Skole, klub og SFOs møde den 07. september 2022

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Jørgen Bech (V)

Resume

Med aftale om budget 2021-2024 vedtog Byrådet at afsætte 41 mio. kr. til etablering af en ny, moderne klubstruktur i hele Frederikssund Kommune. De afsatte anlægsmidler skal blandt andet anvendes til at sikre tidssvarende, fleksible og attraktive fysiske rammer for klubberne i kommunen.

Unge, fritid og idræt deltager under dette punkt.

Skole, klub og SFO og Unge, fritid og idræt skal med denne sag drøfte og beslutte, hvordan budgetmidlerne til klubbernes fysiske rammer skal anvendes.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Beslutte hvilket scenarie administrationen skal belyse med henblik på endelig beslutning.

Beslutning

Udvalget besluttede, i dialog med Unge, fritid og idræt, at arbejde videre med at få belyst spor 1 (renovering, istandsættelse og opdatering af eksisterende lokaler inkl. Klub Mix og klubben i Jægerspris) og spor 2 (model 2, ny klub ved Ådalens Skole inkl. afledte konsekvenser).

Spor 3 med en mobil løsning ønskes ikke yderligere belyst for nuværende.

Udvalget ønsker endvidere nøgletal på klubområdet.

Fraværende:

Jørgen Bech (V)

Sagsfremstilling

Skole, klub og SFO og Unge, fritid og idræt drøftede på deres respektive møder i august (sag 64 for SKS og sag 98 for UFI) udmøntningen af anlægsmidlerne til klubområdet. Begge udvalg blev her præsenteret for baggrundsinformation om henholdsvis den politiske proces frem til nu og nøgleoplysninger om klubområdet.

Desuden har begge udvalg været på rundtur til fritids- og ungdomsklubberne, med det formål at udvalgenes medlemmer er opdaterede på kommunens klubtilbud og disses fysiske rammer.

Idet klubområdet med den nye politiske udvalgsstuktur er organiseret under hvert sit udvalg – fritidsklubberne under Skole, klub og SFO og ungdomsklubberne under Unge, fritid og idræt – skal beslutningen om udmøntningen af midlerne afsat i budget 2021-2024 til klubområdet træffes i fællesskab på tværs af de to udvalg.

Hvordan kan vi sikre tidssvarende fysiske rammer i klubberne?

Aftalen om budget 2021-2024 signalerer et ønske om at sikre, at hele Frederikssund Kommune har en ny, moderne klubstruktur, herunder at de fysiske rammer understøtter denne ambition. Derfor skal der med denne sag træffes beslutning om hvordan anlægsmidlerne på bedst vis anvendes til at sikre sådanne fysiske rammer i kommunens fritids- og ungdomsklubber.

Administrationen præsenterer med denne sag tre forskellige spor, hvorved midlerne kan anvendes til at sikre at vores klubområde fremstår tidssvarende og tillokkende for dets brugere. De tre spor repræsenterer forskellige måder hvorpå midlerne kan anvendes, alt efter hvordan man politisk vurderer at de gavner bedst.

Spor 1 - Renovering af de eksisterende klublokaler

I dette scenarie anvendes midler til en renovation, istandsættelse og opdatering af samtlige klubtilbud i Frederikssund Kommune.

Herved vil alle kommunens klubtilbud fremstå tidssvarende og tiltalende, og alle børn og unge i kommunen, uanset hvor de går i klub, vil med denne løsning opleve at deres klubtilbuds fysiske rammer er rare at opholde sig i.

En sådan anvendelse af midler adskiller sig fra de øvrige forslag, idet de ikke kun kommer enkelte børn og unge til gavn. I dette scenarier får alle klubtilbud – inklusive ungdomsklubberne – en make-over til gavn for alle børn og unge i kommunen.

Der anvendes således midler til at opdatere de fysiske rammer ved hjælp af maling, reparation af inventar og bygningsdele (vægge, gulve mv.), opdatering af køkkener og hårde hvidevarer samt indkøb af tidssvarende inventar og øvrigt udstyr ved behov. Garderobeplads er generelt en udfordring for klubberne- der mangler steder hvor tasker og vintertøj kan være mens de unge er i klub.

Klubberne er generelt i en rimelig stand vedligeholdelsesmæssigt. Beløb nedenfor deles mellem klubberne efter behov.

Estimerede omkostninger:

Opdatering af bygninger: ca. 7 mio. kr.

Opdatering af køkkener inkl. nyt inventar ca. 1,6 mio.

Indkøb af møbler og udstyr: 2,1 mio. kr.

Garderober eller løsninger til opbevaring af tøj og tasker 1,4 mio. kr.

I alt ca. 12,0 mio. kr.

Øvrige opmærksomhedspunkter:

Køkkenerne er i meget forskellig stand. Nogle steder fremstår de som næsten nye, mens der er andre steder er stort behov for en opdatering.

Spor 2 - Nyt klubbyggeri

I dette scenarie anvendes anlægsmidlerne til at bygge en ny klub i Frederikssund by.

Administrationen har tidligere undersøgt mulige byggegrunde i Frederikssund by, idet Frederikssund er det sted i kommunen der er har størst mangel på plads til børnene, herunder også i dagtilbud for så vidt angår Frederikssund Syd. Det tidligere Uddannelsesudvalg har på flere møder drøftet disse mulige placeringer til nybyg af klub i Frederikssund by.

Der præsenteres nedenfor tre modeller, hvor der nybygges klub i Frederikssund by. I model 1 bygges der ny klub som erstatning for Klub Mix, når denne fraflytter sin midlertidige placering på Afdeling Falkenborg. I model 2 gøres Klub Mix’s placering på Afdeling Falkenborg permanent og der bygges i stedet ny klub som erstatning for Klub 107 og Dyreklubben, som afvikles og bruges til andet kommunalt formål eller videresalg. I model 3 bygges én samlet klub i Frederikssund By, som erstatning for nuværende Klub Mix, Klub 107 og Dyreklubben.

Model 1: Ny klub som erstatning for Klub Mix

Klub Mix er midlertidigt placeret på Trekløverskolens afdeling Falkenborg i midlertidig treårig løsning. I model 1 afvikles denne placering efter de tre år og der bygges en ny klub som erstatning for Klub Mix. Klub 107 og Dyreklubben fastholdes.

Det vil være muligt at bygge en ny klub som direkte erstatning for Klub Mix ved Trekløverskolen, afdeling Falkenborg – Matr. 127g, ved det grønne område ved Ådalens Skole eller ved Stenhøjgård. Alle scenarier har tidligere været fremlagt og er derfor udfoldet yderligere i sagens bilag – der er ingen nye oplysninger fra tidligere drøftelser, om end omkostningerne er justeret så de passer til priserne i dag.

Model 2: Ny klub som erstatning for Klub 107 og Dyreklubben

I model 2 forbliver Klub Mix på Trekløverskolens afdeling Falkenborg, som således overgår fra at være en midlertidig placering til at være permanent.

Desuden bygges en ny klub på enten det grønne område ved Ådalens Skole eller ved Stenhøjgård. Begge scenarier har tidligere været fremlagt og er derfor udfoldet yderligere i sagens bilag.

I det tilfælde at man vælger at bygge ny klub på det grønne område ved Ådalens Skole, er det muligt at lave en helhedsløsning, som rækker ud over klubberne. En løsning som både kan imødekomme dele af Ådalens Skoles nuværende kapacitetsudfordringer samt et stigende børnetal på dagtilbudsområdet i Frederikssund Syd imødekommes.

I det scenarie vil der blive bygget ny klub på grunden ved Ådalens Skole, som skal rumme børnene fra Klub 107 og Dyreklubben, som nedlægges som klubfaciliteter. Desuden vil den nye klub skulle danne rammen om klublivet for børn og unge fra Vinge.

I dette scenarie vil Klub Mix som nævnt skulle blive i sine nuværende rammer på afdeling Falkenborg og således overgå fra en midlertidig placering til en permanent. Det er både administrationens og den fælles klubleders vurdering, at placeringen af Klub Mix på afdeling Falkenborg er god og hensigtsmæssig. Det er den blandt andet fordi de fysiske rammer på afdeling Falkenborg – både inde og ude - er gode til klubaktiviteter. Derudover har placeringen på afdeling Falkenborg vist sig at være hensigtsmæssig i forhold til at tiltrække elever fra Privatskolen. Hertil sikrer en placering på afdeling Falkenborg et let tilgængeligt klubtilbud til en gruppe elever, som særligt profiterer af at gå i klub i fritiden – og som særligt gavnes af et tættere samarbejde mellem klub og skole, jf., også målsætninger i klubstrategien

Ved overgangen fra midlertidig til permanent placering, vil der dog være nogle mindre ting, der kan/bør ordnes:

• Et skur; klubben har pt ingen plads til udendørs opbevaring og det begrænser mulighederne udendørs.
• Indretning af legeområder til klub, evt. i forbindelse med skur.
• En fysisk opdeling (væg) af depotområdet som klubben deler med skolen. Skolen har på nuværende tidspunkt bogopbevaring her, og et nyt system til opbevaring af bøger kunne frigive meget plads.
• Inddragelse af nogle af de små forberedelsesrum til klub, som kunne bruges til børn med særlige behov.
• Inddragelse af endnu et klasselokale ville være optimalt
• Opdatering af garderoben; nuværende garderobe er bygget i et for dårligt materiale og går i stykker.
• Belysning; for nuværende har man beholdt klassebelysning, men belysningen kunne med fordel tilpasses til klub med mere hyggelige lyskilder, herunder også til køkkenområdet.

Sådanne tilpasninger af Klub Mix beløber sig estimeret til 3,250 mio. kr.

Den helhedsløsning, der er beskrevet ovenfor, frigiver de bygninger og grunde der i dag rummer Klub 107 og Dyreklubben. Det åbner for en mulighed for at anvende Klub 107 til ny daginstitution, hvilket vil være markant billigere end at nybygge en daginstitution i Frederikssund syd. På den måde resterer et beløb, som eksempelvis kunne anvendes til multifunktionelt hus med daginstitution i Vinge.

Den nye klubs lokaler vil desuden delvis kunne anvendes som ekstra lokaler til Ådalens Skole i skoletiden. Det vil eksempelvis være muligt at lave gruppearbejde og holde møder i lokalerne. Hvis der etableres særskilte klasseværelser i bygningen vil det være muligt at aflaste kapacitetsudfordringerne helt. Begge løsninger er beregnet nedenfor.

Estimerede omkostninger:

Klub uden klasselokaler:

Med udgangspunkt i størrelsen for klub 107 skønnes følgende udgifter:

Bygning af ny klub, alt inklusiv: 24,750 mio. kr.

Opdatering af Klub Mix, alt inklusiv: 3,250 mio. kr.

I alt 28,0 mio. kr.

Klub med klasselokaler:

Bygning af ny klub alt. Inkl. + 2 klasseværelser 33,250 mio.

Opdatering af Klub Mix 3,250

I alt 36,5 mio. kr.

