Gå til sidens indhold
Frederikssund Kommunes logo

Aprilfestivalen – set i bakspejlet

Den 19. – 26. april 2015 var Frederikssund Kommune vært for Aprilfestivalen – Teater for små & store. Værtskabet blev udført i samarbejde med TeaterCentrum, et kompetencecenter under kulturministeriet, og Halsnæs Kommune, som præsenterede teater for alle børn i Halsnæs Kommune.

Film om Aprilfestivalen

Der findes flere små film om festivalen. Har du lyst til at se en eller flere af dem, så se mere her om Aprilfestivalens film.

Nyheder om Aprilfestival

Se de nyheder kommunen producerede før, under og efter Aprilfestival 2015.

Teater

Aprilfestival kaldes i folkemunde verdens største børneteaterfestival og det er vist ikke helt ved siden af. Festivalen startede i 1971 i Herning med 15 teatre, 25 forestillinger og 32 opførelser. Og siden da er den vokset stødt.

Festivalen slog således igen sin egen rekord i 2015 med 126 deltagende teatre, 196 forskellige forestillinger, 759 opførelser, 23.160 tilskuere på skoler og institutioner i ugens løb og 23.257 uddelte billetter til weekendens program.

For at holde styr på væksten og hvad det medbringer af øget forbrug af alt fra gaffatape og mørklægningsfolie til antal overnattende gæster og frivillige, har Teatercentrum produceret en talsymfoni over festivalen.

Deltagende teaterfolk på pladsen foran Kulturhuset Elværket. Foto: Søren KløftDeltagende teaterfolk. Foto: Søren Kløft

PR

Grundessensen i festivalen er den samme år efter år: professionelt teater for små & store. Men festivalen ændrer sig alligevel med hver ny værtskommune. Et tydeligt tegn på dette er festivalplakaten og det grafiske udtryk, som gennemsyrer festivalen lige netop dét år.

I Frederikssund lavede vi en plakatkonkurrence. Der kom 28 forslag, men kun en vinder: Klara Espersen.

En af begrundelserne for at lige netop den plakat vandt, var de mange muligheder, den indeholdt og særligt båden, med referencer til fjorden, blev et gennemgående blikfang.

Klara Espersen, kunstneren bag festivalplakaten 2015. Foto: Søren KløftKlara Espersen, kunstneren bag festivalplakaten 2015. Foto: Søren Kløft

På PR siden blev der ikke sparet på gode ideer og båden viste sig anvendelig i mange afskygninger. Som en af de helt store events indgik vi et samarbejde med Volkswagen Frederikssund, der stillede en folieret up! til rådighed i ugerne op til og under selve festivalen. Den lille bil kom vidt omkring i det danske land og tiltrak sig meget opmærksomhed.

Borgmester John Schmidt Andersen og Direktør for Volkswagen Frederikssund Morten Ratje. Foto: Kenneth Jensen Borgmester John Schmidt Andersen og Direktør for Volkswagen Frederikssund Morten Ratje. Foto: Kenneth Jensen 

I mindre skala var båden synlig på mange små børnearme i form af midlertidige tatoveringer, på bogmærker, postkort, bannere mm. Og der blevet lavet foldeark med instrukser på, hvordan et skib kan foldes ud af et a4 ark. Det blev blandt andet til en konkurrence i Sillebroen om, hvem der kunne folde den flotteste og på festivalens åbning Søsætningen hjalp deltagere med at folde flere hundrede skibe, der blev sendt i fjorden for at markere festivalens begyndelse.  

Skibe søsættes. Foto: Søren Kløft Skibe søsættes. Foto: Søren Kløft 

Festivalen er et kæmpe, bredspektret arrangement og der knytter sig mange gode og visuelle historier til, som har interesse både lokalt, regionalt og nationalt – samt på de sociale medier (Facebook og YouTube). Teatercentrum har registreret 166 omtaler i 49 forskellige medier og under hele festivalen var der fuld gang i facebookprofilen Aprilfestival, hvor du forsat kan gense de mange livlige opdateringer og snart følge med i festivalens gang på Frederiksberg (10.-17. april 2016).

Den internationale presse var også på banen og den kinesiske delegation, som besøgte festivalen, havde deres egen reporter med fra Kinas største avis People’s Daily & Beijing Daily.

