Frederikssund Kommune
Torvet 2, 3600 Frederikssund
Tlf. 4735 1000
epost@frederikssund.dk
Åbningstider:
Mandag kl. 9.00 - 15.00
Tirsdag Lukket
Onsdag kl. 9.00 - 15.00
Torsdag kl. 10.00 - 18.00
Fredag kl. 9.00 - 14.00
8. februar 2012
Når det gælder tilsynet på det sociale voksenområde, arbejder Dag- og døgnafdelingen i Social- og Borgerservice ud fra en politisk godkendt tilsynsmanual.
Tilsynsmanualen har to forskellige former for tilsyn: Et eksternt uanmeldt tilsyn og et internt anmeldt tilsyn.
Alle dag- og døgntilbud på det sociale voksenområde i Frederikssund Kommune modtager et eksternt og uanmeldt tilsyn indenfor en tre-årig periode. Tilsynet foretages uanmeldt af BDO, Kommunernes Revision. BDO udarbejder på baggrund af tilsynet en rapport, som offentliggøres på Frederikssund Kommunes hjemmeside.
Formålet med det eksterne og uanmeldte tilsyn er, at opnå et udefrakommende og blåstemplende blik. Et blik som i sin tilsynsform er unuanceret, kontrollerende og alene baserer sig på et øjebliks- og faktaorienteret billede.
Alle dag- og døgntilbud på det sociale voksenområde i Frederikssund Kommune modtager et internt og anmeldt tilsyn indenfor en tre-årig periode. Tilsynet er dialogbaseret og foretages af Dag- og døgnafdelingens egne konsulenter.
Inden det anmeldte og interne tilsyn udføres, vil både ledelse og alt personale på det enkelte tilbud få tilsendt et elektronisk spørgeskema. Svarene fra dette skema danner baggrund for dialogen mellem tilsynets konsulenter og det enkelte tilbud.
Dag- og døgnafdelingen udarbejder på baggrund af tilsynet en rapport i to dele. Første del indeholder tilsynets samlede vurdering og offentliggøres på Frederikssund Kommunes hjemmeside. Anden del, som er datagrundlaget for den samlede vurdering, kan rekvireres ved kontakt med Dag- og døgnafdelingen.
Formålet med det interne og anmeldte tilsyn er at opnå et forebyggende og pædagogikbaseret blik. Et blik som i sin tilsynsform er mere nuanceret, fremadrettet og som skaber dialog mellem forvaltning og drift. Herved skabes der en lærende udviklings-føljeton. Tilsynet skal afdække Frederikssund Kommunes ressourcer og kompetencer.
Opfølgning på begge tilsynsformer sker i et samarbejde mellem ledelse og konsulenter i Dag- og døgnafdelingen. Tilsynets opfølgning planlægges og gennemføres ud fra karakteren af eventuelle anbefalinger og/eller påbud.
Dag- og døgnafdelingen udarbejder en årlig rapport til Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget vedrørende tilsynets virke, indsatser, fund og opfølgning herpå. Læs rapporten for 2009
Støttecenter "Under Elmen" - Tilsynsrapport vedr. uanmeldt tilsyn
Bofællesskab "Møllehaven" - Tilsynsrapport vedr. uanmeldt tilsyn
Bofællesskab "Linde Allé" - Tilsynsrapport vedr. uanmeldt tilsyn
Botilbud "Parkvej 12" - Tilsynsrapport vedr. uanmeldt tilsyn
Dagtilbud "Gnisten" - Tilsynsrapport vedr. uanmeldt tilsyn