Øvrige opmærksomhedspunkter:

Forventet etableringstid vil være ca. 1,5 år fra midler frigives.

Restbeløb af de 41 mio. kr. udgør hhv. 13 mio. kr. og 4,5 mio. kr.

Da beløbet allerede indeholder en opdatering af Klub Mix bygningen er det samlede beløb til generel opdatering nævnt under spor 1 som værende 10,5 mio. kr.

Model 3: Nybyg af én samlet klub for hele Frederikssund by

I denne model afvikles Klub Mix’s midlertidige placering på afdeling Falkenborg og Klub 107 og Dyreklubben fraflyttes. Der bygges i stedet én ny klub til hele Frederikssund by.

Det er muligt at etablere ny klub i en størrelse der kan understøtte hele kommunens behov tre steder i Frederikksund. Enten ved køb af ejendom på Kalvøvej 3, eller ved nybyg på det grønne område ved Ådalens Skole eller ved Stenhøjgård. Alle scenarier har tidligere været beskrevet og uddybes nærmere i sagens bilag.

Estimerede omkostninger: 38-41 mio. kr. + moms.

Øvrige opmærksomhedspunkter: Frederikssund By er geografisk stor, og der skal derfor være opmærksomhed på, at det kan være svært at tiltrække børn fra alle dele af byen til én placering, da mange vil få lang transportvej.

Spor 3 - Ungdomsklub på hjul

En mulig måde, hvorpå man kan sikre, at særligt ungdomsklubområdet i Frederikssund Kommune er både moderne og attraktivt, er ved at lave ungdomsklub på hjul.

Flere andre kommuner er begyndt at eksperimentere med rullende ungdomsklubber, hvor en særlig bus, der er istandsat til formålet, kører rundt i kommunen og samler unge op, for derefter at parkere bussen enten i etablerede klubfaciliteter eller på særlige naturområder, sports- eller aktivitetssteder eller andre placeringer som er relevante for de unge.

På den måde fungerer en bus, som en mobil ungdomsklub, hvor klubben er der hvor de unge er og hvor klubbens personale kommer vi ud og møder de unge på deres præmisser. I en kommune med en geografisk spredning som Frederikssund Kommune, hvor der for nogen unge er langt mellem klubtilbuddene, vil en klub der kører ud til de unge der hvor de er, gøre det lettere at benytte et ungdomsklubtilbud. På den måde behøver de unge ikke at komme til ungdomsklubben, men klubben kan komme til de unge i stedet.

Den rullende klub er desuden et godt udgangspunkt for at bibeholde en stærk relation mellem klubpædagogerne og de unge i de år, hvor man statistisk kan se, at flere unge begynder at fravælge klubberne.

Ungdomsklubområdet i Frederikssund Kommune har en lav bemanding i åbningstiden og begrænsede åbningstider. Eksempelvis er åbningstiden ungdomsklubben i Frederikssund fire dage om ugen. Dertil kommer at de mindste ungdomsklubtilbuddene (Jægerspris og Skibby) og Slangerup oftest kun har en pædagog til stede i åbningstiden. Ved at omlægge dele af ungdomsklubtilbuddet til en klub på hjul, vil de klubtilbud i disse lokalområder kunne omlægges til et mobilt klubtilbud, og de meget velbesøgte tilbud i Frederikssund og Slangerup vil kunne aflastes, såfremt man vælger en ordning hvor bussen også kører forbi disse områder af kommunen.

En busordning vil kunne implementeres som en treårig forsøgsperiode.

Dielselbus:

- Omkostninger til indkøb af dieselbus inkl. tilpasning/ombygning: ca. 3,6 mio. kr.

- Omkostninger til drift: ca. 400.000 kroner, inkl. 100 km. kørsel pr. dag.

Driftudgifterne er inklusiv serviceaftale, syn, afgifter og brændstof.

EL-bus:

- Omkostninger til indkøb af elbus inkl. tilpasning/ombygning: ca. 4,6 mio. kr.

- Omkostninger til drift: ca. 450.000 - 500.000 kroner, inkl. 100 km. kørsel pr. dag.

Driftudgifterne er inklusiv serviceaftale, syn, afgifter og brændstof.

OBS! Der forudsættes nyindkøb af bus, ellers vil driftomkostningerne forøges væsentligt. En elbus har en forventet levetid på 5-6 år og en dieselbus forventes at have en levetid på 7-8 år.

Program for fælles drøftelse og beslutning om anvendelse af midler til fremtidens klubber

Skole, klub og SFO og Unge, fritid og idræt skal med denne sag drøfte den mest hensigtsmæssige anvendelse af midlerne, med det formål at sikre at intentionen med aftalen i Budget 2021-2024 indfries.

• Indledning v. to udvalgsformænd
• Rids af økonomi og de tre spor v. administrationen
• De to udvalg drøfter, hvilken løsningsmodel der ønskes belyst

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Der er i perioden 2023-2025 afsat 42,892 mio. kr. til etablering af klub. Sagen har således ikke bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Beskrivelse af forslag til fysiske placeringer - til fællesmøde SKS og UFI den 7. september 2022 - endeligt

Resume

I nærværende sag gives en prognose på det forventede forbrug i 2022 sammenholdt med korrigeret budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger på Skole, klub og SFO.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Skole, klub og SFO over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Resultatet af budgetopfølgningen pr. 30. juni 2022 tages til efterretning.
2. Der gives en tillægsbevilling på 0,96 mio. kr. på Skole, klub og SFO vedrørende serviceudgifter.
3. Der gives en tillægsbevilling på 1 mio. kr. på Skole, klub og SFO vedrørende bruttoanlægsudgifter. Samtidigt nedskrives budgettet for bruttoanlægsudgifterne i 2023 med 1 mio. kr.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-3: Anbefales.

Fraværende:

Jørgen Bech (V)

Sagsfremstilling

Drift

Budgetopfølgningen på Skole, klub og SFO giver samlet set anledning til et forventet merforbrug på 0,96 mio. kr. vedrørende serviceudgifter. Merforbruget udgøres af følgende:

• Merforbrug på 1,6 mio. kr. relateret til flygtninge fra Ukraine, som primært er udgifter til modtageklasser og SFO
• Mindreforbrug på 0,5 mio. kr. grundet lavere gennemsnitsløn på skoler og SFO end forventet
• Mindreforbrug på 0,141 mio. kr. som følge af Lov - og cirkulæreprogrammet, hvori det fremgår, at Parterne i "Sammen om Skolen", herunder KL, ønskede af sikre midler til finansiering af initiativer til aftalen om nationale test mv.

De samlede udgifter relateret til flygtninge fra Ukraine udgør et merforbrug på 2,7 mio. kr., som primært er udgifter til modtageklasser og SFO. Ud af merforbruget til flygtninge fra Ukraine kan 1,1 mio. kr. finansieres indenfor rammen.

De samlede COVID 19 udgifter på Skole, klub og SFO udgør et merforbrug på 0,8 mio. kr. i 2022, som primært er udgifter til vikarer. COVID 19 merforbruget kan finansieres indenfor rammen.

På specialundervisningsområdet forventes på nuværende tidspunkt et merforbrug på omkring 6,5 mio. kr., hvilket skyldes et øget antal elever visiteret til specialundervisning. I 2022 forventes merforbruget på specialundervisningsområdet dog at blive finansieret indenfor områdets ramme via vakancer, færre børn indmeldt på SFO, udskydelse af IT investeringer grundet leveranceudfordringer mv.

Af vedlagte bilag 1. Drift - budgetopfølgning pr. 30-06-2022 - SKS beskrives budgetopfølgningen nærmere.

Anlæg

Budgetopfølgningen på Skole, klub og SFO giver samlet set anledning til et forventet merforbrug på 1 mio. kr. vedrørende bruttoanlægsudgifterne, som udmøntes via en egentlig tillægsbevilling.

Samtidigt nedskrives bruttoanlægsudgifterne i 2023 med 1 mio. kr.

Merforbruget vedrører anlægsprojektet Klub og skyldes ændret periodisering.

Af vedlagte bilag 2. Anlæg - budgetopfølgning (SKS) beskrives de enkelte anlægsprojekter under Skole, klub og SFO nærmere.

Inddragelse

Inddragelse af eksterne parter er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Drift

Samlet set viser budgetopfølgningen et merforbrug på 0,96 mio. kr., som udmøntes i en tillægsbevilling.

Anlæg

Samlet set viser budgetopfølgningen et merforbrug på bruttoanlægsudgifterne på 1 mio. kr., som udmøntes i en tillægsbevilling.

Samtidigt nedskrives bruttoanlægsudgifterne med 1 mio. kr. i 2023.

Bilag

• Bilag 2. Anlæg - budgetopfølgning (SKS)
• Bilag 1 budgetopfølgning 30-06-2022 - SKS

Resume

Det fremgår af økonomiaftalen for 2023, at alle 98 kommuner skal have mulighed for at indgå en velfærdsaftale med regeringen og dermed blive frisat fra lovgivningen på ét velfærdsområde.

De fire kommuner, der frisættes på beskæftigelsesområdet, er endnu ikke udpeget. Med denne sag skal fagudvalgene drøfte mulighederne i frisættelse på fagområderne, med henblik på byrådets beslutning om prioriteret ansøgning.

Ansøgning på fagområderne bliver udelukkende aktuel hvis Frederikssund Kommune ikke frisættes som ansøgt på beskæftigelsesområdet. Halvdelen af landets kommuner – helt præcis 49 – havde ved fristens udløb meddelt KL, at de ønsker at blive en af de fire velfærdskommuner på beskæftigelsesområdet.

Frisættelsen skal forberedes i efteråret 2022 og implementeres i 2023-2026.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Skole, klub og SFO over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Ansøge regeringen om frisættelse gennem velfærdsaftale på enten dagtilbuds-, skole-, eller ældreområdet, hvis Frederikssund Kommune ikke gives velfærdsaftale på beskæftigelsesområdet.

Beslutning

Godkendt, idet udvalget anbefaler frisættelse på Folkeskoleområdet.

Kirsten Weiland (N) stemte imod, idet skoleudvikling gennem frisættelse kan ske indenfor eksisterende rammer, i dialog mellem skoler, forvaltning og politikere.

Fraværende:

Jørgen Bech (V)

Sagsfremstilling

Et bredt flertal i Folketinget er enige om, at der er brug for mere frihed, tillid, faglighed og sund fornuft samt mere plads til, at fagligt kompetente medarbejdere kan lave lokale løsninger tæt på borgeren. Borgerne skal opleve, at kvaliteten af velfærden løftes.

Skiftende regeringer har gennem mange år arbejdet for at nedbringe mængden af bureaukrati i den offentlige sektor med henblik på at skabe bedre velfærd for borgerne. På trods af forskellige initiativer er ambitionerne dog ikke blevet indfriet, og mængden af reguleringer er tværtimod tiltaget over tid.

