Kampagnen udbreder det positive budskab om, at alkoholforbruget blandt unge er faldende, og at cirka 70 procent af de 16-24-årige holder sig under lavrisikogrænsen. Der er dog stadig udfordringer i gruppen i forhold til et drikkemønster, der orienterer sig mod fuldskab

Unge, der har klare aftaler om alkohol med deres forældre, drikker mindre.

Alligevel er det færre end hver tredje forælder, der laver aftaler, når børnene bliver 16 år og ældre. Men undersøgelser viser, at de unge faktisk lytter!

Klare aftaler om alkohol er en rigtig god ide, når børnene starter på gymnasie, erhvervsskole eller HF, hvor deres alkoholforbrug ofte tager fart. Undersøgelser har vist, at unge, der har aftaler med deres forældre om alkohol, drikker mindre. Faktisk synes de fleste unge, at det er helt ok, hvis deres forældre sætter grænser.

Tal sammen om, hvordan festen bliver den bedste fest. Alkohol nedsætter evnen til at vurdere risici og forstå andre menneskers hensigter. Skænderier, slagsmål, ulykker, sex, man fortryder, og eksperimenter med stoffer kan følge i kølvandet på for meget alkohol.

Lav aftaler - ikke regler

Lav aftaler om, hvordan man får det bedste ud af en fest. Og lav klare aftaler om alkohol, som begge parter synes er realistiske. I kan også lave aftaler om komme-hjem-tid, hjemtransport mv. Aftaler virker ofte bedre end regler og kontrol.

Se mere på kampagnens hjemmeside: megetmeremed.dk