Udklip fra People's Daily. Artiklerne som blev bragt i avisen var (desværre) på kinesisk. Men flot ser det ud!Udklip fra People's Daily. Artiklerne som blev bragt i avisen var (desværre) på kinesisk. Men flot ser det ud!

Nyheder om Aprilfestivalen

Du kan læse meget mere under Nyheder om Aprilfestivalen

Festivalens konstruktion

Festivalen består af to dele – et ugeprogram og et weekendprogram. Ugeprogrammet foregår i daginstitutioner og skoler og det primære publikum er børn og elever med deres pædagoger eller lærere. I løbet af ugen arrangeres et mindre antal forestillinger på forskellige lokaliteter rundt i kommunen. Alle havde mulighed for at booke billetter til disse forestillinger.

I weekenden samles alle teatergrupperne på spillesteder i Frederikssund by og den del af festivalen, som går under navnet det åbne program, sætter i gang. Det er her de mange gæster udefra kommer og her lokale familier kan boltre sig i de mange hundrede forestillinger – helt gratis.

Weekendens program skydes i gang med et storslået festivalshow, som Frederikssund Hallen lagde rammer til i år. Der var plads til 1.100 publikummer, billetterne var revet væk og alle sæder var optaget. Foto: Preben Gøttsche.Weekendens program skydes i gang med et storslået festivalshow, som Frederikssund Hallen lagde rammer til i år. Der var plads til 1.100 publikummer, billetterne var revet væk og alle sæder var optaget. Foto: Preben Gøttsche.

For teatrene er festivalen det årlige udstillingsvindue, hvor de kan vise deres nye eller gamle forestillinger frem og hvor formidlere (teaterforeninger, lærere, bibliotekarer mv. – altså dem, som køber forestillingerne efterfølgende) kommer for at udvælge hvilke forestillinger, de vil præsentere i deres kommune i det kommende år.
For teatrene er placering og et godt tilrettelagt program derfor alfa omega og det er vigtigt at formidlerne, der kommer, og skal se mange forestillinger på en dag, kan komme let rundt mellem spillestederne, få noget godt og hurtigt at spise undervejs og har et sted de kan få mere information om teatrene.

Bibliotekssalonen var under festivalen omdannet til Billetten & Info med livlig aktivitet hele ugen. Foto: Søren KløftBibliotekssalonen var under festivalen omdannet til Billetten & Info med livlig aktivitet hele ugen. Foto: Søren Kløft

Udenlandske gæstespil og internationale gæster

Festivalen er dels en form for messe for de mange danske, professionelle børne- og ungdomsteatergrupper. Men festivalen har også en international dimension og kunne i år bryste sig af tre gæstespil fra Korea og et fra Australien.

Art Stage San, Korea. Foto: Søren Kløft Art Stage San, Korea. Foto: Søren Kløft

De inviterede spil var meget forskellige og spændte fra en poetisk fortælling fra en seks meter høj koreansk dukke, som optrådte foran Sillebroen til et interaktivt, byggespil i Valhal, hvor intet mindre end 3000 flyttekasser blev flyttet rundt og væltet.

Art Stage San, Korea. Foto: Søren KløftPolyglot. We built this city, Australien. Foto: Søren Kløft.

Udover internationale gæstespil kommer også en del internationale gæster. Faktisk var der 113 internationale gæster med 23 forskellige nationaliteter heriblandt en stor delegation fra Kina.

De unge rykker ind

Over de seneste år er der blevet udviklet et stort ungeapparat og i år havde Frederikssund besøg af ikke mindre end 100 unge fra hele landet, som var indlogeret på Falkenborgskolen. En stor del herfra er fra Teater Grundkursus og nogle blev også lånt ud via projektet lån-en-ung, som handler om at formidlere eller andre kan komme teatret med en ung, der måske rammer eller i hvert fald er tættere på den faktiske målgruppe for forestillingerne.

Blandt de unge var også kulturcrews fra forskellige steder i landet, som er ude og spotte forestillinger, de synes deres skole skal købe og præsentere året efter. Noget Frederikssunds Kulturcrew måske skal næste år, når festivalen ruller på Frederiksberg.

