Kontakt
Poulsen Is 2

Erhvervslokaler

Tænker du på at etablere virksomhed i Frederikssund Kommune, og mangler du et erhvervslokale, så har du mulighed for at søge efter et ledigt lokale på tre portaler.

Virksomhedslokaler.dk

På virksomhedslokaler.dk kan du oprette en profil, hvorefter du kan få adgang til ledige lejemål hos de på landsplan mere end 1.500 udlejere af virksomhedslokaler, der er oprettet i systemet. Oprettelsen som lejer er gratis.

Ved din oprettelse sendes automatisk en mail rundt til udlejere med relevante lejemål. Cirka 800 virksomheder bruger månedligt Virksomhedslokaler.dk til at finde deres nye lejemål.

Læs mere på www.virksomhedslokaler.dk.

Lokalebasen.dk

Lokalebasen.dk er en portal for erhvervslejemål med 45.000 brugere på månedsbasis. Her kan du som lejer frit søge efter erhvervslokaler i hele Danmark.

Det foregår således at du søger efter de lokaler, som du finder relevante. Derefter kan du bestille materiale, hvorefter du får kontaktoplysninger til udbyderen af lejemålet.

Der er ca. 3.000 lejemål på Lokalebasen.

Læs mere på www.lokalebasen.dk

Oline.dk

Oline.dk er en portal for erhvervsejendomme, hvor du kan finde ledige erhvervsejendomme og lokaler i Frederikssund Kommune.

Læs mere på www.oline.dk

 


Printet fra www.frederikssund.dk
Findes på denne sti: /content/dk/omrader/erhverv/erhvervsservice/erhvervslokaler
Senest opdateret den 2. januar 2014 af Dennie Grauballe.