Frederikssund Kommune
Torvet 2, 3600 Frederikssund
Tlf. 4735 1000
epost@frederikssund.dk
Åbningstider:
Mandag kl. 9.00 - 15.00
Tirsdag Lukket
Onsdag kl. 9.00 - 15.00
Torsdag kl. 10.00 - 18.00
Fredag kl. 9.00 - 14.00
8. februar 2012
Fredag den 24. februar kl. 18.00 til 21.30 indbyder Café Danner til årets første Folkemøde med mindfullness som tema.
Vi lever i en tid præget af stress, krav og forventninger. Pauser er en mangelvare, og mange mennesker oplever ubalance og frustration i dagligdagen.
Ved at praktisere Mindfulness kan vi få mere ro og velvære i vores liv. Faktisk er Mindfulness en livsforlængende praksis som forbedrer både vores fysiske og mentale velbefindende!
Mange mennesker som har været i kriser eller i stressende situationer, har haft glæde af at finde ind til deres indre ro gennem en daglig praksis. Undersøgelser viser at blot få minutters daglig træning har en positiv effekt i løbet af få uger.
Metoderne i mindfulness er enkle og meget virkningsfulde. I træningen er der fokus på åndedrætsteknikker, meditation, opmærksomhedstræning og kropsøvelser - alt sammen værktøjer der kan bruges af både voksne og børn. Dette spændende foredrag handler om, hvordan vi ved hjælp af nemme teknikker og øvelser kan finde vejen tilbage til nærvær og balance.
Praktisk info
Foredrag og to retters god husmandskost koster 168 kroner pr. person ekskl. drikkevarer. Børn under 12 betaler kun halv pris.
Menuen består af økologisk lam fra Lammeriet Tranegård og andet mundgodt. Bestilling på 47 35 20 63 eller cafedanner@frederikssund.dk inden 22. februar 2012.