Teater på daginstitutioner og skoler

Festivalens første del foregik i ugens løb, hvor alle børn så mindst en teaterforestilling. 319 opførelser fandt sted på 85 institutioner og skoler.

Citat fra ansat i daginstitution: Det har været en rigtig god uge. Jeg har fået meget positive tilbagemeldinger fra børn og voksne, også fra de helt små, som havde set ”indeni”.

Også forældre, der selv havde været i teater med deres børn, har været meget positive. ”Tænk at mine drenge kunne sidde stille så længe”.

Dansk Rakkerpak, Psycho. Foto: Kenneth Jensen.

Dansk Rakkerpak, Psycho. Foto: Kenneth Jensen.

Udover at klargøre lokaler, stå for mørklægning, stole, kontrakter med teatrene mv. blev der også gjort et nummer ud af at klæde de voksne (lærere og pædagoger) på til at opleve teater sammen med børn og elever. Dels gennem redskabet Teateroplevelser, dels gennem en kursusdag for pædagoger fra alle kommunens børnehuse.

“Teatre og teaterforestillinger er jo ikke læringsrum – det er oplevelses- og erfaringsrum … De er udgangspunkt for individuelle og kollektive forhandlinger om følelser, værdier og betydninger for dem, der indtog dem og tog del. De er en central del af vores kulturelle demokrati.” (Børnekulturforsker Beth Juncker, 25. februar 2015 i Frederikssund).

Aaben dans, Baby Space. Foto: Kenneth Jensen. Aaben dans, Baby Space. Foto: Kenneth Jensen. 

Desuden takkede 20 elever fra 3.-6 klasse fra Solbakkeskolen ja til at lave en forestilling med navnet Sanseudflugter sammen med performancegruppen hello!earth. Forestillingen var en interaktiv og publikumsdeltagende sansevandring for og med børn. Under forberedelsesforløbet blev børnene uddannet til sanseguider, der med enkle midler lærer at guide børn og voksne til at opdage vante oplevelser på nye måder. Elever fra blandt andet Falkenborgskolen var med på vandringen, hvilket der kom en fin respons på fra børnene

KulturCrew

Som værtskommune for Aprilfestivalen får man mulighed for at oprette Kulturcrews. Et kulturcrew er et team af folkeskoleelever, der arrangerer og afvikler kulturelle aktiviteter primært på deres skole.

Kulturcrews har tilknyttet en kontaktlærer og kan dannes med elever fra 4. klasse og op. I Frederikssund Kommune blev der etableret crews på syv skoler (Marienlystskolen, Kingoskolen, Ådalen Syd, Ådalen Nord, Marbækskolen, Solbakkeskolen og Jægerspris Skole).

Eleverne har været på to kurser ”klædt på til Kulturcrew 1 og 2”, hvor de blandt andet har lært om idéudvikling, præsentationsteknik, teknik og scenehjælp samt at udarbejde pressemeddelelser og anmeldelser.  

Under festivalen hjalp de forskellige crews til i forbindelse med receptioner, ferniseringer mm. Ligesom det var dem, som tog imod teatrene på deres egne skoler og hjalp dem tilrette. Fremover skal de forskellige kulturcrews fortsat stå for forskellige kulturelle aktiviteter på deres skoler. Se film om oplæring af kulturcrews.

Kulturcrew Josefine og Mie hjalp til ved den officielle velkomstreception. Kulturcrew Foto: Kirstine Balslev. Kulturcrew Josefine og Mie hjalp til ved den officielle velkomstreception. Kulturcrew Foto: Kirstine Balslev.

Kulturcrew+

Kulturcrewkonceptet i folkeskolen har udviklet sig over de sidste par år og der er mere end 70 crews på landsplan. Men som noget nyt i år, valgte Teatercentrum og Frederikssund Kommune at prøve med de lidt ældre fra ungdomsuddannelserne. Målgruppen var unge, der var nysgerrige på og havde lyst til at udvikle deres kompetencer inden for eventmageri og scenekunstformidling. Efter et par brainstormmøder med en gruppe unge, primært fra gymnasiet, blev der etableret en mini-eventuddannelse, som bestod af tre gange 3 timers træning i formidling og præsentationsteknik. Derudover lavede de en opvisning på både KNord og Frederikssund Gymnasium med henblik på at promovere en teater-maraton på Frederikssund Gymnasium fredag den 24. april.

