Gå til sidens indhold
Frederikssund Kommunes logo

Frederikssund Teaterfestival 2018

Her på siden kan du se årets festivalprogram og se, hvor du køber billetter. Igen i år der en række offentlige forestillinger (se herunder) og forskellige forestillinger, der spiller for institutioner. Velkommen til årets festival. Følg også festivalen på Facebook.

Bag programmet og aktiviteterne står en række aktører i Frederikssund Kommune, som arbejder med teater på frivillig og professionel basis. Det er Bluebox Storage, Jægerspris Amatør Scene, Slangerupscenen, Frederikssund Børneteaterforening, Frederikssund Teaterforening, TeaterTasken, Parkteatret, Frederikssund Vikingespil, Danske Seniorer, Frederikssund Bibliotekerne, KulturCrew og Frederikssund Kommune. Teaterfestivalen har eksisteret siden 2016.

Grand opening lørdag den 15. september

Kl. 11-12 Åbning af festval ved Jesper Wittenburg, formand for Fritids- og Kulturudvalget, vikingelurer, teaterkagekonkurrence og teatertalenthold. Ved Vandkunsten på gågaden i Frederikssund.

Foto: Henrik Schwarz

kl. 11.00 indlevering af kager til Teaterkagekonkurrencen. Deltag i Frederikssund teaterfestivals kagekonkurrence, og vind billetter til festivalens forestillinger. Temaet er teater. Få inspiration på facebooksiden Teater i Frederikssund Kommune, hvor I også kan se teaterfestivalens logo. Kagerne bliver bedømt på både smag og udseende af et dommerpanel bestående af lokale teaterfolk samt formanden for Fritids- og Kulturudvalget.

Kl. 11.15 Teatertalentholdet: Hvor er de unge? En et- akter om hvor de unge er. Måske er der nogen der har lukket dem inde eller gemt dem af vejen indtil de er færdigudviklede og klar til at tage deres tørn i samfundet. Vil du vide det, så duk op.

11.45 Vinder af kagekonkurrencen og 2. og 3. plads udtrækkes. Efterfølgende er der stort kagebord med fællesspisning og kaffe.

12-14 Lurblæserne går mod biblioteket hvor der er fægtning og maskeworkshop og Frederikssund Erhverv deler brændte mandler ud.

kl. 11-14 Maskeworkshop i biblioteksgården i Frederikssund. Kom og lav din egen teatermaske i gården til Frederikssund Bibliotek. Her kan du selv bestemme, om du vil lave en maske til en prinsesse, en pirat eller noget helt tredje. Workshoppen er for børn og voksne i alle aldre. Gratis, mød bare op.

Kl. 12-14 Vikingerne fægter og laver vikingelege foran Frederikssund Bibliotek.

Søndag den 16. september - Amled

Det fortællende teater

Forestillingen Amled spilles af Det fortællende teater.

Fortællingen om drengen, hvis onkel slog hans far ihjel og bagefter giftede sig med hans mor. En rå og nådesløs handling. Hvad skal Amled stille op? Hvor skal han gå hen med sin sorg og vrede? Hvad sker der, når man lader fortvivlelse og hævnfølelse styre sine handlinger? Hvem er man så? Fortællingen, som er blevet givet videre igennem 1500 år, har inspireret til en af klodens største dramaer, Hamlet! Oplev Anne Karina Nikolajsen, Jesper la Cour og Troels Kirk Ejsing gengive det beskidte, inderlige og rå drama.

Klokken 15-16 i Valhal på Kalvøen i Frederikssund. Forestillingen er anbefalet til alle over 11 år.

Billetter koster 20 kr. og kan købes på www.frederikssund-borneteater.dk 

Onsdag den 19. september - I begyndelsen var begyndelsen

Teater De røde heste

Et festfyrværkeri af skaberglæde og opfinderfantasi. Kan man tegne ting frem? Kan man tygge en bold? Kan man blæse græs på plads? Kan et lille bitte hus sige meget store tilfredshedslyde? Kan man trille I begyndelsen var begyndelsen spilles af Teater De Røde Heste.bolde rundt i en bane og hver gang få det til at krible af spænding i forhold hvilken bold det nu er som er på vej? – Hvis det overhovedet ér en bold! Hvis en kat mjaver for højt, kan man så bare skrue ned for lyden ved at tegne katten mindre? Kan man få vand ud af en hane af pap? Kan man i det hele taget på fronten af en stor kasse af pap konstruere akkurat lige præcis lige det, man har brug for – voila – så er det der!

Klokken 16-16.45 i Elværket i Frederikssund. Forestillingen er en familieforestilling og er anbefalet fra 4 år.

Billetter koster 50 kroner og købes på www.frederikssund-borneteater.dk.

Arrangør: Frederikssund Børneteater

Torsdag den 20. september - Kaffe og kærlighed

Camilla Marienhof

Et forsøg på at få kaffe og måske lidt kærlighed fra en tjener, der i allerhøjeste grad lader vente på sig. Spændt som en flitsbue af utålmodighed, og indestængt af iver og længsel sættes et stenskred i gang. Via dialog med både sig selv og publikum, sang, dans, desperat Dario Fo, selvhjælpsfilosofier, frivilligt og ufrivilligt poetisk og perverst virtuost artisteri, folder kvindens længsler sig ud. En pinagtig genkendelig historie.

Klokken 19-20 i Elværket i Frederikssund. Forestillingen henvender sig til unge og voksne.

Billetter koster 150 kroner og kan købes på www.frederikssundteater.dk.

Arrangør: Frederikssund TeaterforeningCamilla Marienhof optræder med forestillingen Kaffe og Kærlighed. Billede fra www.camillamerienhof.dkFoto: www.camillamarienhof.dk 

Fredag den 21. september - La dolce vita

Parteatret viser Fellinis film La Dolce Vita (Det søde liv). Som altid i Fellinis film er der skruet op for smukke tableauer.

Klokken 19 i Parkteatret i Frederikssund.

Billetter koster 80 kroner og kan købes på www.parkteatret.dk

Der er mulighed for at købe mad inden arrangementet.

Lørdag den 22. september - Smagsprøver fra Annie

Slangerupscenen

Sang og dans fra musicalen Annie. Smagsprøver fra Slangerupscenens kommende opsætning. Historien om den forældreløse børnehjemspige, Annie, der vinder alles hjerter og sin egen lykke i en musical for hele familien.   

Klokken 11 i Sillebroen, Frederikssund. Det er gratis og alle er velkomne.

Arrangør: Slangerupscenen.Få smagsprøver på forestillingen Annie, som Slangerupscenen har premiere på i efteråret.