Med mulighed for frisættelse gennem velfærdsaftaler vendes processen så at sige ”på hovedet”, så udgangspunktet er så få regler som muligt – såkaldte ”hegnspæle”. Velfærdsaftaler bygger på en tro på, at det er muligt at få velfærd af højere kvalitet med lokale løsninger tæt på borgerne. Det er medarbejderne og lederne på de kommunale arbejdspladser, som får friheden – under hensyn til, at det fortsat er Byrådet, som har det lokale ansvar for økonomi og velfærd. Det politiske niveau sætter dermed retning for velfærden, mens opgaven med at skabe bedre kvalitet i den velfærd, som borgerne modtager, gives fri til medarbejdere og ledere.

Syv kommuner har allerede indgået velfærdsaftaler og er blevet sat fri af alle statslige regler på enten dagtilbuds-, folkeskole- eller ældreområdet med undtagelse af få udvalgte hegnspæle. De syv kommuner har samtidigt forpligtiget sig til at gøre op med unødige lokale regler og krav.

Med udbredelse af velfærdsaftaler til alle landets kommuner ønsker Folketingets aftalepartier at bygge videre på de gode erfaringer, der allerede er gjort, med henblik på i endnu højere grad at udnytte det store potentiale, som findes i den offentlige sektor.

Frisættelse fra regler indenfor det enkelte fagområde skal bidrage til at skabe bedre løsninger for borgerne. Den frigjorte tid ved frisættelsen skal endvidere give medarbejderne tid og nærvær sammen med borgerne, ligesom det er målet, at den faglige frihed skal veksle sig til højere motivation og arbejdsglæde. Det er derfor også en fælles ambition, at velfærdsaftalerne bidrager til at imødekomme arbejdskrafts- og rekrutteringsudfordringer på de store velfærdsområder.

Ligesom i de eksisterende velfærdsaftaler frisættes hver kommune på ét område, nemlig dagtilbuds-, folkeskole- eller ældreområdet. Der igangsættes endvidere forsøg med velfærdsaftaler på beskæftigelsesområdet i fire udvalgte kommuner. Kommunerne vil efter prioriteret ansøgning blive fordelt nogenlunde ligeligt på tværs af de forskellige fagområder. Derudover skal der i videst muligt omfang være en spredning i forhold til geografi, kommunestørrelse og socioøkonomiske forhold på hvert af velfærdsområderne.

Frisættelse indenfor et område indebærer, at statslige regler der regulerer det pågældende område, sættes ud af kraft - men området skal fortsat efterleve f.eks. forvaltningsloven, regler om datasikkerhed, overenskomster og ansættelsesretlige regler. Samtidigt forpligtes kommunen til at gøre op med unødige lokale regler og krav på det pågældende område.

KL og regeringen er enige om, at erfaringerne fra velfærdsaftalerne skal give inspiration til indretningen af fremtidens velfærdssamfund på de omfattede velfærdsområder.

Dagtilbudsområdet

På dette centrale velfærdsområde kommer frisættelsen de enkelte dagtilbud til gode, så ledere og pædagogisk personale får betydelig frihed til at tilrettelægge dagtilbuddene efter lokale ønsker og behov til gavn for børnene og deres forældre. Det vil blive forudsat, at forældrene, herunder i forældrebestyrelserne, inddrages aktivt i de lokale processer med at skabe nye løsninger. Forældrene skal fortsat være trygge ved at sende deres børn i dagtilbud.

På dagtilbudsområdet er antallet af regler og proceskrav relativt begrænset. Udgangspunktet for velfærdsaftalerne forventes at være frihed fra dagtilbudsloven og tilhørende bekendtgørelser, dog med nogle få centrale hegnspæle, som kommuner og dagtilbud fortsat vil skulle efterleve. Eksempelvis krav om Byrådets ansvar for dagtilbud, kommunalt tilsyn, lovgivningens formålsbestemmelse, forældrebetaling, pasningsgaranti, børneattest, støtte til børn med særlig behov mv.

Frisættelsen forventes derfor at betyde, at det enkelte dagtilbud ikke er forpligtet til at følge de proces- og formkrav, som ligger i den pædagogiske læreplan, til at gennemføre sprogvurdering og sprogstimulering, til at tilbyde et sundt frokostmål mv. Den nærmere fastsættelse af frihedsgrader afventer udmelding fra ministeren.

I tilfælde af, at der ansøges om frisættelse på dagtilbudsområdet, anbefaler administrationen, at der lokalt arbejdes for et fortsat sammenhængende 0-16 års område, og dermed at der arbejdes med at give størst mulig lokal frihed også på skole- og klubområdet.

Skoleområdet

Folkeskolen er gennem årene i stigende omfang blevet reguleret gennem lovgivning og centrale aftaler.

Udgangspunktet for velfærdsaftalerne på folkeskoleområdet forventes at være, at skolerne frisættes fra store dele af reglerne i folkeskoleloven og tilhørende bekendtgørelser samt reglerne om uddannelsesparathedsvurdering (UPV) i lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Lokalt kan man vælge også at lade frisættelsen gælde 10. klasse. Det vil være en forudsætning for aftalen, at der gives mest mulig frihed til de enkelte skoler.

Der vil være nogle få centrale hegnspæle, som kommuner og folkeskoler fortsat vil skulle efterleve, herunder Byrådets ansvar for folkeskolen, lovgivningens formålsbestemmelse, den vederlagsfri folkeskole, undervisningspligt, frit skolevalg, børneattest, folkeskolens afgangsprøve, støtte til elever med særlige behov, elevernes ret til et godt undervisningsmiljø, elevråd og skolebestyrelsens tilsynsforpligtigelse m.v.

Dermed vil kommuner og folkeskoler få betydelige frihedsgrader, som de ikke har i dag. Frisættelsen forventes at betyde, at skolerne ikke er forpligtede til at følge reglerne om undervisningens indhold og omfang, herunder Fælles Mål, krav om bestemte elementer (fx understøttende undervisning, lektiehjælp og faglig fordybelse samt bevægelse), bestemte fag på bestemte klassetrin, nationale test og trivselsmålinger, underretning om ulovligt fravær, kvalifikationskrav til det undervisende personale, klasse og holddannelsesregler mv. Den nærmere fastsættelse af frihedsgrader afventer udmelding fra ministeren.

Se bilag 1 for Fælles perspektiver på velfærdsaftaler på skoleområdet fra KL, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen.

I tilfælde af, at der ansøges om frisættelse på skoleområdet, anbefaler administrationen, at der lokalt arbejdes for et fortsat sammenhængende 0-16 års område og dermed at der arbejdes med at give størst mulig lokal frihed også på dagtilbuds- og klubområdet.

Ældreområdet

På ældreområdet er der i juni 2022 indgået aftale mellem aftalepartierne om udbredelse af velfærdsaftaler.

Udgangspunktet er, at der gives frihed fra de bestemmelser i serviceloven, der primært vedrører ældre og reglerne i friplejeboligloven under social- og ældreministerens ressort. Aftalepartierne er enige om, at kommuner, plejehjem og hjemmeplejen så vidt muligt skal frisættes herfra.

Det bemærkes, at bestemmelserne i serviceloven finder anvendelse for alle mennesker med nedsat funktionsevne uanset alder, det vil sige også på handicapområdet og for mennesker med psykiske lidelser. For at sikre, at det alene er ældreområdet, som indgår i velfærdsaftalerne, foretages en negativ afgrænsning, således at en borger ikke er omfattet af velfærdsaftalerne på ældreområdet, hvis den pågældende ud over de typer af hjælp, som er omfattet af velfærdsaftalerne, tillige modtager typer af hjælp, der primært gives til mennesker med handicap og psykiske lidelser.

Se bilag 2 for Aftale om udbredelse af velfærdsaftaler på ældreområdet.

Forudsætninger, muligheder og krav

Velfærdsaftaler er velfærdsinnovation på en helt ny måde for alle involverede: Lokalpolitikere, borgere, medarbejdere, ledere, ministerier, regering m.fl.

Det er en omfattende forandringsproces at gennemgå og nytænke et helt velfærdsområde. Det kræver energi og engagement blandt politikere, ledere og medarbejdere, og det forudsætter god ledelse lokalt – ikke mindst på den enkelte arbejdsplads - at blive sat fri. Det er derfor væsentligt ikke at betragte frisættelsen som ”et projekt” men som en udviklingsretning og en ny måde at udvikle både velfærd og attraktive arbejdspladser på - helt i tråd med intentionerne bag ”Sammen om Frederikssund”.

Når Frederikssund Kommune har fået svar på ansøgning om frisættelse gennem velfærdsaftale på et givent velfærdsområde, vil den nærmere planlægning af den videre proces blive igangsat, herunder:

• Dialog mellem politikere, medarbejdere, ledere og relevante andre aktører med henblik på formulering af lokalt formål med frisættelsen
• Beslutning om lokale hegnspæle på det givne velfærdsområde samt størst mulig frisættelse fra lokale regler og procedurer
• Prioritering og organisering af understøttelse af deltagende afdelinger og institutioner fra stabe og centre mv.
• Konkret forberedelse af de første prøvehandlinger på de enkelte arbejdspladser inkl. design af proces for igangsættelse, opfølgning og evaluering
• Kommunikationsstrategi

Foreløbige erfaringer fra de syv frisatte kommuner

De første syv kommuner har nu været frisat på hver ét velfærdsområde i et års tid. De foreløbige tilbagemeldinger og erfaringer er positive.

Lokalpolitikerne i de deltagende kommuner oplever et skift i den politiske rolle til en tillidsbaseret politisk ledelse af de kommunale kerneopgaver, hvor politikerne som ansvarlige for det kommunale fællesskab sætter den overordnede retning og følger op på resultaterne, fremfor at detailstyre. Erfaringen er også, at formuleringen af et klart lokalt formål med frisættelsen giver fælles fokus og forståelse for, hvad frihed skal bruges til – fremfor hvad man bliver frisat fra m.v.

Tilbagemeldinger fra medarbejdere og ledere i de syv kommuner peger på, at friheden kræver, at man får stillet skarpt på, hvad kerneopgaven er, og hvordan den løses bedst, så det giver mest mulig velfærd og effekt for borgerne. De oplever også, at frisættelsen er et kultur- og forandringsprojekt, som mere handler om at gentænke egne procedurer, vaner og kultur end om lovgivning.

VIVE, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, har fået til opgave at følge og evaluere velfærdsaftalerne. En foreløbig erfaringsopsamling fra juni 2022 viser at:

• På ældreområdet ser man, at de medarbejdere, som er tættest på borgeren, får mere frihed til selv at bestemme, hvordan borgeren skal hjælpes. Det skal ikke være regler, der bestemmer for eksempel, hvornår borgeren skal modtage forebyggende besøg fra kommunen, men en faglig vurdering udøvet af de medarbejdere, der er tæt på borgeren.
• I mange daginstitutioner har frisættelsen også skabt en masse energi. Ude i den enkelte daginstitution arbejder man blandt andet med at udvikle forældresamarbejdet og i højere grad inddrage forældres og børns perspektiver på praksis i dagtilbuddene. Det er op til den enkelte leder og de enkelte pædagoger at finde de bedst mulige måder at gøre det på.
• Tilsvarende ser man på folkeskoleområdet en lang række aktiviteter på de enkelte skoler. Det er op til den enkelte skole, det enkelte team på skolen og den enkelte lærer eller pædagog at tage initiativ til at lave skoledagen og de enkelte fag om. Statslig lovgivning dikterer i langt mindre grad, hvad man skal.

