Frederikssund Kommunes logo

Rådet for handicap, psykiatri og udsatheds møde den 29. april 2024

Skibbyhøj, Birkevej 6, Skibby kl. 16.00

Referat
Fold alle punkter

41Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Dagsordenen blev godkendt.

Afbud fra:

Maibritt Møller Nielsen

Inge Messerschmidt

Charlotte Drue, suppleant for Inge Messerschmidt

42Godkendelse af referat fra sidste møde

Beslutning

Referatet fra 2. april blev godkendt.

Afbud fra:

Maibritt Møller Nielsen

Inge Messerschmidt

Charlotte Drue, suppleant for Inge Messerschmidt

Sagsfremstilling

Referat fra Handicaprådets møde den 2. april forlægges til godkendelse.

Bilag

43Besøg på Skibbyhøj

Beslutning

Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed afholdte deres møde på botilbuddet Skibbyhøj. Forstander Trine Anker Larsen fortalte Rådet om Skibbyhøjs historie, indsatser og visioner.

Skibbyhøj er et Botilbud, der tilbyder midlertidige ophold iht. § 107, for unge voksne mellem 18 og 35 år med betydelig nedsat psykisk funktionsevne som følge af psykiatriske lidelser og problemstillinger. Beboerne har, i en periode af deres liv, behov for omfattende støtte og træning til udvikling af færdigheder til at mestre en så selvstændig tilværelse som muligt. Tilbuddet tager udgangspunkt i og tilrettelægges efter den enkelte beboers motivation, ønsker og behov. Der er plads til 23 beboere på Skibbyhøj. Beboerne bor i gennemsnitlig i 2 - 4 år på Skibbyhøj.

Skibbyhøj har ved sidste tilsyn opnået en meget fin rapport. Dog er scoren på Uddannelse og beskæftigelse, en smule lavere end på resten af bedømmelseskriterierne. Rådet for handicap, psykiatri og udsathed bad forstander Trine Anker Larsen om, at sætte nogle ord på dette. Trine Anker Larsen oplyste, at Skibbyhøjs beboere ofte har svære problematikker, som der skal arbejdes på, inden beboerne er klar til at indgå i et uddannelses eller beskæftigelsesforløb. Det er vigtigt, at beboerne er klar til at igangsætte en uddannelse, for ikke at få endnu et nederlag, hvis de ikke kan gennemfører deres uddannelses planer.

Afbud fra:

Maibritt Møller Nielsen

Inge Messerschmidt

Charlotte Drue, suppleant for Inge Messerschmidt

Sagsfremstilling

Rådet for Handicap, psykiatri og Udsat besøger det midlertidige botilbud Skibbyhøj, og får en kort introduktion til stedet ved forstander Trine Anker Larsen.

44Handleplan for handicap- og psykiatripolitikken: Afdækning af transportmuligheder

Indstilling

Handleplan for handicap- og psykiatripolitikken: Afdækning af transportmuligheder

Byrådet godkendte på møde 1. marts 2023 Handicap- og psykiatripolitik 2023-2026 (sag 33). Som led i implementeringen af politikken har administrationen udarbejdet en handleplan, som skal sætte retning for arbejdet med politikkens indsatsområder de kommende år. Handleplanen er godkendt på møde i Social og sundhed 10. august 2023 (sag 70).

Handleplanen indeholder blandt andet følgende indsats: Fokus på deltagelsesmuligheder for borgere, der har begrænsede muligheder for at transportere sig selv.

For borgere på handicapområdet med begrænsede muligheder for at transportere sig selv kan det være en udfordring at være en del af aktivitetstilbud, som giver mulighed for deltagelse og samvær i fællesskaber. Det skal afdækkes, hvordan deltagelsesmulighederne på handicapområdet sikres i dag, samt hvordan mulighederne kan styrkes gennem inddragelse af borgere, pårørende og frivillige foreninger. Afdækningen skal have fokus på kommunale tilbud såvel som muligheder i det frivillige foreningsliv.

Administrationen skal således afdække, hvilke transportmuligheder, der er for at komme til forskellige tilbud i kommunen. Dernæst skal administrationen afklare, om der er nogle transportmæssige udfordringer, som administrationen skal forholde sig til.

Afdækningen omhandler udelukkende fritidstilbud, herunder klubtilbud, foreningstilbud og selvvalgte aktiviteter som fx biografen. Afdækningen omhandler ikke behandlingstilbud, lægebesøg eller lignende.

Afdækningen foretages i samarbejde med tilbud og råd

Afdækningen foregår i samarbejde med lederne på botilbudsområdet, bruger- /pårørenderådene på de sociale tilbud samt Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Afdækningen tager udgangspunkt i følgende spørgsmål, som alle partner har mulighed for at svare på:

• Hvilke tilbud bruger borgerne i dag?

• Hvilke transportmuligheder har borgerne i dag?

• Hvilke transportmuligheder bruger borgerne i dag?

• Er der steder, som er svære at komme til og fra?

• Forhindrer transportmulighederne borgerne i at deltage i aktiviteter og tilbud? I så fald, hvilke?