Flag og historier til festivalen

Også SFO’erne var i gang og deltog blandt andet i et værksted på J.F. Willumsens Museum, hvor der blev malet flag, der prydede flagalleen under festivalen og Teatertasken var rundt med deres ”kommode” og indsamle en masse gode historier fra børn fra hele kommunen om deres sted.

Byrum - Liv i byen

Et af målene med festivalen for Frederikssund Kommune var at skabe liv i byen. For at leve op til den målsætning blev sekretariatet for festivalen og Billetten & Info placeret i gågaden ved biblioteket.

Billetten og Info. Foto: Kenneth Jensen.Billetten og Info. Foto: Kenneth Jensen.

Der blev etableret en festivalcafe for alle de deltagende teatre i Elværket. Menighedshuset lagde ikke bare lokaler til forestillinger, men også til en række faglige arrangementer og netværksmøder i løbet af uge.

Ved Fioma blev der etableret et midlertidigt bygge-hyggeværksted, hvor særligt unge blev inviteret til at lave skilte og udsmykning til byens rum. Og under festivalen var det en levende plads med skatere og mindre events.

Midlertidig skaterbane ved Fioma. Midlertidig skaterbane ved Fioma.

Projektet ved Fioma blev til i samarbejde med kunstnerkollektivet Bureau Detours, som lever af at etablere midlertidige, sociale byrum. Udgangspunktet for samarbejdet var, at Bureau Detours skulle sikre en sammenhæng mellem spillestederne, så byen hang sammen for de mange gæster, der kom for at se teater.

Bureau Detours laver ikke bare byrum, som de stiller op. De involverer sig i det sted, de kommer til og arbejder ud fra lokale ønsker, ideer og bidrag. Produktionsskolen i Frederikssund og Skibby var deres faste samarbejdspartner og ugen før festivalen var godt 150 elever fra Lindegårdsskolen på børnefabrik, hvor de hjalp med at male, slibe og klargøre de mange pile, stole, gynger og bænke, der skulle ud i byrummet. Se mini rapport Vores by.

Skilte ved VandkunstenSkilte ved Vandkunsten

Citat fra formidler: Skiltningen var fantastisk god i år! Placeringen af spillestederne var behageligt tæt på hinanden. Og så var gennemførelsen af udsmykningen af byen helt fantastisk med gynger, træskilte, og taburetter. Rigtigt fedt! Foto: Søren Kløft

Som eksperiment blev skamler og bænke doneret til byen for at se, hvor de flyttede sig hen og hvordan de blev brugt. På under et døgn var alt væk og siden er der kun blevet set en bænk foran en frisørsalon i gågaden. Konklusionen på eksperimentet kan være, at der er et udækket behov for siddepladser i byen?

Søsætning

Udover skiltningen og sammenhængen i byen, var der lagt flere aktiviteter ud i byens gader. Blandt andet TeaterTaskens Søsætning, en parade gennem byen med indslag fra mange af kommunens aktive foreninger og musikskolen samt et flot følge af flere hundrede borgere, der fulgte med rundt og til sidst sendte skibene i fjorden. 

Frivillige og det gode værtskab

Er der noget bedre end at komme til en by, hvor man kan mærke, at de lokale er stolte af deres sted og glade for at modtage gæster?

Det lykkedes i den grad på Aprilfestivalen i Frederikssund, hvor godt 180 meldte sig som frivillige og arbejdede hårdt igennem hele festivalen. Særligt i weekenden var der tryk på, men ikke desto mindre blev overblikket og imødekommenheden bevaret.

Citat fra deltagende teater: en stor ros til de frivillige på stedet: de kunne godt mærke at vi var pressede. De var super tjekkede omkring situationen, og hjalp os hurtigt med at gøre klar, og spørge ind til hvad vi havde brug for – så hurra for dem.

Inden festivalen var det lidt spændende, om det lykkedes at få frivillige nok. Men særligt i ugen op til steg interessen og tilslutningen time for time. Og i sidste ende kom vi i mål – og det blev bemærket:

Citat fra formidler: Der har været utroligt flot bemandet med "blå hjælpere" hvilket har været en stor hjælp. Derfor stor ros til Frederikssund!