Se bilag 3: Evaluering af velfærdsaftaler i syv kommuner (VIVE, 2022).

Endeligt viser de foreløbige erfaringer, at arbejdet med frisættelse kræver procesunderstøttelse, god kommunikation og ikke mindst omfattende involvering af medarbejdere, ledere, borgere og andre relevante aktører på de enkelte arbejdspladser.

Koordineret understøttelse fra KL og relevante ministerier

Der etableres i øvrigt et fælles sekretariat mellem Kommunernes Landsforening (KL) og relevante ministerier, som skal understøtte kommunernes implementering, opsamle og formidle erfaringer fra frisatte kommuner samt understøtte erfaringsudveksling og videndeling.

KL igangsætter endvidere et fælleskommunalt program for velfærdsforsøg, blandt andet for at sikre stærkt fokus på de strategiske gevinster og udfordringer i forhold til velfærdsaftalerne, bidrage til inspiration og vidensdeling mellem kommunerne og bidrage til kommunal interessevaretagelse overfor folketingspolitikere, faglige organisationer m.fl.

Primo 2023: Velfærdsaftaler indgås mellem regeringen og deltagende kommuner. I perioden 2023 til 2026 implementeres velfærdsaftalerne.

Inddragelse

Når det er afklaret, på hvilket område Frederikssund Kommune bliver frisat på, vil der ske en bred inddragelse af interessenter i den videre proces. Bl.a. kan nævnes råd og nævn, MED-organisationen, de faglige organisationer, øvrige samarbejdspartnere m.m.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• VIVE Notat om evaluering af velfærdsaftaler i syv kommuner.pdf
• Fælles perspektiver på velfærdsaftalerne på skoleområdet - KL DLF Skolelederforeningen og BKF (002).pdf
• Aftale om udbredelse af velfærdsaftaler på ældreområdet.pdf

Resume

Udvalget skal med denne sag tage stilling til udkast til mødekalender for udvalgets møder i 2023.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Godkende udkast til politisk mødekalender for udvalgets møder i 2023.
2. Tage stilling til hvor udvalgets møder skal afholdes.
3. Drøfte hvordan udvalgets eventuelle dialogmøder, temamøder m.m. henover året bedst tilrettelægges.

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Godkendt, idet to medlemmer af udvalget dog ikke ønsker udvalgsmøder på samme dag som byrådsmøder.

Indstillingspunkt 2: Udvalget ønsker som udgangspunkt af afholde møderne på rådhuset.

Indstillingspunkt 3: Udvalget ønsker så vidt muligt at få planlagt årets dialogmøder med skoler mv. fra årets start.

Fraværende:

Jørgen Bech (V)

Sagsfremstilling

Det fremgår af styrelseslovens § 20, at der for hvert regnskabsår skal træffes beslutning om, hvor og hvornår udvalgets møder skal afholdes.

Det er formelt set det enkelte udvalg, der beslutter hvor og hvornår udvalgets møder afholdes. I praksis er udvalgene imidlertid en del af en samlet mødekabale, hvor de 8 fagudvalgsmøder skal placeres, så alle udvalgsmedlemmer har mulighed for at deltage i møderne.

Principper for mødeplanlægningen:

I arbejdet med mødeplanlægningen for udvalg og Byråd har administrationen arbejdet ud fra følgende principper:

1. Udgangspunkt i den godkendte kalender for 2022
2. Udvalgsmøderne placeres, så sager fra dagsordenen kan nå at blive optaget på dagsordenen til næstkommende Økonomiudvalg/Byrådsmøde.
3. Byrådets møder afholdes som udgangspunkt den sidste uge i måneden, og Økonomiudvalgets møder holdes som udgangspunkt den foregående uge (om muligt).
4. Møderne i fagudvalgene holdes enten om formiddagen i tidsrummet 08.00 til 12.30 eller om eftermiddagen i tidsrummet 13.00 til 17.00. Møderne berammes til at vare 2 timer pr. møde.

Principperne er baseret på de drøftelser om arbejdsformer, som Byrådet har haft i løbet af byrådsperioden 2018-2021. Principperne er også et udtryk for den gensidige afhængighed mellem udvalgsmøderne og dermed et forsøg på at veje mange forskellige hensyn op mod hinanden, herunder hensynet til at sikre en smidig og koordineret sagsbehandling på tværs af udvalg, Økonomiudvalg og Byråd.

I planen er der også taget højde for udvalgenes eventuelle deltagelse i KL-topmøder.

Godkendelse af tid og sted for udvalgets møde

Forslag til udvalgets ordinære møder i 2023 fremgår af vedlagte mødeplan, som også angiver tidspunkt for mødernes afholdelse.

Udvalgsmøderne afholdes som udgangspunkt fysisk.

Erfaringsmæssigt ved vi, at nogle af udvalgene henover året også har dialogmøder med brugere, temamøder o. l. mødeaktiviteter, som ligger udover de ordinære udvalgsmøder. Det anbefales, at udvalget på indeværende møde også drøfte, hvornår denne typer af møder mest hensigtsmæssigt kan placeres - dette bl.a. af hensyn til den samlede mødeplanlægning på tværs af udvalg og byråd.

Brug af virtuelle møder

Virtuelle møder (video eller telefonmøder) opfylder kravet til et møde, som det forstås efter lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 1. For at der er tale om et møde, skal alle medlemmer være indkaldt, de skal deltage i en forhandling, og de skal have mulighed for at træffe beslutning. Et virtuelt møde giver også mulighed for den mundtlige udveksling af synspunkter, som er karakteristisk for et møde.

Hvis der er enighed i udvalget kan et planlagt møde ændres til et virtuelt møde. Virtuelle møder er især velegnede til at træffe hurtige konkrete beslutninger, hvorimod bredere drøftelser bedre kan udfoldes ved et fysisk møde.

I særlige tilfælde kan udvalgsformanden beslutte, at et udvalgsmedlem deltager virtuelt i et møde der i øvrigt er planlagt som og afholdes som fysisk møde.

Inddragelse

Der er ikke sket inddragelse.

Økonomi

Center for økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Politisk mødekalender 2023

Resume

Skole, klub og SFO's oktober-møde ligger i 2022 i september, nærmere bestemt den 28. september, ligesom udvalgets decembermøde ligger i november, den 30. november.

Med denne sag skal Skole, klub og SFO beslutte mødedatoer og tidspunkter for de to møder.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Beslutte mødedatoer og -tidspunkter for udvalgets møder i 4. kvartal 2022.

Beslutning

Godkendt, idet mødet den 5. oktober afholdes kl. 14-16.

Fraværende:

Jørgen Bech (V)

Sagsfremstilling

Ændring af mødedato og -tidspunkt for oktobermøde

Skole, klub og SFO's oktobermøde foreslås ændret fra den 28. september 2022 til den 5. oktober 2022 fra kl. 14.00 – 16.00. Mødetidspunktet kan også være samme dag, fra 10.15 til 12.15.

Administrationen bemærker at Skole, klub og SFO skal medtænkte placeringen af formødet til dette møde, med henblik på at sikre en fornuftig sammenhæng i sagsproduktionen til udvalgets formøder og møder.

Forlængelse af novembermøde

Skole, klub og SFO's novembermøde den 2. november 2022 foreslås udvidet med en time, således at mødet starter klokken 13.00 i stedet for klokken 14.00.

Ændring af mødedato og -tidspunkt for decembermøde

Skole, klub og SFO's decembermøde foreslås ændret fra den 30. november 2022 til den 7. december 2022 fra kl. 14.00 - 16.00.

Den 7. december 2022 afholdes der desuden møde i Børn, familier og forebyggelse klokken 8.00-10.00 og i Folkeoplysningsudvalget klokken 16.30.

Administrationen bemærker at Skole, klub og SFO skal medtænkte placeringen af formødet til dette møde, med henblik på at sikre en fornuftig sammenhæng i sagsproduktionen til udvalgets formøder og møder.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Skole, klub og SFO afholdt den 30. august 2023 dialogmøde med skolebestyrelserne om forslag til budget 2023.

Denne sag indeholder en opsamling på de temaer, der blev drøftet på temamødet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Drøfte opsamling på dialogmødet.

Beslutning

Drøftet.

Fraværende:

Jørgen Bech (V)

Sagsfremstilling

Skole, klub og SFO afholdt den 30. august 2022 dialogmøde for skolebestyrelserne for de 6 skoler vedr. forslag til budget 2023. Udover udvalget og administrationen var 39 medlemmer fra skolebestyrelserne tilmeldt dialogmødet.

Følgende temaer var centrale i drøftelsen mellem skolebestyrelserne og Skole, klub og SFO:

• Hvordan kan vi sikre, at også eleverne får en stemme i dialog med udvalget?
• Økonomi og rammer i 2023 til fortsat udvikling af folkeskolen i Frederikssund Kommune:
  • Anvendelse af ekstraressourcen, der anvendes til for eksempel vikarer, udvikling, specialundervisning under 9 timer samt ekstra ressourcer til klasser med mange elever
  • Mulighed for lejrskole
  • Timer til vejlederfunktioner
  • Styrke elever med behov for støtte, højtbegavede elever og alle øvrige elever
  • Betydningen af evt. yderligere lukkedage i SFO
  • Håndtering af vedligeholdelsesefterslæb på bygningerne
  • Fokus på folkeskolen som det naturlige valg - og en opmærksomhed på, hvorfor nogle elever/forældre skifter til andre skoletilbud. Hvordan ønsker vi i skolebestyrelser og udvalg at følge og samarbejde med dette.
• Muligheder for at skabe et tættere samarbejde mellem skolebestyrelser og udvalg
• Opmærksomhed på betydningen for børn og unge af SFO og fritidsklub

Skolebestyrelserne har mulighed for at fremsende høringssvar til forslag til budget 2023 frem til og med 9. september 2023.

Udvalget kan på baggrund af ovenstående drøfte om et eller flere temaer skal danne grundlag for en drøftelse med skolebestyrelserne i foråret 2023.

Økonomi

Det administrative budgetforslag for 2023-2026 er i høring i perioden den 26. august - 9. september. Den 16.-18. september 2022 afholdes der budgetforhandlinger om budget 2023-2026. Byrådet 2. behandler - og vedtager - budget 2023-2026 onsdag den 12. oktober 2022.

Resume

I denne sag orienteres om status på implementering af aftalen om budget 2022-2025.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Jørgen Bech (V)

Sagsfremstilling

Nærværende sagsfremstilling er status pr. 30/6-22 på implementering af aftalen om budget 2022-2025 i forhold til såvel aftaleteksten som de vedtagne politiske initiativer.

