En gang årligt kontrollerer boligstøttekontoret om den indkomst du har oplyst i det foregående år, svarer til din selvangivelse fra samme år.
Er den selvangivne indkomst højere end den du har oplyst til boligstøttekontoret, bliver boligydelsen reguleret, og boligydelsen kan helt eller delvist kræves tilbagebetalt.
Derfor er det vigtigt, at alle i husstanden husker at give boligstøttekontoret besked om ændring i deres forhold.
Hvis du tilmelder Frederikssund Kommune i din e-boks, vil du modtage brev om eventuel efterregulering der.
Klagemuligheder
Ønsker du at klage over kommunens afgørelse om boligydelse, skal du sende klagen til kommunen, som genvurderer sin afgørelse. Hvis kommunen fastholder afgørelsen, sender kommunen din klage videre til Det Sociale Nævn.