Gå til sidens indhold
Frederikssund Kommunes logo

Genoptræning efter en apopleksi (blodprop i hjernen eller hjerneblødning)

Tilbuddet retter sig til borgere med ny-diagnosticeret apopleksi (traumatisk hjerneskade, blodprop i hjernen, hjerneblødning mm).

Hvem kan modtage træningen?

Borgere som har fået en genoptræningsplan fra sygehus efter behandling for apopleksi.

Hvad trænes der og hvordan?

Der trænes både på de mentale og fysiske funktionsnedsættelser. Der kan trænes både på de enkelte fysiske begrænsninger samt direkte i de enkelte dagligdags gøremål der giver funktionsbegrænsninger.

Vi arbejder tæt sammen med andre faggrupper i kommunen i de tilfælde hvor det måtte være nødvendigt.

Hvad indeholder træningen?

Indholdet af træningen tilrettelægges efter dine behov, og vi vil sammen sætte mål for dit genoptræningsforløb.

Træning kan omfatte både:

  • Kondition
  • Styrke
  • Balance
  • Koordinering
  • Hukommelse
  • Evnen til at planlægge
  • Koncentration
  • Ændrede sanseoplevelser
  • m.m.

Træningen kan foregå enten med redskaber i træningssalen eller via dagligdagsaktiviteter, enten i træningssalen eller i eget hjem. Altid med udgangspunkt i dine mål for træningen.

Holdtræningen har varighed af 1-2 timer alt efter behov.

Individuelt træning planlægges med borgeren og en ergo-/fysioterapeut fra det træningscenter man er tilknyttet.

Hvor foregår det?

Træningen kan foregå både som individuel- eller holdtræning i vores træningslokaler enten på Solgården i Slangerup eller på Nordhøj i Skibby. Genoptræningen kan også foregå i eget hjem.

Hvilke dage trænes der?

Der trænes to gange om ugen mandag og torsdag.