Af vedhæftede bilag 1 fremgår en status på implementeringen af initiativerne i aftaleteksten, mens bilag 2 giver en oversigt over status på implementeringen af de vedtagne politiske initiativer.

Bilag 2 indeholder en opfølgning på 45 politiske vedtagne initiativer i forbindelse med budget 2022-2025, hvoraf 45 er implementeret (grøn) på nuværende tidspunkt. Der er 18 initiativer som er delvis implementeret (gul) og 14 initiativer, som har status endnu ikke implementeret (rød). Den fortsatte proces hen i mod en implementering er beskrevet under kolonnen "Statustekst - 30. juni", hvor det bl.a. fremgår hvorvidt der afventes politisk stillingtagen, nærmere faglig analyse eller andre processuelle udeståender.

Specifikt i forhold til Skole, klub og SFO indeholder bilag 2 fire initiativer, hvoraf tre er implementeret og én er endnu ikke implementeret.

Der vil blive foretaget tilsvarende opfølgning på budgetaftalen, der forelægges på fagudvalgene på november-møderne.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle afledte bevillingsmæssige konsekvenser behandles i sagen om budgetopfølgning pr. 30. juni 2022, der behandles på samme møde, eller indgår i arbejdet med budget 2023-2026.

Bilag

• BILAG 2 - Budgetaftale 2022 - Politiske ændringsforslag - juni
• BILAG 1 - Aftale om budget 2022-2025 - juni (2)

Resume

Skolerne kan med ”Aftale om forlængelse af visse udvidede frihedsgrader på folkeskoleområdet i skoleåret 2022/23 og mulighed for at anvende fjernundervisning i grundskolen" fravige kravet om fuld kompetencedækning i skoleåret 2022/2023. Herudover giver aftalen mulighed for at omlægge understøttende undervisning til tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen.

Med denne sag orienteres Skole, klub og SFO om folkeskolernes planlagte anvendelse af disse frihedsgrader i skoleåret 2022/2023. Desuden orienteres om skolernes anvendelse af Folkeskolelovens §16d til at omlægge dele af den understøttende undervisning.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, Klub og SFO, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Skole, klub og SFO, 10. august 2022, pkt. 68:

Udsat.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Jørgen Bech (V)

Sagsfremstilling

Den 11. marts 2022 blev der indgået en bred politisk aftale mellem regeringen og flere af folketingets øvrige partier om at forlænge de eksisterende frihedsgrader i folkeskolen til også at omfatte det kommende skoleår 2022/23.

De øgede frihedsgrader udspringer af den helt særlige situation, som skolerne stod i i forbindelse med corona-pandemien. Har blev der givet mulighed for at skolerne kunne tilrette dele af undervisningen med flere frihedsgrader i forhold til hvad lovgivningen hidtil har givet mulighed for.

Med aftalen forlænges muligheden for at konvertere al understøttende undervisning til to-voksenordning eller andre aktiviteter samt muligheden for at fravige krav om fuld kompetencedækning i fagene. Desuden tilføjes en mulighed for at anvende fjernundervisning i op til 20% af undervisningstiden.

Folkeskoleloven indeholder med §16 d herudover allerede en mulighed for at omlægge dele af den understøttende undervisning til konfirmationsforberedelse for elever på 7. eller 8. årgang idet det af stk. 2 fremgår at; ”kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 7. eller 8. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 3, med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelse på det pågældende klassetrin”. Dette er en mulighed efter folkeskoleloven som har eksisteret i en årrække, og som både vores skoler og generelt på landsplan, er blevet taget i anvendelse for den årgang der går til konfirmationsforberedelse, svarende til maksimalt 60 timer om året. På den måde kan konfirmationsforberedelsen foregå i skoletiden, men uden at påvirke fagtimerne. Det er kendt praksis både nationalt og i Frederikssund Kommune at bruge denne bestemmelse i Folkeskoleloven, og således konvertere understøttende undervisning til konfirmationsforberedelse for den relevante årgang. Administrationen er ikke bekendt med, at dette hverken tidligere eller i indeværende skoleår har givet anledning til udfordringer.

Skole, klub og SFO blev på møde den 4. maj 2022 præsenteret for indholdet i aftalen om forlængelsen af de udvidede frihedsgrader (sag 50). Her blev udvalget også lovet en orientering om skolernes mere detaljerede arbejde med de øgede frihedsgrader i skoleåret 2021/2022 i november 2022, hvorfor en uddybende sag med de foreløbige erfaringer vil blive fremlagt her.

Nedenstående tabel giver et overblik over i hvilket omfang skolerne i Frederikssund Kommune i det kommende skoleår planlægger at gøre brug af frihedsgraderne samt i hvilken udstrækning § 16d anvendes.

Inddragelse

Skolelederne er inddraget i beskrivelse af sagen med det formål at kunne give en kort redegørelse for skolernes anvendelse af frihedsgrader og § 16d.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at konverteringen af understøttende undervisning til bl.a. to-voksenundervisning, undervisning tilpasset elevernes forskellige faglige udvikling indenfor det enkelte klassetrin, særlige talentforløb og turboforløb for de fagligt dygtige og fagligt svage elever og pædagoger eller lærere i forbindelse med åben skole og bevægelse, finansieres indenfor skolernes egne rammer.

Resume

Byrådet besluttede med budget 2021 at etablere en naturvejledningsindsats for børn og unge. Formålet er at sikre, at børn og unge i Frederikssund Kommune støttes i at udvikle en naturfaglig dannelse samt at det lokale naturkendskab styrkes.

Med denne sag orienteres Skole, klub og SFO om status på naturvejledningsindsatsen

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning, i det udvalget lægger vægt på at erfaringsopsamlingen i 2023 også rummer input fra eleverne.

Fraværende:

Jørgen Bech (V)

Sagsfremstilling

Naturvejledning er en prioriteret indsats i Frederikssund Kommune

En naturfaglig dannelse og evne til at møde verden med en undersøgende og udforskende tilgang gør børn og unge i stand til at tilgå virkelige problemstillinger og forholde sig kritisk og kreativt til løsningen af disse - både i undervisningen og i livet generelt. Derfor er naturvejledningsindsatsen et prioriteret område på skoleområdet i Frederikssund Kommune.

Af budgetaftalen fremgår det, at: "der etableres en naturvejledningsindsats til alle børn og unge i kommunens dagtilbud og skoler, som ud over en naturvejledningsindsats indeholder en række oplevelsespunkter fordelt geografisk ud over kommunen, hvor børn og unge kan opleve og få pirret deres nysgerrighed og opleve naturen i endnu tættere samarbejde mellem pædagoger og naturvejledere."

Der blev i forbindelse med budgetaftalen 2021 ansat to naturvejledere i Frederikssund Kommune, én med fokus på skoleområdet og én med fokus på dagtilbudsområdet.

Som en del af kommunens naturvejledningsindsats, involverer og inddrager naturvejlederne fra Center for Børn og Skole løbende relevante samarbejdspartnere, som kan være med til styrke indsatsen. Det er også en del af aftalen om naturvejledningsindsatsen, at der løbende etableres støttepunkter og uderum som kan bidrage til at understøtte arbejdet med naturformidling og den naturfaglige dannelse hos børn og unge i kommunen, herunder udeskole og naturvejledning.

Naturoplevelser og læring på skolerne og i naturen

Kommunens naturvejledere faciliterer naturoplevelser for eleverne på skolerne, sikrer relevante inspirationsmaterialer og afsøger nye spændende, konkrete naturoplevelser i Frederikssund Kommune. Desuden har naturvejlederne løbende fokus på at kompetenceudvikle lærere og pædagoger gennem kurser, sidemandsoplæring samt via et nyoprettet naturfagligt netværk for skolernes lokale naturfagskoordinatorer. Derigennem understøttes de naturfaglige og pædagogiske kompetencer hos de voksne, som til daglig skaber aktiviteter og læring for eleverne.

Naturvejlederne introducerer konkrete forløb og aktiviteter på udvalgte lokationer i lokalområder nær skolerne med det formål at forankre udeundervisningen i de enkelte skolers lokale naturområder. På den måde bidrager den kommunale naturindsats til at understøtte og udvikle de allerede eksisterende praksisnære erfaringer med udeundervisning og naturen som læringsrum.

I skoleåret 2021/2022 har der været mange indsatser, om end det er naturvejlederens oplevelse, at der fortsat har været travlhed på skolerne efter den lange periode med corona, der gjorde det vanskeligere at planlæggekurser og forløb på de enkelte skoler. Indsatserne fra skoleåret 2021/2022 præsenteres nedenfor.

Etablering af støttepunkter

Naturvejlederne har i skoleåret 2021/2022 fokuseret på at etablere oplevelsespunkter, som kan understøtte en lettilgængelig og praksisnær udeundervisning for skolerne.

Et støttepunkt er et fysisk sted ude i naturen, som har et oplagt undervisnings- og naturdannelsesperspektiv. Naturvejlederen har sikret at der til det fysiske sted, støttepunktet, er relevant undervisningsmateriale og udstyr samt inspiration til undervisningstemaer- og aktiviteter.

De støttepunkter der er etableret indtil videre er placeret i lokale områder med tilgængeligt udstyr, som kan benyttes af skolerne. Udstyr og undervisningsmateriale er dermed knyttet til områdets natur og er indarbejdet i relevante faglige mål for undervisningen i folkeskolen.

Støttepunkterne er defineret ved at kunne være omdrejningspunktet for konkret undervisning og samtidig give elever og lærere naturoplevelser, som fremhæver og formidler læringsperspektiver i naturen. Støttepunkterne kan altså karakteriseres som en slags lærings-oplevelsespunkter, der byder på konkrete undervisningsmuligheder og skal bidrage til at skabe interesse og viden omkring forskellige naturfænomener.

Der er etableret henholdsvis grønne støttepunkter, som er karakteriseret ved at være naturoplevelser og undervisningsmuligheder i enten skov eller mark/eng, samt blå støttepunkter, som relaterer sig til vandområder.

Der tilbydes introduktion og kursusforløb til alle relevante personer med tilknytning til naturfaget. Efterfølgende vil det være muligt for alle at benytte støttepunktets faciliteter for den enkelte lærer eller sammen med en af naturvejlederne.

Netværk for naturfagskoordinatorer

Hver skole har uddannet en naturfagskoordinator, og naturvejlederen har i slutningen af skoleåret 2021/2022 startet et netværk for disse. Netværket mødes seks gange årligt. Naturfagskoordinatoren på hver skole er koordinator og er med til at synliggøre naturindsatsen gøre den relevant i dagligdagen på skolerne.

Undervisningsforløb og sidemandsoplæring

Indskoling (SFO,0.-3. kl.) – bliv mikroforsker:

Naturvejlederne planlægger og afholder mikroforskerkurser for lærere i indskolingen.

