Frederikssund Kommune
Torvet 2, 3600 Frederikssund
Tlf. 4735 1000
epost@frederikssund.dk
Åbningstider:
Mandag kl. 9.00 - 15.00
Tirsdag Lukket
Onsdag kl. 9.00 - 15.00
Torsdag kl. 10.00 - 18.00
Fredag kl. 9.00 - 14.00
Ønsker du at bestille et nyt pas, skal du møde personligt op på et kommunalt paskontor - typisk Borgerservice.
Du behøver ikke at bo i den kommune, hvor du ønsker at bestille passet, så du kan henvende dig i din nærmeste Borgerservice.
I Frederikssund er der stor forskel på ventetiden i løbet af dagen - og i løbet af ugen - og årstiden.
Torsdag eftermiddag har vi ofte mange kunder der ønsker at bestille pas, og der kan forekomme lang ventetid. Har du i stedet mulighed for at komme om formiddagen mandag - onsdag - torsdag - fredag, så vil du normalt ikke opleve lige så lang ventetid.
I Frederikssund er der to pas-maskiner, og der vil i forbindelse med ekspeditionen blive udfyldt ansøgningsskema elektronisk. Du skal altså ikke udfylde et ansøgningsskema inden du møder op.
Hvis du tidligere har fået udstedt pas, skal det altid medbringes når du bestiller nyt pas.
Passet skal betales ved bestillingen, og prisen inklusiv gebyr for fingeraftryk er:
0 - 11 år 115 kr.
12 - 17 år 141 kr.
18 - 64 år 626 kr.
65 år og derover 376 kr.
Du kan få uddybende information om pas og priser på KvikSvar, borger.dk eller politiets hjemmeside.
Vær opmærksom på at du selv er forpligtet til at undersøge, hvor lang tid dit pas skal være gyldigt i de lande du skal besøge.
Det er heller ikke alle lande som accepterer en forlængelsespåtegning i passet, eller et provisorisk pas.
Du kan finde svar på spørgsmål om pas og visum på Udenrigsministeriets hjemmeside.