16. marts 2010
Frederikssund Kommune har i samarbejde med Movia udarbejdet et forslag til fremtidens busbetjening af Hornsherred. Den nuværende bustrafik ønskes optimeret indenfor Frederikssund Kommunes økonomiske rammer. Forslaget har været behandlet i Plan- og Udviklingsudvalget den 4. marts 2010.
Frederikssund Kommune ønsker at høre borgernes mening om det udarbejdede forslag, inden der træffes en endelig beslutning.
Det udarbejdede forslag medfører forbedringer og kvalitetsløft, men samtidig også nogle reduktioner. Kommunens økonomi giver ikke mulighed for "frit valg på alle hylder".
Forslag til fremtidens busbetjening af Hornsherred vil blive fremlagt på et borgermøde
mandag den 22. marts 2010
kl. 19.00 til kl. 21.00.
Mødet afholdes i Skibby Fritidscenter, Nyvej 7B, 4050 Skibby.
Kommentarer til forslaget skal være kommunen i hænde senest den 6. april 2010 kl. 08.00. Kommentarer kan fremsendes ved post til:
Frederikssund Kommune
Torvet 2
3600 Frederikssund
eller pr. e-mail til: vejtrafikogaffald@frederikssund.dk.
Bag Plan- og Udviklingsudvalgets ønske om at få et oplæg til omstrukturering af bustrafikken i Hornsherred ligger følgende forhold:
Frederikssund Kommune skal afgive den årlige trafikbestilling til Movia inden udgangen af april 2010.
Den eksisterende buslinje 229E/239 imellem Frederikssund og Roskilde via Hornsherred opgraderes i dagtimerne på hverdage til halvtimesdrift som en R-linje (regionallinje), med hver anden bus via Gerlev og hver anden via Jægerspris. Om aftenen og i weekenden bliver der timedrift med alle busser via Jægerspris.
Buslinjerne 318 og 323 kommer fremover til at køre imellem Lyngerup og Skibby som henholdsvis en østlig ringrute og en vestlig ringrute. Der bliver betjening alle dage. Der bliver således skiftemulighed i begge ender af linjerne.
Buslinje 317 kommer til at betjene en ny rute imellem Frederikssund og Kyndbyværket via Jægerspris, kun på hverdage.
Buslinje 322 vil fortsat betjene Kulhuse evt. med endestation i Jægerspris, eller alternativt som i dag Frederikssund.
Buslinje 818, der er telebus i den sydlige del af Hornsherred, har i dag fast kørsel af skolebørn på skoledage. Om aftenen kører den fast ungdomsskolekørsel. Endvidere har den faste ture imellem Orøfærgen, Vejleby, Vellerup og Kirke Hyllinge. Den resterede del af tiden fungerer den som telebus med udgangspunkt i Skibby. Movia anbefaler at telebuskørslen fremover får udgangspunkt i Lyngerup, for bl.a. at dække området ved Dalby Huse og Kyndbyværket i weekenderne.
Den nuværende linje 226 fra Skibby til Roskilde reduceres til at fremover at være pendlerbus til Roskilde om morgenen og tilsvarende retur om eftermiddagen.
Den nye struktur medfører flere skift for passagererne. Stoppestedsfaciliteterne vil blive forbedrede i Jægerspris, Lyngerup og Skibby med nye buslæskærme, cykelparkering og evt. elektroniske køreplaner der viser hvor længe der er til den næste bus ("count down"). Øvrige stoppesteder vil i det omfang det er nødvendigt og muligt blive opgraderet med buslæskærme.
Planlægningen er foretaget ud fra en forudsætning om, at følgende passagerkategorier prioriteres:
I øvrigt er anvendt følgende forudsætninger:
Foto: Kenneth Jensen