Print

Ny virksomhed i Frederikssund

I Frederikssund har vi plads til alle typer virksomheder. Vi har gode velfungerende erhvervsområder og nye udlæg på begge sider af fjorden.

Etableringsomkostningerne for nystartede eller tilflyttende virksomheder er små, den kommunale sagsbehandling er smidig, udbuddet af arbejdskraft indenfor mange faggrupper er stor og den arbejdskraft, der ikke findes helt lokalt, rekrutteres fra hele hovedstadsområdet.

Se kommunens erhvervsområders placering

Fremtidens erhvervsby

Lige nu begynder vores nye by Vinge at tage form. Vinge er vores bud på fremtidens by – også når det gælder erhverv. Vi ser ikke erhverv og boligkvarterer som to separate størrelser. De er tværtimod gensidigt afhængige af hinanden. Fremtidens erhvervsby er både boligkvartererne, der skaber det gode liv, - alle de servicefunktioner vi benytter os af fra indkøb til børnepasning – og arbejdspladserne.

Vi kender strukturer, størrelser, køreafstande og servicefunktioners indbyrdes placering i de bysamfund, der fungerer i dagligdagen og kombinerer al' den erfaring vi har med vores viden om fremtidens byer og erhvervs behov. Lige nu er smart City, smart living og symbiose mantraer i vores arbejde med at skabe Greater Copenhagens mest innovative by.

Tænker du på at lokalisere din eksisterende eller fremtidige virksomhed i Frederikssund Kommune er du meget  velkommen til at kontakte os for en uformel snak om hvor, hvordan, hvornår og hvorledes.

Kontakt

Claus Steen Madsen, teknisk Direktør
29 68 15 57 / clsma@frederikssund.dk

Karen B . Rasmussen, erhvervskoordinator
29 39 19 37 / krasm@frederikssund.dk