Kontakt
Konditest af mand på kondicykel

Sundhedskort / sygesikringsbevis

Sundhedskortet er dokumentation for at du har ret til ydelser efter sundhedsloven. Du skal derfor altid medbringe det ved henvendelser til læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeut, fodterapeut, kiropraktor, psykolog, apotek, sygehus og på udenlandsrejser.

Sundhedskort til børn

Under 15 år:

  • Alle børn får et sundhedskort så snart de er døbt eller navngivet. Indtil de får sundhedskortet, er de sikret af moderens sygesikring.
  • Barnet følger automatisk forældres valg af læge og sikringsgruppe. Har forældrene valgt hver sin læge, følger barnet moderen.
  • Bor barnet kun hos den ene forældre, er det denne forældres valg der følges.
  • Bor barnet hos værge, er det værgens valg af læge der følges.
  • Bor barnet hos en plejefamilie, er det plejefamiliens valg der følges.
  • Dog er børn i aldersgruppen 0-15 år selvstændigt sikrede, og kan med forældres eller værges samtykke vælge en anden læge end forældrenes læge.

Over 15 år:

  • Region Hovedstaden sender et brev til barnet når det fylder 15 år.
  • I brevet står at barnet kan vælge at fortsætte med den læge den hele tiden har haft, eller vælge en ny læge.
  • Barnet kan vælge en læge (praksis) der er åben for tilgang.
  • Det er gratis for barnet at vælge ny læge.
  • Lægevalg kan ske uden samtykke fra forældre, værge eller plejeforældre.

Betaling for sundhedskort  

Et nyt sundhedskort koster 180 kr. når

  • sundhedskortet er blevet væk
  • sundhedskortet er under fire år og ødelagt
  • du ønsker at skifte læge eller gruppe
  • du ændrer navn.

Bestilling af sundhedskort sker digitalt ved brug af din NemId

Se lille film om hvordan du bestiller nyt sundhedskort elektronisk

Gratis sundhedskort

Det er gratis at få et nyt sundhedskort, hvis

  • magnetstriben ikke virker, men kortet ellers ikke er beskadiget.
  • kortet er beskadiget og mere end 4 år gammelt
  • det sker i forbindelse med flytning
  • det sker i forbindelse med at lægen holder op
  • det sker i forbindelse med navneskift, fordi du er blevet gift
  • et barn under 15 skal have nyt bevis, fordi den af forældrene eller værge som barnet følger, skal have ændret oplysningerne i sit sundhedskort

Hvis magnetstriben ikke virker, skal du enten henvende dig personligt i Borgerservice med det, eller sende det med posten til Borgerservice og skrive hvad det drejer sig om.

Borgerservice afprøver dit sundhedskort i en scanner, inden der bestilles nyt sundhedskort til dig. Hvis kortet virker i scanner, bestilles ikke nyt sundhedskort til dig.

Opbevar sundhedskortet omhyggeligt. Undgå stærk varme eller kulde. Anbring ikke kortet i nærheden af magneter eller magnetfelter, da disse kan slette magnetstribens oplysninger. Det kan fx være højtalere, magnetlåse på tasker, afmagnetisering af alarmetiketter, som findes på biblioteker og i forretninger.

Det er Region Hovedstaden der udsteder kortet, og der går ca. 14 dage fra bestilling til du modtager det med posten på din folkeregisteradresse.

Ved modtagelsen af et nyt sundhedskort er det tidligere sygesikringskort / sundhedskort ugyldigt.

Kort udstedt før 1. januar 2007 er fortsat gyldige.

Sundhedskort smal


Printet fra www.frederikssund.dk
Findes på denne sti: /content/dk/omrader/sundhed/sundhedskort
Ansvarlig for denne side: Suzanne Dalgas. Senest opdateret den 19. marts 2013 af Dennie Grauballe.