Kontakt
Vikingedans. Foto: Kenneth Jensen.


16. august 2012


Fritidspas til børn og unge

6.500 børn og unge mellem seks og 20 år får mulighed for at afprøve foreningsaktiviteter ganske gratis.

33 foreninger inden for idræt, spejder, teater m.m. er med i dette års "Fritidspas" som i disse dage deles ud til alle skoleelever i Frederikssund Kommune.

Er sejlsport eller speedway noget der pirrer nysgerrigheden, giver Fritidspasset mulighed for at prøve aktiviteten uden at skulle bruge penge på det - i hvert fald i første ombæring.

Jægerspris Sejlklub og Slangerup Speedway er blandt de 33 foreninger som i år er med i "Fritidspasset", der igen i år uddeles til eleverne i folkeskoler, privatskoler og på ungdomsuddannelserne.

De to nævnte foreninger er nye i dette års udgave af Fritidspasset lige som bl.a. også Skibby Ride og Voltige Klub, Frederikssund Gymnastikforening, Jægerspris Bokseklub og flere andre er det.

Foreningerne fastsætter selv rammerne omkring deres tilbud, herunder hvor mange gange man kan få lov at prøve aktiviteten. For hele Fritidspasset gælder dog at tilbuddene afvikles i perioden 1. september 2012 til 31. august 2013.

Fritidspasset er udstyret med QR-koder der enten henviser til den enkelte forenings hjemmeside eller hele Fritidspasset, så har man en smartphone er der mulighed for altid at have foreningernes oplysninger inden for rækkevidde.

Se Fritidspasset.

 

 

Nyheder om Kultur & Fritid

16. august 2012
Så er årets Fritidspas ved at blive uddelt på skoler og ungdomsuddannelser. Fritidspasset er et tilbud til alle kommunens børn og unge i alderen seks til 20 år.

Se nyhedsarkiv


Printet fra www.frederikssund.dk
Findes på denne sti: /content/dk/omrader/kultur_fritid/nyheder_om_kultur_og_fritid/nyheder_2012/fritidspas_til_born_og_unge
Ansvarlig for denne side: Kenneth Jensen. Senest opdateret den 16. august 2012.