Frederikssund Kommunes logo

Covid-19 støttepulje 2020

Folkeoplysningsudvalget har oprettet en pulje for godkendte folkeoplysende foreninger.

Foreningerne kan søge om tilskud, hvis de er er økonomisk trængt på grund af Covid-19 situationen.

Ligeledes kan foreningerne søge om tilskud til dækning af manglende kontingentindbetalinger for medlemmer under 25 år. Dette tilskud kan søges af foreningerne, hvis medlemmernes familier er økonomisk trængte.

Tilskud til økonomisk trængte foreninger

Som udgangspunkt har puljen ingen anvisning på, hvilke udgifter eller manglende indtægter der kan ydes tilskud til. Der bevilliges dog ikke tilskud til foreninger, som har en egenkapital, der kan dække foreningens økonomiske tab i 2020.

Foreningerne skal kunne dokumentere, at de er økonomisk trængte og eventuelt lukningstruet på grund af situationen med Covid-19.

Ansøgning sker via skema for Tilskud til økonomisk trængte foreninger.

Tilskud til betaling af kontingent

Hvis foreningerne har indmeldte medlemmer eller nye medlemmer under 25 år, hvor familierne er økonomisk trængte, og derfor har svært ved at betale kontingent for deres børns fritidsaktiviteter, kan foreningen søge om tilskud til dækning af kontingentbetalingen.

Foreningen skal indhente en samtykkeerklæring fra forældrene om, at:
- de har modtaget tilskud til deres barns kontingentbetaling,
- foreningen opbevarer oplysningerne i fem år, og
- foreningen må videregive oplysningerne til Frederikssund Kommune, hvis det kræves i forbindelse med revision.

Ansøgningen må ikke indeholde personoplysninger, så foreningen skal derfor blot oplyse antal medlemmer, hold og kontingent.

Ansøgning sker via skema for Tilskud til betaling af kontingent.