5. marts 2010


Få lokal turistinfo på mobilen

Frederikssund ErhvervFrederikssund Turistbureau er klar til sommersæsonen 2010.

Som et alternativ til den traditionelle trykte turistbrochure, er det nu også muligt at få lokal turistinfo på mobilen.

Man skal have adgang til internettet via sin mobil, og her indtaster man addressen www.visitfrederikssund.mobi . Herefter kan man vælge forskellige kategorier f.eks. overnatning eller restaurant, og der vil så poppe en beskrivelse, et foto og en adresse op på mobilskærmen.

Dette er specielt anvendeligt for turister som kommer hertil udenfor turistbureauets åbningstid, eller turister som er i sommerhus uden internetopkobling. 

MobiltelefonPå mobilportalen finder man alt hvad der er værd at vide om attraktioner, overnatning og spisesteder i Frederikssund Kommune.

Turistbrochuren for 2010/11 er også kommet fra tryk, og distribueres ud til hele Danmark og Sydsverige via Danmarksdistributionen, inden påskeferien, som er den traditionelle "sæsonstarter".

De lokale turistattraktioner, restauranter, overnatningssteder og oplevelser og ikke mindst den smukke natur, markedsføres således til 200 turistbureauer, 310 større overnatningssteder og attraktioner i Danmark. Brochuren trykkes i 30.000 eksemplarer på dansk, tysk og engelsk. Se turistbrochuren eller download den fra www.visitfrederikssund.dk.

Yderligere markedsføres de lokale turismeprodukter til et endnu større on-line marked, da der linkes til visitfrederikssund.dk fra Visitdenmarks - og Wonderful Copenhagens hjemmesider.

Turistbrochuren kan gratis hentes på Turistbureauet i Havnegade 5A, og bliver i de kommende dage distribueret til de lokale turistaktører.

Kontaktperson:

Laila Sørensen, Konsulent, Oplevelsesøkonomi
Frederikssund Erhverv
Havnegade 5a
3600 Frederikssund
Mobil 2070-7446

 

Nyheder om Erhverv

5. marts 2010
Frederikssund Erhverv lancerer ny mobilservice og ny turistbrochure.

Se nyhedsarkiv



Frederikssund Kommune | Torvet 2 | 3600 Frederikssund | Tlf. 4735 1000 | E-mail
Printet fra www.frederikssund.dk
Findes på denne sti: /content/dk/omrader/erhverv/nyheder_om_erhverv/nyheder_2010/turistinfo_pa_mobilen
Webmaster for denne side: Bodil Bundgaard. Senest opdateret den 29. april 2010 af Dennie Grauballe.