Gå til sidens indhold
Frederikssund Kommunes logo

Teaterlivet i Frederikssund kommune

Frederikssund emmer af teater på mange forskellige niveauer. Der er teaterforeninger, der laver programmer med nationale, professionelle teatergrupper. Der er amatørscener, som engagerer flere hundrede mennesker i teaterlivet både på og bag scenen. Og sammen med det lokale, professionelle teater er der nu også kommet et talentspor for de unge mennesker, som gerne vil noget mere på de skrå brædder.
Festivalen understøtter Frederikssund Kommunes Børne- og Unge Politik,  hvor der står, at alle børn skal udfordres fagligt, socialt og kulturelt. Ligesom festivalen understøtter Fritidpolitikens fokus på foreningslivet som en væsentlig drivkræft i kommunen. 

Læs mere om de forskellige aktører nedenfor.

Frederikssund Børneteater

www.frederikssund-borneteater.dk 

Frederikssund Vikingespil

www.vikingespil.dk

Frederikssund Teaterforening

www.frederikssundteater.dk

JAS - Jægerspris Amatør Scene

www.jas-teater.dk

Slangerupscenen

www.slangerupscenen.dk

Parkteatret

Parkteatret er et hus i rivende udvikling, og tager hver dag nye skridt mod målet; at blive et særegent hus for Teater, Film og Musik for hele Frederikssund kommune samt byerne hele vejen langs S-togslinjen. Parkteatrets unikke placering i Frederikssund gør det let at besøge os, uanset om du kommer med bil, bus eller tog. Vi går op i kvalitet og vi har rum til store armbevægelser, såvel som spidsfindigheder. Også på lærredet, hvor vi viser gode film fra et bredt repertoire. Parkteatret rummer således også byens filmklubber, børnehaver, skoler, videreuddannelser og andre grupper, der ønsker særarrangementer.
www.parkteatret.dk 

Teatertasken

TeaterTaskens kendetegn er viljen til at fortælle vigtige historier, der rører mennesker i dag. Vores opgave er at skabe rum til tanken, latteren og nuets magi. Vi ved, at publikum er de vigtigste aktører i teatret, uden publikum intet teater. Derfor udvikler vi hele tiden vores forestillinger, og dermed også vores publikum. Vores forestillinger vil altid bære et håb i sig, og det håb vil vi gerne give videre til vores publikum. Vi er et landsdækkende teater, men nogle gange er der også bud efter os i udlandet. Vi har blandt andet optrådt i Sverige, Tyskland og Grønland.
www.teatertasken.dk