Kontakt
Genoptræning

Kørsel til behandling - ikke pensionister

Hvis du modtager social pension (folke- eller førtidspension) har du mulighed for at få dækket udgifterne til transport. Du kan læse mere om det under Pension.

Normalt skal du selv betale for transporten, når du skal til læge eller speciallæge. Det gælder også hvis det er en speciallæge med konsultation på et sygehus. Men i nogle situationer kan du, hvis du er gruppe 1-sikret, få dækket dine udgifter. Dem kan du læse om herunder.

Hvis du skal til ambulant behandling eller indlægges på sygehus


Hvis du skal til ambulant behandling eller indlægges på sygehus skal du kontakte sygehuset, da de administrerer kørsel til og fra sygehuset. Det gælder også hvis du skal til behandling på et sygehus i en anden region.

Hvis du skal til akut behandling hos læge eller speciallæge


Hvis du skal til akut behandling hos læge eller speciallæge, skal du opfylde disse betingelser for at få betalt kørslen:

  • du skal være sikret i sikringsgruppe 1
  • du skal behandles hos læge eller speciallæge for en akut sygdom eller skade
  • din tilstand gør, at du kun kan komme derhen i en ambulance eller et andet særligt sygekøretøj
  • dine udgifter er mere end 60 kr.

Hvis du skal til ikke akut behandling hos en speciallæge, som bor langt væk  


- skal du opfylde disse betingelser for at få tilskud til kørslen:

  • du skal være sikret i sikringsgruppe 1
  • du skal til behandling hos en speciallæge
  • der er mere end 50 km. fra der, hvor du bor eller opholder dig, til lægens konsultation
  • dine udgifter er på mere end 60 kr.

Derudover gælder følgende regler:

  • Du får kun dækket udgifter, der svarer til hvad det ville have kostet at tage til den nærmeste speciallæge, uanset hvor langt væk den læge du har valgt, er. Du skal som udgangspunkt bruge offentlig transport. Kan du ikke det, kan du bruge andre transportmidler, f.eks. taxa.
  • Du kan få dækket udgifter til kørsel i egen bil - hvis din tilstand gør det umuligt for dig at bruge det offentlige, eller det ville have givet dig meget lange ventetider undervejs. Du får dækket udgifterne efter faste kilometertakster - og altså ikke ud fra, hvad du faktisk har betalt, eller du får dækket det, som svarer til billigste offentlige transport.

Hvordan søger du?


Du kan først søge om tilskud når du har været af sted til behandling. Så hvis du er i tvivl bør du spørge i kommunen på forhånd om du kan få tilskud. Du skal søge om tilskuddet i den kommune hvor du opholdt dig på det tidspunkt du fik brug for transporten.

Når du søger, skal kommunen have følgende dokumentation:

  • bekræftelse fra lægen om, at du har været til behandling og hvornår
  • original taxakvittering, hvis du er kørt med taxi

Du behøver ikke nogen dokumentation for udgifterne, hvis du har brugt offentlig transport eller egen bil.

Pengene vil normalt være på din NemKonto en uges tid efter at kommunen har fået din ansøgning.

Kørsel til behandling / undersøgelse hos andre


Spørg i de relevante fagområder, der varetager høreklinik, genoptræning, hjælpemidler, eller hvis det drejer sig om f. eks. kørsel til tandlæge, fysioterapeut, fodterapeut, kiropraktor, psykolog, optiker eller lægelaboratorium, så har du mulighed for at søge om tilskud som enkeltydelse i Social Service,Torvet 5 i Frederikssund. Du finder ansøgningsskema i spalten til højre.

Hvor kan du klage?


Hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse, kan du klage til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Du skal sende klagen til kommunen, og de skal have den senest 4 uger efter at de har truffet den afgørelse du vil klage over. Kan din kommune ikke give dig medhold, videresender kommunen klagen til Patientklagenævnet sammen med begrundelsen.

Selvbetjening

__________________________

Information om sygehuse og regioner som borger, pårørende eller patient.

sundhed.dk

__________________________



____________________________

Søg i selvbetjening


____________________________

Hjælp til selvbetjening

____________________________

SKAT

____________________________

NemID - bestil digital signatur


Printet fra www.frederikssund.dk
Findes på denne sti: /content/dk/omrader/sundhed/sygesikring/korsel_til_behandling
Ansvarlig for denne side: Suzanne Dalgas. Senest opdateret den 8. januar 2013.