Gå til sidens indhold
Frederikssund Kommunes logo

Forebyggelse af kriminalitet blandt børn og unge

I Frederikssund Kommune samarbejder skole, socialafdeling og politi i SSP-regi om at forebygge kriminalitet blandt unge.

SSP er navnet på det forebyggende samarbejde mellem skolerne, socialafdelingen og politiet. Læs mere om kommunens SSP-samarbejde.

Den samlede kriminalitetsforebyggende indsats

Læs kommunens Kriminalitetsforebyggende plan som blev politisk godkendt i oktober 2013.

Kommunens deltagelse ved afhøringer 

Hvis et barn eller en ung under 18 år bliver taget i kriminalitet, skal en repræsentant fra kommunen deltage i afhøringen.

Kommunens repræsentant er en socialrådgiver eller ungerådgiver fra Familieafdelingen.

Under afhøringen hos politiet skal Familieafdelingens medarbejder støtte barnet eller den unge, og sikre at afhøringen foregår skånsomt og respektfuldt under hensyntagen til sagens karakter og barnets eller den unges alder.

Uanset tidspunktet for afhøringen hos politiet skal der være en medarbejder fra Familieafdelingen til stede.

Kommunen skal sikre at barnet eller den unges forældre er orienteret om afhøringen.

Efter afhøringen vil der for det meste blive holdt et møde, hvor barnet eller den unge og forældrene deltager sammen med en sagsbehandler fra Familieafdelingen.

Formålet med mødet er at drøfte om der er behov for støtte til barnet / den unge eller til hele familien.