Budget 2017

Frederikssund byråd har den 12. oktober vedtaget kommunens budget for 2017 samt overslagsårene 2018-2020. 

Kommunens takster for 2017 blev vedtaget på byrådets møde i november.   

Detaljeret budget

Nedenfor vises obligatoriske og relevante oversigter, som belyser det vedtagne budget.

Budgetaftale:

Seks ud af syv partier indgik den 30. september en aftale om budget 2017, som blev endeligt vedtaget den 12. oktober. Partierne Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Borgernes Liste og SF er med i aftalen, svarende til 22 ud af 23 byrådsmedlemmer. Enhedslisten er ikke med.

Se selve budgetaftalen, samt delbudgetaftale for 2017 - 2020.

Bilag til budgetaftalen:

Arbejdet med budget 2017

Nedenfor kan ses en beskrivelse af det afholdte borgermøde, gode ideer fra borgerne, budgethøring m.v, som alle har bidraget positivt til det nu vedtagne budget.

Budgethøring

Efter Økonomiudvalgets 1. behandling var budgetforslaget udsendt i høring i perioden 8. - 28. september.

Se det samlede høringsmateriale, samt de 106 høringssvar, som var indkommet ved høringsfristen udløb.

Borgermøde om budgetforslag 2017

Der blev torsdag den den 15. september afholdt borgermøde om budgettet for 2017. Borgmesteren gav en introduktion til budgetforslaget, og der var mulighed for at stille spørgsmål til medlemmer af Byrådet.

Rammer for arbejdet med budget 2017

Ved byrådsmøde den 27. januar 2016 vedtog Byrådet rammer og proces for budget 2017.

Nøgletalsanalyse

Frederikssund udarbejder hvert år et nøgletalsnotat, hvor kommunen sammenlignes med andre grupper af kommuner på en lang række områder. Sammenligningerne er bl.a. med til at bestemme, hvor vægten skal lægges i forhold til  udviklings- og effektiviseringsprojekter i forbindelse med budgetarbejdet.

Byrådet efterlyste gode ideer

Som tidligere år er det byrådets ambition at inddrage så mange interessenter som muligt i budgetprocessen, med henblik på at få gode idéer til hvordan man kan gøre tingene smartere og ikke mindst billigere.

På denne baggrund har det frem til den 27. april 2016 været muligt, at fremsende sin gode ide til byrådet via en blanket her på hjemmesiden.