Gå til sidens indhold
Frederikssund Kommunes logo

Genoptræning af hjertepatienter

Tilbuddet retter sig mod borgere med en hjerteproblematik, hvor en læge har vurderet at træning uden lægeopsyn i kommunen er sikkert. 

Hvem kan modtage træningen?

Borgere som har fået en genoptræningsplan fra sygehuset med henblik på hjertetræning eller borgere som er bevilligede genoptræning af  kommunens visitator.

Hvad trænes der og hvordan?

Der trænes på hold for borgere med en hjerteproblematik. 

For at deltage i træningen, skal du have en hjerteproblematik fx. angina pectoris (hjertekramper), ballonudvidelse, hjertesvigt, bypass, ny hjerteklap mv.

Hvad indeholder træningen?

Holdtræningen foregår både indendørs samt udendørs og indeholder følgende elementer:

  • Opvarmning og konditionstræning på kondicykel, løbebånd, crosstrainer
  • Leg og boldspil
  • Gang/løb udendørs
  • Individuelt tilrettelagt styrketræning i maskiner suppleret med øvelser med træningselastikker, håndvægte mv. 
  • Generelle styrke- og stabilitetsøvelser på måtter eller træningsbolde
  • Kropsbevidstheds- koordinations- og balanceøvelser
  • Udspændings- og afspændingsteknikker
  • Information og sparring om at leve med en hjerteproblematik

Træningen tilpasses dit niveau og din diagnose.

Hvor foregår det?

Træningen foregår i vores lokaler på Solgården i Slangerup

Hvor ofte trænes der?

Træningen foregår 2 gange om ugen.