Der er desuden udsendt kursuskatalog med til om fire kurser til lærere og pædagoger i indskolingen i indeværende skoleår; ”kriblekrable i skolegården”, ”science i børnehøjde”, ”vild mad” og ”dissektion af fisk”.

Samtlige kurser klæder lærere og pædagoger på til at gennemføre forløbet. Efter kurset vil det være muligt at booke naturvejlederen med til forløb med konkrete klasser. På den måde er hensigten at opkvalificere lærernes praktiske viden og gøre dem bekendt med både didaktiske overvejelser og praktiske udfordringer, som kan være forbundet med undervisning udendørs.

Mellemtrin (4.-6. kl.) – bliv skjoldunge:

Sammen med Nationalpark Skjoldungernes Land koordineres årlige ture for alle klasser på mellemtrinnet i Frederikssund Kommune. Turene fungerer både som inspirationsture til lærerne og som sidemandsoplæring i udeundervisning, hvor lærerne får konkret undervisningsmateriale til brug før og efter turen.

Desuden giver turene eleverne et bredt kendskab til Frederikssund Kommunes naturområder og styrker deres naturfaglige dannelse gennem praksisnær formidling og spændende læringsaktiviteter.

I skoleåret 2021/2022 blev der afholdt 180 ture for klasser på mellemtrinnet, og det forventes at der skal afvikles omkring 300 ture i skoleåret 2022/2023.

Udskoling (7.-9. kl.) – bliv fjordforsker:

Naturvejlederen samarbejder med Nationalpark Skjoldungernes Land om at udvikle forløb og undervisningsmateriale til udskolingen som er relevante for de fællesfaglige fokusområder for naturfagene.

I uge 22 i 2022 har der været udbudt prøveforløb - inklusive undervisningsmaterialer - med temaerne ”forurening i fjorden” og ”bæredygtige fødevareressourcer”. Begge forløb foregik både til lands og vands, hvor elever skulle undersøge kysten og tage prøver på dybt vand fra den soldrevne forskningsbåd ”Kutlingen’’.

Det forventes at forløbene udbydes igen til september 2022, samt at der udvikles yderligere forløb, som kan udbydes i det kommende år til alle udskolingsklasser i Frederikssund Kommune.

Naturvidenskabelig Festival

I uge 39 afholdes der igen i år Naturvidenskabelig Festival. I år tilbydes et forløb til indskolingen og et til udskolingen.

Til indskolingen tilbydes et mikroforsker forløb, hvor eleverne bliver bekendte med kriblekrable-livet på deres skole og lærerne indføres i, hvordan emnet kan inddrages i undervisning hele ugen. På forhånd bliver lærere og pædagoger på de pågældende skoler tilbudt kurser, som klæder dem på til at arbejde med emnet hele ugen. Derudover vil der være tilbud til klasserne om at deltage i den nationale mikroforskerkonkurrence, hvor indskolingsklasser kan vinde en naturtur til en værdi á 10.000 kr.

Naturvejlederen vil i stort omfang støtte op om de lærere og klasser, som tilmelder sig konkurrencen.

I forbindelse med kystsikringen af Frederikssund by, er der i regi af naturvejledningsindsatsen indledt et samarbejde med Center for By og Landskab. På tværs af de to centre tilbydes skolerne i uge 39 et forløb, hvor eleverne i udskolingen introduceres til Frederikssund som kystby. Støttet af naturvejlederen og konsulenter fra Makerværket vil udskolingseleverne komme med bud på, hvordan vi fremover udvikler klimavenlig kystsikring i Frederikssund. Forløbet afsluttes ved, at elevernes bud på fremtidige klimarum bliver udstillet og lagt op på kommunens digitale platform til borgerinvolvering ’vi.skaber.frederikssund’ til brug i den videre udvikling af kystsikringsprojektet.

Erfaringsopsamling i 2023

Administrationen indsamler i 2023 lokale erfaringer med naturvejledningsindsatsens initiativer og udarbejder på baggrund heraf en erfaringsopsamling, som Skole, klub og SFO vil få forelagt i 2. halvår 2023.

Inddragelse

Indsatserne tilrettelægges i tæt samarbejde med skoler og Nationalparken Skjoldungernes land.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Som en del af lærernes arbejdstidsaftale fra 2020 skal der sikres et tæt samarbejde mellem kommunen og den lokale lærerkreds. De skal sammen indhente fælles viden fra skoleledelser og lokale tillidsrepræsentanter om, hvordan man på skolerne arbejder med kommunens overordnede målsætninger.

Arbejdet med skoleplanerne har været gennemført første gang i skoleåret 2021/2022 og med denne sag orienteres Skole, klub og SFO om erfaringer med de første skoleplansmøder.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Jørgen Bech (V)

Sagsfremstilling

Lærernes arbejdstidsaftale er rammen om skoleplansarbejdet

Med vedtagelsen af lærernes arbejdstidsaftale fra 2020 (A20), som blev indgået mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Lærernes Centralorganisation (LC), blev det besluttet, at kommune og den lokale kreds skal samarbejde om at skabe de bedste rammer for et tæt og konstruktivt samarbejde mellem kommune- og skoleniveau.

Parterne har med aftalen ønsket at understøtte en fælles målsætning om at skabe størst mulig kvalitet i undervisningen, understøtte et godt arbejdsmiljø og styrke den professionelle kapital, altså lærernes ressourcer, deres professionelle dømmekraft samt deres personlige og faglige kompetencer.

Det fremgår specifikt af aftalens § 3, stk. 1 at: ”Kommune og kreds skal indhente fælles viden fra skoleledelser og tillidsrepræsentanter om, hvordan man lokalt arbejder med kommunens overordnede målsætninger. Desuden skal der i samarbejdet indhentes erfaringer fra skolerne, som kan have betydning for kommunens prioritering af lærernes arbejdstid og de opgaver, som lærerne skal varetage det kommende skoleår.

Desuden fremgår det af stk. 2, at: ”Kommune og kreds afholder mindst et årligt møde med skoleledelser, herunder leder af PPR, og tillidsrepræsentanter med henblik på at indhente fælles viden, jf. stk. 1.”

Koncept for skoleplaner i Frederikssund Kommune

I Frederikssund Kommune er det i et samarbejde mellem Danmarks Lærerforening (DLF) og Center for Børn og Skole besluttet at afholde årlige fælles skoleplansmøder med deltagelse af Centerchef, Fællestillidsrepræsentant ved DLF, skoleledelser og TR på den enkelte skole.

Skoleplanen udgøres af en skriftlig afrapportering fra skolerne til forvaltningen, og sendes til Center for Børn og Skole forud for skoleplansmødet. Herefter mødes Centerchef for Børn og Skole, Fællestillidsrepræsentant fra DLF, skoleledelsen og lokal TR fra den enkelte skole og drøfter den fremsendte plan. Skoleplanen er således omdrejningspunktet for en dialog og et tæt samarbejde mellem skole, kreds og forvaltning. Skabelonen for dette skoleårs skoleplaner er til orientering vedlagt som bilag til denne sag.

Skolernes skoleplaner tager udgangspunkt i en skabelon der er udarbejdet i et samarbejde mellem Center for Børn og Skole, skolelederne og DLF, der sikrer at den enkelte skole forholder sig til de prioriterede indsatser for det fælles skolevæsen.

Erfaringer med skoleplansarbejdet

Både skoler, DLF og Center for Børn og Skole oplever skoleplanerne og skoleplansmøderne som gode værktøjer til dialog. Skoleplanen opleves som et dynamisk dokument, som giver et godt overblik over de indsatser, der er i gang på den enkelte skole.

Erfaringerne fra års skoleplansmøder viser, at skolerne oplever at skoleplanerne giver en konstruktiv anledning til, at medarbejdere og ledere i fællesskab kan udfolde og analysere egen skoles udvikling, men også konkrete udfordringer eller udviklingsperspektiver på skolen.

Herudover opleves arbejdet med skoleplanerne fra alle parter som en styrkelse af samarbejdet mellem kreds, skoler og forvaltning.

Arbejdet med skoleplanerne har været udfordret af corona og de deraf følgende perioder med hjemsendelser og omfattende restriktioner på skoleområdet. Dette har givet nogle ophold i arbejdet med skoleplanerne, og det har været vanskeligt i sidste skoleår at få skoleplansarbejdet ind i en glidende proces. Det forventes, at processen for det kommende skoleår ikke udfordres af hjemsendelser.

Særlige fokusområder i skoleplanerne

Nedenfor præsenteres de områder, der særligt har været fokus på, på tværs af alle skolerne. Herudover har der for de skoler, der deltager i henholdsvis ”Børneliv i sund balance” og ”Legende læring”, været fokus på den enkelte skoles arbejde med de indsatser.

Makerværket

Alle skoler er i gang med at implementere ny varieret, praksisnær undersøgende undervisning med afsæt i Maker-tankegangen. Nogle skoler er kommet langt, mens andre skoler er i den spæde opstart. Alle ledere og en gruppe medarbejdere fra alle skoler samt ungdomsuddannelserne i Frederikssund har været på uddannelse i faget teknologiforståelse. Skolerne giver udtryk for, at maker-vejlederne igangsætter lokale undervisningsforløb for personalet, så alle kommer i gang med maker-tilgangen og kan bruge den relevant i egen undervisning.

Klasselæreropgave

På skolerne opleves det, at der i klasselærerrollen er kommet flere opgaver til en i forvejen travl funktion. Det mærkes blandt andet ved en øget forældrekontakt særligt i forhold til elever, der har brug for særlig opmærksomhed eller støtte. Skolerne oplever det meget positivt, når der allokeres ekstra tid til elevsamtaler, da elevperspektivet øges og trivsels- og relationsarbejdet styrkes.

Rekruttering og fastholdelse

Skolerne oplever, at det kan være svært at tiltrække kvalificerede ansøgere til lærerstillinger – særligt inden for nogle fagområder og til de skoler som ligger i yderområderne i kommunen. På nogle skoler er man gået nye veje for at rekruttere lærere, og man har blandt andet haft succes med at fastholde gode praktikanter i lærerstillinger ved at ansætte dem i deltidsstillinger på skolen, mens de endnu er under uddannelse. Ved at benytte sociale medier i rekrutteringsøjemed har skolerne sat fokus på de gode historier, der knytter sig til skolen, og det har været med til at øge den positive opmærksomhed omkring skolen. I forhold til fastholdelse af lærerne har nogle skoler tilbudt lærere og pædagoger efteruddannelse.

Trivsel

Skolerne i Frederikssund Kommune har alle et stort fokus på elevernes sociale og faglige trivsel. Skolerne har i hverdagen fokus på trivselsarbejdet, men forsøger også med særlige indsatser, og målrettede undervisningstemaer at øge trivslen, eksempelvis massage i idræt, temaer om venskaber, samarbejds- og tillidsøvelser, hvor opgaver kun kan løses ved at eleverne samarbejder om en opgave, antimobbeøvelser og -temaer fra Red Barnet etc.. Trivselsindsatsen har desuden været et ekstra prioriteret indsatsområde på bagkanten af corona. På nogle skoler bruges der ekstra ressourcer på elevsamtaler, klassesamtaler og tolærerordning for at udbygge relationsarbejdet. Skolerne beskriver generelt et øget fokus på at sikre at eleverne er motiverede for skolen, hvilket har betydet at flere skoler kompetenceudvikler personalet til opgaven og øger samarbejdet med fagprofessionelle på tværs af kommunens centre og afdelinger.