Beslutning

Rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed anser ikke sig selv, til at være de mest kvalificerede til at bidrage med input, vedrørende afdækning af transportmuligheder for borgere med begrænsede muligheder for at transportere sig selv.

Det er Rådets opfattelse, at medarbejderne i bofællesskaberne og idrætsforeningerne Team 2010 og Vikingerne, har bedre forudsætninger til at yde brugbare bidrag til høringen på dette område.

Rådet ønsker dog at gøre opmærksom på potentielle udfordringer ved brug af Flextrafik for borgere med kommunikationsudfordringer, som derfor kan have vanskeligt ved at kommunikere deres behov.

Endvidere er det vigtigt at bemærke, at mange borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser er afhængige af offentlig transport. Det er derfor vigtigt, at transportmulighederne er tilgængelige, når disse borgere har behov for dem.

Afbud fra:

Maibritt Møller Nielsen

Inge Messerschmidt

Charlotte Drue, suppleant for Inge Messerschmidt

45Fagudvalgsdagsordener i høring

Beslutning

Rådets høringssvar blev drøftet og godkendt.

Høringssvarene er vedhæftet som bilag.

Afbud fra:

Maibritt Møller Nielsen

Inge Messerschmidt

Charlotte Drue, suppleant for Inge Messerschmidt

Sagsfremstilling

Gennemgang af dagsordener fra politiske udvalg:

Social- og Sundhed

Omsorg og Ældre

Plan og teknik

Unge, Fritid og Idræt

Børn, Familier og Forebyggelse

Job, Erhverv og Kultur

Skole, klub og SFO

Klima, Natur og Energi

Administrationen fremsender altid foreløbige dagsordener til Social- og Sundhed samt Omsorg og Ældre i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed. Rådets medlemmer opfordres til at læse dagsordenerne og til at fremsende evt. bemærkninger til høringssvar til Tommy Fritzen som sammenskriver og fremsender rådets høringssvar til administrationen.

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed´ medlemmer opfordres til at læse øvrige fagudvalgs dagsordener på kommunens hjemmeside og til at fremsende evt. bemærkninger til høringssvar til Tommy Fritzen som sammenskriver og fremsender rådets høringssvar.

Bilag

46Opfølgning på rådets høringssvar til de politiske udvalg

Beslutning

Rådet afholdt temadrøftelse vedr. frisættelse på dialogmødet med Social og sundhed den 18. april 2024.

Sag på Omsorg og ældres møde den 4. april vedr. drøftelse af høringssvar vedr. ældrestrategien.

Rådets høringssvar indgik i udvalgets beslutning om, at der udfærdiges en sag, hvor områdets arbejde med rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling kan drøftes.

Sag på Social og sundheds møde den 4. april vedr. redaktionel ændring af kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud.

Udvalget besluttede, at godkende indstillingen og imødekomme høringssvaret fra Rådet for handicap og psykiatri.

Afbud fra:

Maibritt Møller Nielsen

Inge Messerschmidt

Charlotte Drue, suppleant for Inge Messerschmidt

47Emner til årsberetning

Historik

Emner til årsberetningen for 2024

Beslutning fra mødet den 2. april 2024, punkt 37:

  • Taskforce handicaps afsluttende statusrapport
  • Besøg i idrætsforeningen Team 2010

Fraværende:

Anne-Lise Kuhre

Bente Schousboe

Maibritt Møller Nielsen

Beslutning fra mødet den 4. marts 2024, punkt 25:

  • Oplæg fra centret for Job og Rådgivning om kommunens arbejde med hjemløse borgere.
  • Opfølgning på Rådets høringssvar - tildeling af § 18 midler.

Fraværende:

Anne-Lise Kuhre

Stig Jensen

Beslutning fra mødet den 15. januar 2024, punkt 12:

  • Rådets synlighed - udarbejdelse af pjece om Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Beslutning

Beslutning fra mødet den 29. april 2024, punkt 47:

  • Besøg på botilbuddet Skibbyhøj
  • Dialogmøde med Social og Sundhed den 18. april 2024. Temadrøftelse om frisættelse.

Afbud fra:

Maibritt Møller Nielsen

Inge Messerschmidt

Charlotte Drue, suppleant for Inge Messerschmidt

48Meddelelser

Beslutning

Bente Schousboe informerede om, at Fibromyalgi og Smerteforeningen har indsendt en skriftlig indsigelse over det afslag, de har modtaget i forbindelse med deres ansøgning om midler i henhold til § 18.

Foreningen har modtaget en kvittering fra kommunen på deres indsigelse, men endnu ikke modtaget endelig svar.

Afbud fra:

Maibritt Møller Nielsen

Inge Messerschmidt

Charlotte Drue, suppleant for Inge Messerschmidt

Sagsfremstilling

Til drøftelse.

49Årshjul

Beslutning

Intet at bemærke.

Afbud fra:

Maibritt Møller Nielsen

Inge Messerschmidt

Charlotte Drue, suppleant for Inge Messerschmidt

Bilag

50Underskrifter

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftsark. Når der trykkes "Godkendt" svarer det til at underskriftsarket er underskrevet.