Udover blå hjælpere stillede også vikingerne op. Både som lurblæsere og med underholdning og stor hjælp til den officielle reception, hvor Frederikssund Kommune byder alle deltagende teatre velkommen.

Skuespillere fik instrukser i, hvordan man kæmper på ægte vikingevis. Foto: Kenneth Jensen.Skuespillere fik instrukser i, hvordan man kæmper på ægte vikingevis. Foto: Kenneth Jensen.

Det uden om teater

Teatercentrum er et kompetencecenter under kulturministeriet for udbredelse og formidling af scenekunst til børn og unge. I løbet af ugen blev der derfor også holdt en række faglige arrangementer, som tager temperaturen og undersøger, det der kendetegner og udfordrer branchen lige nu.

Folkeskolereformen fylder en hel del også i teaterverdenen. Nogle teatre er fyr og flamme og vil hjertens gerne byde ind med workshops, kompetencer, dialoger mm. og for andre er det endnu en grænse der rykker – grænsen for hvornår der er tale om teater og kunstoplevelser og hvornår der er tale om skole og læring.

Det er en diskussion, der kommer til at forsætte også i Frederikssund.

Diskussionerne foregik på arrangerede faglige møder, som menighedshuset i Kirkegade lagde hus til, ligesom der foregik en masse netværksarbejde og videndeling i deltagercafeen i Elværket.

En anderledes konference

Aprilfestivalen arrangerer hvert år en konference, som tiltrækker mere end 100 deltagere, der kommer for at få inspiration og faglige inputs. Og da planlægningen af festivalen i høj grad handlede om byrummet og stedet, hvor man kommer fra blev det overordnede tema for konferencen krop, rum, sted og identitet og titlen på konference var derfor krum.

Konferencen var arrangeret i samarbejde med Teatercentrum, Willumsens museum og Frederikssund Kommune og havde en ambition om at gribe konferenceformen lidt anderledes an og forsøge at nå andre målgrupper end de sædvanlige. Deltagerne kunne således deltage i workshops, hvor de kom med på en sanselig vandring i naturen med Vandrende P. Der var mulighed for i fællesskab at skabe en hel by med kager sammen med Bureau Detours. I den anden ende af spektret kunne man opleve langsomhed helt ind i hjertet og sammen med Sister’s academy blev der indsamlet drømme.

Udover workshops var der oplæg om krop, kunst, kultur og læring og en eftersnak omkring de forskellige workshops.

City Cake var titlen på Bureau Detours workshop. Foto: Pernille Welent SørensenCity Cake var titlen på Bureau Detours workshop. Foto: Pernille Welent Sørensen

Økonomi

Festivalens budget er på næsten 4.8 mio. kroner og den finansieres 50-50 af værtskommunen (med bidrag fra Halsnæs Kommune) og Kulturministeriet.
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for scenekunst, Center for Kultur og Udvikling (CKU), MCST (Koreas Kulturministerium) og KAMS (Korea Arts Management Service) støtter festivalens internationale del. ASSITEJ Danmark bidrager med planlægningen af festivalen.

FAKTABOKS

Der var flere mere eller mindre officielle arrangementer på programmet i løbet af festivalen. Alle arrangeret med henblik på at få gæster til at føle sig velkomne.

I kronologisk rækkefølge var der således:

19.04.2015 – Søsætning, en storslået parade iscenesat af TeaterTasken.

20.04.2015 – Officiel velkomstreception hos Volkswagen.

22.04.2015 – Rundvisning på J.F. Willumsen og middag på Svanholm for de ca. 140 internationale gæster (fra Cuba, Brasilien, Kina, Australien mv.)

23.04.02015 – Det officielle festivalshow i Frederikssund Hallen med godt 1100 tilskuere, en oplagt borgmester og et potpourri af teaterindslag og jokes både under og over bæltestedet. Efterfulgt af fest for de deltagende teatre og frivillige.

24.04.2015 – Byrådet en tur i maskinrummet for festivalen.

25.04.2015 – Fejring af de frivillige på Elværket.