Pædagogik og faglighed

På skolerne arbejder man med forskellige pædagogiske metoder for at styrke lærernes kompetencer – både i forhold til særlige elevgrupper, og også i forhold til andre undervisningsformer. Der arbejdes bl.a. med co-teaching, hvor to undervisere skaber inkluderende undervisning, der søger at tilgodese elevers faglige og sociale deltagelse. Skolerne er desuden i gang med at implementere undervisning, der tager udgangspunkt i undersøgende og problemløsende tilgange (Maker-tilgang).

Samarbejdet med PPR

Samarbejdet mellem skoler og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) var et tema på mange skoleplansmøder. Nogle giver udtryk for, at den nye organisering af PPR har styrket samarbejdet med skolerne, og på møderne blev det generelt betonet, at en større tilgængelighed har betydning for kvaliteten og indsatserne for børnene.

Inddragelse

Alle dele af skoleplanssamarbejdet i Frederikssund Kommune foregår i tæt samarbejde med kredsen og skolelederne.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Med budgetaftalen for Budget 2022 blev det besluttet at sikre en målrettet indsats i forhold til at fastholde, uddanne og rekruttere flere dygtige lærere. Den 3. november 2021 besluttede det daværende Uddannelsesudvalg at afsætte 1,2 mio. i 2022 og 1,3 mio. kr. i 2023 til formålet

Med denne sag orienteres Skole, klub og SFO om status på arbejdet med udmøntningen af midler til rekruttering, uddannelse og fastholdelse på skoleområdet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Udsat.

Fraværende:

Jørgen Bech (V)

Sagsfremstilling

Af budgetaftalen for Budget 2022 fremgår det, at ”(…) dygtige medarbejdere på skolerne spiller en afgørende rolle for elevernes læringslyst og udvikling. Vi sætter derfor nu turbo på en målrettet indsats med at uddanne og rekruttere flere dygtige lærere, samtidig med et fortsat arbejde med at fastholde de mange dygtige lærere og pædagoger, der allerede i dag arbejder på vores folkeskoler.”

På møde den 2. marts 2022 besluttede Skole, klub og SFO den nærmere udmøntning af budgetmidlerne i 2022 og 2023.

Udmøntningen af midlerne til arbejdet med rekruttering, uddannelse og fastholdelse af lærere er i årene 2022 og 2023 fordelt på fem overordnede indsatsområder:

1. Efteruddannelse af praktikvejledere
2. Styrkelse af praksissamarbejde mellem skoler og læreruddannelse
3. Understøttelse af initiativer i udviklingen af kommende læreruddannelse i Hillerød
4. Undersøgelse af de nuværende ikke-læreruddannedes kompetencer
5. Tværgående indsatser i kommunen

Der har i de forgange måneder været særligt fokus på indsatsområderne 1 og 3, som har indbefattet et tæt samarbejde med Københavns Professionshøjskole (KP). Disse to indsatsområder præsenteres nedenfor.

Efteruddannelse af praktikvejledere

Der er indgået aftale med KP om at afvikle diplommodulet ”Praktikvejleder til læreruddannelsen”, som er et diplommodul på 10 ECTS point, der knytter sig til lærerstuderendes skolepraktik. Modulet tilbydes til to lærere på alle skoler med det formål, at alle skoler har mindst to praktikvejledere med de fornødne kompetencer til at varetage opgaven som vejleder for og bedømmer af lærerstuderende i praktik.

Praktikvejledermodulet udbydes normalt på KP i København, men det er i samarbejde med skolelederne og KP blevet besluttet at samle lærere til et hold, der afholdes i lokalt Frederikssund. Center for Børn og Skole er i dialog med vores omegnskommuner for at tilbyde dem plads på holdet for at fylde holdet op og dermed reducere omkostningerne.

Der er på nuværende tidspunkt tilmeldt 12 lærere fra kommunens skoler på kurset, der igangsættes i oktober 2022 og afsluttes i april 2023.

Understøttelse af initiativer i udviklingen af kommende læreruddannelse i Hillerød

Frederikssund Kommune har igennem det seneste år indgået som tæt samarbejdspartner til KP sammen med andre nordsjællandske kommuner om udviklingen af læreruddannelsen i Hillerød. Frederikssund Kommune har blandt andet deltaget i planlægning og afholdelse af dialogmøder med alle nordsjællandske gymnasier og ungdomsuddannelser med henblik på at drøfte, hvordan flere unge kan få lyst til at vælge en velfærdsuddannelse – i dette tilfælde specifikt læreruddannelsen i Hillerød.

Desuden har Frederikssund Kommune sammen med KP og kommunens omegnskommuner udviklet prøvehandlinger i form af indsatser, der kan bidrage til den samlede rekrutterings-, uddannelses- og fastholdelsesindsats på lærerområdet.

En af de indsatser er vikarkurser for vikarer i kommunens folkeskoler, som ikke er under uddannelse til lærer. I foråret 2022 har Center for Børn og Skole, i tæt samarbejde med KP og skolelederne, udarbejdet et koncept for hvordan vikarerne på skolerne kan blive klædt på til opgaven.

Der er i alt tilmeldt 38 vikarer fra alle kommunes folkeskoler. Vikarerne deltager på et kursusforløb på 4 gange 3 timer. Første kursusgang var mandag den 15. august 2022 og kurset afsluttes den 29. september.

Kurset har til formål på at klæde vikarerne på til at kunne indgå i planlægning og gennemførelse af undervisning i folkeskolen og har fokus på deltagernes didaktiske overvejelser, begrundelser og udvikling af undervisning. Der vil på de fire kursusdage være fokus på følgende kompetencer:

• Inkluderende klasseledelse og klasseledelsesstrategier for at skabe ro og trivsel
• Facilitering af elevers læring med fokus på eksempelvis undervisningsdifferentiering
• Relationel kommunikation og tilgange til elever i undervisningen.

Vikarkurset er vigtigt. Dels fordi kommunen dermed bidrager til at sikre, at vikarerne er godt klædt på til at løfte opgaven i folkeskolerne. Dels fordi vikarkurset kan ses som en del af det større indsatsområde, hvor flere unge rekrutteres til læreruddannelsen. Både i Frederikssund Kommune og på landsplan kommer der til at mangle lærere og pædagoger i skoler og dagtilbud, og med vikarkurset er det ambitionen, at så mange som muligt får øjnene op for lærergerningen som karrierevej og får lyst til at tage læreruddannelsen og blive lærere – rigtig gerne i Frederikssund Kommune.

Kommende fokusområder

Frem til nu har indsatsen været særligt fokuseret omkring samarbejdet med KP med henblik på at planlægge og oprette de relevante efteruddannelsesforløb og kurser, som har skulle afvikles i indeværende skoleår. Den kommende tid vil i højere grad være fokuseret omkring at sikre de rammer, der skal være til stede for, at Frederikssund Kommunes skoler har optimale rammer for at være attraktive uddannelsesskoler.

Praktikaftale

Der skal udarbejdes en ny praktikaftale i samarbejde med de faglige organisationer. Frederikssund Kommune har en praktikaftale som er indgået med de faglige organisationer, og som er en aftale om vilkår for varetagelse af praktikopgaver i folkeskolen. Det er et ønske fra skolelederne, at den eksisterende praktikaftale justeres, så der bliver bedre mulighed for at løfte praktikvejlederopgaven ved at opgaven kan varetages af flere lærere. Den proces finder sted i et samarbejde med skolerne i september 2022.

Praksissamarbejde

Der skal udarbejdes en aftale om praksissamarbejde mellem KP og udvalgte skoler i kommunen. Der lægges op til en model, hvor den enkelte studerende bliver tilknyttet én skole, som forpligter sig til at påtage sig en særlig opgave i forhold til den studerende. Samtidig skal skolen åbne klasseværelserne for de studerendes aktiviteter/afprøvninger - også uden for praktikperioden, eksempelvis ved at give den studerende mulighed for at komme ud at iagttage og deltage i alle dele af skolens hverdag - fra undervisning til skole-hjem-samarbejde.

Det er besluttet, at 1-2 skoler udvælges som praksissamarbejds-skoler. Der etableres et samarbejdsmøde med KP i september 2022, med deltagelse af repræsentanter for skoleledergruppen samt Center for Børn og Skole.

Afdækning af kompetencer

Center for Børn og Skole påbegynder ultimo august 2022 en kompetenceafdækning af, hvilke undervisningskompetencer de nuværende ikke-læreruddannede undervisere i folkeskolerne mangler for at have undervisningskompetence i de fag de underviser i. Herefter vurderes behovet – og muligheden - for opkvalificering og finansiering heraf.

At opkvalificere de undervisere, der allerede er ansat i folkeskolen i Frederikssund Kommune, er en måde hvorpå det kan sikres, at skolernes dygtige undervisere fastholdes og kompetenceudvikles. Samtidig er det en hurtig og effektiv måde at øge andelen af læreruddannede undervisere i kommunens folkeskole.

Skole, klub og SFO forelægges forventeligt i november 2022 en sag til beslutning om mulig opkvalificering af ikke-uddannede undervisere.

Budget

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Skole, klub og SFO orienteres om program og forløb af introworkshop inden for rammen af Program for stærkere læringsfællesskaber.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, Klub og SFO, at:

1. Tage orientering til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Jørgen Bech (V)

Sagsfremstilling

Centerchef Trine Venbjerg Hansen orienterer Skole, Klub og SFO om introworkshoppens program, der blev afholdt 24.august. Formålet med den interne workshop var at introducere projektet for ledere og medarbejdere fra primært skoler og PPR, men også Center for familie og Rådgivning og repræsentanter fra de faglige organisationer. På workshoppen drøftes de primære faglige og økonomiske udfordringer på området. Programmet er vedhæftet, som bilag.

Programmet har fem overordnede formål:

• Skabe en folkeskole med stærke læringsmiljøer som rummer alle børn med afsæt i Børne- og Ungepolitikken
• Udvikle samarbejdet mellem skoler og forvaltning med fælles og tværgående ansvar for at lykkes med alle elever ved at opbygge fælles tillid og ansvar, herunder at skolerne oplever, at de er inde i løsningsrummet.
• Bidrage til et arbejdsmiljø og dermed en attraktiv arbejdsplads for medarbejdere og ledere på folkeskolerne
• Styrke skolernes muligheder for at finde bidrage til samarbejdet om fleksible løsninger, så flere børn forbliver en del af den almene folkeskole.
• En dialogbaseret visitationsproces der skal styrke en mere dynamisk planlægning

Ved seneste møde udtrykte udvalget ønske om at følge arbejdet tæt og derfor denne orientering.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger.

