Frederikssund Kommune
Torvet 2, 3600 Frederikssund
Tlf. 4735 1000
epost@frederikssund.dk
Åbningstider:
Mandag kl. 9.00 - 15.00
Tirsdag Lukket
Onsdag kl. 9.00 - 15.00
Torsdag kl. 10.00 - 18.00
Fredag kl. 9.00 - 14.00
8. juni 2012
En velholdt hæk er en smuk og naturlig afgrænsning mellem have og fortov. Og til det velholdte hører at hækken klippes nogle gange om året.
Men klipning er også nødvendig af hensyn til de forbipasserende. Tilsvarende skal træer og buske beskæres, så de ikke er til gene eller fare for den gående og kørende trafik.
Reglerne om beskæring er et lille hjørne af vejlovens bestræbelser på at sikre trafikken og de ”bløde” trafikanters passage på fortove og langs veje. Efter reglerne er det den enkelte grundejers pligt at sikre denne frie passage.
Langs en ejendom som grænser op til vej, har grundejeren pligt til at studse udhængende grene og holde beplantning opstammet. Det skal ske sådan at der holdes en fri-højde over vejen på mindst 4,20 meter, og over fortove og rabatter på 2,75 meter. Hæk eller beplantning skal være klippet ind i flugt med vejskel.
Grundejere skal beskære og klippe, så gældende regler bliver overholdt.
Det er også vigtigt at holde beplantningen klippet omkring færdselstavler, vejnavneskilte, vejbelysning og lignende. Det er til gene for færdslen - og forringer trafiksikkerheden hvis beplantning helt eller delvist dækker for skilte og lamper.
I følge Lov om hegn (Hegnsloven) § 11 gælder blandt andet at: ”Hegn langs gade, vej, sti eller plads, skal rejses helt på egen grund og levende hegn plantes i en sådan afstand fra vejens areal, 30-40 cm fra skel, at bevoksningen til enhver tid kan holdes indenfor skellinjen.”
Kommunen kan som vejmyndighed gribe ind hvis
Hvis grundejeren ikke efter påbud udfører sin forpligtelse, kan kommunen udføre arbejdet for grundejerens regning.
Grundejere der har tinglyste oversigtsarealer ved vej, skal sørge for at eventuel beplantning på arealet ikke bliver højere end det der er beskrevet i de respektive deklarationer for ejendommen.
Se også Beskæring af træer og buske langs veje
Hvis du er i tvivl om reglerne for vedligeholdelse af din beplantning, er du velkommen til at kontakte Vej, Trafik og Affald på tlf. 47 35 10 00