Bilag

• Workshop 1 - Introduktion til projektet plancher Komponent

Resume

Med budget 2022-25 valgte Byrådet at prioritere den tidlige forebyggende indsats i Frederikssund Kommune. I marts 2022 (sag nr. 19) godkendte Børn, familier og forebyggelse et kommissorium for processen med at styrke og omlægge til en tidligere forebyggende indsats, herunder i første omgang udarbejdelse af en strategi for området. På udvalgsmødet i august 2022 drøftede Børn, familier og forebyggelse nærværende sag vedr. processen for arbejdet med strategien. I forlængelse af drøftelsen i Børn, familier og forebyggelse sendes sagen hermed til orientering i hhv. Skole, Klub og SFO, Unge, fritid og idræt samt Social og sundhed.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Udsat.

Fraværende:

Jørgen Bech (V)

Sagsfremstilling

Styrkelse af og omlægning til en tidligere forebyggende indsats kan skabe en stærkere fælles indsats for børn og unge i udsatte position og dem, der er i risiko for at komme det. Dette er med henblik på, at flere børn og unge oplever gode opvækstbetingelser og den trivsel, sundhed og læring, der skal til for at klare sig godt i barndommen og senere ind i voksenlivet.

Af vedlagte rapport (bilag 1) fremgår erfaringer fra andre kommuner med omlægning til en tidligere og forebyggende indsats (Læsevejledning til bilaget - det anbefales at læse sammenfatningen side 6 - 9 og rapportens kapitel 4). Erfaringerne viser bl.a., at en styrket, helhedsorienteret og koordineret indsats på tværs af fagområder er centralt i omlægningen til en tidligere forebyggende indsats. Det kræver politisk fokus på og opbakning til omlægningen ligesom det er en forudsætning, at ledelsen på tværs af fagområderne er tydelig og samstemt. I Frederikssund Kommune arbejdes der allerede tidligt og forebyggende i hverdagens praksis. Det foregår dog oftest på de enkelte fagområder, hvorfor der er behov for vedvarende helhedsorienteret og koordineret fokus og udvikling af den tidlige forebyggende indsats.

Første skridt i arbejdet med tidlig forebyggende indsats er udarbejdelse af en tværgående strategi. Efterfølgende skal der udvælges og iværksættes prøvehandlinger og konkrete initiativer samt arbejdes med en omfattende kulturudviklingsproces i forhold til oparbejdelsen af et fælles "mindset" på tværs af fagligheder. Strategien vil være gældende for perioden 2023-27.

Status siden sidst

Kommissoriet beskrev projektorganiseringen herunder ansættelse af en projektleder og nedsættelse af en administrativ styregruppe (jf. bilag 2). Pr. 1. juni startede projektlederen, og det første styregruppemøde blev afholdt senere i juni måned. Styregruppen drøftede her den kommende strategiproces, hvor én drøftelse blandt mange omhandlende, at der er tale om både tidligt ift. alder (når børnene er så små som muligt) og tidligt ift. problemudvikling (når problemerne er så små som muligt), når der arbejdes med tidlig forebyggende indsats. Før sommerferien blev der også nedsat en tværgående arbejdsgruppe, som bl.a. har til opgave at sikre fremdrift i den samlede proces, herunder strategiprocessen jf. kommissoriet sammen med projektlederen.

I andet halvår af 2022 skal udkast til strategien udarbejdes. Det bliver en inddragende proces, hvor medarbejdere og ledere vil blive involveret gennem bl.a. forskellige workshops, dialoger på personalemøder og på et fælles lederseminar for direktørområdet Opvækst, Uddannelse og Kultur i oktober. Der vil desuden blive arbejdet med involvering af relevante frivillige organisationer, som kommunen allerede samarbejder med omkring tidlige, forebyggende indsatser, og det planlægges at gennemføre en bred høringsproces af strategiudkastet for dermed at sikre mange perspektiver.

Det politiske niveau vil ligeledes blive inddraget i strategiprocessen, og dermed i tilblivelsen af strategien. Der planlægges bl.a. politiske temadrøftelser i efteråret samt et fællesmøde mellem de involverede udvalg. I forbindelse med disse drøftelser, vil der være mulighed for indlæg ved og dialoger med fagpersoner, inddragelse af erfaringer fra andre kommuner mv. Strategien forventes at blive forelagt til politisk vedtagelse i første halvår 2023.

Inddragelse

Medarbejdere, ledere og relevante frivillige organisationer vil blive inddraget i strategiprocessen. Desuden planlægges en bred høringsproces af strategiudkastet.

Økonomi

Center for økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1. Erfaringsopsamling - Kommunernes omlægning til en tidligere forebyggende indsats på børne- og ungeområdet
• Bilag 2. Kommissorium for tidlig forebyggende indsats

Resume

Sagen indeholder en kort beskrivelse af hvad Åben Skole er, og hvordan Åben Skole lige nu foregår i Frederikssund Kommune, bl.a. motiveret af politiske beslutninger. Til sidst er relevant lovtekst vedr. Åben Skole gengivet. Sagen fremsendes til Udvalget for Børn, Skole og SFO, fordi udvalget har bedt om en orientering om Åben Skole.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Udsat.

Fraværende:

Jørgen Bech (V)

Sagsfremstilling

Åben Skole er når skolen åbner sig mod det omgivende samfund

Åben Skole blev vedtaget som en del af folkeskolereformen af 2013 (Et fagligt løft af folkeskolen, Undervisningsministeriet 2013). Reformen blev iværksat i skoleåret 2014/15. Åben Skole er i al sin enkelhed et krav om at skolerne, for at understøtte en varieret skoledag, åbner sig mod det omgivende samfund. Det skal skolen gøre ved at arbejde sammen med lokalsamfundet, musikskolerne, erhvervslivet, idrætsforeningerne og kulturinstitutioner.

Sådan understøtter Center for Børn og Skole skolerne i arbejdet med at åbne skolen

Siden det blev lovpligtigt for folkeskolen at samarbejde med det omkringliggende samfund, har det været en opgave for Center for Børn og Skole at understøtte kommunens folkeskoler i arbejdet med at åbne skolen.

Det Center for Børn og Skole lige nu gør er følgende:

1. Udvikling og drift af følgende 3 indsatser, som skolerne deltager i. Indsatserne er udviklet særligt til skolerne i Frederikssund af Center for Børn og Skole i samarbejde med partnere:

• MakerVærket
• Erhverv i Skolen

a) Stemmer fra Markland Kommune. Kommunalpolitiker for en dag

b) Kloge Hænder

c) Karriereagenterne

d) Virksomhedssafari

e) Campusdag

• Naturformidlingsaktiviteter i regi af naturformidlingsindsatsen

2. Arbejder på at forbedre erhvervspraktikken, som alle 5 folkeskoler tilbyder deres 8. klasser hvert år. Forbedringen består bl.a. i en erhvervspraktikportal hvor elever og virksomheder kan finde hinanden
3. Motiverer skolerne til at have en plan for Åben Skole - og aktiviteter på området.
4. Står til rådighed, når en skole fx ønsker hjælp til at få igangsat aktiviteter på området tilpasset skolens profil, ønsker og behov
5. Følger opmærksomt med i det decentrale arbejde med Åben Skole på skolerne
6. Formidler relevante tilbud fra eksterne videre til skolerne
7. Sikrer videndeling på tværs - mellem skoler, mellem eksterne og mellem skoler og eksterne.

Center for Børn og Skole holder sig løbende ajour med udviklingen på Åben Skole nationalt, inklusive udviklingen i andre kommuner.

Åben Skole er også noget skolerne og det omgivende samfund bare gør - og altid har gjort

Skoler, lærere, klasser og elever har også før folkeskolereformen 2013, som en naturlig del af skolehverdagens faglige og trivselsfremmende aktiviteter, åbnet sig for det omgivende samfund. Fx besøg på museer, et teater, zoo, DR, Folketinget, landbrug, Sex og Samfund. Erhvervspraktik, som er en tradition på alle skoler i Frederikssund, er også et eksempel på Åben Skole. Skolerne har en masse af den slags aktiviteter i løbet af året.

Antallet af Åben Skole tilbud fra eksterne til skolerne er også mange - og desuden stigende. Tilbud fra eksterne til skolerne omfatter fx. tilbud fra Jægerspris Slot, Parkteatret, Campus Frederikssund og fritidsklubber som Frederikssund Svømmeklub, kajakklubben eller Coding Pirates. Der findes også et stigende antal online platforme hvor skoler og lærere kan finde og tilmelde sig lokale Åben Skole aktiviteter. Fx. via Det Nationale Center for Eksterne Læringsmiljøer - Skoletjenesten: https://skoletjenesten.dk/undervisning og på https://skolenivirkeligheden.dk/ - en landsdækkende uafhængig non-profit portal, hvis hovedformål det er, at gøre det nemt at lave virkelighedsnær undervisning.

Investeringer og besparelser på Åben Skole

Der i Frederikssund Kommunen løbende investeret og omprioriteret på området siden Åben Skole blev vedtaget som en del af folkeskolereformen af 2013.

Relevante bestemmelser om Åben Skole i Folkeskoleloven

§ 9. Stk. 4. Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med virksomheder, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet.

§ 9. Stk. 5. Som led i de i stk. 4 nævnte samarbejder eller samarbejder med uddannelsesinstitutioner, organisationer eller virksomheder m.v., der er etableret ved kontrakt, kan skolens leder beslutte, at personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset omfang kan varetage undervisningsopgaver i folkeskolens fag og obligatoriske emner og understøttende undervisning.

Inddragelse

Inddragelse og samarbejde er afgørende i Åben Skole. Center for Børn og Skole har således omfattende samarbejde med lokalt erhvervsliv, lokalt kulturliv, lokale foreninger, alle folkeskolerne, Campus Frederikssund, Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederikssund på området.

Åben Skole indgår også i partnerskabsaftalen mellem Frederikssund Kommune og Dansk Industri (DI), Uddannelser i Nordsjælland (U/NORD), Technical Education Copenhagen (TEC).

Derudover samarbejder Center for Børn og Skole med en række ikke lokale samarbejdspartnere om Åben Skole i Frederikssund Kommune. Fx. Villum Fonden, Kommunernes Landsforening, Erhvervsstyrelsen, Naturvidenskabernes Hus, Fonden for Entreprenørskab, Københavns Professionshøjskole, Professionshøjskolen Absalon, andre kommuner, Skoletjenesten og Skolen i Virkeligheden.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Jørgen Bech (V)

Sagsfremstilling

• Virtuelt dialogmøde med KL's Børne- og Undervisningsudvalg 13. september 2022
• Halvdagsseminar om lokal dialog om skoleudvikling 23. november 2022 kl. 12-16, arrangeret af Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen
• Sager på vej

Bilag

• Sager på vej 2022_SKS

Indstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.

Beslutning

-